Notater
Match 6,580 til 6,622 fra 12,311
| # | Notater | Knyttet til |
|---|---|---|
| 6580 | hvor han selv boede med sin familie. samt flere større og mindre ejendomme rundt om i byen | Laursen, Anders (I9972)
|
| 6581 | hvor han var en ivrig befordrer af reformationen. | Hegelund, Morten Mortensen (I974)
|
| 6582 | Hvor længe Maren overlevede sin mand, vides ikke, men i 1722 betalte hun et beløb til Vor Frue kirke for naar hun ved Døden afgaar, hendes Liig at nedsetes udi hendes Sal: Mands begravelse udi Kiercken i dend brede gang nest østen for Sal: Jens Wegersløfs begravelse. | Jacobsen, Maren (I9971)
|
| 6583 | hvorefter han holdt sin prøveprædiken i Regenskirken d. 3. Januar 1810. | Blicher, Steen Steensen (I10227)
|
| 6584 | hvorfra han fik sin afsked 3/4-1875, fra udgangen af samme år. Halvor skildres som en venlig, ærværdig mand, som straks inngød aktelse og af mange bevaredes i kjærlig erindring. | Heyerdahl, Halvor Tobias Nielsen (I10139)
|
| 6585 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Nulevende (I331)
|
| 6586 | Hvornum KB 1901-1918 opslag 88 | Axelsen, Marie (I321)
|
| 6587 | hvortil der hørte en herregårds jorder, Bisgård, de gamle århusbispers residens på øen. Tillige blev han provst på Samsø og døde i denne stilling. | Svaning, Hans Jensen (I1557)
|
| 6588 | Hyllebjerg KB 1701-1764 opslag 173 (gl): Dom: 22 post Trinit: begravet Jens Pedersen af Boetrup i sin alders 52 Aar, 3 uger og 5 dage | Pedersen, Jens (I72)
|
| 6589 | Hyllebjerg KB 1701-1764 opslag 210 (gl) Dom: Judica: Begravet Peder Grægersens hustru, Johanne Pedersdatter i Holmegaard i sin alder 54 aar, 5 maaneder, 2 uger og 3 dage. | Pedersdatter, Johanne (I12547)
|
| 6590 | Hyllebjerg KB 1701-1764 opslag 89 (ny): Dom: Cant: begravet Peder Jensen af Boltrup i sin alders 78 aar, 2 uger og 4 dage. | Boltrup, Peder Jensen (I66)
|
| 6591 | Hyllebjerg KB 1701-1765 opslag 159 (gl): Trolovet Peder Grægersøn af Holmaard og Johanne Pedersdatter af Boltrup. | Familie: Peder Gregersen / Johanne Pedersdatter (F4900)
|
| 6592 | Hyllebjerg KB 1701-1765 opslag 160 (gl): Dom:18 p: Trinit: Copulered Peder Grægers og Johanne Pedersdatter af Boltrup. | Familie: Peder Gregersen / Johanne Pedersdatter (F4900)
|
| 6593 | Hyllebjerg KB 1725-1812 opslag 10: (gl) Fest: Purif:[icationis] Mariæ Døbt Christen Pedersens Barn af Holmgaard, Kaldet Peder. | Christensen, Peder (I12554)
|
| 6594 | Hyllebjerg KB 1725-1812 opslag 11: [gl] Dom: 3 post Epiph: döbt christen Pedersens barn af Holmgaard, Kaldet Maren | Pedersdatter, Maren (I12555)
|
| 6595 | Hyllebjerg KB 1725-1812 opslag 13: [gl] Festo Paschatos døbt Christen Pedersens barn af Holmgaard, kaldet Jens. | Christensen, Jens (I12556)
|
| 6596 | Hyllebjerg KB 1725-1812 opslag 15: | Christensdatter, Kirsten (I12553)
|
| 6597 | Hyllebjerg KB 1725-1812 opslag 15: [gl] Festo Mivh: Arck: døbt Christen Pedersens Barn af Holmgaard, Kaldet Peder, baaret af Karen Christensdatter af Ebdrup; Faddere Søren Thom?? af Wandrup, Hans Mortensen og Pige Kirsten (??) af Holmegaard, Søren Brÿgger af Ulstrup, Peder Jensen? af Boltrup. | Christensen, Peder (I12557)
|
| 6598 | Hyllebjerg KB 1725-1812 opslag 18: [gl] Dom: 17 post Trinit: døbt Christen Pedersens Barn af Holmgaard, Kaldt Johanna | Christensdatter, Johanna (I12558)
|
| 6599 | Hyllebjerg KB 1725-1812 opslag 20: [gl] Dom: Jublate døbt Christen Pedersens barn af Holmgaard, kaldt Søren | Christensen, Søren (I12559)
|
| 6600 | Hyllebjerg KB 1725-1812 opslag 52 (ny) Dom: 17 p Trinit begrafvet Christen Pedersen Holmgaard i sin Alders 65 Aar 9 Maaneder og 14 Dage. | Pedersen, Christen (I74)
|
| 6601 | Hyllebjerg KB 1725-1812 opslag 55: Dom: 5te p Trinit: begravet Christen Christ: af Holmgaard i sin Alders 48 Aar og 2 Maaneder. | Holmgaard, Christen Christensen (I12550)
|
| 6602 | Hyllebjerg KB 1725-1812 opslag 57: Dom: 12 p Trinit: begravet Christen Jensens Hustr: af Holmgaard Mette Poulsdatter i sin Alders 47 Aar | Povsdatter, Mette (I12551)
|
| 6603 | Hyllebjerg KB 1725-1812 opslag 91: [ny] Dom: 18 post Trinit: begravet Christen Pedersens barn Peder af Holmgaard i sin alders et half Aar | Christensen, Peder (I12554)
|
| 6604 | I "Embeds- og Bestillingsmænd i Aalborg" formodes at han er søn af Raadmand (1564-1580) Anders Madsen Krag. | Krag, Jens Andersen (I1586)
|
| 6605 | i 1477 blev hans navn opført blandt ridderne (ritter) straks efter kejseren og før de borgerlige medlemmer. | Glockengiesser, Johannes (I2784)
|
| 6606 | I 1557 indskrevet ved universitet i Wittenberg, hvor faren også havde studeret, senere blev han præst i det daværende sønderjyske Medelby(nu tysk), men han mistede i 1566 dette erhverv. Grunden til at Jørgen mistede sit job var at han den 3. august samme år blev dømt i Ribe for at have såret Jannik Bagesen, en søn af rådmand Bagge Jensen, fordi Jannik senere døde var Jørgen også anklaget for drab, men blev frikendt. | Tausen, Jørgen (I16072)
|
| 6607 | I 1676 boede en Jens Gleerup i Gjørup by. Han var måske far til Jørgen Jensen Gleerup, men da Ulbjerg kirkebog brændte i 1769 er slægtskabet ikke bevist. (Kilde: Farstrup og Axelsens Dagbog ved J. Becher, side 30 og 65) | Gleerup, Jens (I1829)
|
| 6608 | I 1676 fik han fiskerettigheder i Limfjorden uden for egen grund. I 1682 ejede han sammen med Jens Andersen en øde gård på østre side af Storegade i Randers, kaldet Niels Karis gård. Det lidet, som deraf står igen, bebos af Kristen Smed. Ejendommen blev takseret til 33 1/3 daler og grunden til 6 1/6 daler. Han ejede ved matriklen 1688 en gård Perregård i Borbjerg sogn. 1689 fik han eftergivet nogle skatter. | Spormand, Christian (I5692)
|
| 6609 | I 1720 købte han på auktion gården matr. 13 i Overby i As sogn på hartkorn 3-3-3-0 for 22 rd pr. td. 1723 købte han præstegården for 20 rd af Kronen. Præstegården havde matr. nr. 12 i Overby i As sogn og var på hartkorn 10-1-2-1½. (Kronens skøder). | Kop, Villads Bendixen (I5655)
|
| 6610 | I 1861 solgte Ole Ferdinand Olsen Vintersbølle væveri og blegeri til Sandberg og til sin søn Christian Olsen, som i øvrigt 18. juni 1864 giftede sig med Sandbergs datter Laurine . | Sandberg, Peter Ferdinand (I291)
|
| 6611 | I 1871 opstod det Tyske kejserrige. Breslau var da den sjettestørste by i det nye Tyskland. I dag Polen (Wroclaw). | Familie: Johann Karl Rosenhardt Glockengiesser / Anna Rosina Brachvogel (F3241)
|
| 6612 | i 99 dage | Louisa, Princess Victoria Adelaide Mary Louisa VICTORIA Adelaide Mary of Great Britain and Ireland (I11260)
|
| 6613 | I amtmandsbrevene for Skanderborg og Åkier amter kan man læse: Pakke 1737: Fra Heug, Seilgård. Ved sin hjemkomst, havde han den ære at åbne posten fra Amtmanden, hvoraf fremgik, at Kongen har godkendt hans tilbud på forpagtningen af Silkeborg Ladegård, lover at han nok skal overholde bestemmelserne i forpagtnings kontrakten. 24 Januar 1734. Pakke 1739: Fra Heug, Seil[gård] Henviser til modtagne, ang forpagtningen af Silkeborg, som han meget gerne ville have haft i 6 år, men da man ikke ønsker at aftale for mere end et år fra 35 - 36, vil han alligevel stå ved sit bud. 30 Ibris 1734 [30/1]. | Heug, Eenwold Andersen (I1846)
|
| 6614 | I årene 1817/1818 skal Kirsten Abrahamsdatter en kort tid have været ifølge med den bekendte Johannes Axelsen 1785-1872, der senere blev udstyret med prædikatet Taterkongen, og hvis ægteviede hustru da boede i et hus i hans fødesogn Ørre. Fra 1819/1820 til 1831 fik Kirsten Abrahamsdatter seks børn - alle født i Rønbjerg - med glarmester Peder Madsen Lind (Stoer Peder LInd), hvis fortid var broget. Kirsten Abrahamsdatter, der efter sin første mand bibeholdt tilnavnet LInd, men også blev kaldt Kjen Fist, helbredte i bl.a. Skals mange børn for engelsk syge. | Abrahamsdatter, Kirsten (I826)
|
| 6615 | I året 1689 kom 2 franske Hugenotter til Danmark og blev ansat i Drabantgarden som kongens livsvende, den ene hed Jacob og den anden H. Schalk. Den ene af dem må være Anne Marie's bedstefar eller oldefar. desværre er arkiverne meget mangelfulde grundet Københavns Brand 1795 og bombardementet 1807. Desuden blev Christiansborg Slots arkiver udsat for 2 brande, i 1794 og 1884. Vi ved ikke noget om Anne Maries fortid. Forskellige oplysninger i Rigsarkivet kan muligvis fortolkes således: Et større hus på Højbroplads, Strandkvarteret nr. 80 ejedes 1714-43 og muligvis længere af previligeret chirugus Hendrich Andreas Schalk. Han kan have fået en sønnedatter i 1761. Efter sit giftemål med Johann Andreas fik de 6 drengebørn, hvoraf de 3 første levede og stiftede familie, de 2 døde som spæde og en var dødfødt. Da Johann Andreas døde 1793 sad hun enke med 3 uforsørgede børn. Hun var eller blev jordemoder, og vi ved at hun var knyttet til hoffet (kronprinsesse Marie Sofie Frederikke). Hun Blev sat i forbindelse med rygter, der i 1820 verserede i København, om en formodet barnebytning på slottet omkr. 1790. Ifølge Kjøbenhavns Vejviser 1816-21 boede hun (A. M. Jornitzka, Gjordemoder) Nørre Vold 163, efter 1824 under Gornitzka, Knabrastræde 115. Nævnes ikke 1827, men kan i de kommende år være flyttet sammen med sønnen, typograf Johan Andreas, der fra omkring 1817 boede i København. Hun blev 26/6 1833 anbragt på Sct. Hans Hospital ved Roskilde, hvor hun døde 1844, 83 år gammel. Det fremgår af en "stamtavle", skrevet af hendes søn, at familien besøgte hende 1842. Det følgende må være en mundtlig overlevering: Hun skildres som "en inteligent dame, der med stolthed fremviser sine pragtfulde silkekjoler, gaver fra dronningen". Det tyder på, at hun også efter 1808, da kronprinsessen bliv dronning, har været knyttet til hoffet. | Schalck, Anne Marie (I5787)
|
| 6616 | I bogen "Husker du? Glimt fra verden af i går." [Eget Forlag, Vejle 1975] beretter Dorotea: "Mit barndomshjem lå i Brædstrup i Ravnkilde sogn. Det var en hedelod, der var udstykket fra en gård, som lå nede ved Brædstrup sø. Til ejendommen hørte 26 tønder land, hvor af en del var opdyrket og en del lå hen som hede. Der hørte også et stykke eng til. Mit hjem var bygget af kampesten. Det var et vinkelhus med en stue og et soveværelse. I stuen var der en alkoveseng, og mor havde også sin væv der. Der stod også en rok, og vi lærte både at karte og spole, endnu før vi kom i skole. Mor spandt selv trendgarn til væven. Til dette brugte hun forårsulden. "Isletten" blev spundet af efterårsulden. Vi havde seks får, der blev klippet to gange om året. At væve var vinterarbejde. Mors lys til arbejdet ved væven var en tælleprås, som hun havde støbt af fåretælle. Hvert år til jul slagtede vi som regel både et får og et lam og en gris, der vejede over 2oo pund. Vi havde og3å gæs, og det skete, at en gås fik lov til at ruge inde i stuen under væven, hvis hun var lidt tidligt på den ora foråret, så det var for koldt ude. Om sommeren samlede vi sten på marken. Når far mente, der var nok til at bygge et par fag mere til huset, og han havde tjent nogle penge ved at køre tørv til Hobro fra Lille Rørbæk, så blev der bygget et stykke til huset, så vi fik et soveværelse mere. X dette soveværelse boede vi fire børn. Vi havde en slagbænk og en alkoveseng. Vi var seks søskende, men de to ældste var på det tidspunkt ude at tjene hos fremmede. Da vi igen havde samlet tilstrækkeligt med sten sammen, blev der bygget et stykke til laden. Derefter blev kostalden udvidet, og tærskeloen blev lagt til. Vi fik plads til tre heste. Gulvene i stuen var i begyndelsen af blåler og foran dørene lå en stor kampesten med den flade side op. Stenene blev fundet i en høj ude på marken. Gulvene blev stampet med en jomfru. Så en dag kom far hjem med nogle fjæl. Han havde leveret tørv til en trælasthandler og fået noget træ som betaling. Så fik vi trægulv i værelserne, det var et stort fremskridt. I 191o byggede vi nyt kohus med fodergang. Da havde vi ni køer. De stod i den ene side af huset, og i den anden side var der plads til grise og kalve. Far byggede tillige en lo og et tørvehus, hvor der samtidig var plads til vogne og redskaber. Omkring de tre sider af vor mark havde vi et dige, og på den fjerde side lå Kongshøjgård med Lindenborg å og Døstrup vandmølle. Mit hjem var kristeligt. Tidligt lærte vi at bede vort Fader Vor, og til højtiderne blev evangeliet læst. Når vi spiste, skulle far tage de første tre skefulde af grøden, som tak for alt godt vi havde fået som gave fra Gud. Først da måtte vi begynde at spise. Vi store spiste af samme fad. Da jeg første gang skulle ud at tjene, fik jeg den hilsen med på vejen, at jeg skulle være ærlig og sanddru og huske mit Fader Vor. Og så at jeg trygt kunne gå til Gud med alle mine sorger, han skulle nok hjælpe. Min løn i det første år jeg var ude at tjene, var 25 kr., noget uld og et par træsko. Jeg måtte op klokken fem om morgenen. Mit morgenarbejde bestod i, at jeg først skulle i Østerheden for at flytte får og kalve, derefter helt til Tingheden for at flytte kvier og så hjem for at hente fem køer. Derefter gik det hurtigt ind for blive vasket og så afsted til skolen. Min morgenmad bestod af en mellemmad, der var stillet ovenpå skoletasken. Den kunne jeg spise på vejen til skole. Jeg havde en følgesvend, når jeg skulle ud at flytte dyrene om morgenen. Det var en stor, sort puddelhund. Den fulgte mig både morgen og aften og lå i gårdsleddet og ventede, når jeg kom hjem fra skole. I løbet af sommeren husker jeg, at jeg fik et gedekid. Det bar jeg de to mil hjem og gav det til mine små søskende. Dagen efter faldt jeg i søvn i skolen, men læreren, der hed Åkjær, sagde: "Lad hende sove, hun har været oppe før os". Vi mødte i skolen klokken syv. Om sommeren gik vi i skole to dage om ugen om vinteren fire dage. Den næste sommer kom jeg til en gammel kone, der arbejdede for teglbrænderen. Vi arbejdede både med at skære sten og lave tørv. Der skulle 25 sten til en hove, og vi fik 15 øre for hver hove og 2 kr for tusinde tørv. Jeg gik til præst i Ravnkilde. Det tog en time at gå der til fra Brædstrup. Medens jeg var ude at tjene, blev jeg sparket af en hest Jeg lå i sengen et par dage, ellers skete der ikke noget, dengang tog man ikke til læge for så lidt. Ti år senere måtte jeg imidlertid søge læge med mit knæ. Da var det så slemt at jeg med det samme blev indlagt på Hobro sygehus. Ambulancen var et hestekøretøj. Efter operationen i knæet fik jeg at vide, at jeg ikke måtte komme ud at tjene det første halve år. Denne tid benyttede jeg til et gratis højskoleophold på Testrup højskole. Opholdet var gratis mod, at jeg ville hjælpe lidt til på skolen. Da jeg tog hjem fra højskolen, kan jeg huske, at Sabroes kiste var med toget. Han var blevet dræbt ved en togulykke ved Bramminge [1913]." | Jespersen, Marie Dortea (I843)
|
| 6617 | i dag Den Gl. By i Aarhus. I den gård havde han kramhandel, og han var reder med ikke mindre end 4 skibe, af hvilke det største var på ca. 100 læster og var over 2000 daler værd. I 1686 i juni tog tyrken i kanalen hans skib "forgyldte Løve". Ved hans død omtales følgende af hans skibe: "Appelboon", "Fides", "St. Johannes der Dopper" og "Helboe Skuden". | Laasbye, Jens Rasmussen (I12506)
|
| 6618 | i dag Woiwodschaft Lebus, Polen. | Witte, Gustav Julius Ferdinand (I12716)
|
| 6619 | I dødsannoncen angivet som værende 44 år. | Sandberg, Jon Olsen (I300)
|
| 6620 | I Embeds- og Bestillingsmænd i Aalborg er nævnt :Hans Pedersen Nascou 1686-1693-født i Nakskov 1646-kaldes 1671 i Budolfi Hans Pedersen Skipper - blev 11/12 1686 Raadmand med kgl Bestalling. | Naschou, Hans Pedersen (I2346)
|
| 6621 | I en alder af henved 30 år faldt Paludan-Müller i en farlig sygdom og blev indlagt på et hospital. Da hans ovennævnte slægtning Charite Borch (født 13. november 1801), som boede i København med sin moder, fik nys herom, tog hun ham straks hjem til dem og plejede ham omhyggelig efter sit hjertes inderste tilskyndelse. Men hun havde jo derved gjort et skridt, som efter den tids anskuelser var temmelig kompromitterende; og hun kunne næppe være uvidende om, at Paludan-Müller, som var loyaliteten og ridderligheden selv, hvis han helbredtes, ville anse sig for bunden ved sin ære til at tilbyde hende sin hånd. Således gik det også: han ægtede hende 30. august 1838. Det blev et ganske ejendommeligt ægteskab, der for hans vedkommende nærmest fik betydning af en slags klostergang. Hustruen var syv otte år ældre end manden, en tænksom, men tørt reflekterende natur, uden al friskhed eller originalitet, hengiven til abstrakt teologisk-dogmatisk spekulation (hun var i sine senere år også noget skribentinde i denne retning), men tillige lidenskabelig forelsket i sin mand som person og tilbedende beundrerske af ham som digter, skinsyg vogtende over alt, hvad hun mente kunne forstyrre hans ånds og hans hjertes ro eller skade hans helbred. Ægteskabet forblev barnløst. Paludan-Müller selv opfattede det som sit livs lykke og var sin hustru fuldstændig hengiven, derom er der ikke mindste tvivl. Mellem hans nærmeste var man derimod ikke så sikker på, at dette ægteskab ubetinget kunne anses for et held for ham. Det bidrog vel foreløbig til at skaffe ham ro til stor og sammenhængende produktion, det gjorde hurtig ende på verdensbarnet i ham, på ungdommens sommerfuglesværmerier og indviede ham helt til det kontemplative og producerende liv, hvortil jo også hans egen natur stundede (i sygdommen havde han også mistet sit smukke, krøllede hår og gik fra nu af med en lille paryk). Nu var «Betragtningstimen» slået for alvor. For så vidt skylder litteraturen dette ægteskab meget, så længe som den baggrund af ungdom og umiddelbar berøring med livet, som en digter dog aldrig kan undvære, stod frisk, i alt fald for erindringen. Men ægteskabet har sikkert også bidraget til at gøre digteren gammel før tiden ved den uovervindelige skinsyge, hvormed han afholdtes fra mere omfattende berøring med verden, ganske særlig, men ikke alene, når der var ungdommelig elskværdighed med i spillet. De københavnske landliggere på Fredensborg, hvor også Paludan-Müller og hans hustru i senere år lå på landet, havde meget at fortælle om, hvor bekymret fruen var for, at hendes mand skulle indlade sig i samtale med bekendte, som de mødte på deres spadsereture; og hun vidste fra sin side også nok, hvor let han i en samtale endog en ganske ubetydelig og tilfældig kunne blive fyr og flamme. Han blev lidt vel meget muret inde. Og den livsluft, som det forundtes ham i dette ægteskab at indånde, blev vel mere æterisk, end det rigtig egner sig for kød og blod. I deres hjem kunne diskussionerne ved aftenteen om, hvorvidt det var tilrådeligt at spise en lille tvebak endnu, trække temmelig længe ud. | Familie: Frederik Paludan-Müller / Charite Louise Philippa Borch (F4032)
|
| 6622 | I et hus ved siden af købmandsgården havde Niels Udsen sin krambod, og en frugthave i Guldsmedgade blev benyttet som oplagsplads for byggematerialer. I samme gade ejede han en bod, der var lejet ud til en guldsmed. | Familie: Niels Jensen Udsen / Johanne Jacobsdatter (F3978)
|