| Notater |
- Erik blev konge p?a et afg?rende og s?rdeles vanskeligt tidspunkt. Hans fars fyrre?arige regering havde skabt et ?sters?rige, som trods politiske udsving var en m?gtig og respekteret magt i nord, og Erik havde endda i 1240 v?ret foresl?aet af paven som ny kejser over Det Hellige Tysk-romerske Rige. P?a sin fars r?ad takkede han nej, antagelig for at st?a friere til at overtage den danske trone. Halvanden uge senere ?ndrede den verdenspolitiske situation sig afg?rende, da en mongolsk h?r fuldst?ndig knuste de kristne riddere ved Liegnitz i Polen f?a hundrede kilometer fra danske besiddelser. Danske styrker blev mobiliseret, is?r fra Estland, og deltog bl.a. i Slaget p?a Isen ved Peipuss?en i Estland i 1242. Eriks bror Abel, der var hertug af S?nderjylland, udnyttede situationen og rejste opr?r og tog senere kongenavn, og i de f?lgende par ?ar blev han fulgt af store dele af den danske kirke med den magtfulde Slesvigbiskop i spidsen. Direkte provokerende m?a det have virket p?a Erik, da et rigskirkem?de med ?rkebispen selv i 1245 i Odense vedtog, at ethvert overgreb p?a en biskop medf?rte ?jeblikkelig bandlysning, ogs?a hvis forbryderen var selveste kongen. Til geng?ld blev Roskildebispen anklaget for forr?deri af Erik og m?atte g?a i eksil.
Krigsf?relsen var dyr, og Erik Plovpenning fors?gte at rejse penge ved at f?a del i de kirkelige indt?gter mod at love at tage p?a et korstog, som aldrig blev til noget, ved nye skatter, som gav ham tilnavnet plovpenning, og ved krigsf?relse og plyndring. Endelig s?a det ud til, at Erik fik overtaget over Abel i for?aret 1250, men under selve forhandlingerne om Abels overgivelse blev Erik myrdet og kastet i Slien af Abels betroede m?nd. I f?rste omgang blev Erik begravet i Slesvig, men i 1258 blev hans jordiske rester f?rt til Ringsted og skrinlagt der af hans bror Christoffer, der aktivt st?ttede den spirende helgenkult for Erik, ogs?a i sin kamp mod Abels efterkommeres arvekrav p?a tronen. Christoffer var dog samtidig i strid med kirken, og forhandlingerne med paven om en officiel helgenk?aring af Erik blev f?rt af Christoffers dronning, Margrete Sambiria, men uden resultat. I l?bet af 1200- og 1300-t. opstod en r?kke gilder med Erik som skytshelgen, og dyrkelsen af ham ser ud til at have v?ret rimelig udbredt. [1]
|