Notater
Match 1,248 til 1,290 fra 12,311
| # | Notater | Knyttet til |
|---|---|---|
| 1248 | Bem ved folketællingen 1890 befinder ægtefællerne sig på to forskellige adresser. | Siem, Johan Christian (I1644)
|
| 1249 | BEM: Der er andre som mener at Christen Knudsen Møller IKKE er far til Jens Christensen Møller, Men derimod at Christen Jensen Kollerup var faderen, dette kan måske opklares hvis man finder nogle skifter eller andet. Der er flere uklare punkter, men hvis kollerup er faderen hvorfor ender Christen så med tilnavnet Møller? | Møller, Christen Knudsen (I7982)
|
| 1250 | BEMÆRK: Iflg. Wibergs Præstehistorie bliver hun gift med Laurits Andersen Lauerbjerg 1633 - som senere gifter sig med hendes datter Maren Lauritsdatter Bering. (Det virker lidt usandsynligt) og Iflg. "Embeds- og bestillingsmænd i Aalborg" bliver hun gift med Laurits Nielsen Borgmester og Tolder i Hobro. Sidstnævnte støttes af Budolfi kirkebog 1626-1647 opslag 22. | Justdatter, Ane (I9759)
|
| 1251 | Benny Laubel | Familie: Jens Jensen Ringgaard / Anna Nielsdatter (F566)
|
| 1252 | Berengar war der Sohn des Markgrafen Adalbert I. von Ivrea und von Gisela, Tochter des Unruochingers Berengar I., und damit ein Nachkomme Karls des Großen. 925 wurde er als Nachfolger seines Vaters Markgraf von Ivrea. Er lehnte sich gegen König Hugo I. von Italien auf, dessen Nichte Willa, die Tochter von Boso, Markgraf von Tuscien, er geheiratet hatte, musste aber 940 zum ostfränkischen König Otto I. fliehen. 945 kehrte er mit einem kleinen Heer zurück und wurde von den Städten und Baronen des Landes als Befreier begrüßt. Nach der Abdankung Hugos im Jahr 946 erhielt zwar dessen 18-jähriger Sohn Lothar II. den Königstitel, aber Berengar II. herrschte an seiner Stelle, bis Lothar 950 plötzlich starb und die lombardischen Herrscher Berengar II. und seinen Sohn Adelbert zu Königen wählten. Als Lothars junge Witwe Adelheid sich weigerte, Adelbert zu heiraten, sperrte Berengar II. sie 951 in einen Turm des Schlosses Garda. Sie entkam, rief Otto I. um Hilfe an. Dieser zog nach Italien, besiegte Berengar II., heiratete Adelheid selbst und ließ sich ohne Krönung zum König der Langobarden erklären. Berengar hatte sich in die Gebirgsfestung San Marino zurückgezogen. Der wieder über die Alpen abziehende Otto ließ seinen Schwiegersohn Konrad den Roten in Italien zurück. Der brachte Berengar durch Verhandlungen dazu, 952 als Vasall Ottos I. zum Augsburger Reichstag zu kommen. Darauf erhielten er und sein Sohn das Königreich Italien unter Abgabe der Markgrafschaft Verona und des Herzogtums Friaul an das Herzogtum Bayern als königliches Lehen. Während des Aufstands von Ottos Sohn Liudolf 953/54 war die ottonische Herrschaft geschwächt, was Berengar II. dazu nutzte, die abgetrennten Gebiete zurückzuerobern. Dabei ging er auch gegen den Papst und mehrere norditalienische Adlige vor. Als Berengar den Markgrafen Azzo in Canossa belagerte, schickte Otto ein Heer unter seinem zwischenzeitig wieder in die Huld aufgenommenen Sohn Liudolf. Dieser drängte den König 957 zurück in seine Festung San Giulio, von wo er bald darauf von seinen eigenen Leuten ausgeliefert, aber von Liudolf entlassen wurde. Nach Liudolfs Tod am 6. September 957 übernahm Berengar wieder die Herrschaft in Italien. Als Papst Johannes XII. und die italienischen Adligen Otto erneut um Hilfe anriefen, begab der König sich 961 selbst auf einen Italienzug. Als dieser anrückte, weigerten sich Berengars Truppen zu kämpfen. Im August 961 eroberte Otto nach kurzem Kampf Pavia und erklärte Berengar für abgesetzt. Dieser floh und verschanzte sich auf seiner Festung San Leo im Gebiet von Montefeltro, bis er sich 964 schließlich ergab. Otto I. schickte den Gefangenen nach Bamberg, wo er 966 starb. Seine Gemahlin Willa ging in ein Kloster, seine Söhne starben in der Verbannung. | von Ivrea, Berengar.II (I3373)
|
| 1253 | Beseglede 1360 til Vitterlighed med Erkebiskop Jakob i Lund. Var 1361 Executor af sin Broders Testamente, i hvilket Fru Regitse og hendes Søn Stig Pedersen er betænkt. | Stigsen Krognos, Ridder Peder til Krapperup (I1967)
|
| 1254 | beseglede et Vidne af Viborg landsthing | Løvenbalk, Johan Eriksen (I2335)
|
| 1255 | Besitzer Der Hausschüfe | Siemen, Marquard Johann Jacob (I2414)
|
| 1256 | Besitzer des Hauses Pfannenschmiedsgasse 20. | Glockengiesser, Ulrich (I2450)
|
| 1257 | Besitzt ½ Verbittels Stelle | Christensen, Paul (I13100)
|
| 1258 | Beskikket juni 1666 og Kgl. Bestalling 13.01.1668. | Schmidt, Giødert (I9730)
|
| 1259 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Nulevende (I448)
|
| 1260 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Nulevende (I472)
|
| 1261 | Betient Revstrups Enkes Datter, Karen, 8 år gammel, i de fattiges Jord. | Refstrup, Karen (I7629)
|
| 1262 | Bevtoft KB 1814-1831 opslag 6 | Winther, Christen (I1701)
|
| 1263 | Bevtoft KB 1814-1831 opslag 61: Forlovere: Gaardmand Peder Jørgensen og Ind? Ove Rasmussen, begge af Beftoft. | Familie: Hans Eskildsen / Anna Christina Winther (F629)
|
| 1264 | Bevtoft sogn/Kirkebog 1703 - 1809 opslag 169 | Frellesen, Frelle (I13446)
|
| 1265 | Bevtoft sogn/Kirkebog 1832 - 1843 - opslag 4. | Skov, Andreas Frellesen (I13443)
|
| 1266 | Bevtoft sogn/Kirkebog 1857 - 1879 opslag 49 | Skov, Hans Peter Frellesen (I13460)
|
| 1267 | Bevtoft/Tislund KB 1703-1809 opslag 118: Faddere: Anna Peders af G'tterup, Bodil Tærkilds, Christian Jensen og Christen Poulsen, alle af Lund. | Winther, Anna Christina (I1751)
|
| 1268 | Billede af FT se Moderen | Hansen, Arthur Marinus (I170)
|
| 1269 | Billede fundet på http://www.ruderclub-lindau.de/html/geschichte.html Als der Ruder-Club Lindau sein 25-jähriges Bestehen mit einer Jubliäumsregatta beging, äußerten einige Frauen den schon oft vorgebrachten Wunsch, auch rudern zu dürfen. In einer Versammlung am 9.8.1933 wurde gegen großen Widerstand beschlossen, versuchsweise eine Damenriege zu gründen. Else Bauer, Friedel Enderlin, Hildegard Geuppert, Martha Gloggengieser, Cläre Hechelmann, Gerda Hommel, Marta Koch, Hilde Marsik, Elfriede Precht, Annemarie Sedelmeier, Luise Schlummberger, Hedwig Straß, Emmi Thomann und Hilde Widmann waren die Gründungsmitglieder. Das erste Damenboot “Die Lindau” wurde mittels Spenden und von den Damen eifrig gesammelten Geldern gekauft. | Gloggengiesser, Martha Gertrud (I1448)
|
| 1270 | Birkedommer i København Søndre Birk, Auditør, Justitsråd,Politimester. | Friderichsen, Mathias (I3784)
|
| 1271 | Birkerød KB 1837-1849 opslag 217 no.16 | Egtved, Søren (I1277)
|
| 1272 | Birth: Dec. 27, 1881 Death: Sep. 29, 1911 Ripley County Missouri, USA Wife of G.E. Glockengeiser | Glockengieser*, Nora (I6638)
|
| 1273 | Bis zu seinen frühen Tod dürfte er wohl in der Giesshütte seiines Vaters gearbeitet haben. | Kessler, Glockengiesser Peter II der Jüngere (I2449)
|
| 1274 | Biskob Christen Hansen Riber holdt tale over ham. | von Ginchel, Hermann (I9681)
|
| 1275 | Bjergby kirke, Hjørring amt, 1865-1879 opslag 83 | Christensdatter, Ane Kirstine (I12141)
|
| 1276 | Bjergby, Hjørring amt KB. 1843-1864 opslag 163 | Christensen, Mikkel (I12140)
|
| 1277 | Bjergby, Mors KB 1814-1853 opslag 95. | Christensdatter, Ane (I7259)
|
| 1278 | Bjergby, Mors KB 1853-1889 opslag 148.: Forlovere: Husmand Lars Kristensen Dissing af Solbjerg og Slagter Kristen Kjeld Madsen af Bjergby. | Familie: Cristen Larsen Dissing / Ane Christensdatter (F2955)
|
| 1279 | Bjerre KB 1883-1892 opslag 74: | Rasmussen, Peder (I7724)
|
| 1280 | Bjerregrav KB 1916-1935 opslag 60: Faddere: Boelsmand Anton Pedersens Hustru Jensine Ane kirstine Jensen, Bjerregrav Slagter Jens Amstrups Hustru Ane Sofie Hermansen, Bjerregrav Slagter Jens Amstrup, Bjerregrav Gartner Ole Sørensen, Bjerregrav Faderen Anders Axelsen, Kvorning. | Axelsen, Sigrid Jensine (I969)
|
| 1281 | Bjerringbro sogn / Kirkebøger / Kirkebog 1921 - 1928 Bjerringbro / Opslag Nr. 181 - Døde Mænd | Sandberg, Vilhelm Ferdinand (I317)
|
| 1282 | Björn hette den kung som regerade i Uppland under förra delen av 800-talet och som enligt Rimberts krönika om Ansgar skall ha bett Ludvig 'den fromme' att sända missionärer till svearna. (Källa: Bra Böcker) Torgny lagman tog till orda och sade: Min fader Torgny var med kung Björn en lång tid och kände väl hans seder, och riket stod i Björns dagar i mycken styrka och makt och led aldrig minskning; dock var han vänlig mot sina män. (Källa: Den svenska historien sid 80, Alf Henriksson) Staden Birka var ett av vikingavärldens mest betydande handelscentra, men vi vet mindre om Birka än om de motsvarande handelscentra Hedeby i Danmark och Kaupang i Norge. Birka låg på Björkö i Mälaren, cirka tre mil väster om Stockholm. På grund av bland annat landhöjningen och sannolikt en stort fientligt anfall upphörde Birka som handelsstad några årtionden före år 1000. (Källa: Vikingen, Nordbok 1975) När kung Björn sände ett brev till kejsaren, då Ansgar återvände från sitt första besök i Birka, så var det 'skrivet på svearnas speciella sätt', som Rimbert uttrycker det. Men för de fåkunniga var runorna ett mysterium som gränsade till trolldom, och under många århundraden inristades de på vapen och andra föremål som besvärjelser. (Källa: Svitjod sid 118, Mats G. Larsson) I den svenska kungakrönikan som finns bifogad till den isländska Hervararsagan nämns Björn och Anund, söner till sveakungen Erik Björnsson. Efter faderns död delade bröderna sveariket mellan sig, så att Björn satte sig vid Högen (at Haugi), en av de mäktiga gravhögarna i Hovgården på Adelsö, medan Anund, som i krönikan kallas Anund upsale, började residera i Gamla Uppsala. Björn var den kung som Ansgar mötte vid sitt första besök i Sverige, och Anund var den av svearna fördrivne kungen. (Källa: Tio uppsatser om Gamla Uppsala, Wladyslaw Duczko, 2000) Björn (ruled 882-932) was the father of Olof (II) Björnsson and Eric the Victorious, and he was the grand-father of Styrbjörn the Strong, according to the Hervarar saga and Harald Fairhair's saga. The latter saga relates that he ruled for 50 years. According to the two sagas, he was the son of an Erik who fought Harald Fairhair and who succeeded the brothers Björn at Hauge and Anund Uppsale. Eric Anundsson is the only Erik who fits. In Olaf the Holy's saga, Snorri Sturluson quotes Thorgny Lawspeaker on king Björn: My father, again, was a long time with King Bjorn, and was well acquainted with his ways and manners. In Bjorn's lifetime his kingdom stood in great power, and no kind of want was felt, and he was gay and sociable with his friends. When Björn died, Olof and Eric were elected to be co-rulers of Sweden. However, Eric would disinherit his nephew Styrbjörn. Adam of Bremen, however, only gives Emund Eriksson as the predecessor of Eric the Victorious. Since the Swedes seem to have had a system of co-rulership (Diarchy), it is probable that Emund Eriksson was a co-ruler of Björn's. | Gamla, Bjørn IV den (I2046)
|
| 1283 | Bjørnsholm KB 1709-1782 opslag 13: Domino Cantate blev Morten Pedersen og Karen Thomasdatter af Fredbjerg copulerede. | Familie: Morten Pedersen / Karen Thomasdatter (F27)
|
| 1284 | Bl. II R. 16 nr. 4 | Selle, Friedrich Gottlieb Albert (I930)
|
| 1285 | Blegind KB 1814-1866 opslag 141 | Familie: Niels Mikkelsen / Anne Kirstine Thomasdatter (F245)
|
| 1286 | Blenstrup KB 1835-1860 opslag 9. | Nielsen, Jørgen Peter (I5735)
|
| 1287 | Blev 1359 dræbt i Middelfart sammen med Hr. Niels Bugge. | Hvide, Ove Stigsen (I6756)
|
| 1288 | blev 1801 student, privat dimitteret, 1804 cand.jur. og 1806 underkancellist i Danske Kancellis 3. departement, 1808 kancellisekretær, 1810 surnumerær assessor i Den kongelige Landsoverret samt Hof- og Stadsret, 1811 virkelig assessor, 1819 og 1820 fungerende assessor i Højesteret og senere samme år virkelig assessor i Højesteret. Han var etatsråd og blev 1826 medlem af den overordentlige Tiendekommission. 1823 arvede han Tølløsegård, Sonnerupgård og Søgård, som ved hans død gik til broderen, der senere oprettede baroniet Zeuthen af godserne. | Zeuthen, Vilhelm Peter (I11381)
|
| 1289 | Blev 1870 student fra det von Westenske Institut, 1877 cand.jur. og samme år volontør i Den kongelige Landsoverret samt Hof- og Stadsret, blev 1879 kopist ved samme domstol, blev 1896 kgl. udnævnt til assisterende, 1899 virkelig byfoged og byskriver i Skagen, 4. august samme år tillige til borgmester. 10. november 1904 blev Schwartz officielt forflyttet til byfoged og byskriver i Faaborg samt herredsfoged og skriver i Sallinge Herred, men 6. december samme år blev det ham tilladt, at udnævnelsen må betragtes som ikke sket, således at han forblev i sit hidtidige embede. 19. november 1907 blev han Ridder af Dannebrog og 15. september 1908 (fra 1. oktober) udnævnt til herredsfoged og skriver i Hassing og Revs Herreder. Han var også dekoreret med Sankt Annas Orden. | Schwartz, Otto Georg (I1789)
|
| 1290 | Blev 2. marts 1703 "overfalden af Major Levetzow til Ørslevkloster samt Kudsk og Tjener udenfor Pgden. ? med hug og Slag og traadt under Fødder, lot fordi han havde lastet, at bemeldte Herres Tjener havde skudt hans Hund" Blev 1715 Afskediget. | Aaby, Mathias Lauritsen (I10218)
|