konseilspræsident, biskob Ditlev Gothard Monrad

konseilspræsident, biskob Ditlev Gothard Monrad

Mand 1811 - 1887  (75 years)

Personlige oplysninger    |    Medie    |    Kilder    |    Alle    |    PDF

  • Navn Ditlev Gothard Monrad 
    Titel konseilspræsident, biskob 
    Født 24 nov. 1811  København Find alle personer med begivenheder på dette sted 
    Køn Mand 
    Helbred
    • Psykiater Johan Schioldann-Nielsen forsvarede i 1983 doktorafhandlingen D. G. Monrad. En patografi. Han konkluderede at Monrad led af cyklotymi med milde eller moderate manisk-depressive stemningssvingninger, med stærkt reduceret dømmekraft, da krigen i 1864 blev en realitet. Den første psykiatriske vurdering af Monrad blev ifølge Schioldann-Nielsen leveret af H.I. Schou, som konkluderede med "manisk-depressiv sindslidelse".
    Beskæftigelse teolog, biskop, politiker og minister. 
    Beskæftigelse fra 31 dec. 1863 til 11 jun. 1864 
    Danmarks 9.konseilspræsident (statsminister) 
    Død 28 mar. 1887  Nykøbing Falster Find alle personer med begivenheder på dette sted 
    Notater 
    • Han blev født i København som søn af Otto Sommer Monrad og Charlotte Frederikke født Riis, men fik sin opdragelse hos sin mors tante og dennes mand Rasmus Kornerup, der var købmand i en landsby ved Præstø.

      Ditlev Monrads far var født i Trondheim og tog senere arbejde der som jurist, men måtte fratræde på grund af sindssygdom, såkaldt melankoli. Ditlev Monrads to søstre, Lene Sophie og Hanna Ottilie, var som unge indlagt ved Frederiks hospital, sandsynligvis for sindslidelse.

      Ditlev Monrad var næstyngst af de seks børn, hvoraf tre døde som små, og har fortalt om sin fortvivlelse, da hans mor måtte opløse hjemmet. Hun flyttede til sin søster i Holsten, mens den otteårige søn fik et godt hjem i Præstø, hvor han gerne ville have overtaget familiens købmandsforretning. Hans talent gav imidlertid mulighed for at gå i latinskole i Vordingborg, efter at præsten havde samlet penge ind i menigheden til hans skolegang. Atten år gammel fik han et sammenbrud, muligvis i forbindelse med sin mors død, der varede i flere måneder og blev kaldt "alvorlig nervefeber". Han kom sig dog og begyndte ved universitetet.

      I 1836 (13. juli) blev han cand. theol. fra Københavns Universitet med udmærkelse. Bagefter søgte han ingen præstestilling, men studerede orientalske fag og rejste rundt i Europa.

      Få måneder efter Frederik 6s død i 1839 begyndte han udgivelsen af en serie pamfletter med titlen Flyvende politiske Blade. Han var i disse udgivelser fortaler for et konstitutionelt monarki på en meget direkte måde som den daværende danske offentlighed slet ikke var vant til, og de var med til at samle en politisk opposition i Danmark op til forfatningsændringen i 1849. De Flyvende politiske Blade bliver betegnet som værende "det tætteste, danske liberale kom på et modstykke til det 8 år yngre Manifest der kommunistischen Partei (Det Kommunistiske Manifest) af Marx og Engels", udgivelsen af dem resulterede også i at Monrad blev idømt en bøde og 1 års censur efter Trykkefrihedsforordningen af 1799.[1]

      I 1840 ægtede han den meget velstående Emilie Nathalia Lütthans, datter af Johan Heinrich Lütthans.

      I 1840 blev Monrad politisk redaktør af Fædrelandet, og fra 1843 redigerede han Selskabet for Trykkefrihedens rette Brugs medlemsblad Dansk Folkeblad.

      Som folkevalgt sad Monrad i Københavns Borgerrepræsentation i 1842-1848. Han sad i Folketinget i 1850-1853, 1853-1865 og 1882-1886.

      I 1846-1871 var Monrad sognepræst i flere omgange, bl.a. i Vester Ulslev på Lolland fra 1846 til 1849, mens han arbejdede med udformningen af Grundloven. Desuden var han biskop for Lolland-Falster fra 1849 til 1854, men blev afsat efter initiativ fra den konservative statsminister Ørsted, en politisk modstander. Baggrunden var Monrads stadig indsendte petitioner med kritik af regeringen. På dette tidspunkt skal Monrad have været opstemt og uforudsigelig med stadig skiftende meninger. Han blev så tildelt en ledende stilling som skoledirektør.

      I 1855 blev han departementschef i Kultusministeriet.

      I forbindelse med forfatningskampen kommenterede D.G. Monrad i 1879 de store sociale skel mellem bondebefolkningen og landbefolkningen således: "Tag en fattig købstadshåndværker, er han end nok så uvidende, kan han end ikke skrive to ord af modersmålet uden i det mindste at begå to fejl, så har han dog en levende følelse af, at han er et ganske andet ophøjet væsen end en velhavende oplyst selvejerbonde".

      Under den 2. Slesvigske Krig var Monrad konseilspræsident 31.december 1863 – 11. juli 1864, efter at Statsminister C.C. Hall , som var tilhænger af en løsning med indrømmelser til tyskerne, havde søgt sin afsked. Monrad havde udtalt, at han selv foretrak krig frem for, at det Tyske Forbund skulle gribe ind i dansk suverænitet.

      Den 16. januar 1864, stillede Preussen og Østrig Danmark et ultimatum om, at novemberforfatningen skulle ophæves og danske tropper rømme Slesvig inden for 48 timer. På Statsrådsmødet den 19. januar lykkedes det Monrad at opnå tilslutning - og kongens samtykke- til en udsættelse af den officielle danske reaktion på kravet, som efter forhandling i ministeriet skulle udmunde i en resolution. Da Danmark således reelt havde ignoreret kravet, som i øvrigt var umuligt at gennemføre i praksis, gik preussiske og østrigske tropper -uden samtykke af forbundsdagen i Frankfurt- den 1. februar 1864 ind i Slesvig. Herefter var der åbnet for den tyske invasion i Slesvig, som begyndte 31. januar 1864. Monrad beordrede, at Dannevirke ikke måtte opgives, før tredjedelen af den danske styrke var tabt. Da Dannevirke alligevel måtte evakueres, bad han om at alle måtte kæmpe, til København var faldet. På statsrådsmødet den 26. februar støttede Monrad krigsminister Carl Lundbyes krav om at afsætte den øverstkommanderende, general de Meza. Kongen, Christian 9., argumenterede kraftigt for at beholde generalen på posten, men da Lundbye satte sin stilling på spil og Monrad bakkede sin minister op, bøjede kongen sig for kravet. [7] Mens de danske tropper forskansede sig ved Dybbøl og på Als, blev Slesvig og Jylland besat af tyske tropper. Få dage senere erklærede den nye øverstkommanderende, at han heller ikke kunne holde Dybbøl. Monrad beordrede nu, at Dybbøl skulle holdes. 18. april 1864 stormede prøjsiske tropper skanserne. Totalt omkom ca. 3000 danske soldater i krigen, og over 3.500 blev taget til fange. Der er dog store forskelle mellem de officielle preussiske og tilsvarende danske tal. Forskere har forklaret disse uoverensstemmelser med, at begge parter underdrev deres egne tab og overdrev fjendens. I forbindelse med markeringen af 150-året for slaget ved Dybbøl blev de danske tab her opført som 1669 døde og sårede samt 3131 fanger og desertører.[8] Krigen blev afløst af våbenhvile.

      Monrad lod sig ikke anfægte af dette nederlag. Han ville nu etablere en nordisk union, og skrev til den svenske konge om at arrangere et kongeligt giftermål, som skulle forene de to lande. Kongen vidste ikke, om brevet var skrevet i spøg eller alvor. Under London-konferencen blev der først foreslået en deling af Slesvig, siden en voldgiftsret til løsning af det slesvigske spørgsmål. Monrad afslog først, men kom i vildrede og overlod den endelige afgørelse til kongen, som afslog kompromisforslagene. Krigen brød derfor ud igen 25.juni 1864. Als blev erobret af preusserne. Monrad forlangte nu, at krigen skulle fortsætte, indtil den nåede Københavns gader, hvor man kunne kæmpe mand mod mand.Han blev afsat som statsminister af kongen 8. juli. Monrad græd og skreg: "Kongen har forrådt mig!" Indenrigsministeren måtte tage sig af ham og erklærede, at Monrad var fra forstanden.

      Freden blev indgået 1. august 1864. Fredsaftalen blev ratificeret af Danmark 9.november 1864. Monrad holdt da sin "galskabstale" om at man skulle have kæmpet til sidste mand og ikke underskrevet Danmarks dødsdom. [1]
    Person-ID I14429  PGL
    Sidst ændret 11 mar. 2018 

    Familie Emilie Nathalie Lütthans,   f. 21 jul. 1815, København Find alle personer med begivenheder på dette sted,   d. 09 sep. 1871, Nykøbing Falster Find alle personer med begivenheder på dette sted  (Alder 56 years) 
    Gift 01 maj 1840  Skt. Petri Kirke København Find alle personer med begivenheder på dette sted  [2
    Sidst ændret 20 mar. 2024 
    Familie-ID F5572  Gruppeskema  |  Familietavle

  • Billeder
    Monrad, Ditlev Gothard
    Monrad, Ditlev Gothard
    Monrad, Ditlev Gothard
    Monrad, Ditlev Gothard

  • Kilder 
    1. [S12] Wikipedia.

    2. [S119] MyHeritage family slægtstræer, (http://www.myheritage.dk).