| Notater |
- Den unge kong Knud var en k?mpeh?j mand, over to meter. Kilderne roser ham for fromhed og kyskhed, men nogen egentlig herskernatur var han n?ppe.
I hans f?rste regerings?ar er det m?ndene fra faderens dage, f?rst og fremmest Absalon der f?rer an, og i sin senere kongetid tr?der han i skygge for sin yngre broder, den sejrrige Valdemar.
Men lykkelig var hans regering. Hvad faderen i mange ?ar havde m?attet k?mpe for, ja hvad han end ikke havde vovet at str?be efter, det faldt s?nnen n?sten utrolig let.
Da kejser Barbarossa forlangte Lensed af ham, svarede Absalon p?a Knuds vegne et bestemt nej: "Kong Knud er lige s?a fri en herre som kejser Frederik Barbarossa, og har lige s?a god adkomst til Danmarks rige som han til det romerske".
Kejseren, hvis magt var fuldt optaget p?a andre kanter, m?atte finde sig i dette afslag, men fik ved gaver og l?fter, Pommerns hertug Bugislav til at angribe den danske vasal Jaromar af Rygen.
S?a snart Jaromar fik nys om at Bugislav samlede sin fl?ade mod ham, sendte han ilbud til Absalon, der i en fart fik Sj?llands og sm?a?ernes ledingsskibe ud.
Anden pinsedag 1184, som Bugislavs store fl?ade roede frem i sundet mellem Rygen og fastlandet i t?t t?age, faldt Absalon uventet over dem. Og s?a snart venderne s?a de danske bannere og h?rte de danske krigssange, grebes de af skr?k og flygtede n?sten uden kamp, dels gennem den sn?vre sund, dels til lands gennem k?r og skove. En m?ngde druknede eller nedhuggedes, og de danske krigere fik et um?adeligt stort udbytte til deling.
Budskabet om denne afg?rende sejr n?aede vidt om. Kejseren modtog det i Mainz, ja det n?aede helt til Miklag?ard (Konstantinopel), og da kong Knud lod en af deltagerne fort?lle om det p?a Viborg Ting, opgav jyderne deres indgroede uvilje mod vendertogterne, og gik villig ind p?a at udruste fl?aden til et nyt togt samme ?ar.
Og i 1185 drog danskerne p?a ny mod Bugislav og indesluttede ham i Kammin. Den slagne venderfyrste, som ingen hj?lp kunne vente fra kejseren, m?atte da overgive sig og stille gidsler for sin troskab.
Han gik med kone og b?rn frem for kong Knud, kastede sig for hans f?dder og overgav sig til hans n?ade, hvorp?a Knud, r?rt over hans ulykke, rejste ham op.
I samme ?jeblik udbr?d et m?gtigt tordenvejr. Det bet?d slavernes undergang, sagde danerne. N?ste ?ar kom Bugislav til Roskilde og bar sv?rdet for kongen som hans mand.
I obotriterlandet r?adede endnu to vendiske fyrster, Niklot og Borvin. Men ikke l?nge efter (1187) blev de fanget af de danske lensm?nd Jaromar og Bugislav, og kom kun fri mod at sv?rge lensed til kong Knud.
Han kaldte sig nu danernes og slavernes konge, og fra den tid har de danske konger i deres titel beholdt ordene "De danskers og venders konge", (Danske konger anvendte denne titel til 1972).
Danmark kunne nu med rette betragte sig som en af ?sters?ens f?rende stormagter.
Danmarks gr?nse l?b nu ved Elben. [1]
|
1162 - 1202 (40 years)
[1]