| Notater |
- K.s for?ldre d?de tidligt, og efter at han var blevet student fra Ribe opn?aede han 1567 fri kost ved studenterbespisningen i Helliggejsthus. Et optrin ved middagsbordet hvorunder han i hidsighed stak en lussing ud f?rte 1570 til fortabelse af stipendiet, og K. vendte da tilbage til Ribe. Bl.a. med st?tte organiseret af Peder Hegelund, hvis bror var gift med K.s s?ster Anne, studerede han fra 1571 videre ved universitetet i Wittenberg og blev efter hjemkomsten 1572 rektor i Ringk?bing. Den beskedne stilling var for K. blot en venteposition, og april 1574 opn?aede han ?konomisk hj?lp fra kongen til studier udenlands i to ?ar. P?any rejste han til Wittenberg, tog med glans magistergraden 1575 og overtog i begyndelsen af 1577 rektorposten ved Vor Frue skole i Kbh. Hans virksomhed her satte sig spor i en l?rebog Grammatic? Latin? pr?cepta, 1578 hvormed han ved huskevers og andre midler s?gte at lette tilegnelsen af den latinske grammatik. Efter fem ?ars forl?b ?nskede han atter forandring, vistnok navnlig p?a grund af sit uheldige ?gteskab, forlod embede og familie og rejste ud som hovmester for Peder Eriksen Rud. Marts 1582-sept. 1585 rejste han i Frankrig, Schweiz, Italien, Tyskland og Polen ? med studieophold i Orl?eans 1582, Geneve 1583, Siena 1584 og erhvervede undervejs den juridiske doktorgrad. Ikke l?nge efter sin tilbagevenden l?a han i bitter strid med hustruen og hendes familie. Han n?gtede at anerkende hendes b?rn som sine mens hun p?a sin side synes at have forpurret planer om en ny udenlandsrejse. Hvad han levede af i disse ?ar omkring skilsmissen 1588 er uvist, b?ade Ribe og Kbh. forekommer lejlighedsvis som opholdssteder. Han kom ind i kredsen omkring Tyge Brahe af hvem han blev en n?r ven, og har vel bl.a. v?ret besk?ftiget med litter?re sysler. For?aret 1589 udgav han et skrift vedr?rende den latinske synonymik med dedikation til Christian IV, og snart efter fandt han omsider, ca. 39 ?ar gammel, sikker befordring idet han 1.7.1589 af kongen beskikkedes til ekstraordin?r professor ved universitetet med pligt til at forel?se i historie eller andre emner der m?atte blive ham p?alagt. Stillingen gjaldt ?jensynlig mere manden end faget, men da K. faktisk synes at have forel?st over historie, formodentlig antikkens historie, kan han regnes for den f?rste omend midlertidige historieprofessor ved Kbh.s universitet. N?ste ?ar blev han trolovet og 1591 gift med Else Mule af den fremtr?dende Odensesl?gt. Samtidig forlenedes han med et kanniked?mme i Roskilde som han fra 1582 havde haft ventebrev p?a, og 1592 overtog han et ordin?rt professorat i gr?sk. Udbyttet af hans studier viste sig 1593 da han udgav nogle filologiske arbejder, hvoriblandt en grundig og klar fremstilling af institutionerne i det gamle Sparta De republica Laced?moniorum libri IV. Bogen er hans filologiskhistoriske hovedv?rk og gjorde hans navn kendt uden for landets gr?nser (optrykt 1670 og 1699, tysk overs?ttelse 1799). Den var som grammatikken femten ?ar tidligere tilegnet kansleren Niels Kaas der rimeligvis har st?ttet ham i hans karriere. [1]
|
ca. 1550 - 1602 (~ 52 years)
[1]