| Notater |
- Seniorsergent Frank Larsen, tillidsrepræsentant ved Flyvevåbnets Førings- og Operationsstøtteskole, har skrevet følgende mindeord om Niels Egholm:
Med chefsergent Niels Egholms alt for tidlige død, er ikke alene hans familie, men også flyvevåbnet blevet en hel del fattigere. Niels var en kontroversiel person med venner og bekendte vidt forgrenet ud i hele forsvaret. Niels kom ind i min verden tilbage i begyndelsen af 1990, hvor han på daværende tidspunkt var ansat som seniorsergent og våbenmester på Flyvevåbnets Hundeskole. Allerede på det tidspunkt var Niels en kendt, og meget respekteret medarbejder, med sit vidt forgrenede uformelle netværk. Niels var på mange måder manden der, om i nogen forstod begrebet nytænkning, og derfor var han I en af de personer, som i høj I grad kom til at sætte sit præg på Flyvevåbnets Operationsstøtteskole, der blev i oprettet i 1993.
Inden skolens oprettelse var Niels med i arbejdsgruppen, og han var på alle måder "skafferen" der med sit netværk var med til at sætte en milepæl i flyvevåbnets historie ved oprettelse af den mest moderne skole i forsvaret på daværende tidspunkt. Niels fik selv jobbet som koordinations-befalingsmand ved skolen, hvor han om nogen fik knyttet gode kontakter til alle myndigheder, og også samlet trådene for den nyoprettede skole.
Niels var manden der i stor udstrækning hyllede princippet "det er nemmere at få tilgivelse o.s.v.", og på den måde var han med til at bringe flyvevåbnet ind i sin nye tidsalder, og på mange områder skabe stor respekt om det udførte arbejde, og de ind imellem kontroversielle løsningsmuligheder.
Med indførelse af graden chefsergent i flyvevåbnet var Niels en af de første, der blev udnævnt til denne grad, som han bar med det helt rigtige format. Niels var indbegrebet af en chefsergent med stor udstråling, respekt og i særdeleshed en mand med hjertet på rette sted.
I sin tid som chefsergent nåede Niels to gange af 6 måneders varighed at være udsendt i det tidligere Jugoslavien. Den tid satte også sit præg på Niels, og det var helt tydelig, at der havde været både gode og dårlige oplevelser på de ture.
Ved den sidste skolesammenlægning, hvor flyvevåb-nets sergentskole blev flyttet til Karup, og blev en del af den skole, der kom til at hedde Flyvevåbnets Førings- og Operationsstøtteskole, var Niels igen et af de centrale omdrejningspunkter. Her blev Niels leder af skolens støtteelement, og dermed også kontakt- og velfærdsbefalingsmand med ansvaret for hundredvis af erhvervspraktikanter, som alle satte stor pris på ham. Også her var der indvarslet nye tider, og Niels var i stor udstrækning som en far for de skolebørn der valgte erhvervspraktik i flyvevåbnet.
Niels var også ankermanden ved indførelse af flexjob i forsvaret, hvilket understreger påstanden om, at han havde hjertet på rette sted. Han udviste stor forståelse, og respekt for de svageste i samfundet, og netop derfor var han med til indførelsen af flexjob i forsvaret, og det er også min overbevisning, at netop det menneskesyn var en af grundene til hans to omtalte udsendelser til det tidligere Jugoslavien.
Niels nåede i den sidste del af sit sygdomsforløb at skifte enhed, og var dermed ansat i den nyoprettede enhed Combat Support Wing, hvor han også nød stor respekt.
Det er svært at sige farvel, og vi vil altid savne de kvikke bemærkninger og glimtet i øjet, som var så kendetegnende for Niels. Vore tanker går til de efterladte i denne svære stund.
Æret være Niels Egholms minde.
|
- 2005
