| Notater |
- Christoffer var bror til Erik 6. Menved og fungerede i 1294 som hans str?amand i den politisk farlige f?ngsling af ?rkebiskop Jens Grand i 1294. Fra sin position som hertug af Halland sammensvor han sig fra 1315 med den norske og svenske konge i et ?abent opr?r mod Erik Menved, hvor han bl.a. invaderede Sk?ane. Ved Eriks d?d i 1319 blev Christoffer konge mod at underskrive en h?ard h?andf?stning, men p?a det tidspunkt var den ?konomiske situation h?abl?s pga. Erik Menveds enorme udgifter til krigsf?relse i det nordtyske. Store l?an var optaget mod pants?ttelse af dele af riget til den s?nderjyske gren af kongefamilien, Abelsl?gten. Den holstenske grev Gerhard 3. var formynder for hertug Valdemar Eriksen af S?nderjylland, som han fik indsat som konge i 1326. En borgerkrig mellem de to konger fulgte, hvorunder Christoffer f?rst fik st?tte af den n?rrejyske adel og derp?a af andre i S?nderjylland, mens L?ubeck og andre af hansebyerne skiftede side efter, hvem der gav flest privilegier. Christoffer m?atte g?a i eksil i Rostock. Han vendte tilbage med bedre krigslykke, og i 1329 var han st?rk nok til, at Valdemar Eriksen blev afsat, og han selv genindsat som konge. Den nye pagt blev beseglet med ?gteskab mellem hans s?n Erik og en s?ster til grev Gerhard. Freden varede dog kort; i november 1331 st?dte de to herskeres h?re sammen, og efter lang kamp tabte Christoffer og flygtede. Hans s?n Erik d?de snart af sine kv?stelser, og Christoffer tilbragte sin sidste korte tid i yderste fattigdom p?a Lolland. Da han d?de, var landet bankerot, udm?ntning stoppet, enhver central kongelig h?r opl?st, og der fulgte otte ?ar uden konge. En samtidig klagesang begyndte med rette: "Suk og vrid kun dine h?nder, sorgbetyngte f?dreland". [2]
|