Billeder
Match 130 til 172 fra 1,626 » Se Galleri » Lysbilledshow
| # | Ikon | Beskrivelse | Knyttet til |
|---|---|---|---|
| 130 |  | Benzen, Jacobe | |
| 131 |  | Bergholt, Petra Laurine | |
| 132 |  | Bergman, Rush Morris | |
| 133 |  | Mindst én nulevende person er knyttet til dette - Detaljer er udeladt. | |
| 134 |  | Bernadotte af Wisborg, Carl Johan Arthur | |
| 135 |  | Bernadotte af Wisborg, Sigvard Oscar Frederik | |
| 136 |  | Berthelsen, Andrea | |
| 137 |  | Berthelsen, Anna | |
| 138 |  | Berthelsen, Gertrud | |
| 139 |  | Berthelsen, Marie Kirstine | |
| 140 |  | Bhie, Mette Sørensdatter og hendes to ægtemænd Niels Pedersen Bjerregaard og Laurits Poulsen Aalborg Epitafium i Gjøl kirke over to af kirkens præster og deres fælles hustru. Niels Pedersen Bjerregaard virkede som sognepræst ved kirken fra 1648 til sin død 1656 – 37 år gammel. Han efterlod sig hustuen Mette Sørensdatter Bhi og 3 sønner. Han efterfølger, Lauridts Poulsen giftede sig med enken. Da han døde den 30. april 1684, 63 år gammel havde han og Mette Bhi sammen 9 børn. Hun dør 3 år senere 60 år gammel. | |
| 141 | | Mindst én nulevende person er knyttet til dette - Detaljer er udeladt. | |
| 142 | | Mindst én nulevende person er knyttet til dette - Detaljer er udeladt. | |
| 143 | | Mindst én nulevende person er knyttet til dette - Detaljer er udeladt. | |
| 144 |  | Blicher, Steen Steensen Tegning af Wilhelm Gertner 1782 | |
| 145 |  | Bohl, Otto Michael | |
| 146 |  | Bohl, Viggo Trier | |
| 147 |  | Bojesen, Axel Gunner | |
| 148 |  | Bojesen, Inger Marie | |
| 149 |  | Bojesen, Nancy Margrethe | |
| 150 |  | Bojsen, Jørgen Peter Isak | |
| 151 |  | Borch,Sophie Amalie | |
| 152 |  | Borgergade 26, Skanderborg ca. 1992 | |
| 153 |  | Borgergade, Skanderborg ca 1930 | |
| 154 |  | Borgmestergården i Aarhus Borgmestergården lå oprindeligt på hjørnet af Immervad og Lille Torv - hvor Magasin ligger i dag. Foto fra 1902. Ikke mange huse er pillet ned og genopført - to gange. Men det er Borgmestergården. Renæssancegården er opført i 1597 i Aarhus. Gården flyttede først på Landsudstilling i Aarhus i 1909 og siden til Botanisk Have som den allerførste bygning i Den Gamle By. Huset er en typisk bolig for en velstående borgerfamilie, normalt en storkøbmand. Til gården hørte også stald og lagerbygning. | |
| 155 |  | Borre, Karen | |
| 156 |  | Borresen, Christian | |
| 157 |  | Braren, Johanne Martine Johanne på Chr.X's hest ved genforeningen 10. juli 1920. | |
| 158 |  | Braren, Johanne Martine Genforeningen 1920, Johanne sammen med kong Chr.X | |
| 159 |  | Braren, Johanne Martine | |
| 160 | | Mindst én nulevende person er knyttet til dette - Detaljer er udeladt. | |
| 161 | | Mindst én nulevende person er knyttet til dette - Detaljer er udeladt. | |
| 162 |  | Broløkke Gods
Herregården Broløkke nævnes første gang i 1526. Det nuværende hovedbygningsanlæg består af to sammenbyggede fløje, hvoraf nordfløjen er opført 1758 og østfløjen 1878. Bemærk at de to fløje på trods af aldersforskellen stilmæssigt er helt identiske. Den ældste fløj blev bygningsfredet 1918, og den nyeste for en halv snes år siden. Det store harmoniske avlsgårdsanlæg er ikke fredet. Bygningerne har stået tomme i årtier, men en meget omfattende og bekostelig restaureringsproces er sat i gang med støtte fra Fonden Realdania. Der vil blive indrettet et ferie og oplevelsescenter i de fredede bygninger. Ejere af Broløkke(1325-1350) Ludvig Albertsen (1350-1390) Niels Jonsen (1390-1420) Jens Jensen (1420-1445) Jørgen Urne (1445-1485) Knud Jacobsen Reventlow (1485-1510) Jacob Knudsen Reventlow (1510-1540) Tønne Pallesen Viffert (1540-1560) Tønne Tønnesen Viffert (1560-1580) Jacob Tønnesen Viffert (1580-1620) Jacob Jacobsen Viffert (1620) Anne Rønnow gift Hardenberg (1620-1645) Erik Hardenberg (1645-1655) Mette Eriksdatter Hardenberg gift Gyldenstierne (1655-1670) Preben Gyldenstierne (1670-1690) Mette Prebensdatter Gyldenstierne gift Bille (1690-1710) Frederik baron Vittinghoff (1710-1738) Johan Lehn (1738-1765) Lorents Petersen (1765-1784) Søren Jørgensen (1784-1820) Hans Jørgensen (1820-1825) Enke Fru Jørgensen gift Utke (1825-1853) Johan Frederik Utke (1853-1863) Johan Ernst Utke (1863-1865) Enke Fru Utke gift Dahl (1865-1868) Allan Dahl (1868-1875) Hans Juel (1875-1878) Niels Rudolf Juel (1878-1923) Hans Rudolf Juel (1923-1959) Niels Rudolf Juel (1959-1977) Ellen Nielsdatter Juel gift Reventlow (1977-2009) Niels Otto Rudolph Juel greve Reventlow (2009-) Alexander Juel greve Reventlow | |
| 163 |  | Brown, Leona Pauline | |
| 164 |  | Bruun, Christiane | |
| 165 |  | Bruun, Christiane | |
| 166 |  | Brügge, Heinrich Carl Willy Otto | |
| 167 |  | Bundgaard, Anne Mette | |
| 168 | | Mindst én nulevende person er knyttet til dette - Detaljer er udeladt. | |
| 169 |  | Bünz, Erika Elisabeth | |
| 170 |  | Bünz, Erika Elisabeth | |
| 171 |  | Bünz, Hans Claudius Luftaufnahme des Versorgungsheims Farmsen, 1920er-Jahre. Das Versorgungsheim Farmsen mit etwa 1800 Betten wurde zur wichtigsten „Bewahrungsanstalt“ der Hamburger Wohlfahrtsanstalten für zwangseingewiesene Männer und Frauen, die die Nationalsozialisten als „Asoziale“ und als „Gefahr“ für das deutsche Volk betrachteten. Bis 1939 wurden 800 Männer und 343 Frauen, die für kurze oder längere Zeit im Versorgungsheim Farmsen untergebracht und durch den Leitenden Oberarzt der Einrichtung, Dr. Hans Buchta begutachtet worden waren, zwangssterilisiert. http://www.radszuweit.info/Katalog_Rathaus_NG_2014_S1-72_20140106_final.pdf | |
| 172 |  | Bünz, Hans Claudius Grafik „Die Wohlfahrtsanstalten der Hansestadt Hamburg“ 1940. Quelle: Bundesarchiv, R 3001 Reichsjustizministerium, 20950, Blatt 22 Diese Grafik veranschaulicht, dass die arbeitsfähigen Bewohnerinnen und Bewohner der Wohlfahrtsanstalten zur Aufrechterhaltung des Anstaltsbetriebs unverzichtbar waren. Die praktizierte „Arbeitserziehung“ war faktisch Zwangsarbeit, mit der die Unterbringungskosten gesenkt wurden. Arbeitsfähigkeit bot daher auch eine Überlebenschance. Nicht arbeitsfähige Bewohnerinnen und Bewohner wurden schlechter versorgt und in die Heil- und Pflegeanstalt Langenhorn abgeschoben. Für sie bestand die große Gefahr, von dort in eine „Euthanasie“-Tötungsanstalt abtransportiert zu werden. |