Notater
Match 2,022 til 2,064 fra 12,310
| # | Notater | Knyttet til |
|---|---|---|
| 2022 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Nulevende (I464)
|
| 2023 | Elisabeth wurde f?ur einige Tage eingesperrt, weil sie die Echtheit des Testaments ihrer Mutter Katharina angezweifelt hatte. | Glockengiesser, Elisabeth (I2500)
|
| 2024 | Ellen Nielsdatter, * 15.10.1747 i Odden, Nordby sogn, Fan?, + 01.05.1820 i Nordby sogn, Fan?. Gift 29.01.1777 i Nordby kirke med Hans Hansen Jessen. Karen Nielsdatter, * 25.04.1749 i Odden, Nordby sogn, Fan?,+ 01.01.1817 i Odden, Nordby sogn, Fan?, stilling: Spinderske i Odden. Mette Nielsdatter Regitz, * 18.11.1750 i Odden, Nordby sogn, Fan?, +02.06.1823 i Odden, Nordby sogn, Fan?. Gift 07.01.1783 i Nordby kirke, Fan? med Jens Pedersen Ingersen. S?ren Nielsen Regitz, * 08.11.1752 i Odden, Nordby sogn, Fan?,+ 27.10.1790 i Odden, Nordby sogn, Fan?, stilling: B?adf?rer i Odden. Eller: S?ren Nielsen Ting. Gift 07.01.1783 i Nordby kirke, Fan? med Johanne Matthisdatter. Claus Nielsen Regitz, * 13.07.1754 i Odden, Nordby sogn, Fan?, ? 27.06.1805 i Odden, Nordby sogn, Fan?, stilling: Skipper i Odden. Gift 30.01.1782 i Nordby kirke, Fan? med Inger Pedersdatter. Niels Nielsen Regitz, * 15.10.1758 i Odden, Nordby sogn, Fan?, ? 20.01.1829 i Odden, Nordby sogn, Fan?, stilling: Fiskeskipper i Odden. Gift 13.02.1787 i Nordby kirke, Fan? med Maren Jesdatter M?ller. Hans Nielsen Regitz, * 16.11.1760 i Odden, Nordby sogn, Fan?, ? 27.09.1816 i Odden, Nordby sogn, Fan?, stilling: T?mmermand i Odden. Ogs?a Kurremand. Gift med Mette Madsdatter. | Familie F3092
|
| 2025 | eller 24. juli | Weile, Jacob Madsen (I1563)
|
| 2026 | Ellidsh?j KB 1855-1873 opslag 30. | Vinther, Ane Kathrine Christine (I5579)
|
| 2027 | Ellidsk?j KB 1874-1891 opslag 40. Faddere: Gr?nthandler Schous kone af Aalborg Grdjr. R. Thomsens kone af N?tten. Grdjr. R. Thomsen N?tten. L?rer H?yer af Aalborg Ungkarl Jens L. Winther af Bonnerup | Thomsen, J?rgine Cristine (I5599)
|
| 2028 | Ellin Clausen, * 04.10.1791 i Vejb?k, Bov sogn, Aabenraa, + 24.12.1870 i Kiskelund, Bov sogn, Aabenraa. Gift 06.10.1833 i Bov kirke, bop?l (familie) i -, Jens J?rgen Jensen. Hans Peter Clausen, * 17.09.1793 i Vejb?k, Bov sogn, Aabenraa, + 28.06.1868 i Bov, Bov sogn, Aabenraa, stilling: Husmand i Vejb?k. Gift 23.04.1819 i Bov kirke, bop?l (familie) i Vejb?k, Bov, Anne Marie Thomsen. Claus Petersen Clausen, * 20.08.1795 i F?arhus, Bov sogn, Aabenraa, + 08.11.1878 i Nyhus, Bov sogn, Sydslesvig, stilling: Arbejdsmand i Bov. Gift 06.04.1842 i Bov kirke, bop?l (familie) 1845 i Bov, Juliane Kirstine Nielsen. Marie Clausen, * 20.12.1797 i Vejb?k, Bov sogn, Aabenraa, + efter1803 i -. v Peter Clausen, * 11.12.1799 i Vejb?k, Bov sogn, Aabenraa,+ 23.02.1868 i R?nsdam, Bov sogn, Aabenraa, Anne Margrethe Clausen, * 08.01.1803 i Vejb?k, Bov sogn, Aabenraa, + 1803 i -. vii Thomas Clausen, * 26.12.1804 i Vejb?k, Bov sogn, Aabenraa, + 21.10.1806 i Vejb?k, Bov sogn, Aabenraa. Mette Marie Clausen, * 02.10.1807 i Vejb?k, Bov sogn, Aabenraa,+ 11.05.1810 i Vejb?k, Bov sogn, Aabenraa. Anne Christine Clausen, * 13.12.1809 i Vejb?k, Bov sogn, Aabenraa, + 27.11.1819 i Vejb?k, Bov sogn, Aabenraa. | Familie F3088
|
| 2029 | Else Pedersdatter (Th?gersen L?venbalk) d?d 1591. blev 1577 gift med faderens dygtige elev Jacob Jensen Holm (1543-1609.), som var f?dt i Viborg s?n af Jens Holm, der var borger sammesteds. Han skal v?re blevet student fra Viborg Skole og rejst 1571 med Absalon Juel fra Mejlgaard til Wittenberg, hvor han forsatte sine studier i samliv med Melanchthons disciple. 1574 skal han have taget magistergraden, og samme ?ar udgav han en gr?sk afhandling om "Dyden". Efter sin hjemkomst virkede han en l?ngere ?arr?kke i Viborg, f?rst, fra 1574, som rektor og senere, fra 1582, som sognepr?st ved domkirken. Iblandt hans disciple i Viborg Skole n?vnes den senere bekendte Biskop H.P. Resen. 1587 blev han biskop i ?Alborg (Rudolfi Kirke) viet af sin svigerfader Peder Th?gersen (L?venbalk) biskop i Viborg. 1604 var han med de ?vrige jyske bisper hos Christian den IV i Haderslev, vistnok for at forhandle om en ny skoleordning, og 1606 deltog han i en forhandling om exorcismens afskaffelse, som han bestemt frar?adede. Han d?de 29. maj 1609. Han ?gtede i andet ?gteskab i 1595 Elsebeth datter af borgmester P. Hegelund i Ribe. Elsebeth blev efter J.J.E.'s d?d igen gift med hans efterf?lger Biskop Christen Hansen Riber. | L?venbalk, Else Pedersdatter (I733)
|
| 2030 | Eltang KB 1681-1800 opslag 234 nr.33 | Pedersen, Niels (I9363)
|
| 2031 | Eltang KB 1801-1814 opslag 77: | Familie F3732
|
| 2032 | Eltang KB 181-1800 opslag 434 No.21 | Nielsdatter, Sidsel (I9337)
|
| 2033 | Eltang KB 1814-1834 opslag 2 | Bischoff, Johan Clausen (I9031)
|
| 2034 | emjdata.dk | Olsen, Niels (I231)
|
| 2035 | Emma Dorthea Marie Crafack f. Krannitz Alder: 42 år 09.06.1842 Blekingdorf 00.00.1885 Askov Utydelig | Crafack, Emma Dorthea Marie (I33)
|
| 2036 | En adelsdame hvis v?aben var et delt skjold, 2. felt fem gange tv?rdelt (ifl. Mogens Jensens gravsten | ukendt (I3931)
|
| 2037 | en af datoerne. | Friis, Frederik Carstensen (I10017)
|
| 2038 | En anden fynsk Slægt udspringer fra Handelsmand i Svendborg Lauritz Andersen, hvis Søn Forvalter paa Lundsgaard, Købmand i Kerteminde Hans L. 1760-1828) var Fader til Distriktslæge i Bogense Peter Clausen L. (1795-1868) og til nedenn. Overkirurg, Professor Søren Eskildsen L. (1802-90), hvis Søn er nedenn. Overbibliotekar Sofus Kristian L. (f. 1855) og hvis Datter er Forfatterinden Sophie Albertine (Alba) Schwartz (f. 1857). Distriktslæge P. O L. havde Sønnen nedenn. Plantageejer Rasmus Samuel Thai L. (1837-1928), hvis ti Børn fik deres Uddannelse i Holland; den ældste Søn Ernst Thai L. (1866-1928) var i mange Aar Chef for Nederlandsk Indisk Handelsbank, en anden Søn Herman Thai L. (f. 1870) var Hoofdingeniør i Regeringens Tjeneste paa Java, indtil han 1924 blev Professor ved Landbrugsskolen i Wageningen i Holland. Datteren Louise Helena Thai L. (f. 1872) blev gift med Holger Jantzen (1869-1933), der kom til Java som Farmaceut og skabte sig en stor Stilling som kemisk Adviser, Leder af en Skole for Sukkerkemikere og Medindehaver af flere Sukkerfabrikker. Dansk biografisk Leksikon. XIV. Juni 1938. [Helvig og V. Thal-Jantzen:] Sophie Hedevig Utke f. Heilmann og hendes efterkommere, 1973. http://www.denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/Samfund,_jura_og_politik/Sl%C3%A6gter/Larsen http://www.rosekamp.dk/DBL_All/DBL_14_text.pdf | Andersen, Lauritz (I513)
|
| 2039 | en begravelsesceremoni med ringen af kirkeklokkerne - Totengel?aut blev bestilt af hans p?ar?rende i N?urnbergs kirker: St Sebald, hvor hans ?ldre bror, Andreas Glockengiesser (d?d)1480), blev begravet og i St. Lorentz, hvor hansc far var begravet i koret. [N?urnberger Totengel?aut B?ucher - St. Lorentz 1454-1517] | Glockengiesser, Johannes (I2784)
|
| 2040 | en dansk historiker og forfatter til en lang r?kke v?rker. Efter skolegang i Vejle og Ribe kom Vedel til K?benhavn i 1561. I perioden 1562-65 ledsagede han Tycho Brahe som hovmester til Leipzig og Wittenberg. Efter at have erhvervet magistergraden ved Wittenbergs universitet i 1566 blev han i 1568 slotspr?dikant ved K?benhavns Slot, et embede han bekl?dte, indtil han i 1581 flyttede til Ribe. I de tidlige 1570'ere oversatte han Saxos Gesta Danorum fra latin til dansk. V?rket udkom i K?benhavn i 1575: Den Danske Kr?nicke som Saxo Grammaticus screff nu f?rst aff Latinen uds?t, flittelige offuerseet oc forbedret aff Anders S?ffrinss?n Vedel. Fire ?ar senere, i 1579, udsendte han den f?rste trykte udgave af Adam af Bremens kirkehistorie, som er skrevet omkring 1070 og handler om biskopperne af Hamburg-Bremen i perioden fra omkring 800 frem til Adams egen tid omkring 1070. V?rket er en v?sentlig kilde til Danmarks tidlige historie. Vedels udgave b?rer den lange titel: Historia ecclesiastica continens Religionis propagat? gesta, qu? a temporibus Caroli Magni usque ad Imp. Henricum IIII acciderunt in Ecclesia, non tam Bremensi quam vicina Septentionali ferme universa nunc rec?ens mendis vindicata et e tenebris in lucem vocata, studio & opera Andre? Severini Vellei. Et tredje hovedv?rk i Vedels litter?re produktion er hans udgave af danske folkeviser fra 1591, Hundredvisebogen - eller som den hedder p?a titelbladet: It Hundrede vduaalde Danske Viser, om allehaande merckelige Krigs Bedrifft, oc anden seldsom Euentyr, som sig her vdi Riget, ved gamle Kemper, naffnkundige Konger oc ellers forneme Personer begiffuet haffuer, aff arilds Tid indtil denne neru?rendis Dag. Bogen er tilegnet Frederik 2.s dronning Sophie og trykt p?a Vedels eget trykkeri i Ribe, Liljebjerg. Da Vedel i 1581 slog sig ned i Ribe, var det for at hellige sig sit st?rste litter?re projekt, en ny danmarkshistorie der skulle d?kke hele perioden fra de ?ldste tider op til hans egen tid. Det var et arbejde han p?atog sig efter aftale med den danske regering, n?rmere bestemt kansleren Niels Kaas. Imidlertid lykkedes det ikke Vedel at fuldf?re opgaven, og i 1594 tabte regeringen t?almodigheden. Vedel fik besked p?a at aflevere hvad han havde b?ade af egne udkast og af dokumenter til regeringen i K?benhavn. I hans sted blev en ny mand, Niels Krag, professor ved K?benhavns universitet, udset til at tage sig opgaven at skrive en ny Danmarkshistorie. Krag fik, i mods?tning til Vedel, officielt titel som kongelig historiograf. | Vedel, Anders S?rensen (I4623)
|
| 2041 | En datter, hvis navn ikke kendes: Den 30.nov.1687 lod Jens Jacobsen "sin salig s?sters liig" neds?tte p?a Vor Frue kirkeg?ard. Hun var sikkert ugift. | Jacobsdatter, NN. (I9987)
|
| 2042 | En lang årrække var han også formand for Tinnet Brugsfoening, ligesom han var i bestyrelsen for Horsens Vestbaner. | Axelsen, Jens Axel (I308)
|
| 2043 | Endvold Heug blev 4. landsdommer i Viborg 23/4 1725 og 2. landsdommer 20/5 1729. 1731 blev han sammen med svigerfaderen Jens J?rgensen Seerup afskediget, men p?any ansat som 4. landsdommer 1733. | Heug, Eenwold Andersen (I1846)
|
| 2044 | Engageret i modstandsbev?gelsen. | F?rch, J?rgen (I1717)
|
| 2045 | Enge u Leck Taufen, Heiraten u Tote 1739-1854 -- Fol.479 opslag 447 | Kron, Jens Jacobsen (I13902)
|
| 2046 | Engesvang KB 1896-1904 opslag 70: | Laursen, Frida (I368)
|
| 2047 | Engesvang KB 1924--1930 opslag 171 | Andreasen, Ane Marie (I7717)
|
| 2048 | Enke | Clausdatter, Ellen (I35)
|
| 2049 | enkemand, s?mand Laurids Hansen Jepsen, 33 ?ar, ved Odden - med pigen Maren Andersdatter, 33 ?ar, ved Odden. Forlovere: J?rgen Hansen Jepsen og Anders Lauridsen. | Familie F3079
|
| 2050 | enken Maren Weiss i Smedeby, datter af tidligere skipper J?rgen Hansen Jepsen og Johanne Marie, f?dt Nielsdatter fra Odden, Nordby sogn, p?a ?en Fan?. F?dt d?er 30/10 1827, gift h?er 5/7 1858 med 28/9 1885 afd?de arbejder Johann Marcus Weiss, af hvilket ?gteskab f?lgende to b?rn efterlever, 1: Cathrine Dorothea, f?dt 20/9 1863, gift 11/5 1884 med arbejder Heinrich Green i Smedeby (1 barn), 2: Johann J?urgen, f?dt 15/4 1865, tjener p?a Valdemarstoft. | Jepsen, Maren J?rgensdatter (I7550)
|
| 2051 | Entlediget, dvs. fritaget for tjeneste. Meget ber?mt som Taler. "En fiin og klog Verdensmand. Han kunde i grundig L?rdom langtfra maale sig med Biskop Balle; men han besad udbredt L?sning i sin Tids franske og tydske Literatur, hvorved han havde uddannet sit medf?dte Talent for en let og smagfuld Behandling af videnskabelige Emner" | Bastholm, Christian Hansen (I10063)
|
| 2052 | Epitaf | Eisenberg, Elias (I10308)
|
| 2053 | Epitaf | Dam, Iver Arntsen (I4212)
|
| 2054 | Epitaf | Goische, Peder Henriksen (I5714)
|
| 2055 | Epitaf: "Vir pietate gravis, vir gravitate pius" | Lassen, Th?ger (I5698)
|
| 2056 | Epitafium | Goische, Henrik Henriksen (I10056)
|
| 2057 | Eptph. i Gurreby kirke | Weile, Jens Jacobsen (I1572)
|
| 2058 | Er af samtisen beskrevet som: satyrisk Poet; havde en ypperlig Hukommelse og Judicium, og var hos ham nedlagt et stort Pund; han var godt inde i den danske Historie og havde for, at ville corrigere og oplyse den, og refutere tildeels den svenske, men han blev derudi forhindret af de mange Processer, han indviklede sig udi, og hvormed han drev sin Tid bort, saaledes indviklede han 1701 i Anledning af Skiftet efter L. Hieronymussen i Aars, hvilket han selv havde confunderet og forvirret, sig og Herredets Pr?ster i en langvarig Proces, hvilket foranledigede Pr?sterne til at bede Kongen om, at befries fra denne krakilske Provst, hvilket ogsaa blev tilstaaet; anlagde ogsaa Sag mod sin egen Kone, som han skyldte for Andre. Hans S?n, Laurits S., Bgr. i Hobro, hengav sine Midler til, af lade trykke forn?dent Forraad af Bibler for, og derved at forsyne de Fattige af Almuen (Hfm. 3/88)]. | Christensen, Christen Stistrup (I13416)
|
| 2059 | Er erwarb das Haus um 505 fl. aus dem Nachlass seines Bruders Peter, das dieser von seinem Vater Conrad geerbt hatte. | Glockengiesser, Hans I (I2455)
|
| 2060 | Er f?uhrte die elterliche Giessh?utte weiiter. | Glockengiesser, Conrad I. der ?altere (I2437)
|
| 2061 | Er galt als bedeutender Glockengiesser und hat sich auch als Gesch?utzgisser einen Namen erworben. Bereits 1420 lieferte er eine B?uchse an den Landgrafen von Leuchtenberg. Die Stadt Regensburg, der Bischof von W?urtzburg und vielfach Kaiser Sigismund z?ahlten zu seinen Auftraggebern f?ur B?uchsen. 1427 ersheint er in den Akten der Frankfurter Messe. Um 1430 bessch?aftigte er f?unf Gehilfen. Seine Bedeutung als Glockengiesser beweisen die vielen signierten Glocken aus den Jahren 1420 biis 1438, die noch heute in Mittel- und Oberfranken, in der Oberpfalz und im ?ostlichen W?urttemberg anzutreffen sind. Die Dekore seiner Glocken satammen z.T. aus dem Formenschatz des Sifridus II Ulrichs Giessh?utte werden auch M?orser zugeschrieben, die mit den von ihm verwendeten Modeln verziert sind. Auch das Bronze-Taufbecken in St. Sebald k?onnte aus seiner Werkstatt stammen, da die zur Verzierung verwendeten ?Adikulen Seitz Sifridus nur aus dieser Werkstatt bekant sind. | Glockengiesser, Ulrich (I2450)
|
| 2062 | Er galt als Veschwender [?deland] - 1531 wurde er des Ehebruchs angeklagt und seines Genantenamtyes enthoben. | Koberger, Anton der J?ungere (I5334)
|
| 2063 | Er gift, og har en datter. | Hansen, Carl Viggo (I8646)
|
| 2064 | Er hat am 21.8.1802 als Amtsb?urgermeister die letzte reichst?adtische Sitzung geleitet, in der Ulm an Bayern ?ubergeben werden mu?te, somit letzter B?urgermeister der Reichsstadt Ulm. Er verkauft das von ihm bewohnte Kiechelhaus (Taubeng?asschen, heute st?adt. Museum) 1843 f?ur 14000 fl. an die Kirchen- und Schulstiftungsverwaltung. [I]Anmerkung:[i] Bei der Kette auf dem Portrait handelt es sich vermutlich um die Kette, die sein Vater als Geschenk von Kaiser Franz I erhalten hat. | von Neubronner, Karl Friedrich (I4399)
|