| Notater |
- Pipin den lille, ogs?a Pipin den yngre eller Pipin III (fr. P?epin le bref) (ca. 715 i Jupille n?r Li?ege - 24. september 768 i Paris) var frankisk konge. Han var s?n af Karl Martell og Chrotrudis. Pipin var gift med Bertrada af Laon (Berta), datter af Charibert af Laon, og fik med hende to b?rn, hvoraf den ene var den senere kejser, Karl den Store.
Ved sin faders d?d i ?aret 741 fik Pipin i sin egenskab af major domus styret over Neustrien, Burgund og Provence, mens rigets tyske dele tilfaldt broderen Karloman (ca. 706/716 - 17. juli eller august 754 i Wien).
Sejre i krige mod akvitanere, alemannere, bayrere og saksere bef?stede hans stilling, og da Karloman 747 blev munk, samlede Pipin hele frankerriget i sin h?and. Han ville da ogs?a antage kongetitlen, og med sine storm?nds bifald indhentede han pave Zacharias 1.'s velsignelse til tronbestigelsen. Zacharias siges at have givet det kendte svar, at kongetitlen hellere burde tilh?re den, der havde magten, end den, der savnede kongemyndighed. Det var et verdenshistorisk ?jeblik, da Pipin p?a en rigsforsamling i Soissons (751 eller 752) hyldedes som frankernes konge og den sidste merovinger indsattes i et kloster.
Til geng?ld for pavens hj?lp styrkede den nye konge pavestolen i to felttog mod langobarderne (755-756) og garanterede dens f?rste verdslige besiddelser, hvorfor han er blevet kaldt Kirkestatens grundl?gger. Af pave Stefan III fik han titlen Patricius romanorum. Ogs?a andre folk end langobarderne l?rte Pipins styrke at kende: araberne tabte i 759 deres sidste besiddelser nord for Pyren?erne, saksere og bayrere led nederlag, den urolige hertug Waifar af Akvitanien tabte efter en ni ?ar lang krig b?ade hertugd?mmet og sit liv (768). Kong Pipin fandt tid til at organisere forvaltning og den almindelige orden i sit rige, og ogs?a videnskaberne besk?ftigede ham sig med [2]
|
714 - 768 (54 years)
[1]