| Notater |
- Af dansk borgersl?gt, Fra 1712 tillige universitets- og fra 1723 tillige s?etatsmusikus.
Til Stadsinstrumentist udn?vntes 1710 efter Kr?pelins D?d Jost Henrich Bechstedt med den Tilsigelse, at hvis nogen gjorde ham Indpas i hans N?ring, skulde den skyldige b?de 10 Rdl. 1711 fik han Strid med Hautboisterne j Garnisonen, hvorfor Kongen bestemte, at Bechstedt alene skulde betjene ved de Brylluper, hvor Bruden var af Borgerskabet og naar Bryllupet stod i en Borgers Hus; Hof- og Milit?retaten samt de under Universitetet h?rende kunde til Brylluper og V?rtskaber betjene sig af hvem de vilde. 1712 vilde Schoutbynacht Judicher til Trompetere ved S?etaten udskrive tre af hans Svende, hvilke han umulig kunde undv?re, saafremt Kirkemusikken ikke skulde fors?mmes; han fremlagde derfor en Liste over Trompetere, der intet havde at bestille og ikke havde l?rt andet end at bl?se paa en Trompet og spille paa Fiol, og dem mente Magistraten ogsaa, at Judicher f?rst burde tage.
Han havde mange andre Fortr?deligheder, thi hvert ?jeblik blev der musiceret af Fuskere, og N?ringen var i de daarlige Tider taget af. Magistraten skriver saaledes 1. Marts 1713: "Tjenesten er i disse Tider meget ringe, nu Folk af ringe Stand have ikke Raad til noget til Musikanter at depensere og andre af h?jere Stand og bedre Vilkaar ikke uden Aarsag i saa Maader, det meste muligt er, menagere, saasom de desforuden have temmelig store Udgifter", Han havde nemlig besv?ret sig over den Skade, der tilf?jedes ham af Artilleribetjente, Soldater, Tamburer, Baadsm?nd og Hautboister ved Garnisonen og Holmen. Saadanne Folks Uforskammethed gik endog saa vidt, at han 1715 maatte klage over, at de smed hans Folk paa D?ren og tog Instrumenterne fra dem, hvorfor han ?nskede visse faste Bestemmelser om hans Eneret til Brylluper, hvor en af Parterne var af borgerlig Sl?gt.
Det var mangfoldige Klager, der indkom til Magistraten fra Bechstedt. Saaledes i L?bet af et Aar f?lgende: I Nov. 1717 over en Slagter paa Vandkunsten, der i 2 Dage lod Fuskere spille til Bryllup, hvorfor han blev id?mt en B?de af 4 Rdl. I Marts 1718 opvartede Bechstedt ved et J?de-Bryllup hos Jakob Franco i Farvergade, og da Brudefolkene beklagede sig over at v?re uformuende, tog han 10 Rdl. den f?rste og 5 Rdl. den anden Dag, men den tredie Dag lode de sig betjene af Hautboisterne ved Garden under det Paaskud, at de vare Husejerens B?rns Informatorer. I Maj havde en H?kerdatter ved Volden Bryllup, ved hvilket man betjente sig af Fusker-Spillem?nd, og da Bechstedt lod dem advare, at dette stred imod hans Privilegium, sendte man ham Bud, at hvis han vilde opvarte for intet, kunde han komme med sine Folk, med flere spodske Ord. En M?llersvend, der havde Bryllup udenfor N?rreport overfor Mester Adams Hus, havde ogsaa betjent sig af Fuskere, der afviste ham med Haan, sigende, at de vel vilde se paa den, der vilde g?re dem noget derfor, stolende paa, at en Officer pr?senterede sig, som sagde, at han for sin Plaisir havde bestilt dette Spil. J?den Bernt Jacob holdt i Juni sin Datters Bryllup og lod sig betjene af ham den f?rste Dag for 16 og den anden Dag for 9 Rdl., men havde Lystighed den tredie Dag og dertil bestilt en Fusker, der spillede paa Harpe, og da han klagede, ud?ste J?den en Hob spotske Gloser, menende, at han vel kunde g?re sligt uden at adsp?rge Bechstedt.
I Jan. 1721 klagede han over "Marionetspilleren", der brugte Fuskere til at spille, de bleve dog enige om at slutte en f?lles Akkord.
En Rival havde Bechstedt i Peder Kurrepind, der havde kgl. Bevilling som Musikant i Kj?benhavns Amt. Da der 1720 var Bryllup i Vibenshus, tr?ngte Bechstedt sig ind i Huset ledsaget af Politibetjente og uddrev Kurrepind, men da Vibenshus var matrikuleret under Gentofte Sogn og h?rte under Ryttergodset, maatte Bechstedt give Kurrepind 10 Rdl. 245 i Godtg?relse for N?ringstab og 16 Rdl. for ubillig Tort, desuden 24 Rdl. i B?de. "Parternes ?vrige Disputer om den Indpas, de ellers tilforn kunne have gjort hinanden, da som samme paa ingen af Siderne betimelig er bleven paatalt, gaa de lige op imod hinanden".
1720 skriver Magistraten om det store Indpas, han har lidt af uberettigede Personer, "til hvis Opvartning den gemene Mand for adskillige Aarsagers Skyld mere har inklineret end at lade sig betjene af ham", hvilket Magistraten ikke havde kunnet hindre, da disse havde h?rt under andre Jurisdiktioner. Bechstedt havde nu forfattet et Reglement, som den anbefalede. Magistraten ?nskede bl. a., at naar fornemme Borgere forlangte Musik til Brylluper og ikke vilde, at G?sterne skulde betale for Fordansen, skulde han have i alt for sin Opvartning 14 Rdl., men hvor G?sterne betalte for den, da kun 4 Rdl. Magistraten ?nskede ogsaa, at han uden Betaling hver Mandag skulde musicere fra Slotstaarnet og desuden ved de Lejligheder, hvor det blev paalagt Borgerskabet at gaa i Optog under Gev?r.
Bechstedt var Broder til Stadsmajor Bechstedt.
Efter Bechstedts D?d beskikkedes Andreas Berg 1725. Han holdt ogsaa paa sine Rettigheder. 1727 anklagede han Dansel?rer Cyriacus Dyssing, hvorom det hedder i en Dom, at saa utilladeligt det er, at Dyssing om S?ndagene og Helligdagene har holdt Danseskole, hvorfor han med rette burde have v?ret anset, dersom han af vedkommende havde v?ret tiltalt, saa ubef?jet s?ger Stadsinstrumentisten Dansemesteren for Indpas udi hans Privilegium, fordi han bruger en Person til at spille for sig. Dyssing holdt kun den ene Karl til at spille for sine Skolarer, og havde Attest fra to Barberere, at han var svag i sin ene Arm og derfor ikke alle Tider selv kunde spille.
(Kj?benhavns Historie og Beskrivelse VI - Kj?benhavn under Kong Frederik den Fjerde (1699-1730) - bog II, kap. III - Kbh., G. E. C. Gad, 1892)
I et klagebrev 5. januar 1715 til Kongen opremser Beckstrdt sit embedets pligter: Stadsmusikanten betjente alle byens seks kirker og spillede herunder ved h?je standspersoners bis?ttelser. Han deltog desuden i officielle h?jtider som kongelige festdage, han medvirkede ved indvielse af baccalaurer og magistre p?a Universitetet, han m?atte altid holde mindst seks dygtige svende, som fik kost og logi og halvdelen af al indt?gt ved private musikopvartninger, foruden tre drenge, som han m?atte kl?de og f?de, og han stillede to trompetere til Majest?tens orlogsfl?ade. Endelig betalte han selvf?lgelig statsskat.
|
- 1724