| Notater |
Gift:
- I en alder af henved 30 ?ar faldt Paludan-M?uller i en farlig sygdom og blev indlagt p?a et hospital. Da hans ovenn?vnte sl?gtning Charite Borch (f?dt 13. november 1801), som boede i K?benhavn med sin moder, fik nys herom, tog hun ham straks hjem til dem og plejede ham omhyggelig efter sit hjertes inderste tilskyndelse.
Men hun havde jo derved gjort et skridt, som efter den tids anskuelser var temmelig kompromitterende; og hun kunne n?ppe v?re uvidende om, at Paludan-M?uller, som var loyaliteten og ridderligheden selv, hvis han helbredtes, ville anse sig for bunden ved sin ?re til at tilbyde hende sin h?and. S?aledes gik det ogs?a: han ?gtede hende 30. august 1838. Det blev et ganske ejendommeligt ?gteskab, der for hans vedkommende n?rmest fik betydning af en slags klostergang.
Hustruen var syv otte ?ar ?ldre end manden, en t?nksom, men t?rt reflekterende natur, uden al friskhed eller originalitet, hengiven til abstrakt teologisk-dogmatisk spekulation (hun var i sine senere ?ar ogs?a noget skribentinde i denne retning), men tillige lidenskabelig forelsket i sin mand som person og tilbedende beundrerske af ham som digter, skinsyg vogtende over alt, hvad hun mente kunne forstyrre hans ?ands og hans hjertes ro eller skade hans helbred. ?gteskabet forblev barnl?st. Paludan-M?uller selv opfattede det som sit livs lykke og var sin hustru fuldst?ndig hengiven, derom er der ikke mindste tvivl.
Mellem hans n?rmeste var man derimod ikke s?a sikker p?a, at dette ?gteskab ubetinget kunne anses for et held for ham. Det bidrog vel forel?big til at skaffe ham ro til stor og sammenh?ngende produktion, det gjorde hurtig ende p?a verdensbarnet i ham, p?a ungdommens sommerfuglesv?rmerier og indviede ham helt til det kontemplative og producerende liv, hvortil jo ogs?a hans egen natur stundede (i sygdommen havde han ogs?a mistet sit smukke, kr?llede h?ar og gik fra nu af med en lille paryk).
Nu var ?Betragtningstimen? sl?aet for alvor. For s?a vidt skylder litteraturen dette ?gteskab meget, s?a l?nge som den baggrund af ungdom og umiddelbar ber?ring med livet, som en digter dog aldrig kan undv?re, stod frisk, i alt fald for erindringen.
Men ?gteskabet har sikkert ogs?a bidraget til at g?re digteren gammel f?r tiden ved den uovervindelige skinsyge, hvormed han afholdtes fra mere omfattende ber?ring med verden, ganske s?rlig, men ikke alene, n?ar der var ungdommelig elskv?rdighed med i spillet.
De k?benhavnske landliggere p?a Fredensborg, hvor ogs?a Paludan-M?uller og hans hustru i senere ?ar l?a p?a landet, havde meget at fort?lle om, hvor bekymret fruen var for, at hendes mand skulle indlade sig i samtale med bekendte, som de m?dte p?a deres spadsereture; og hun vidste fra sin side ogs?a nok, hvor let han i en samtale ? endog en ganske ubetydelig og tilf?ldig ? kunne blive fyr og flamme. Han blev lidt vel meget muret inde. Og den livsluft, som det forundtes ham i dette ?gteskab at ind?ande, blev vel mere ?terisk, end det rigtig egner sig for k?d og blod. I deres hjem kunne diskussionerne ved aftenteen om, hvorvidt det var tilr?adeligt at spise en lille tvebak endnu, tr?kke temmelig l?nge ud.
|
Far | Mand