Notater
Match 1,936 til 1,978 fra 12,310
| # | Notater | Knyttet til |
|---|---|---|
| 1936 | Drogo, ogs?a kendt som Dreux eller Drogon (17. juni 801 ? 8. december 855) var en u?gte s?n af Karl den Store og hans konkubine Regina, med hvem Karl ogs?a havde en anden s?n: Hugh (801-844). I 818 tvang hans halvbror Ludvig den Fromme ham til at blive pr?st, en gerning han dog frivilligt fortsatte med efter de to var kommet til en f?lles forst?aelse i 822. Fra 820 var han abbed af Luxeuil. Biskop af Metz i 823. I 831] udn?vnte han Ansgar ham som ?rkebiskop af Hammaburg (Hamburg). Drogo forblev meget tro mod hans halvbror Ludvig den Fromme og blev kapellan kejserens ?rkebiskop i 835. Efter Ludvigs d?d i 840 begyndte Drogos indflydelse at formindskes, en process der fortsatte med ekstra kraft efter hans eneste (hel) bror Hugh d?de i 844. I 844 sendte kejser Lothar ham til Rom for at overv?rer valget af Pave Sergius. Paven udn?vnte ham da som apostelens kirkehyrde i Gallien og Germania, i hvilke position han i oktober 844 pr?siderede over synoden i Yutz. Drogo d?de ved et uheld den 8. december (november?) 855 (856?) og er begravet i Sankt Arnulfs kirke i Metz. Drogo var en stor kunstelsker og en af de st?rste kunstmedicier i det 9. ?arhundrede. Han fik katedralen i Metz udsmykket med kunstv?rker der tilh?rer det ypperste af karolingsk kunst. Heriblandt tre h?andskriftsmanuskripter, hvoraf det yngste og m?aske det smukkeste er Drogos Sakramente. | Metz, Drogo Af (I3459)
|
| 1937 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Nulevende (I2741)
|
| 1938 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Nulevende (I2828)
|
| 1939 | Duchess of Connaught and Strathern. | Nora, Prinsesse Margaret Victoria Augusta Charlotte of Great Britain and Ireland (I4577)
|
| 1940 | Durup, Viborg amt KB 1845-1871 opslag 39. For?ldrene: Ugift Mette Marie Villadsen hos sin Fader Gmd. Villads Hansen i Duruplund. Udlagt Barnefader Ungkarl Peder Andersen Lund i T?ndering. Faddere: Sypige Sine Villadsen i Lund, (?) Ane M. Jeppesen i T?ndering. Ung. Niels P. Andersen i (?) Durup. Hhristen Hansen i Harre. Ungk. Hans Villadsen i Lund. Bem.: Moderen 23 Aar. Barnefaderen har (?) (?) (?) (?). | Lund, Villads Andersen (I7343)
|
| 1941 | Durup, Viborg amt KB 1872-1889 opslag 81. Gaardmand i Duruplund, f?dt T?ndering. 62? Aar gl. | Hansen, Villads (I7361)
|
| 1942 | Dybe KB 1888-1891 opslag 2. | Nielsen, Adolf Georg (I7506)
|
| 1943 | Eberwyn (1882?1949) ~ 1906-1914 Pauline Langenfeld (1884-1970) ~ 1918-1919 Ellen Bischoff-Korthaus (1894-1936) 1920 Anne-Louise Husser (1891-1951) Viktor Adolf (1883-1961), F?urst zu Bentheim und Steinfurt ~ 1921 Prinzessin Stephanie zu Schaumburg-Lippe (1899-1925) ~ 1931 Prinzessin Rosa Helene zu Solms-Hohensolms-Lich (1901-1963) Karl Georg (1884-1951) 8 1914 Prinzessin Margarete von Schoenaich-Carolath (1888-1980) Elisabeth (1886-1959) Viktoria (1887-1961) Emma (1889-1905) Alexis Rainer (1891-1923) Friedrich (1894-1981) 8 1934 Louise von G?ulich (1893?1949) | Pyrmont, Prinsesse Pauline zu Waldeck und (I6724)
|
| 1944 | Efter 1672 kendes hans sk?bne ikke. | Rosenstand, Morten T?gersen (I5685)
|
| 1945 | Efter at have h?rt Bertrada ber?mmet for dyder og kulturel dannelse gjorde Pipin den lille, major domus i Frankerriget, hende til sin konkubine i 741, selv om han p?a dette tidspunkt allerede var gift og havde fem b?rn.[1] Hans f?rste hustru var muligvis Leuthergis (f?dt 715), der med Pipin havde f?lgende kendte b?rn: Talendus (f?dt ca. 737) og Berthe (f?dt ca. 739).[2] I 747 forst?dte Pipin sin f?rste hustru og sendte sine fem b?rn i kloster, hvorefter han giftede sig med Bertrada i 749. Efter at have forst?dt den frankiske konge Childerik 3. lod Pipin sig og Bertrada krone som konge og dronning over Frankerriget i 751. Bertrada var meget aktiv som dronning, hvor hun r?adgav kongen og fulgte ham p?a krigstogter. Efter nogle ?ar synes Pipin dog af nu uvisse ?arsager at ville forst?de hende, men paven modsatte sig. Ved Pipins d?d i 768 besteg begge hendes overlevende s?nner Karl og Karloman tronen, men Bertrada havde i begyndelsen stor indflydelse p?a dem. Efter sin d?d blev hun begravet i Klosterkirken Saint-Denis ved siden af sin mand. | Bertrada af Laon (I3466)
|
| 1946 | Efter at være blevet udlært, fik P.F. Sandberg først ledelsen af et af fabrikkens væveværksteder, hvorefter han tog til København for at studere ved Kunstakademiets tegneklasse og høre forelæsninger i fysik hos H.C. Ørsted. Derefter rejste han 2 år til Tyskland for at uddanne sig yderligere i væveriet, bl.a. i Berlin og Chemnitz i Sachsen samt i Wien . I 1836 bliver han fabriksmester på Køng Fabrik efter Hans Peter Petersen, som i 1832 havde overtaget hvervet efter Chr. Hansen, som døde d. 22/5-1829. I Tyskland havde Sandberg studeret damaskvæveriets nyeste metoder og indførte mere og mere disse på Køng Fabrik, hvilket i høj grad forbedrede fabrikkens i forvejen gode ry. | Sandberg, Peter Ferdinand (I291)
|
| 1947 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Nulevende (I456)
|
| 1948 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Nulevende (I457)
|
| 1949 | Efter Else Cathrines død levede Niels Christian Axelsen fra senest 1857 sammen med - sin første kones søsterdatter, kusines datter og broder Daniels Steddatter - den fraskilte Ane Marie Pedersdatter, der var født 8. januar 1823 i Rønbjerg by og sogn og døde 31. oktober 1911 i Kirkebæk i Romlund Sogn, 88 år gl.; hun var datter af Kirsten Abrahamsdatter og ungkarl Peder Madsen (Lind) fra Thisted, Niels Christian Axelsen og Ane Marie blev gift i Fiskbæk 7. august 1860, mens hun ventede deres andet barn. | Axelsen, Niels Christian (I834)
|
| 1950 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Nulevende (I1833)
|
| 1951 | Efter faderens død opdrages hun og broderen Ferdinand hos fabrikør Chr. Hansen på Køng fabrik.. | Sandberg, Charlotte Engelke Hedevig (I297)
|
| 1952 | Efter flere ?ars overvejelser og forhandlinger, enedes den danske og den russiske regering i 2005 om at genbegrave kejserinde Dagmar i Sankt Petersborg. Begivenheden indledtes med en ceremoni i Roskilde Domkirke den 23. september 2006. Kisten k?rtes til Christiansborg i K?benhavn i den samme rustvogn, som blev brugt ved Dronning Ingrids begravelse i 2000. Fra Christiansborg blev b?aren p?a hestetrukken rustvogn k?rt gennem K?benhavn via Amalienborg til Langeliniekajen, hvor den blev overf?rt til orlogsskibet Esbern Snare under Det danske kongehus' deltagelse. Da kisten var om bord, gav Batteriet Sixtus p?a Nyholm salut p?a (3x21 skud) og Esbern Snare afsejlede mod Sankt Petersborg. Ved passagen af finske Jussar?o i Eken?as sk?rg?ard kl. 12 den 25. september 2006 h?dredes kejserinden i internationalt farvand med en salut fra det finske minefart?j Pohjanmaa. Efter tre dages transport fra Roskilde ankom Dagmar tirsdag den 26. september til Sankt Petersborg ? p?a 140 ?arsdagen for hendes f?rste ankomst til Rusland som prinsesse Dagmar. Kisten blev bragt i land og placeret i Alexander Nevski-kapellet i parken til Peterhof. Den 28. september blev kejserinden efter en ceremoni i Isaac Katedralen gravlagt ved siden af sin mand zar Alexander 3. I Peter og Paul Katedralen i Sankt Petersborg, 78 ?ar efter sin d?d og 87 ?ar efter hun forlod Rusland. | DAGMAR, Kejserinde Marie Sophie Frederikke af Danmark (I7695)
|
| 1953 | Efter hans d?d, blev der afholdt skifte, Skiftet, der er indf?rt i Gislum Herreds skifteprotokol 1794-1820, fol. 327-361, og der n?vnes, at f?rste skiftehandling blev afholdt d. 21. januar 1812 mellem enken Ane Kirstien Nielsdatter og b?rnene: 1 pige Else Marie 12 ?ar, Anne 9 ?ar, 1 s?n Niels 5 ?ar. Bes?tning var 2 k?er, 9 f?ar, 2 lam. Formynder for b?rnene var deres farbroder Morten Pedersen, Fars?, og lav v?rge for enken var Niels Bjerregaard, Fovlum. https://www.sa.dk/ao-soegesider/billedviser?bsid=195368#195368,32708654 | Pedersen, Jesper (I63)
|
| 1954 | Efter hans død blev Lundby Mølle forpagtet af sønnerne Knud og Hans Olsen. | Söhrmann, Maren Kirstine (I207)
|
| 1955 | Efter Herbert samlever hun med Svend Christensen og de f?ar s?nnen Leif Christensen. | Nielsen, Inge Johanna (I872)
|
| 1956 | Efter husl?rervirksomhed drog han p?a en langvarig studierejse hvor han is?r studerede i G?ottingen, Geneve og Paris. Efter hjemkomsten var R. 1759-61 l?rer for arveprins Frederik, men egnede sig n?ppe hertil. 1761-63 og atter 1769,-71 var han derp?a kommitteret i generaltoldkammeret. 1771 udn?vntes han af J. F. Struensee til 1. borgmester i K?benhavn hvad han var i halvanden m?aned hvorp?a han udn?vntes til 3. deputeret i det nyoprettede finanskollegium med hele landbov?senet under sig. Denne stilling m?atte han forlade efter syv m?aneders forl?b ved Struensees fald. Stort set forg?ves fors?gte R. at vinde den nye regering for sig; denne "forviste" ham til Segeberg hvor han var amtmand fra april 1772 til januar 1773. Derefter oph?rte R.s embedsbane. Nogen selvst?ndig politisk indsats ?vede R. ikke, og hans ry skriver sig ej heller fra hans embedsbane, men alene fra hans forfatterskab. Bed?mmelsen af dette har v?ret us?dvanlig svingende hvilket nok skyldes at han er forekommet mange "en blanding af en betydelig skribent og en karikatur" (Edv. Holm). Det var R.s ambition at spille p?a alle det dav?rende ?andslivs strenge s?a forfatterskabet har s?avel en sk?nlitter?r som en filosofisk, en samfundsteoretisk, en historisk og en aktuel politisk side. Mindst vellykket og tillige mest afg?rende for R.s efterm?le som forfatter blev hans sk?nlitter?re produktion. Hans lyrik i tidens, specielt F. Klopstocks odestil, forekom allerede samtiden sv?rt tilg?ngelig og bidrog til over R. at nedkalde K. L. Rahbeks karakteristik: Tankens dag i sprogets nat. Ikke desto mindre regnedes R. af de intellektuelle kredse der i 1700-tallets sidste ?artier samledes i de k?benhavnske klubber for en af stjernerne p?a Danmarks litter?re himmel. I P. A. Heibergs ber?mte indtogsvise fra 1790 "Ordner h?nger man p?a idioter..." n?vnes som de tilsidesatte begavelser "de Mallinger, Suhmer og Rother". | Rothe, Tyge Jesper (I10132)
|
| 1957 | Efter Jørgens død blev Else Catrine gift anden gang 27. september 1836 i Vroue med - sin fætter, mosters søn - Niels Christian Axelsen, der var født 13. december 1815 i Folsted i Ryde sogn og døde 14. februar 1902 i Kirkebæk i Romlund sogn, 87 år gl.; han var søn af Axel Jensen, glarmester af natmands-æt uden fast bopæl, og Ane Cathrine Jørgensdatter (parret blev først gift 1822). | Abrahamsdatter, Else Cathrine (I833)
|
| 1958 | efter kgl. Dispens af 15 Juni 1697 formedelst Sl?gtskab. | Familie F3796
|
| 1959 | efter l?ngere tids svaghed og sygdom. Bov KB 1808-1953 opslag 141-42 | Nissen, Jeppe Hansen (I11271)
|
| 1960 | efter lang Tids Sygdom | Nielsen, Thomas (I13432)
|
| 1961 | Efter mandens d?d er hun b?rnepasser hos Justitsr?ad Ludvig Bruun p?a Krogg?ard i Ribe Stift | Hermann, Jeanne (I3850)
|
| 1962 | Efter mandens d?d frag?ar hun arv og g?ld | Bordier, Maren (I1835)
|
| 1963 | Efter mandens d?d p?a aft?gt hos s?nnen Christen. | Berthelsdatter, Maren (I629)
|
| 1964 | Efter mandens død 1807 tager Kirstine tilbage til Køng, hvor hun tager ophold fed moderen og stedfader Christian Hansen, hvor også sønnen Peter Ferdinand Sandberg fødes. | Munch, Kirstine Marie (I294)
|
| 1965 | Efter Mary Anes død får han en husbestyrerinde Carla som dog dør omkring 1979. Omkring 1974 flytter han og Carla til Lønne ved Nymindegab. Omkring 1979 har han mødt Astrid og flytter sammen med hende i hendes hus, de bliver dog aldrig gift. | Toft, Jens Hansen (I673)
|
| 1966 | Efter moderens død blev Frida ansat på telefoncentralen i Kalundborg. Da søsteren Karen fik arbejde i København efter sin seminarieuddannelse, flyttede Frida sammen med hende i en lille lejlighed i Rosenvængets Alle 27C, og senere i en større lejlighed i Rosenvængets Alle 27. Senere købte de sammen en andelsjelighed i Strandboulevarden 5, hvor de boede resten af livet. | Larsen, Frida Frederikke Henriette (I1627)
|
| 1967 | efter nogle angivelser begravet i Viborg | Flemming, Anna Joakimsdatter (I1925)
|
| 1968 | Efter prinsen ?nske skal hans jordiske rester skal dels spredes i de danske have og dels st?a i en urne i Fredensborg Slotshave. | de Laborde de Monpezat, Prins Henri Marie Jean Andr af Danmark (I2744)
|
| 1969 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Nulevende (I1006)
|
| 1970 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Nulevende (I1088)
|
| 1971 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Nulevende (I392)
|
| 1972 | efter skolegang i Fandrup fik Kristian plads ved landbruget, afbrudt af et ophold p?a Himmerlands Ungdomsskole, Havbro, 1936-1937, arbejdede en tid i brunkulslejerne i S?by, k?bte 1949 en ejendom p?a 16 tdr. land i Fandrup, arbejdede 1961-1972 som cementst?ber, har siden virket som skovarbejder ved Det danske Hedeselskab. | Poulsen, Kristian (I5455)
|
| 1973 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Nulevende (I477)
|
| 1974 | Efter skolegang i Ribe, Sor? og Lund | Svaning, Hans Jensen (I1557)
|
| 1975 | efter Skusmålsbog | Bentsen, Ane Maria (I7)
|
| 1976 | Efter studentereksamen i 1947 begyndte Paul Hammerich en journalistisk karriere på Politiken i 1948. Efter læretiden blev han rejsende reporter og var derefter søndagsredaktør fra 1960 til 1967. Derefter var en han en kort periode redaktør af ugebladet Hjemmet, hvorefter han i 1971 kom til Gyldendal. Her var han til han i 1983 vendte tilbage til Politiken som kronikredaktør og klummeskribent. Det var imidlertid Paul Hammerichs hovedværk, den subjektivt, men velfortalte Danmarkskrønike, der for alvor gjorde ham kendt. Over tre bind (i senere udgaver seks bind) fortalte han Danmarks historie i tiden fra 2. verdenskrig frem til indtrædelsen i EF. Særligt gjorde en tv-serie over bøgerne Hammerich til folkeeje. Han var også aktiv som medforfatter på Huset på Christianshavn, Matador og satireprogrammerne Hov Hov. 1979-1983 var han formand for Det Danske Filminstituts bestyrelse. Det var også Hammerich der var ansvarlig for, at Søren Brun i tegneserien Radiserne fik sit favoritudtryk på dansk: "Jeg græmmes." Det skete mens han var gift med oversætteren Ida Elisabeth Hammerich, der oversatte Radiserne. Sammen fik de sønnen Rumle Hammerich, der ikke er opkaldt efter Rumle i Radiserne. Det er omvendt. Paul Hammerich var gift yderligere to gange, senest (fra 1982 til sin død) med skuespilleren Malene Schwartz. Paul Hammerich var medlem af Det Danske Gastronomiske Akademi, og var fra 1979 til 1983 bestyrelsesformand for Det Danske Filminstitut. Blandt de mange anerkendelser, han fik kan nævnes Søren Gyldendal Prisen i 1978, Publicistprisen i 1981 og De Gyldne Laurbær i 1987 for Lysmageren — en krønike om Poul Henningsen. Netop Poul Henningsen var et af Poul Hammerichs store forbilleder. | Hammerich, Paul (I1836)
|
| 1977 | Efterf?lgende dekoretet som Dannebrogsmand. | Liltorp, Jens (I8214)
|
| 1978 | Efterf?lgende oplysninger if?lge ans?gning i Invaliden?vnets Efterladtesager, sag E-01281, der er en ans?gning om for?ldrerente til moderen, enke Anna Maria Hansen, f?dt Paulsen, T?nder, enke efter Jens Wilhelm Hansen. | Hansen, Wilhelm (I164)
|