Buni Nielsen

Mand 1579 - 1639  (60 years)


Personlige oplysninger    |    Kilder    |    Begivenheds Kort    |    Alle    |    PDF

  • Navn Buni Nielsen 
    Andet navn Bondo, Bonde 
    Født 1579  Århus Find alle personer med begivenheder på dette sted  [1
    Køn Mand 
    Uddannelse
    • må formodes at have været discipel på Kathedralskolen. Han blev indskrevet ved Københavns Universitet og nævnes i Kommunitetsmatriklen 1602. Han studerede i Marburg 1605, tog sin magistergrad i Giessen i 1608 og fortsatte studierne i Rostock, indtil han omsider vendte hjem for at blive rektor ved Kathedralskolen i Viborg
    Beskæftigelse ca. 1606  [2
    Rektor ved Katedralskolen i Viborg 
    • Han fik et slags testimonium i biskop Peder Willadsens optegnelser om Viborg skole, hvor det i oversættelse til dansk fra latinen hed:
      “Med ikke bedre held greb magister Buni Nielsen fra Århus vor skoles ror, en mand af god fami¬lie, af pletfri vandel, men han var ikke født til skolen, og da han straks blev led ved skole-arbejdet, udrettede han intet mindeværdigt.
      [Fra Personalhistorisk Tidsskrift 1991:1]
    Beskæftigelse fra 1612 til 1623  [2
    Sognepræst ved Dronningborgs Slotskirke (Gråbrødrekirken) i Randers. 
    • Han begyndte vist som kapellan “cum spe successionis” (med håb om efterfølgelse) hos den aldrende sognepræst Jacob Jensen Aalborg, og da denne kort efter døde, overtog han embedet i 1612 tillige med enken Maren Thøgersdatter.
    Beskæftigelse fra 1613 til 1637 
    Censor ved biskoppens eksaminationer af vordende præster. 
    Beskæftigelse 1623  [2, 3
    Præst ved Vor Frue Kirke Aarhus 
    • Den 12.aug. 1634 holdt han en prædiken, hvori han udskældte og forbandede nogle unavngivne personer, der havde kritiseret Kapitlets pengeadministration. Biskoppen indberettede sagen til Chr. IV med vidnesbyrd fra flere medlemmer af menigheden. Da Kongen fandt, at hr. Buni havde handlet "af personligt Had og Avind mere end af retsindig, kristelig Ivrighed", blev det pålagt ham at tilbagekalde"sin ubesindige Skælden fra prædike-stolen og at lyse Guds velsignelse over dem, han havde sigtet til. Desuden skulle han betale 200 rigsdaler til de fattige.
    Ejendom 1624  [2
    En gammel gård i en side-gade til Adelgaden, Aarhus 
    • Arvet efter faderen. Den var nu meget forfalden, og efterfølgeren, Paaske Jensen, mente, at Buni Nielsen som arving skulle bekoste en istandsættelse. Hr. Buni mente på sin side, at det måtte være sognefolkenes ansvar, men de ville ikke betale. Sagen blev indbragt for Kongen, og i et par år føg det med skrivelser, erklæringer og missiver, indtil Chr. IV i april 1627 befalede, at Niels Willadsens arvinger skulle opbygge residensen, så de fremtidige præster ved Domkirken kunne bo i den. Buni Nielsen, der næppe har fundet denne afgørelse særlig rimelig, rejste til København for at tale sin sag, hvis endelige udfald ikke kendes. Den synes at vise den uklarhed, der i ældre tid herskede om ejendomsretten til præstegårdene.

      I et af brevene fra 1627 omtaler Buni Nielsen "min fattige Hustrue og Børn”. Han var altså blevet gift igen, og det var også denne gang med kaldets præsteenke, Laurits Bordings efterleverske Maren Nielsdatter. Sad familien i små kår på det tidspunkt, blev det næppe bedre de næste par år, hvor Jylland oversvømmedes af Trediveårskrigens vilde landsknægte, og århus hærgedes af de kejserlige tyske tropper.
    Ejendom fra 1629 til 1639 
    "Borgmestergården", Immervad Aarhus 
    • - hans afdøde svigerfars bindingsværksgård på hjørnet af Adelgaden og Immervad. Det var en i 1597 opført anselig gård i tre stokværk og med tre længer. Den kaldtes senere Borgmestergården og stod helt til 1909, da den blev revet ned og genopført på Landsudstillingen. Herfra flyttedes den til Botanisk Have, hvor den nu er kernen i Den gamle By". Den er selvfølgelig blevet ændret en del i tidens løb, men endnu kan man se storstuen, omtrent som den var i Buni Nielsens tid.
    Ejendom 1637  [2
    solgte han en øde ejendom ved Studsgades port, kaldet “Rolpes Eje”, og samme år afstod han sin kones anpart i en gård på Vestergade 
    • mod en Visse Summa penge" til M. Wulff Baltzersen, som Niels Skriver havde pantsat den til.
    Død 1639  Aarhus Find alle personer med begivenheder på dette sted 
    Begravet 1639  Frue kirke sogn, Århus. Find alle personer med begivenheder på dette sted 
    • Han gravsattes i sin egen kirke. Der er ikke bevaret oplysninger om nogen gravsten over ham, men ifølge Vor Frue kirkes regnskabsbog blev en sønnedatter i 1683 nedsat i "Sl: M. Bondis begraffelse".
    Notater 
    • Han må formodes at have været discipel på Kathedralskolen. Han blev indskrevet ved Københavns Universitet og nævnes i Kommunitetsmatriklen 1602. Han studerede i Marburg 1605, tog sin magistergrad i Giessen i 1608 og fortsatte sine studier i Rostock, indtil han omsider vendte hjem for at blive rektor ved Kathedralskolen i Viborg. I denne egenskab er han dokumenteret 1610. Han fik et slags testimonium i biskop Peder Willadsens optegnelser om Viborg skole, hvor det i oversættelse til dansk fra latinen hed:
      "Med ikke bedre held greb magister Buni Nielsen fra Aarhus vor skoles ror, en mand af god familie, af pletfri vandel, men han var ikke født til skolen, og da han straks blev led ved skolearbejdet, udrettede han intet mindeværdigt. Inden to år tiltrådte han, der var mere egnet til prædikener end for pogeskolen, et kald i Randers, og endelig afløste han sin hos århusianerne meget velanskrevne fader som præst ved Vor Frue Kirke."
      Det sidste var jo ikke helt rigtigt, men sandt var det, at Buni blev sognepræst ved Dronningborg Slotskirke (Gråbrødrekirken) i Randers. Han begyndte vist som kapellan "cum spe successionis" (med håb om efterfølgelse) hos den aldrende sognepræst Jacob Jensen Aalborg, og da denne kort efter døde, overtog han embedet i 1612 tillige med enken Maren Thøgersdatter. Vielsen kan tidsfæstes til før 21/9 1612, thi da skrev rigsråd Eske Brock i sin dagbog: "... lod jeg kiøffe en Td. øll hos Maren, Mester Bondis, for 6 Rigsdaler." Maren var datter af sognepræsten ved Skt. Mortens kirke i Randers Thøger Lassen (1531-1608) og Giertrud Pedersdatter (ca. 1547-85).
      Da dette værdige par og deres forfædre er udførligt behandlet andetsteds, ligesom iøvrigt Jacob Jensen, undlades nærmere omtale af dem her. Maren Thøgersdatter bragte 5 børn med ind i det nye ægteskab, men med hr. Buni fik hun kun sønnen Jacob, som er udgangspunktet for hele denne undersøgelse.
      Da Buni Nielsen havde været pastor i Randers i 10 år, fik han besøg af en tjekkisk rejsende, Andreas Jascky, i hvis stambog han skrev: "3/1 1622 Budæus Nikolaj pastor ad arcem Randrusiæ."
      Den 24. april 1622 var Maren Thøgersdatter død, thi da holdtes der et "endeligt og venlig regnskabs forklaring i Mester Buni hans hus og stue" mellem ham og de fem børn om deres fædrene arv og med de seks børn om den mødrene arv. De fem børn havde allerede ved Jacob Jensens død fået udlagt dennes gård, hvor hr. Buni siden havde boet tilleje og nu fik lov til at blive boende i til påsken 1623. Det kom ham derfor næppe ubelejligt, at han dette år fik kaldet ved århus Vor Frue, der var blevet ledigt ved Laurits Nielsen Bordings død.
      Det har nok glædet hans gamle far at få sønnen til byen, men glæden blev kun kort, for Niels Willadsen døde jo allerede året efter. Han havde da i over 30 år boet i en gammel gård i en sidegade til Adelgaden. Den var nu meget forfalden, og efterfølgeren, Paaske Jensen, mente, at Buni Nielsen som arving skulle bekoste en istandsættelse. Hr. Buni mente på sin side, at det måtte være sognefolkenes ansvar, men de ville ikke betale. Sagen blev indbragt for Kongen, og i et par år føg det med skrivelser, erklæringer og missiver, indtil Chr. IV i april 1627 befalede, at Niels Willadsens arvinger skulle opbygge residensen, så de fremtidige præster ved Domkirken kunne bo i den. Buni Nielsen, der næppe har fundet denne afgørelse særlig rimelig, rejste til København for at tale sin sag, hvis endelige udfald ikke kendes. Den synes at vise den uklarhed, der i ældre tid herskede om ejendomsretten til præstegårdene.
      I et af brevene fra 1627 omtaler Buni Nielsen "min fattige Hustrue og Børn". Han var altså blevet gift igen, og det var også denne gang med kaldets præsteenke, Laurits Bordings efterleverske Maren Nielsdatter. Sad familien i små kår på det tidspunkt, blev det næppe bedre de næste par år, hvor Jylland oversvømmedes af Trediveårskrigens vilde landsknægte, og århus hærgedes af de kejserlige tyske tropper. Men da de var vel ude i 1629, og da Maren Nielsdatters far, den rige købmand, overformynder og rådmand Niels Christensen Skriver, døde samme år, lysnede det for familien. Buni Nielsen kunne overtage sin afdøde svigerfars bindingsværksgård på hjørnet af Adelgaden og Immervad. Det var en i 1597 opført anselig gård i tre stokværk og med tre længer. Den kaldtes senere Borgmestergården og stod helt til 1909, da den blev revet ned og genopført på Landsudstillingen. Herfra flyttedes den til Botanisk Have, hvor den nu er kernen i "Den gamle By". Den er selvfølgelig blevet ændret en del i tidens løb, men endnu kan man se storstuen, omtrent som den var i Buni Nielsens tid.
      Hr. Buni var tillige kannik ved Domkirken og virkede i denne egenskab som Universitetets prokurator i Domkapitlet. I november 1625 var han som sådan i København til et møde i en vanskelig sag om nådesåret efter en afdød kannik.
      I 1634 kom han selv i vanskeligheder. Den 12. august holdt han en prædiken, hvori han udskældte og forbandede nogle unavngivne personer, der havde kritiseret Kapitlets pengeadministration. Biskoppen indberettede sagen til Chr. IV med vidnesbyrd fra flere medlemmer af menigheden. Da Kongen fandt, at hr. Buni havde handlet "af personligt Had og Avind mere end af retsindig, kristelig Ivrighed", blev det pålagt ham at tilbagekalde "sin ubesindige Skælden" fra prædikestolen og at lyse Guds velsignelse over dem, han havde sigtet til. Desuden skulle han betale 200 rigsdaler til de fattige.
      I tiden 1631-37 var han censor ved biskoppens eksaminationer af vordende præster.
      I 1637 solgte han en øde ejendom ved Studsgades port, kaldet "Rolpes Eje", og samme år afstod han sin kones anpart i en gård på Vestergade "mod en Visse Summa penge" til M. Wulff Baltzersen, som Niels Skriver havde pantsat den til.
      To år senere døde han. Ifølge Hertel blev han begravet i Domkirken, men det er ikke rigtigt. Han gravsattes i sin egen kirke. Der er ikke bevaret oplysninger om nogen gravsten over ham, men ifølge Vor Frue kirkes regnskabsbog blev en sønnedatter i 1683 nedsat i "Sl: M. Bondis begraffelse".
      Efterfølgeren, Christen Nielsen Bonde (Bondesen eller Bundtz), havde lovet at gifte sig med hans efterleverske Maren Nielsdatter, men sprang fra mod at love en erstatning på 600 rigsdaler, som han imidlertid ikke betalte. I Dansk Biografisk Leksikon og andetsteds hævdes det, at denne Christen Nielsen Bundtz var søn af Niels Christensen Skriver, men det kan umuligt være rigtigt. Vi skal ikke gøre os kloge på hr. Christens herkomst, men blot påpege, at han ikke havde kunnet love Maren Nielsdatter ægteskab og erstatning for brudt ægteskabsløfte, hvis han havde været hendes bror.
      Ti år efter Buni Nielsens død solgte hans arvinger, enken Maren Nielsdatter, deres fælles barn Maren Bondesdatter gift med Jens Jacobsen i Stadgård, og Jacob Bunisøn, 2/3 af den store gård i Immervad. Skødet af 20. oktober 1649, bekræftet på Aarhuus byting 2. november s. å., findes endnu i "Den gamle By"s arkiv på Købstadsmuseet.
      Maren Nielsdatter, der sikkert med en vis skadefryd fulgte sagen om Christen Bundtz's påståede utugt med sin svigermor, biskop Morten Madsens hustru, nåede
      også at opleve hans endelige frikendelse og oprejsning i 1649, inden hun blev begravet 16. oktober 1651 i Vor Frue kirke, mens alle Domkirkens klokker ringede for hende.
      Kilde: Villads Villadsen og Helle Villadsens artikel om Jacob Bunisen i Personalhistorisk Tidsskrift 1991:1
    Person-ID I5704  PGL
    Sidst ændret 14 feb. 2014 

    Far Niels Willadsen,   d. 16224 
    Familie-ID F3968  Gruppeskema  |  Familie Tavle

    Familie 1 Maren Tøgersdatter,   f. 1579, Aarhus Find alle personer med begivenheder på dette sted,   d. 1622  (Alder 43 years) 
    Gift 1612  Randers Find alle personer med begivenheder på dette sted  [1
    • Vielsen kan tidsfæstes til før 21.9.1612, thi da skrev rigsråd Eske Brock i sin dagbog: “…lod jeg kiøffe en Td. øll hos Maren, Mester Bondis, for 6 Rigsdaler.” Maren var datter af sognepræsten ved Skt. Mortens kirke i Randers Thøger Lassen (1531-1608) og Giertrud Pedersdatter (ca. 1547-85)
    Børn 
     1. Jacob Bunisøn,   f. 1614,   d. 1676, Skivholme sogn Find alle personer med begivenheder på dette sted  (Alder 62 years)
    Sidst ændret 10 jan. 2020 
    Familie-ID F2316  Gruppeskema  |  Familie Tavle

    Familie 2 Maren Nielsdatter,   d. 1651 
    Børn 
     1. Maren Bondesdatter
    Sidst ændret 10 jan. 2020 
    Familie-ID F2317  Gruppeskema  |  Familie Tavle

  • Begivenheds Kort
    Link til Google MapsFødt - 1579 - Århus Link til Google Earth
    Link til Google MapsGift - 1612 - Randers Link til Google Earth
    Link til Google MapsDød - 1639 - Aarhus Link til Google Earth
     = Link til Google Earth 

  • Kilder 
    1. [S107] Slægten Rosenstand, Østerbye, Jan Løve, (http://arosleo.dk/doc/Slaegten%20Rosenstand.pdf).

    2. [S191] Personalhistorisk Tidsskrift, (Personalhistorisk Tidsskrift).

    3. [S108] Wiberg, Wiberg S.V., (http://da2.uib.no/ eller http://home.online.no/~rrostru/Wiberg/index.htm).