| Notater |
- Margrete Fredkulla eller Margret i Norge og Margareta i Sverige, (d?d 1130) var en svensk prinsesse, datter af Inge Stenkilsson, som ofte kaldes for Inge den ?ldre.
Tilnavnet ?Fredkulla?, som betyder ?Fredskvinne?, fik hun, da hun indgik i en fredsslutning mellem Sverige og Norge i 1101 ved, at hun blev bortgiftet til kong Magnus Barfod af Norge. ?Hun ble sendt ?stfra Svitjod til Norge med et g?vt f?lge? skriver Snorri Sturluson i Magnus Barfods saga.
Da Magnus Barfod d?de i et slag i Irland ?ar 1103, kun to ?ar efter brylluppet, blev hun enke og var sandsynligvis barnl?s. Magnus havde et barn ved navn Ragnhild Magnusdatter, men tidspunktet stemmer ikke, og Margrete var s?aledes n?ppe moderen.
I 1105 giftede hun sig med Niels af Danmark, den yngste af kong Svend Estridsens s?nner. Niels var dansk konge fra 1104 til sin d?d i 1134. Som regent var han svag, men han lod sig lede af sin kloge gemal Margrete Fredkulla.
Med Niels f?ar Margrete f?lgende b?rn: Magnus den St?rke og Inge Nielsen
For?ldre: kong Inge Stenkilsson af Sverige (?ca. 1111) og Helena.
~ca. 1101 med kong Magnus Barfod af Norge, ?1103.
~ca. 1104 med kong ?Niels, ?25.6.1134 i Slesvig, s. af kong ?Sven 2. Estridsen.
B?rn: Inge, ?Magnus.
MF var en svensk kongedatter, som n?aede at blive dronning i b?ade Norge og Danmark. Hendes magt og indflydelse kulminerede, mens hun var dansk dronning. Det ved vi, fordi hun som noget us?dvanligt i europ?isk sammenh?ng fik sit navn p?a rigets m?nt sammen med kongens. P?a forsiden af m?nten, der er sl?aet i stort antal i Lund, ser man som forventeligt p?a den tid et stiliseret kongehoved med krone og et l?ftet sv?rd som tegn p?a kongev?rdigheden. Men p?a bagsiden er der rundt langs kanten sl?aet bogstaverne MARGARETA ? NICALAS. I Norden er denne m?nt enest?aende, og der optr?der i alt kun et halvt dusin kvindenavne p?a m?nter i Europa i perioden 1000-1500. Vi skal helt frem til slutningen af denne periode for at finde andre eksempler p?a, at en dronning optr?der sideordnet med en fuldmyndig konge. Hvad der stod p?a m?nterne var den gang af langt st?rre betydning end i dag, for det var Middelalderens eneste form for massekommunikation. Og derfor var det selvf?lgelig ogs?a et medium, der flittigt blev brugt magtpolitisk. Af en eller anden grund havde kong Niels alts?a brug for at smykke sig med MFs navn, n?ar han skulle understrege sin egen kongev?rdighed. M?aske var hun endda den reelle regent i Danmark i ?arene indtil sin d?d. Det st?ar der i hvert fald i ?Knud Lavards helgenlegende, som h?vder, at kong Niels manglede nogle af de egenskaber, som styringen af landet kr?vede: ?Styrelsen beroede for st?rstedelen paa den ?dle dronning Margrete, saa at fremmede sagde, at Danmarks styrelse laa i kvindehaand.?
Allerede fra starten var MFs sk?bne v?vet ind i nordisk storpolitik. Hun var datter af den svenske kong Inge Stenkilsson. Han l?a bl.a. i strid med Norge og ville nu efter den tids skik skaffe sig fred ved hj?lp af sin datter. ?Aret var 1101, da MF blev gift med den norske kong Magnus Barfod. Om hun kunne lide ham eller ej, var sagen ganske uvedkommende. Hendes ?gteskab var led i faderens nye alliancepolitik. Hun skulle bringe de stridende parter i familie med hinanden og p?a den m?ade besegle freden. I den forbindelse fik hun ogs?a sit blivende tilnavn Fredkulla, fredspigen. Det har nok ogs?a hjulpet p?a sagen, at hun som medgift fik et st?rre landomr?ade, formentlig V?asterg?otland, som dermed smeltede sammen med Magnus Barfods norske besiddelser, s?a l?nge ?gteskabet varede. Det dynastiske ?gteskab skabte fred som planlagt, men var barnl?st og kom kun til at vare tre ?ar, fordi Magnus d?de under et togt til Irland.
Herefter var MFs rolle udspillet i Norge. Det er muligt, hun selv straks ville rejse v?k for at udnytte sin nye status som b?ade svensk kongedatter og norsk enkedronning, for hun var et godt parti. Men mere sandsynligt er det, at hendes fader trak i tr?adene, fordi han nu s?a hende som et redskab til at skabe en st?rk alliance med den anden kongemagt, der gr?nsede op til hans svenske rige. Allerede i 1104 blev hun gift med kong Niels af Danmark. Det var temmelig hovedkulds, enkedronning MF havde forladt Norge. Hendes afrejse efterlod en vis misstemning og m?aske ogs?a ondsindet rygtemageri. I hvert fald h?vder et norsk helgenskrift, at MF skulle have r?vet de jordiske rester af Nordens f?rste helgen, Olav den Hellige. Dette uh?rt kostbare relikvie skulle hun s?a have bragt med sig til Danmark. Mistanken er aldrig blevet bekr?ftet. Og det hele er m?aske i virkeligheden udtryk for en ?rgrelse over, at hendes gifterm?al med den danske konge ber?vede den norske kongesl?gt hendes medgift. Nu var hun dansk dronning, og hun levede op til forventningerne, knyttede et b?and mellem det svenske og danske rige og bidrog p?a den m?ade til, at kong Niels? regeringstid blev us?dvanlig fredelig. Hun f?dte ham ogs?a et par mulige tronarvinger. Den ene s?n Inge, opkaldt efter sin svenske morfader, blev imidlertid sparket ihjel af en hest som ganske ung. Den anden s?n Magnus m?atte derefter b?re hendes h?ab om, at hendes blod engang ville arve den danske trone.
MF gik dog i graven uden at f?a svaret p?a sine b?nner. If?lge historieskriveren ?Saxos overlevering led hun til sidst af vattersot, ?der h?vede hendes ben voldsomt, saa ingen l?gemidler kunne faa bugt med sygdommen?. P?a denne tid d?de ogs?a MFs fader, og Magnus fik sig indsat som konge af V?asterg?otland. Det kunne han kun g?re i kraft af den ret, han havde arvet fra sin m?gtige moder til det omr?ade, hun i sin tid havde f?aet som medgift. S?aledes kom MFs politiske indflydelse til at r?kke ud over hendes d?d. Men ikke s?a l?nge. For i 1131 dr?bte Magnus sin farligste rival i kampen om den danske trone, f?tteren Knud Lavard. Og da den sv?kkede kong Niels d?de i 1134, blev den fredsperiode, der knytter sig til MFs navn, afl?st af en periode med opslidende kampe mellem de forskellige grene af kongesl?gten.
Nanna Damsholt: Kvindebilledet i dansk h?jmiddelalder, 1985.
Optaget i Dansk Biografisk Leksikon.
Thyra Nors
|
1085 - 1130 (45 years)