| Notater |
- Da Valdemar blev myndig i 1187, blev han hertug af Slesvig. Det bragte ham i skarp modsætning til biskop Valdemar Knudsen af Slesvig, men det var også udgangspunkt for erobringer i Holsten, og julemorgen 1201 tog han Hamburg fra grev Adolf af Holsten, som trygt havde regnet med, at "danskerne som vanligt var sanseløst berusede af druk i julen", således som en samtidig tysk kilde skrev.
Valdemar blev kronet til konge juledag 1202 af Anders Sunesen, og de kommende tyve år havde de et tæt og øjensynligt gnidningsfrit samarbejde. Valdemars første handling var at forberede et korstog til Estland, som fandt sted i 1206; Øsel blev erobret, men måtte opgives igen. I 1219 lykkedes det endelig at erobre Estland, mest i samarbejde med Sværdridderordenen og Rigabispen. Som forberedelse havde Valdemar fået sin søn Valdemar kronet som medkonge 25.6.1218 på sin farfars helgendag.
Inden da var Valdemar blevet indblandet i en indviklet nordtysk kejserpolitik mellem de tyske slægter staufere og welfere og endte med at støtte pavens nye kandidat, Frederik 2. Til gengæld anerkendte Frederik i 1214 Valdemars ret til alle områder nord for Elben og så langt østpå som Bagpommern.
Det store Østersøimperium blev rystet, da Valdemar og hans søn Valdemar i 1223 blev taget til fange af hans vasal, grev Henrik af Schwerin. Men Valdemar havde i hemmelighed lovet at tage på korstog til Jerusalem, og paven gik med stor iver ind i sagen om frigivelse. I 1225 slap de fri mod en større løsesum, som de snart fik pavelig tilladelse til ikke at betale, fordi det ville have forhindret Valdemars korstog. Et hævntogt i 1227 førte til nederlaget til Henrik ved Bornhøved, hvorefter Valdemars ekspansion stoppede.
I 1231 foretog Valdemar en registrering af alle kongens indtægter, Kong Valdemars Jordebog, sikkert inspireret af hans portugisiske svogers tilsvarende registrering et tiår tidligere. I 1241 udstedte han, kort før sin død, Jyske Lov, der i enkelte paragraffer og i sin idé om kongen som lovgiver både ligner kejser Frederik 2.s og den spanske kong Alfonso 10.s samtidige love.
Under Valdemars næsten 40 år som konge blev Danmark en stærk magt i Nordeuropa, og som hærfører, administrator, lovgiver og i sin ægteskabspolitik var Valdemar internationalt orienteret. Kongeembedets magt voksede betydeligt under Valdemar, men det var en blandet
arv, han lod gå videre til sine efterkommere. Med kongens næsten enevældige magt blev grunden lagt til en stormandsopposition, der slog magtfuldt igen mange stede i Vesteuropa i sidste halvdel af 1200-t., også i Danmark. [1]
|
1172 - 1241 (69 years)
