| Notater |
- Worm, Villum, 1633-1704, Justitiarius, S?n af Professor Ole W. (d. 1654) og 2. Hustru, Susanne Madsdatter, f?dtes i Kj?benhavn 11. Sept. 1633 og undervistes til sit 14. Aar i Hjemmet, inden han sattes i Kj?benhavns Skole, hvorfra han 1650 sendtes til Universitetet, ved hvilket han med Thomas Bartholin som Privatpr?ceptor is?r kastede sig over filosofiske og theologiske Studier.
Allerede 1652 gjorde han sin f?rste Rejse, i det han fik Lejlighed til at ledsage Erik Rosenkrantz og Peder Reedtz paa deres Ambassade til England; efter at han 1653 havde taget Magistergraden, tiltraadte han sin vidtl?ftige Studierejse, fra hvilken han f?rst 10 Aar efter vendte hjem. Over Leiden, hvor W. studerede 2 Aar, gik Rejsen til Tyskland, Frankrig og Italien med lange Ophold i Padua, hvor han 1657 erhvervede den medicinske Doktorhat og var den germanske Nations Bibliothekar, Mantua, Rom og Paris, hvor han kom i n?r Forbindelse med Hannibal Sehested. Fra Montpellier stod han i Begreb med at gj?re en Afstikker til Spanien, da han 1662 fik Udn?vnelse til Professor i Fysik ved Universitetet i Kj?benhavn, hvor han indtraf n?ste Aar og 1664 tiltraadte sit Embede.
Gjennemgribende Forandringer vare skete i de mange Aar, W. ikke havde set sit F?dreland; Svenskekrigen og den nye Regeringsform med dens F?lger beh?ve kun at n?vnes. Der var ganske andre Muligheder nu end tidligere for en Mand med W.s Evner og Uddannelse?, L?gevidenskaben var vistnok hans Hovedstudium, men der var n?ppe mange Sider af den menneskelige Viden, som vare ham fremmede, og som han ikke i Bibliotheker og Mus?er havde studeret med Flid; dertil havde den mangeaarige Omgang med l?rde og Verdensm?nd af de forskjelligste Nationaliteter udviklet hos ham en us?dvanlig Dannelse og Menneskekundskab. Lidt efter lidt fandt hans mangesidige Dygtighed Anvendelse. Medens han ved Universitetet rykkede op til den medicinske Professur og gjentagne Gange valgtes til Rektor (1677, 1679 og 1686), blev han 1671 sin Ungdomsven Griffenfelds Efterf?lger som Bibliothekar ved Kongens Bibliothek, et Embede, som han, i sine senere Aar dog kun nominelt, da andre vigtige Forretninger optog hans Tid, bekl?dte til sin D?d. Det faldt i hans Lod at flytte Bibliotheket til dets nuv?rende Plads, og Samtiden roser i st?rke Udtryk hans Omhu for dets Ordning og systematiske Opstilling.
Allerede 1668 havde W. faaet Befaling til at optage Fortegnelse over Indholdet af Kongens Kunstkammer, der for en stor Del skrev sig fra hans Faders Mus?um, hvis Beskrivelse W. under sit Ophold i Leiden havde bes?rget trykt, og 1673 fik han Overtilsynet med Kunstkammeret. At W. under disse Forhold ikke fik megen Tid til praktisk L?gevirksomhed, er indlysende; end mindre blev det Tilf?ldet, da han 1679 fik S?de i H?jesteret, hvor han 1690 succederede sin Morbroder Gehejmeraad Michael Vibe som Justitiarius og ledede Rettens Arbejde med Dygtighed og Energi. Ikke nok hermed, ogsaa i Danske Kancelli blev han Embedsmand ved 1684 at udn?vnes til Kancelliraad; 1687 blev han Justitsraad, 1690 Etatsraad og 1694 Konferensraad; dette sidste var dog kun en Titel. Endelig var han senest fra 1679 kongelig Historiograf. At han kunde overkomme alle sine heterogene Embeder, er ufatteligt, selv om han i sine sidste Aar som Senior Universitatis var fritagen for at holde Forel?sninger; som Medlem af Konsistorium havde han stor Indflydelse paa Universitetets Forhold, og hans Stemme gjaldt her som et Orakel. Som saa mange andre af hin Tids h?je Embedsm?nd maatte han desuden arbejde i de mest forskjellige Kommissioner; i mange Aar sad han i Bestyrelsen for Hovedstadens Vandv?sen, 1683 var han Medlem af evisionskommissionen til Unders?gelse af Projektet til Norske Lov, 1685 blev det ham i Forening med Ole Borch overdraget at revidere Resens Atlas Dani?, og til de saakaldte Kommissioner i Slottets Raadstue var han i sine senere Aar ofte kaldet.
W.s litter?re Virksomhed er, som man kunde vente det af en saa optaget Mand, kun ubetydelig. I Manuskript har han som kongl. Historiograf efterladt et annalistisk Arbejde over Christian IV?s Regeringstid (Uddr. i Danske Saml. 2. R. III). Den kostbare Samling af nordiske, is?r islandske Haandskrifter, som han for st?rste Delen havde arvet efter sin Fader, gik til Grunde ved Branden 1728 i hans S?n Biskoppens Bibliothek. -- Hans private Liv var lykkeligt; 6. Nov. 1666 havde han ?gtet Else Luxdorph, en S?ster til Oversekret?r Bolle L. (X, 487), f?dt 11. Dec. 1647 og opdragen i Peder Resens Hus; hun f?dte ham 8 B?rn. I sine sidste Aar var W. svagelig og nedb?jet af Gigt; han d?de 17. Marts 1704 i sin Gaard paa Gammeltorv. Hans Enke, der stiftede et Legat til Fordel for fattige i Ribe, hvorhen hun under Pesten 1711 var flygtet, som Udtryk for sin Taknemmelighed over, at hendes n?rmeste vare blevne skaanede i den farlige Tid, overlevede ham til 5. Febr. 1722.
Univ. Progr. over V. W. og Else Luxdorph. Worm, Lex. over l?rde M?nd. P. Vinding, Wormiana Decora (1704). Werlauff, Det store kongl. Bibl.
G. L. Wad.
|