| Notater |
- optr?der f?rste Gang i Historien, da han sammen med sine Br?dre fik Knud Lavards Lig f?rt fra Haraldsted til det anseligere ringsted og rejste Sj?ll?nderne til H?vn for Fosterbroderens Drab (1131). I den efterf?lgende Borgerkrig stod han paa Erik Emunes Side, og han var ogsaa blandt Erik Lams mest betroede M?nd, dern?st tro Tilh?nger af Svend Grade, der gjorde ham til H?vedsmand i det nybef?stede Roskilde. Ved en vis Sune s?gte Svends Medbejler Knud Magnussen at lokke Roskilde Borgere til Frafald, men ved List fik E. S. Sune i sin Magt, og Planen blev afv?rget (1148). Senere lykkedes det dog Knud at overrumple Roskilde; E. S. undkom i rette Tid, men kunde ikke hindre, at Knud dern?st h?rgede og br?ndte hans Gaard. I F?lge Saxo havde E. S. saa stor Indflydelse paa Svend, at denne i Krig som i Fred, i offentlige som private Forhold altid
rettede sig efter hans Raad, og Efterretningen om hans D?d (1151) overv?ldede den unge Konge, saa at han afbr?d et Krigstog mod Knud; rimeligvis havde Svends Sk?bne ogsaa formet sig lykkeligere, om han fremdeles havde haft den erfarne Raadgiver ved sin Side. Sammen med sine Br?dre Toke og Asser Rig grundlagde E. S. Sor? Kloster. E. S. var f?rst gift med Gyda, dern?st med Ragnhild, sammen med hvem han opf?rte en Tr?kirke ved deres Gaard i Bjernede. Deres S?n Sune byggede i dens Sted den smukke Rundkirke af Sten, men mindede i en Indskrift om For?ldrenes fromme Gjerning. Ragnhild overlevede
E. S. over 10 Aar og skj?nkede Sor? Kloster Sacerbro M?lle; de jordedes Side om Side i Klosterkirken. Kort efter Ragnhild d?de E. S.s ?ldste S?n, Toke, efter at have givet Halvdelen af sin Hovedlod til Sor?. En anden af E. S.s S?nner, Fin, d?de ved samme Tid. En tredje S?n, Peder, levede meget l?nger. Ber?mtest af S?nnerne er dog Sune, Fader til de 7 Sunes?nner. (Saxo)
|