| Notater |
- Hans Ebdrup skrev 1981 (http://www.nordsider.dk/100_aar/historie/hans_ebdrup.htm)
Jeg er f?dt i min morfars hus p?a Gammel Aalborgvej eller "Aalborghulen". Huset er nu nr. 12 p?a Hegedalsvej, men i min d?absattest st?ar, at f?destedet er H?rby, Aalborg Amt!
Hvad der ligger nord for fjorden, ?aen og Vesterfjord blev dengang kaldt Hostruphuse eller blot "Husene" eller mindre elskv?rdigt "Det sorte sogn", og det h?rte under ?ls-H?rby-D?strup kommune Aalborg amt, medens Hobro kommune l?a i Randers amt.
Den nuv?rende Hobro Nordre Skole, der hed Hostruphuse Skole, var alts?a en (k?bstadordnet) landsbyskole, der l?a i H?rby, selv om den l?a, hvor den altid havde ligget siden 1906. F?r den tid havde den til huse i "Solbakken", men det er en anden historie.
(Skolen burde have beholdt det gamle navn. En "Nordre Skole" er der s?a mange byer, der har. "Hostruphuse Skole" ville have v?ret noget enest?aende.)
Da jeg skulle begynde at g?a i skole i 1916, var vi flyttet op i "Ny Hostrup" eller "Slukefter", som det ogs?a kaldtes efter et gammelt str?at?kt hus, der havde v?ret den sidste kro i Hobroomr?adet p?a vej til Aalborg. Mine for?ldre fik en lejlighed p?a 1.sal i det hus, der ligger p?a hj?rnet af Hegedalsvej oq Teglv?rksvej, hvor mine bedstefor?ldre havde k?bt nr. 6, og her kom jeg til at bo.
Min far var indkaldt til "Sikringsstyrken". (Det var jo midt i f?rste verdenskrig.) Min mor var sidst i april nedkommet med dreng nr. fire, s?a der var ikke nogen af familien, der havde tid til at f?lge den f?rstef?dte i skole den f?rste gang, vistnok den 1. maj. Jeg husker tydeligt, at en stor pige med en lang fletning og en stor sl?jfe, der sad helt oppe i nakken, fulgte mig. Hun var datter af husv?rten og hed Abelone Jensen. Hun blev senere en kendt dame i Hobro under navnet Lone Sondrup.
Med Lone i h?anden, medbringende den bl?a vaccinationsattest og den f?r omtalte d?absattest, gav jeg mig min sk?bne i vold og gik den lange vej til skolen, som jeg vistnok s?a for f?rste gang. Vi m?a v?re kommet i et frikvarter, for en del st?rre b?rn for rundt og lavede et v?ldigt spektakel, andre samledes om de nye "rekrutter", der efterh?anden troppede op, de fleste ledsaget af voksne eller st?rre s?skende. Jeg tror nok, jeg t?nkte: Det her g?ar aldrig godt! Det var da godt, jeg havde Lone at holde mig til.
Vi gik lidt rundt i den store gang, indtil en "gammel" mand stak hovedet ud fra et klassev?relse og sagde: "Det er her, du skal v?re." - Ingen af os kunne vide, hvilken sandhed der l?a i den s?tning.
50 ?ar skulle der sammenlagt g?a, inden jeg "slap ud" igen.
Den "gamle" var skolens overl?rer (f?rstel?rer) Karl S. Svanum. Han skrev noget ned i en stor bog, (den ligger foran mig i dette ?jeblik!) og da han havde kigget en gang til i attesterne, sagde han, at jeg skulle g?a i 1.b.
Det blev Fr?ken Ida, der blev min klassel?rer, d.v.s. vi havde hende til alle fag: Religion, dansk, skrivning og regning.
Skolen havde p?a dette tidspunkt fire l?rerinder (alle forskolel?rerinder), hvoraf de tre hed Christensen.
Thaoline, der for det meste blev kaldt "den gamle frk. Christensen", s?strene Ida og Sofie, der s?avel i omtale som tiltale blev kaldt Fr?ken Ida og Fr?ken Sofie. Den fjerde hed Fr?ken Pedersen. Hendes fornavn var Olga, men det tror jeg ikke, vi kendte. Nu om stunder er hun nok den, der? huskes bedst, takket v?re et mindelegat, som hendes familie indstiftede efter hendes d?d, og som hvert ?ar til jul gives til en pige og en dreng fra 4. klasse, som det sidste halve ?ar har vist god opf?rsel!
Vi brugte alts?a fornavne til de to, men altid med Fr?ken foran og aldrig "du". Jeg husker en episode fra nogle ?ar senere (i 4. klasse): En dreng havde tjent p?a landet om sommeren (det var ret almindeligt dengang), og da han kom tilbage til klassen til november, sagde han "do" til Fr?ken Thaoline. Denne bommert var i sig selv en skandale, men har nok ikke alene v?ret ?arsag til, at han skulle have sm?k af linealen! Stor og st?rk, som han var, tog han imidlertid linealen fra hende, s?a den afstraffelse blev ikke til noget. At vi efter den tid s?a p?a ham med den dybeste respekt, siger sig selv.
Det har moret mig, da jeg mange ?ar efter fik adgang til skolens gamle indskrivningsprotokol, at konstatere, at Svanum med egen h?and som anm?rkning til listen med nye elever til f?rsteklasserne har noteret:
"Ved Delingen d. 1/5 16 fik Frk. Ida Christensen Sinkeklassen. N?ste Aar skal Frk. Pedersen have den. Karl S. Svanum."
Hvilket grundlag han har haft for en sortering af den art, ved jeg ikke. Det var jo l?nge f?r skolemodenhedspr?vernes tid! Det er for ?vrigt det eneste sted i protokollen, denne diskriminerende betegnelse er blevet brugt om en klasse, s?a mon ikke han har opdaget, at der var noget, han havde misforst?aet.
Nu ved I det, gamle klassekammerater (Aksel, Arne, Christian, Kaj, Richard og m?aske flere): 1.b, 1916 var skolens sinkeklasse, alts?a efter Svanums mening! Selv mente vi da vist, at vi var mindst lige s?a kloge som a-erne.
Mon vi ikke alle holdt meget af Fr?ken Ida? Hun kunne ganske vist blive frygtelig hidsig, og s?a "faldt der br?nde ned", men vi kunne gerne se, n?ar det "trak op". S?a blev hun r?d i hovedet lige fra det h?jt opsatte h?ar og langt ned p?a halsen, og s?a kunne man godt v?re lidt nerv?s for at komme op og vise, hvad man havde skrevet eller regnet p?a den lille tavle, som vi alle var udstyret med. Tavlen var af skifer; man skrev p?a den med en griffel, ogs?a af skifer. N?ar griflen var blevet slidt, skulle den spidses, og det foregik gerne i frikvarteret. Der var n?sten altid nogen, der stod og sleb grifler p?a gymnastiksalens sokkel.
Det bedste jeg vidste var, n?ar Fr?ken Ida fortalte bibelhistorie. Vi var jo ikke s?a forv?nt med underholdning dengang. Senere da vi havde l?rt at l?se og fik "for" i Nicolaj Nielsens Bibelhistorie, var det ikke n?r s?a morsomt. Navnlig var de n?sten daglige salmevers, som skulle l?res udenad, en plage. ogs?a "danske vers", som vi skrev op i en lille notesbog, skulle l?res. Vi kunne efterh?anden alenlange digte som Christian Winthers "En Ven" og Zacharias Nielsens "Et m?de" n?sten b?ade forfra og bagfra. Der er sikkert blevet udgydt mange t?arer i de sm?a inden de mange vers sad fast. Og jeg mener da ogs?a at kunne huske, at et par af kammeraterne aldrig fik dem l?rt.
Som n?vn skrev vi til at begynde med p?a tavle. Senere fik vi besked p?a at k?be et skriveh?fte med dobbelte linjer, hvori vi ?vede os med blyant, idet l?rerinden skrev for p?a den store tavle; og hvis det ikke var nok, i hver enkelts skrivebog. Skolen brugte ?Overintendant J?rgensens Skrivesystem?, hvortil der kunne f?as h?fter med trykt forskrift. Rigtig sv?rt blev det f?rst, da vi kom til "Sk?nskrift" med bl?k. Til disse timer skulle ordensduksene dele bl?khuse ud. Pennen skulle v?re en s?akaldt elastikpen; den var af st?al., men s?a bl?d, at den gav efter, n?ar man skulle lave nedstreger med "tryk" d.v.s. de skulle v?re tykkest p?a midten. Desv?rre var pennen slem til at. stritte imod p?a de tynde opstreger, og s?a blev resultatet ikke s?a godt.. Det blev i hvert fald ikke sk?nskrift. Navnlig de store bogstaver var sv?re, og dem brugte man mange af dengang.
L?seundervisningen begyndte naturligvis med stavning, og det var efter ABC-en: Myrebogen. ( m y - my - r e - re - my-re - b o bo ? bo ? nyrebo - g e n - gen -myrebogen.) Efter ABC-en havde vi Myrebogen 1, 2 o.s.v. til brug op igennem klasserne. De fandtes som klasses?t, der blev delt ud i dansktimerne. Vi skulle selv anskaffe "B?rnenes L?sebog. Til Brug i Hjem og Skole". Den var i seks dele: I, II o.s.v. samt en meget let, der hed 0 (nul). Det var lidt flovt, hvis man fik besked p?a at anskaffe den.
S?a vidt jeg husker overtog Svanum danskundervisningen, da vi kom i femte klasse. (Som forskolel?rerinde m?atte Fr?ken Ida kun undervise til og med fjerde klasse, undtagen i h?andarbejde og pigegymnastik.) Svanums undervisning i skriftlig dansk bestod for en del i afskrivning som forberedelse til diktat. Desuden havde vi masser af sprogl?re og s?tningsanalyse. Det sidste havde vist kun et form?al: Rigtig kommatering. De mange timer med afskrivning kunne v?re dr?bende, men hjalp selvf?lgelig b?ade p?a stavef?rdighed og skrift. Og s?a havde afskrivningstimerne den fordel for l?reren, at han kunne forlade klassen i l?ngere tid. Der opstod aldrig st?rre tumulter af den grund. Respekten for overl?reren var s?a grundf?stet, at vi ikke turde drive den af eller lave ret meget "sk?g", mens han var v?k.
Fra de st?rre klasser mindes jeg med st?rre gl?de Svanums gennemgang af den danske litteratur, d.v.s. klassikerne, s?asom Holberg, Oehlenschl?ager, H.C. Andersen, Hostrup, Blicher o.s.v. At han var en dygtig l?rer, hersker der ingen tvivl om, men til litteratur var han fremragende. ( I dag kan jeg godt se, at det var en mangel, at vi ikke h?rte et ord om dette ?arhundredes digtere. Johs. V. Jensen havde trods alt sl?aet sit navn fast allerede 1906.)
Kl? h?rte til dagens orden gennem hele min skoletid. Det gjaldt alle l?rerne, mandlige som kvindelige, at de slog for et godt ord. Kunne man ikke sin lektie, fik man kl?. Kom man til at st?de an mod skolens orden eller det, som vedkommende ans?a for at v?re skolens orden, vankede der lussinger eller i det mindste sm?k over fingrene med linealen, n?ar det var en l?rerinde, man havde "forn?rmet". Den eneste lovlige afstraffelse, foruden eftersidning, var slag i enden med "et lidet ris" (spanskr?ret) eller et tov (!), som synderen selv m?atte hente, hvorefter "eksekutionen" foregik i klassens p?asyn. Det var kun de groveste forbrydelser, der blev honoreret p?a den m?ade. Eftersidning (svedetimer) blev ogs?a brugt, men de indebar jo den ulempe, at l?reren selv skulle blive tilbage efter skoletid. Hos visse l?rere kunne man k?be sig fri for "svedere" ved at bede om et par lussinger i stedet for! Overl?reren f?rte an. Straks efter morgensang og morgenb?n gik han ud og tog imod de stakler, der var kommet for sent til opstilling. p?a rad og r?kke i g?arden inden morgensangen p?a den store gang. Det normale var en lussing, inden vi blev sendt ind i klassen. Enkelte kunne v?re s?a heldige at n?jes med en kraftig formaning. Onde tunger ville p?ast?a, at strafudm?alingen stod i omvendt forhold til for?ldrenes hartkorn (hvor rige, de var).
Selv har jeg aldrig f?aet af, hverken spanskr?r eller tov. M?aske har jeg trods alt v?ret nogenlunde skikkelig eller snarere heldig. Men lussinger har jeg f?aet mange af. De f?rste fik jeg i f?rste klasse, fordi jeg ?abenbart alt for overstr?mmende viste min gl?de over, at Fr?ken Ida var kommet i skole igen efter en l?ngere sygdomsperiode. Jeg fik ved den lejlighed p?a en h?andfast m?ade l?rt, at bifaldsytringer ikke h?rte til god orden.
De sidste fik jeg som 15-?arig, da jeg gik i IV real. Engelskl?reren (med ?genavnet Jacob) blev aldeles rasende og overfaldt mig, da jeg stilf?rdigt spurgte ham, om han ikke tog fejl i en overs?ttelse til engelsk. (Han havde for resten s?adan nogen bl?de h?nder!) Nogle dage senere fors?gte min to ?ar ?ldre klassekammerat, S?ren, sig med en lignende foresp?rgsel. (Mig t?r han i hvert fald ikke sl?a!) Men, hvadbehager? S?ren indkasserede ?jeblikkelig den samme betaling, som var blevet mig til del. Og han fandt sig i det, selv om han kunne have bukket begge ender sammen p?a "Jacob".
Var det da ikke en trist skolegang, vi havde? - For mit vedkommende kan jeg svare: Bestemt nej! Episoder som de omtalte tror jeg ikke afskr?kkede ret mange. Vi tog det som et krydderi p?a tilv?relsen og betragtede det som en sport at pr?ve, hvor langt vi kunne g?a. Den strenge disciplin og det meget hjemmearbejde, foruden en ih?rdig indsats i timerne af de fleste l?rere, medf?rte, at vi l?rte meget, og det var - i hvert fald dengang - skolens form?al. Eksempel p?a hjemmearbejde: I sidste realklasse havde vi naturligvis en masse mundtlige lektier. Desuden skulle vi hver uge aflevere et s?t regneopgaver, to s?t matematikopgaver, en dansk stil og en engelsk version, alt indf?rt med bl?k. Et enormt slid, ogs?a for l?rerne, idet alt blev tilbageleveret prompte i rettet stand med kommentarer og karakterer.
Efter at jeg havde forladt skolen med pr?limin?reksamen 1925 og derefter i 26-27 gik til forberedelse samme sted, kom jeg allerede i 1930 efter l?rereksamen tilbage som vikar. Svanum havde taget eksamen samme sted (Sk?arup) i 1881 med karakteren: Meget duelig.
De fleste af mine l?rere var der endnu. Et par nye var kommet til. (Skolens elevtal var p?a fem ?ar steget fra 336 til 360) Overl?rer Svanum havde taget sin afsked og var blevet afl?st af overl?rer (senere skoleinspekt?r) Weirs?e-Jensen. Frk. Ida var der endnu indtil september 1931, og sk?bnen ville, at det blev mig, der overtog hendes klasser.
Hvad ang?ar min tid som l?rer p?a skolen (1930-1970) vil jeg stort set lade uomtalt ved denne lejlighed. Dog er der et sp?rgsm?al, som sikkert melder sig hos l?seren: Har du aldrig som l?rer sl?aet en elev? - Svaret er med skam at melde: Jo, det har jeg. (Jeg havde jo aldrig set andet.) Det h?ndte nogle gange, is?r i begyndelsen, men ogs?a et par gange senere, at jeg i retf?rdig harme greb til det middel, der var n?rmest ved h?anden! Man havde fortalt mig, at Weiers?e ved sin tiltr?den p?a sin forsigtige m?ade havde "tilr?adet" kollegerne at undg?a legemlig straf, og jeg ved, at det var ham en personlig sorg, da han engang s?a sig n?dsaget til at bryde sine egne principper. Kl? var nu fra h?jeste sted helt forbudt, men alts?a ikke helt afskaffet!
At Weiers?es regime havde betydet et systemskifte, derom vidner et vers i en sang, som de afg?aende elever skrev til ?arsafslutningen i 1943:
"Weiers? giver sj?ldent Kl?.
Alting glider s?a gelinde,
aldrig har har han ondt i Sinde.
Weiers? styrer uden Kl?."
Dette er nogle spredte tr?k fra min lange tid p?a Hostruphuse Skole (navnlig fra "min bette ti'"). Meget mere kunne v?re taget med. Noget skulle m?aske have v?ret udeladt.
Nu bliver det ikke anderledes.
Dimiteredes fra Sk?arup Seminarium 1930, begyndte samme ?ar som vikar ved Hobro kommunale Skolev?sen, udn?vt til viceskoleinspekt?r 1944, og fra 1962 til 1970 skoleinspekt?r ved Hobro nordre Skole.
|
1909 - 1985 (76 years)