| Notater |
- fik en lærd opdragelse. Han var vistnok allerede i Frederik Is tid kgl. skriver og har derfor næppe resideret ved Darum kirke som bisp Iver Munk havde forlenet ham med. Han overgik senere til Christian IIIs kancelli, og førstesekretæren Jesper Brochmand gav ham under grevefejden det lov at han hverken sparede sig nat eller dag. Dygtig må han have været siden man 1536 lod ham blive Chr. Hvids efterfølger som jysk rentemester, et ansvarsfuldt hverv under den endnu ikke afsluttede grevefejde. – Under den påfølgende reorganisation af finansforvaltningen har han næppe udfoldet selvstændigt initiativ, men blot været den redebonne hjælper. Det fra 1546 bevarede rentemesterregnskab fra hans hånd er i hvert fald ikke præget af samme regnskabskyndighed som Eskil Oxes fra 1550erne. Manglende regnskabskyndighed kan også være forklaringen på det ikke ubetydelige deficit der fandtes i hans kassebeholdning ved hans død, og som hans enke først fik dækket efter et par års forløb med støtte af sin mands adelige embeds-kolleger. Dette synes at vise at forholdet mellem P., der blev den sidste mere fremtrædende borgerlige embedsmand i 1500-tallet, og hans adelige kolleger har været det bedste. Foruden med en embedslen på 250 mk. d. årligt var P. aflagt med talrige gejstlige forleninger. 1536 fik han provstiet i Bergen, 1538 et præbende i Viborg og 1541 et kanonikat i Ribe. Her blev han 1543 kantor i domkapitlet. Han havde i hvert fald i 1550erne også et kannikedømme i Århus. Yderligere forærede Christian III ham 1544 avlsgården Sejbjerg ved Ribe. Hertil føjede Ribe bystyre, der antagelig har været glad for sit bysbarns ansete stilling, et hus. I selve Ribe hvor han havde sin faste residens ejede han også et hus. [2]
|
- 1554