| Notater |
- F?r reformationen i 1536 - i den katolske tid - havde sognepr?sten, der ogs?a dengang boede i Vorning, sit udkomme af tre g?arde. For det f?rste var der selve pr?steg?arden i Vorning. Dern?st var der Annekspr?steg?arde i b?ade Kvorning og Hammersh?j. Anneksg?ardene, som pr?sten havde f?stere siddende p?a, betalte deres afgifter til pr?sten, og der ud over skulle de ogs?a give husly og staldplads til pr?sten, n?ar han havde ?rinde i disse annekssogne.
I ?arene omkring 1530 var sp?ndinger mellem den gamle katolske kirke, der p?a egnen var ledet af biskop J?rgen Friis, Hald, og den nye l?re, pr?diket af Hans Tausen i Viborg, fik i h?j grad indflydelse p?a Anneksg?arden i Hammersh?j (og i nogen grad Kvorning).
Den nye l?re var bl.a. repr?senteret af Sognepr?sten i Vorning-Kvorning-Hammersh?j, Mads Mortensen Hegelund, 1527-1544. (F?r ham havde hans ?ldre bror, Morten Mortensen Hegelund v?ret pr?st i sognene, ogs?a han var ?lutheraner?). Begge br?dre havde en tid studeret i Vittenberg og havde der l?rt Luther og hans teologi at kende.
Mads Hegelund var ud af Hegelund-familien i Viborg. Denne familie forsvarede i Viborg Hans Tausen mod biskop J?rgen Friis, der kraftigt modarbejdede den begyndende reformation. Den stridbare J?rgen Friis fors?gte derfor at modarbejde og genere familien Hegelund og dermed ogs?a sognepr?sten i vore sogne, Mads Hegelund. Men kongen, Frederik den f?rste, holdt h?anden over den nye tros pr?dikanter, s?a det var f?rst da kong Frederik den f?rste l?a p?a sit d?dsleje, at bisp J?rgen Friis havde frit spil til at gribe ind overfor vores pr?st. Det gjorde han til geng?ld effektivt: - Han tog de to Anneksg?arde i Kvorning og Hammersh?j fra sognepr?sten og lagde dem til bispegodset. Men ikke nok med det, han forb?d ogs?a pr?sten adgang til sine tre sognekirker.
Dette skridt fra biskoppens side er nok foretaget allerede kort efter 1530, idet det ses, at pr?sten Mads Hegelund 1532 fik et tingsvidne fra S?nderlyng Herreds ting om, at f?sterne af Anneksg?ardene hidtil havde betalt deres landgilde til sognepr?sten og ikke til biskoppen. Men dette tingsvidne hjalp ikke pr?sten, og forholdene i landets ledelse de f?lgende ?ar var heller ikke til fordel for vores sognepr?st.
Kong Frederik 1. d?de april 1533, og Rigsr?adet besluttede nu efter forslag fra de katolske biskopper at udskyde kongevalget. Dette udl?ste borgerkrigs lignende tilstande rundt om i landet: - Grevens Fejde, med Skipper Klements h?rgen og afbr?ndte Herreg?arde (Vingeg?ard, g?arden Gjandrup, Tjele Stenhus modstod dog fors?g p?a afbr?nding). - Rigsr?adet skyndte sig nu at f?a valgt en ny konge: Christian 3. (Frederik 1.s s?n), der dog m?atte k?mpe sig til magten.
Sognepr?sten Mads Hegelund l?a ikke p?a den lade side. Allerede da Christian 3. i marts 1935 blev hyldet til konge i Viborg, klagede Mads Hegelund til kongen over, at biskoppen havde taget g?arde og kirker fra ham. Kongens dom kom til at lyde p?a, at "pr?sten skulle have sit gods igen".
S?a let gik det dog ikke. Biskoppen beholdt forel?big begge Anneksg?arde. Og da s?a reformationen blev indf?rt ?aret efter (i 1536), hvor biskopperne blev f?ngslet og bispegodset inddraget under kronen, s?a fulgte de to g?arde med ind som kongeligt gods.
I ?arene derefter k?mpede vore sognepr?ster om at f?a de to g?arde tilbage. Det blev dog f?rst Mads Hegelunds efterf?lger, Hans Hegelund, der i 1571 fik held til at f?a Kvorning Anneksg?ard tilbage til sognepr?sten. Men Anneksg?arden i Hammersh?j blev stadig liggende som kongens ejendom, og herfra blev den p?a et tidspunkt f?r 1690 solgt til herremanden p?a Fussing?. Pr?sterne fik dog gennem tiderne nogle ydelser fra Anneksg?arden i Hammersh?j, og havde ogs?a stadig ret til ophold og staldplads p?a anneksg?arden.
[Kilde: http://www.hammershoej-by.dk/anneksgaarde_reformationen.htm]
|
eft. 1491 - eft. 1559 (> 68 years)
, d. 1526, Viborg, N?rlyng Herred, Viborg Amt,