Notater
Match 3,140 til 3,182 fra 12,311
| # | Notater | Knyttet til |
|---|---|---|
| 3140 | Hammershøj/Kvorning KB 1758-1813 opslag 378: Unge Karl Niels Jensen af Hvolbæch og Pigen Maren Hans Datter af Qvorning. Forlovere: Anders Leuring og (?) (?) af Qvorning. | Familie: Niels Jensen / Maren Hansdatter (F67)
|
| 3141 | Hammershøj/Kvorning KB 1758-1813 opslag 385.: Enke Manden Knud Pedersen af Qvorning og Pigen Anne Olesdatter af Worning. Forlovere: Anders Bødker og Las Madsen | Familie: Knud Pedersen / Anne Olesdatter (F11)
|
| 3142 | Hammershøj/Kvorning KB 1758-1813 opslag 386: Unge Karl Jens Laursen fra Stubberup og Enke Kone Anne Oles Datter af Qvorning. Forlovere: Anders Bødker og Christen Pedersen? i Qvorning. | Familie: Jens Laursen / Anne Olesdatter (F10)
|
| 3143 | Hammershøj/Kvorning KB 1758-1813 opslag 395: Enke Mand Jens Laursen af Qvorning og Pigen Birthe Axels Dtr. af Holm. Forlovere: Anders Bødker og Niels Jensen af Worning. | Familie: Jens Laursen / Birthe Axelsdatter (F9)
|
| 3144 | Hammershøj/Kvorning KB 1758-1813 opslag 61: d. 20. Septembr: Jens Flarups barn Karen Baarn af Peder (?) Datter, Dorethe. Faddere: Rasmus Pedersen, Mads Lassen, Jens Flarup og Peder Nielssen Hustru af Qvorning. | Flarup, Karen Jensdatter (I260)
|
| 3145 | Hammershøj/Vorning KB 1702-1752 opslag 153: Trolo? i Hol? 1 gl? Jens Jensen Floes Trolo? med Peder Jensen Simonsens Enke Dored Peder Datter i Holby? [Teksten er ret ulæselig] | Familie: Jens Jensen Floes / Dorthe Pedersdatter (F46)
|
| 3146 | Hammershøj/Vorning KB 1702-1757 + opslag 251 øverst. | Pedersdatter, Dorthe (I127)
|
| 3147 | Hammershøj/Vorning KB 1702-1757 opslag 217: d. 19 maj Jens Floes b: Jens baarnt af Jens Christensens Hust: Mandfad: Jørgen (?) m.fl | Jensen, Jens (I81)
|
| 3148 | Hammershøj/Vorning KB 1702-1757 opslag 230: d 27. dec: Jens Jensens barn i Holm Døbt Margrethe og baarnt af Winge Møllers? Hustru. | Jensdatter, Margrethe (I82)
|
| 3149 | Hammershøj/Vorning KB 1702-1757 opslag 251 øverst. April 16. Jens Jensens Hustru i Holme gl. 52 Aar. | Pedersdatter, Dorthe (I127)
|
| 3150 | Hammershøj/Vorning KB 1758-1813 opslag 102: 1788 Worning Jan. d. 26. - Axel Jensen og Hustru Ovidia Sophia Christensdatter af Holme, Deres Barn, som var født og Hjemmedøbt d. 12. decbr. S. St. Kaldt Jacob, baarnt af Winge Møllers kone. - Fadderne: Hans Jørgensen og Axel Jensen af Holme, Christen Wistesen af Worning og Henrich Christiansens Kone Margrethe Jens Datter af Hammershøj. | Axelsen, Jacob (I55)
|
| 3151 | Hammershøj/Vorning KB 1758-1813 opslag 109: | Christensdatter, Maren (I54)
|
| 3152 | Hammershøj/Vorning KB 1758-1813 opslag 315: Axel Jensen i Holme, druknede i Aaen om Eftermiddagen d. 14. 40 Aar | Jensen, Axel (I46)
|
| 3153 | Hammershøj/Vorning KB 1758-1813 opslag 369: Unge Karl Peder Sørensen af Worning og Enke Kone Ovidia Sophia Christens Datter af Holme. Forloverne: Hans Jørgensen af Holme og Anders Sørensen af Worning. | Familie: Peder Sørensen / Ovidia Sopie Christensdatter (F18)
|
| 3154 | Hammershøj/Vorning KB 1758-1813 opslag 89: Worning d.20 [Juni] Axel-Jensens og Ovidia Christens Datters Barn som var Hjemmedøbt d.: 24. Maji og Kaldt Mariane Baarnt af Johan Jensens Hustru i Winge Karen. Faddere; Rasmus Pedersen, Hans Jørgensen og Christian Christensen af Holme, og Maren Chrisensdatter fra Lindum (?) | Axelsdatter, Mariane (I48)
|
| 3155 | Hammershøj/Vorning, Sønderlyng, Viborg KB 1702 - 1757 opslag 222: d. 14. sept. Jens Flos barn i Hol: Axel, som Maren Sørensdatter bar. Mandfad: Jens nielsen, Morten Michelsen, Peder Hansen Qwindfad: Maren Pedersdat: Rasmus Sørensens Hust: | Jensen, Axel (I46)
|
| 3156 | Han afhænder gården omkring 1890 til sin yngste broder Theodor og flytter til Skodborg , der ligger syd for Kongeåen og er tysk område. | Cravach, Johann Heinrich Friederich (I20)
|
| 3157 | Han ændrede senere C'et i sit fornavn til det mere folkelige K. | Sørensen, Carl Johan Stegger (I12512)
|
| 3158 | Han bestræbte sig for at forbedre skolens finanser og bygninger, men dette lykkedes kun til dels. Hans administration er blevet stærkt kritiseret, og det viste sig også at han ikke kunne afgive sine regnskaber, og hans gæld til skolen opgjordes til sidst til ca. 4.500 rdl. | Foss, Laurids (I2292)
|
| 3159 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Nulevende (I2834)
|
| 3160 | Han ble i 934 drept av den maktsyke halvbroren Eirik Blodøks Haraldsson som faren hadde utnevnt til overkonge i Norge. Olav Geirstadalv var sønn av Harald Hårfagre i dennes ekteskap med Svanhild Øysteinsdatter, som var datter av Øystein jarl. Olav Geirstadalv hadde helsøsknene Bjørn Farmand og Ragnar Rykkel Haraldsønner, og han var sammen med fire av sine hel- og halvbrødre, blant dem også Bjørn Farmand, underkonge i Vingulmark, Romerike, Vestfold og Telemark. Olav Geirstadalv overtok riket i Vestfold etter Bjørn Farmands død, og Olav ville hevne drapet på helbroren, men det var ikke så enkelt ettersom faren, kong Harald, støttet morderen Eirik Blodøks. Dermed fikk Eirik den nødvendige støtten for å nedkjempe de av sine halvsøsken som ikke ville akseptere hans makt som overkonge. Olav hadde tatt hånd om Bjørns sønn Gudrød, og denne vokse opp sammen med hans egen sønn Tryggve slik at disse var å regne som fosterbrødre. Begge ungguttene hadde gode evner og stort pågangsmot. Da innbyggerne i Viken (Osloområdet) fikk underretning om at hordalendingene hadde tatt kong Eirik til overkonge, tok de kong Olav Geirstadalv til konge i Viken, og han godtok deres valg. Dette var ikke i samsvar med kong Haralds avgjørelse om hvem som skulle være overkonge, og dermed ble kongevalget i Viken heller ikke akseptert av kong Eirik Blodøks som året etter farens død rustet ut en større hærstyrke og drog mot Østlandet. Det kom til et større slag mellom halvbrødrene i Tønsberg, hvor kong Eirik seiret og kong Olav falt. | Geirstadalv, Olav Haraldsøn (I2133)
|
| 3161 | Han blev født i København som søn af Otto Sommer Monrad og Charlotte Frederikke født Riis, men fik sin opdragelse hos sin mors tante og dennes mand Rasmus Kornerup, der var købmand i en landsby ved Præstø. Ditlev Monrads far var født i Trondheim og tog senere arbejde der som jurist, men måtte fratræde på grund af sindssygdom, såkaldt melankoli. Ditlev Monrads to søstre, Lene Sophie og Hanna Ottilie, var som unge indlagt ved Frederiks hospital, sandsynligvis for sindslidelse. Ditlev Monrad var næstyngst af de seks børn, hvoraf tre døde som små, og har fortalt om sin fortvivlelse, da hans mor måtte opløse hjemmet. Hun flyttede til sin søster i Holsten, mens den otteårige søn fik et godt hjem i Præstø, hvor han gerne ville have overtaget familiens købmandsforretning. Hans talent gav imidlertid mulighed for at gå i latinskole i Vordingborg, efter at præsten havde samlet penge ind i menigheden til hans skolegang. Atten år gammel fik han et sammenbrud, muligvis i forbindelse med sin mors død, der varede i flere måneder og blev kaldt "alvorlig nervefeber". Han kom sig dog og begyndte ved universitetet. I 1836 (13. juli) blev han cand. theol. fra Københavns Universitet med udmærkelse. Bagefter søgte han ingen præstestilling, men studerede orientalske fag og rejste rundt i Europa. Få måneder efter Frederik 6s død i 1839 begyndte han udgivelsen af en serie pamfletter med titlen Flyvende politiske Blade. Han var i disse udgivelser fortaler for et konstitutionelt monarki på en meget direkte måde som den daværende danske offentlighed slet ikke var vant til, og de var med til at samle en politisk opposition i Danmark op til forfatningsændringen i 1849. De Flyvende politiske Blade bliver betegnet som værende "det tætteste, danske liberale kom på et modstykke til det 8 år yngre Manifest der kommunistischen Partei (Det Kommunistiske Manifest) af Marx og Engels", udgivelsen af dem resulterede også i at Monrad blev idømt en bøde og 1 års censur efter Trykkefrihedsforordningen af 1799.[1] I 1840 ægtede han den meget velstående Emilie Nathalia Lütthans, datter af Johan Heinrich Lütthans. I 1840 blev Monrad politisk redaktør af Fædrelandet, og fra 1843 redigerede han Selskabet for Trykkefrihedens rette Brugs medlemsblad Dansk Folkeblad. Som folkevalgt sad Monrad i Københavns Borgerrepræsentation i 1842-1848. Han sad i Folketinget i 1850-1853, 1853-1865 og 1882-1886. I 1846-1871 var Monrad sognepræst i flere omgange, bl.a. i Vester Ulslev på Lolland fra 1846 til 1849, mens han arbejdede med udformningen af Grundloven. Desuden var han biskop for Lolland-Falster fra 1849 til 1854, men blev afsat efter initiativ fra den konservative statsminister Ørsted, en politisk modstander. Baggrunden var Monrads stadig indsendte petitioner med kritik af regeringen. På dette tidspunkt skal Monrad have været opstemt og uforudsigelig med stadig skiftende meninger. Han blev så tildelt en ledende stilling som skoledirektør. I 1855 blev han departementschef i Kultusministeriet. I forbindelse med forfatningskampen kommenterede D.G. Monrad i 1879 de store sociale skel mellem bondebefolkningen og landbefolkningen således: "Tag en fattig købstadshåndværker, er han end nok så uvidende, kan han end ikke skrive to ord af modersmålet uden i det mindste at begå to fejl, så har han dog en levende følelse af, at han er et ganske andet ophøjet væsen end en velhavende oplyst selvejerbonde". Under den 2. Slesvigske Krig var Monrad konseilspræsident 31.december 1863 11. juli 1864, efter at Statsminister C.C. Hall , som var tilhænger af en løsning med indrømmelser til tyskerne, havde søgt sin afsked. Monrad havde udtalt, at han selv foretrak krig frem for, at det Tyske Forbund skulle gribe ind i dansk suverænitet. Den 16. januar 1864, stillede Preussen og Østrig Danmark et ultimatum om, at novemberforfatningen skulle ophæves og danske tropper rømme Slesvig inden for 48 timer. På Statsrådsmødet den 19. januar lykkedes det Monrad at opnå tilslutning - og kongens samtykke- til en udsættelse af den officielle danske reaktion på kravet, som efter forhandling i ministeriet skulle udmunde i en resolution. Da Danmark således reelt havde ignoreret kravet, som i øvrigt var umuligt at gennemføre i praksis, gik preussiske og østrigske tropper -uden samtykke af forbundsdagen i Frankfurt- den 1. februar 1864 ind i Slesvig. Herefter var der åbnet for den tyske invasion i Slesvig, som begyndte 31. januar 1864. Monrad beordrede, at Dannevirke ikke måtte opgives, før tredjedelen af den danske styrke var tabt. Da Dannevirke alligevel måtte evakueres, bad han om at alle måtte kæmpe, til København var faldet. På statsrådsmødet den 26. februar støttede Monrad krigsminister Carl Lundbyes krav om at afsætte den øverstkommanderende, general de Meza. Kongen, Christian 9., argumenterede kraftigt for at beholde generalen på posten, men da Lundbye satte sin stilling på spil og Monrad bakkede sin minister op, bøjede kongen sig for kravet. [7] Mens de danske tropper forskansede sig ved Dybbøl og på Als, blev Slesvig og Jylland besat af tyske tropper. Få dage senere erklærede den nye øverstkommanderende, at han heller ikke kunne holde Dybbøl. Monrad beordrede nu, at Dybbøl skulle holdes. 18. april 1864 stormede prøjsiske tropper skanserne. Totalt omkom ca. 3000 danske soldater i krigen, og over 3.500 blev taget til fange. Der er dog store forskelle mellem de officielle preussiske og tilsvarende danske tal. Forskere har forklaret disse uoverensstemmelser med, at begge parter underdrev deres egne tab og overdrev fjendens. I forbindelse med markeringen af 150-året for slaget ved Dybbøl blev de danske tab her opført som 1669 døde og sårede samt 3131 fanger og desertører.[8] Krigen blev afløst af våbenhvile. Monrad lod sig ikke anfægte af dette nederlag. Han ville nu etablere en nordisk union, og skrev til den svenske konge om at arrangere et kongeligt giftermål, som skulle forene de to lande. Kongen vidste ikke, om brevet var skrevet i spøg eller alvor. Under London-konferencen blev der først foreslået en deling af Slesvig, siden en voldgiftsret til løsning af det slesvigske spørgsmål. Monrad afslog først, men kom i vildrede og overlod den endelige afgørelse til kongen, som afslog kompromisforslagene. Krigen brød derfor ud igen 25.juni 1864. Als blev erobret af preusserne. Monrad forlangte nu, at krigen skulle fortsætte, indtil den nåede Københavns gader, hvor man kunne kæmpe mand mod mand.Han blev afsat som statsminister af kongen 8. juli. Monrad græd og skreg: "Kongen har forrådt mig!" Indenrigsministeren måtte tage sig af ham og erklærede, at Monrad var fra forstanden. Freden blev indgået 1. august 1864. Fredsaftalen blev ratificeret af Danmark 9.november 1864. Monrad holdt da sin "galskabstale" om at man skulle have kæmpet til sidste mand og ikke underskrevet Danmarks dødsdom. | Monrad, konseilspræsident, biskob Ditlev Gothard (I14429)
|
| 3162 | Han blev født i Ribe hvor hans far, Lauge Steffensen var rådmand (d. 1554); moderen Mette skal efter sigende have været en borgmesterdatter fra Varde. Efter at have gået i Ribe skole tog Hans Laugesen til København, hvor han studerede under dr. Niels Hemmingsen. Ved en lejlighed har han her holdt en i håndskrift endnu bevaret latinsk tale om sin fødeby. I 1552 rejste han til Wittenberg,hvor han blev immatrikuleret den 29. april. I disse år blev han en stor beundrer af Melanchton. Efter at have taget magistergraden dér rejste han hjem i 1555 og blev straks efter sin hjemkomst til Ribe lektor ved domkirken og præst i Vester Vedsted, senere tillige kannik. 17. oktober 1557 giftede han sig med Dorothea, datter af biskop Hans Tausen i Ribe. Selv blev han i 1569 biskop på samme sted, selvom han havde forsøgt at undgå valget, da han ikke vurderede sine egne evner højt. Han skulle eftersigende have været en vennesæl og retsindig mand; men hans bispevirksomhed har ikke efterladt sig betydelige spor. I 1588 betegnes han af en fremmed der kom til Ribe som En from gammel mand. Han døde 16. august 1594. Hans hustru levede frem til 1601. 2 af deres af 3 børn var døde før faderen, dog ikke datteren Mette, der var gift med historikeren Anders Sørensen Vedel. Gravsten i Ribe domkirke: M. Johannis Lagonis, Episcopi Salig M. Hans Laugesen fordom læsemester i den hellige scrift her i Riber domkirke XIV år, siden canick samme steds, og biscop over Riber stift XXV år, hensof udi Herren her udi sin fødeby den XVI augusti, år MDXCIV, udi hans alders LXV år. Hans hustru Dorothe S.M. Hans Tausens fordom biscop her i Ribe hans datter. Med hvilcken hand lefde i egteskaf XXXVIII år. Døde i hendis alders LXIII år, den XV. dag Aprillis, år MDCI. Deres sjæle hviler hos Gud. Legomerne under denne sten. | Laugesen, Hans (I1530)
|
| 3163 | Han blev født om aftenen kl 21. i Reichenbach/Odenwald Fadder: Johann Peter Bitsch (1706) faderens endnu ugifte bror i Reichenbach. Johann Peter Bitsch ( også kaldet Pietsch eller Biss ), bosatte sig ved ankomsten til heden i Frederikshøj (Grønhøj) Johan Peter Bitsch trolovede (forlovede) sig med Eva Jung i st. Michaeli kirke i Fredericia. Kolonnen forsatte til Alheden, og her fik Johan Peter Bitsch tildelt sin Hedelod nr. 19 ( den nuværende Grønhøj kro ). Således bredte Bitschslægten og navnet Bitsch sig Verden over!! Når andre fæstebønder gav op - overtog Johan peter Bitsch - deres fæstebreve og med disse i hånden - havde han lovlig brugsret over deres agerjord og lyngheder. Eva og Johan Peter Bitsch havde fæstebreve på følgende gårde: Nr. 19 (8) Grønhøj fra 1760 til 1786 (Det nuværende Grønhøj Kro) Nr. 18 Grønhøj fra 1776 til 1801, da den overtoges af søn nr. 6 (Thomas Bitsch) ved hans giftemål med strømperbinderske Anna Maria Pedersdatter, Nr. 17 (7) Grønhøj fra 1765 til 1801 Nr. 11 (2) Grønhøj fra 1765 til 1801 Nr. 13 (4) Grønhøj fra 1765 til 1774 overtoges af Johannes Jung junior Nr. 23 Grønhøj fra 1765 til 1780 overtoges af Johannes Berthel (nu ruin) Nr. 24 (16) Grønhøj fra ? til 1793 overdraget til søn nr.1 Johannes Bitsch, som flyttede den til Benslehøj. Denne var i slægtens eje indtil 1988 og i næsten 200 år. | Bitsch, Johann Peter (I603)
|
| 3164 | Han blev student i Aalborg 1702. Han fik attestats 1706. 1712-16 var han kapellan i Nibe. 23/5 1716 fik han kgl. konfirmation på et ham 9/4 af fru Mariane Grove til Kås meddelt kaldsbrev som præst til Rødding-Kreiberg efter afg. Hr. Hans Pedersen Lund. (Jyske Reg. 25.43). I 1744 fik han til medhjælper sin søn P. Rosenstand Haverslev. Niels Haverslev virkede her til 1745 | Haverslev, Niels Jakob Lauritsen (I710)
|
| 3165 | Han boede fra senest 1883 i Lild Klit ved Vestre Strand hvor han var strandfoged, et hverv der (med tilhørende ejendom) gik i arv til hans søn Svenning Christian Vabesgaard (Myrup). | Vabesgaard, Niels Christian (I402)
|
| 3166 | Han dimitteredes fra Roskilde Skole 1837 og tog theologisk Embedsexamen 1845. Efter at have været Institutbestyrer, personel Kapellan og Hjælpepræst forskjellige Steder blev han 1854 konstitueret som Præst for de danske Soldater i Holsten med Bolig i Rensborg. 1865 blev han Hjælpepræst i Nørre Næraa og s. A. Sognepræst til Hasle og Rutsker paa Bornholm, hvor han døde 20. Nov. 1873. H. har udgivet «Efterretninger om gejstlige Embeder i Danmark, deres Indtægter og Byrder» m. m. (1857-64), «Gejstlig statistisk Kalender» (1854) samt nogle Digte og Prædikener. En Samling af Saadanne, der udkom efter hans Død, viser, at han har været en bibelfast og veltalende Mand, men ogsaa, at den Lethed, hvormed hans Tale flød, har fristet ham til at bruge flere Ord, end Tankerne krævede eller kunde fylde. Erslew, Forf. Lex. Elvius, Danmarks Præstehist. 1869-84 S. 180 f. | Hertz, Herman Michael Theodor (I1254)
|
| 3167 | Han døde 28. november 1634 i Aalborg og blev begravet i Frue, Aalborg. Hans skifte blev afholdt (12/3) 21/4 1635. Her nævnes 4 døtre, som alle må være af første ægteskab. | Klyne, David Jensen (I5719)
|
| 3168 | Han døde inden han kunne overtage kaldet! | Heyerdahl, Niels Halvorsen Roth Blix (I9297)
|
| 3169 | Han efterlod sig 974 lod sølv | Wandel, Hans Pedersen (I10178)
|
| 3170 | Han er formodentlig opkaldt efter Major Andreas Glud som var gift med Cecilia Bjerre, en søster til Søren Færchs første kone. | Glud, Andreas (I4041)
|
| 3171 | Han fik et slags testimonium i biskop Peder Willadsens optegnelser om Viborg skole, hvor det i oversættelse til dansk fra latinen hed: Med ikke bedre held greb magister Buni Nielsen fra Århus vor skoles ror, en mand af god fami¬lie, af pletfri vandel, men han var ikke født til skolen, og da han straks blev led ved skole-arbejdet, udrettede han intet mindeværdigt. [Fra Personalhistorisk Tidsskrift 1991:1] | Nielsen, Buni (I5704)
|
| 3172 | Han fik Kancelliets bevilling til ægteskab (Sjællandske Registre)(PT 1915). Wiberg angiver 1675 som vielsesår. | Familie: Peder Møller / Ingeborg Thøgersdatter (F2307)
|
| 3173 | Han gravsattes i sin egen kirke. Der er ikke bevaret oplysninger om nogen gravsten over ham, men ifølge Vor Frue kirkes regnskabsbog blev en sønnedatter i 1683 nedsat i "Sl: M. Bondis begraffelse". | Nielsen, Buni (I5704)
|
| 3174 | Han hørte til den adelige slægt Kaas og kom i Viborg Skole, hvor han gik i ni år. I 1549 tog han til København, hvor han blev optaget i huset hos den berømte teolog Niels Hemmingsen. På en længere udlandsrejse gjorde han i Wittenberg bekendtskab med den lærde Philipp Melanchthon. Igen hjemme i København i 1560 kom Niels Kaas til kancelliet, hvor han med sine solide kundskaber gjorde god fyldest, og i 1573 udnævntes han til kansler. Han fik stor indflydelse på kulturlivet, som det formede sig i kirke og skole, og Københavns Universitet og dets videnskabsmænd støttede han. Udenrigspolitisk arbejdede han for et fredeligt forhold til Sverige. Da Frederik 2. døde i 1588, blev Niels Kaas leder af formynderregeringen. På sit dødsleje i 1594 kaldte han den unge kong Christian 4. til sig for at give ham gode råd om regeringens førelse. Især indskærpede han vigtigheden for Danmark af at have en stærk flåde. | Kaas, Niels (I1951)
|
| 3175 | Han kæmpede ved Mysunde og tog del i Dybbøls forsvar. Den 29. juni faldt han under kampen i Kær sammen med premierløjtnant Drastrup. Hans grav kendes ikke. kilde: http://1864.dk/arkivet/?projekt_id=4833&str=ZsOmcmNo | Færch, Niels Andersen (I9401)
|
| 3176 | Han kommer imidlertid på kant med loven (muligvis pga hans involveres i modstanden mod jødeforfølgelserne og optøjerne i KBH.) og bliver fængslet. Frederik sad stadig i arrest da faderen døde. | Behrend, Friederich (I8415)
|
| 3177 | Han købte Diernæs af sin far i 1786, og det vides han havde 4 børn i sit første ægteskab. | Nielsen, Laurids (I1414)
|
| 3178 | Han købte Klode mølle i Kragelund sogn omkring 1787. På samme tidspunkt giftede han sig med Anne Lucie Ibsen. 30/3 1787 ansøgte han om koloniforvaltningstjenesten på Alheden. Af ansøgningen fremgår at han ejede Klode mølle: "Jeg har i 3 år tjent koloniforvalter Kiergaard og siden i 7 år amtsmand Hansen i Ringkøbing, først som kontorskriver, sidst som fuldmægtig. Har lagt mig efter jura. Jeg bor nu midt i kolonidistriktet". (RK. Embedsansøgninger). 28/4 1787 fik han kgl. bevilling på at drive værtshus i møllen for rejsende under sædvanlige vilkår og årlig afgift 6 rd. (Jyske stifters kontor). Her boede han med sin hustru ved FT 1787. I 1791 havde han solgt møllen og var flyttet til Ringkøbing, hvor han fortsatte tjenesten som amtsfuldmægtig (FT 1801). 17/7 1805 blev han konstitueret herredsskriver i Ulfborg-Hind herreder. 11/9 1810 blev han beskikket til postmester i Holstebro med 60 rd. gage. Han var da fhv. fuldmægtig ved Ringkøbing amts kontor. (Danske kancelli). | Mehl, Villads (I5659)
|
| 3179 | Han lærte apotekerkunsten i Thorn ved den polske grænse 1629-33. Han rejste meget omkring i Nordeuropa incl Danmark, inden han blev rejseapoteker for Chr IV i 1637. I 1639 fik han lov til at oprette et apotek i Aalborg. Her blev han rådmand 1647 og borgmester 1661-65. Han overdrog apoteket til en svigersøn i 1665. Han ejede den såkaldte Toldergård på Gammeltorv. I 1682 flyttede han fra Aalborg til sin gård Kragelund, og her døde han i 1686. 3 ægteskaber. (Kilde: Tauber). | Calow, Daniel (I957)
|
| 3180 | Han må formodes at have været discipel på Kathedralskolen. Han blev indskrevet ved Københavns Universitet og nævnes i Kommunitetsmatriklen 1602. Han studerede i Marburg 1605, tog sin magistergrad i Giessen i 1608 og fortsatte sine studier i Rostock, indtil han omsider vendte hjem for at blive rektor ved Kathedralskolen i Viborg. I denne egenskab er han dokumenteret 1610. Han fik et slags testimonium i biskop Peder Willadsens optegnelser om Viborg skole, hvor det i oversættelse til dansk fra latinen hed: "Med ikke bedre held greb magister Buni Nielsen fra Aarhus vor skoles ror, en mand af god familie, af pletfri vandel, men han var ikke født til skolen, og da han straks blev led ved skolearbejdet, udrettede han intet mindeværdigt. Inden to år tiltrådte han, der var mere egnet til prædikener end for pogeskolen, et kald i Randers, og endelig afløste han sin hos århusianerne meget velanskrevne fader som præst ved Vor Frue Kirke." Det sidste var jo ikke helt rigtigt, men sandt var det, at Buni blev sognepræst ved Dronningborg Slotskirke (Gråbrødrekirken) i Randers. Han begyndte vist som kapellan "cum spe successionis" (med håb om efterfølgelse) hos den aldrende sognepræst Jacob Jensen Aalborg, og da denne kort efter døde, overtog han embedet i 1612 tillige med enken Maren Thøgersdatter. Vielsen kan tidsfæstes til før 21/9 1612, thi da skrev rigsråd Eske Brock i sin dagbog: "... lod jeg kiøffe en Td. øll hos Maren, Mester Bondis, for 6 Rigsdaler." Maren var datter af sognepræsten ved Skt. Mortens kirke i Randers Thøger Lassen (1531-1608) og Giertrud Pedersdatter (ca. 1547-85). Da dette værdige par og deres forfædre er udførligt behandlet andetsteds, ligesom iøvrigt Jacob Jensen, undlades nærmere omtale af dem her. Maren Thøgersdatter bragte 5 børn med ind i det nye ægteskab, men med hr. Buni fik hun kun sønnen Jacob, som er udgangspunktet for hele denne undersøgelse. Da Buni Nielsen havde været pastor i Randers i 10 år, fik han besøg af en tjekkisk rejsende, Andreas Jascky, i hvis stambog han skrev: "3/1 1622 Budæus Nikolaj pastor ad arcem Randrusiæ." Den 24. april 1622 var Maren Thøgersdatter død, thi da holdtes der et "endeligt og venlig regnskabs forklaring i Mester Buni hans hus og stue" mellem ham og de fem børn om deres fædrene arv og med de seks børn om den mødrene arv. De fem børn havde allerede ved Jacob Jensens død fået udlagt dennes gård, hvor hr. Buni siden havde boet tilleje og nu fik lov til at blive boende i til påsken 1623. Det kom ham derfor næppe ubelejligt, at han dette år fik kaldet ved århus Vor Frue, der var blevet ledigt ved Laurits Nielsen Bordings død. Det har nok glædet hans gamle far at få sønnen til byen, men glæden blev kun kort, for Niels Willadsen døde jo allerede året efter. Han havde da i over 30 år boet i en gammel gård i en sidegade til Adelgaden. Den var nu meget forfalden, og efterfølgeren, Paaske Jensen, mente, at Buni Nielsen som arving skulle bekoste en istandsættelse. Hr. Buni mente på sin side, at det måtte være sognefolkenes ansvar, men de ville ikke betale. Sagen blev indbragt for Kongen, og i et par år føg det med skrivelser, erklæringer og missiver, indtil Chr. IV i april 1627 befalede, at Niels Willadsens arvinger skulle opbygge residensen, så de fremtidige præster ved Domkirken kunne bo i den. Buni Nielsen, der næppe har fundet denne afgørelse særlig rimelig, rejste til København for at tale sin sag, hvis endelige udfald ikke kendes. Den synes at vise den uklarhed, der i ældre tid herskede om ejendomsretten til præstegårdene. I et af brevene fra 1627 omtaler Buni Nielsen "min fattige Hustrue og Børn". Han var altså blevet gift igen, og det var også denne gang med kaldets præsteenke, Laurits Bordings efterleverske Maren Nielsdatter. Sad familien i små kår på det tidspunkt, blev det næppe bedre de næste par år, hvor Jylland oversvømmedes af Trediveårskrigens vilde landsknægte, og århus hærgedes af de kejserlige tyske tropper. Men da de var vel ude i 1629, og da Maren Nielsdatters far, den rige købmand, overformynder og rådmand Niels Christensen Skriver, døde samme år, lysnede det for familien. Buni Nielsen kunne overtage sin afdøde svigerfars bindingsværksgård på hjørnet af Adelgaden og Immervad. Det var en i 1597 opført anselig gård i tre stokværk og med tre længer. Den kaldtes senere Borgmestergården og stod helt til 1909, da den blev revet ned og genopført på Landsudstillingen. Herfra flyttedes den til Botanisk Have, hvor den nu er kernen i "Den gamle By". Den er selvfølgelig blevet ændret en del i tidens løb, men endnu kan man se storstuen, omtrent som den var i Buni Nielsens tid. Hr. Buni var tillige kannik ved Domkirken og virkede i denne egenskab som Universitetets prokurator i Domkapitlet. I november 1625 var han som sådan i København til et møde i en vanskelig sag om nådesåret efter en afdød kannik. I 1634 kom han selv i vanskeligheder. Den 12. august holdt han en prædiken, hvori han udskældte og forbandede nogle unavngivne personer, der havde kritiseret Kapitlets pengeadministration. Biskoppen indberettede sagen til Chr. IV med vidnesbyrd fra flere medlemmer af menigheden. Da Kongen fandt, at hr. Buni havde handlet "af personligt Had og Avind mere end af retsindig, kristelig Ivrighed", blev det pålagt ham at tilbagekalde "sin ubesindige Skælden" fra prædikestolen og at lyse Guds velsignelse over dem, han havde sigtet til. Desuden skulle han betale 200 rigsdaler til de fattige. I tiden 1631-37 var han censor ved biskoppens eksaminationer af vordende præster. I 1637 solgte han en øde ejendom ved Studsgades port, kaldet "Rolpes Eje", og samme år afstod han sin kones anpart i en gård på Vestergade "mod en Visse Summa penge" til M. Wulff Baltzersen, som Niels Skriver havde pantsat den til. To år senere døde han. Ifølge Hertel blev han begravet i Domkirken, men det er ikke rigtigt. Han gravsattes i sin egen kirke. Der er ikke bevaret oplysninger om nogen gravsten over ham, men ifølge Vor Frue kirkes regnskabsbog blev en sønnedatter i 1683 nedsat i "Sl: M. Bondis begraffelse". Efterfølgeren, Christen Nielsen Bonde (Bondesen eller Bundtz), havde lovet at gifte sig med hans efterleverske Maren Nielsdatter, men sprang fra mod at love en erstatning på 600 rigsdaler, som han imidlertid ikke betalte. I Dansk Biografisk Leksikon og andetsteds hævdes det, at denne Christen Nielsen Bundtz var søn af Niels Christensen Skriver, men det kan umuligt være rigtigt. Vi skal ikke gøre os kloge på hr. Christens herkomst, men blot påpege, at han ikke havde kunnet love Maren Nielsdatter ægteskab og erstatning for brudt ægteskabsløfte, hvis han havde været hendes bror. Ti år efter Buni Nielsens død solgte hans arvinger, enken Maren Nielsdatter, deres fælles barn Maren Bondesdatter gift med Jens Jacobsen i Stadgård, og Jacob Bunisøn, 2/3 af den store gård i Immervad. Skødet af 20. oktober 1649, bekræftet på Aarhuus byting 2. november s. å., findes endnu i "Den gamle By"s arkiv på Købstadsmuseet. Maren Nielsdatter, der sikkert med en vis skadefryd fulgte sagen om Christen Bundtz's påståede utugt med sin svigermor, biskop Morten Madsens hustru, nåede også at opleve hans endelige frikendelse og oprejsning i 1649, inden hun blev begravet 16. oktober 1651 i Vor Frue kirke, mens alle Domkirkens klokker ringede for hende. Kilde: Villads Villadsen og Helle Villadsens artikel om Jacob Bunisen i Personalhistorisk Tidsskrift 1991:1 | Nielsen, Buni (I5704)
|
| 3181 | Han mistede sin prinsetitel, da han i 1934 giftede sig med den ikke-kongelige tysker Erica Patzek. Han antog den svenske kongeslægts navn Bernadotte som efternavn. | Familie: Greve Sigvard Oscar Frederik Bernadotte af Wisborg / Erika Maria Regina Rosalie Patzek (F1873)
|
| 3182 | han modtog sandsynligvis hans grad i artes liberales der.. | Glockengiesser, Johannes (I2784)
|