Buni Nielsen

1579 - 1639  (60 years)

• Navn	Buni Nielsen
  Kælenavn	Bondo, Bonde
  Født	1579	?Arhus   [1]
  Køn	Mand
  Uddannelse	m?a formodes at have v?ret discipel p?a Kathedralskolen. Han blev indskrevet ved K?benhavns Universitet og n?vnes i Kommunitetsmatriklen 1602. Han studerede i Marburg 1605, tog sin magistergrad i Giessen i 1608 og fortsatte studierne i Rostock, indtil han omsider vendte hjem for at blive rektor ved Kathedralskolen i Viborg
  Beskæftigelse	ca. 1606  [2]
  	Rektor ved Katedralskolen i Viborg
  	Han fik et slags testimonium i biskop Peder Willadsens optegnelser om Viborg skole, hvor det i overs?ttelse til dansk fra latinen hed: ?Med ikke bedre held greb magister Buni Nielsen fra ?Arhus vor skoles ror, en mand af god fami?lie, af pletfri vandel, men han var ikke f?dt til skolen, og da han straks blev led ved skole-arbejdet, udrettede han intet mindev?rdigt. [Fra Personalhistorisk Tidsskrift 1991:1]
  Beskæftigelse	fra 1612 til 1623  [2]
  	Sognepr?st ved Dronningborgs Slotskirke (Gr?abr?drekirken) i Randers.
  	Han begyndte vist som kapellan ?cum spe successionis? (med h?ab om efterf?lgelse) hos den aldrende sognepr?st Jacob Jensen Aalborg, og da denne kort efter d?de, overtog han embedet i 1612 tillige med enken Maren Th?gersdatter.
  Beskæftigelse	fra 1613 til 1637
  	Censor ved biskoppens eksaminationer af vordende pr?ster.
  Beskæftigelse	1623  [2, 3]
  	Pr?st ved Vor Frue Kirke Aarhus
  	Den 12.aug. 1634 holdt han en pr?diken, hvori han udsk?ldte og forbandede nogle unavngivne personer, der havde kritiseret Kapitlets pengeadministration. Biskoppen indberettede sagen til Chr. IV med vidnesbyrd fra flere medlemmer af menigheden. Da Kongen fandt, at hr. Buni havde handlet "af personligt Had og Avind mere end af retsindig, kristelig Ivrighed", blev det p?alagt ham at tilbagekalde"sin ubesindige Sk?lden fra pr?dike-stolen og at lyse Guds velsignelse over dem, han havde sigtet til. Desuden skulle han betale 200 rigsdaler til de fattige.
  Ejendom	1624  [2]
  	En gammel g?ard i en side-gade til Adelgaden, Aarhus
  	Arvet efter faderen. Den var nu meget forfalden, og efterf?lgeren, Paaske Jensen, mente, at Buni Nielsen som arving skulle bekoste en istands?ttelse. Hr. Buni mente p?a sin side, at det m?atte v?re sognefolkenes ansvar, men de ville ikke betale. Sagen blev indbragt for Kongen, og i et par ?ar f?g det med skrivelser, erkl?ringer og missiver, indtil Chr. IV i april 1627 befalede, at Niels Willadsens arvinger skulle opbygge residensen, s?a de fremtidige pr?ster ved Domkirken kunne bo i den. Buni Nielsen, der n?ppe har fundet denne afg?relse s?rlig rimelig, rejste til K?benhavn for at tale sin sag, hvis endelige udfald ikke kendes. Den synes at vise den uklarhed, der i ?ldre tid herskede om ejendomsretten til pr?steg?ardene. I et af brevene fra 1627 omtaler Buni Nielsen "min fattige Hustrue og B?rn?. Han var alts?a blevet gift igen, og det var ogs?a denne gang med kaldets pr?steenke, Laurits Bordings efterleverske Maren Nielsdatter. Sad familien i sm?a k?ar p?a det tidspunkt, blev det n?ppe bedre de n?ste par ?ar, hvor Jylland oversv?mmedes af Tredive?arskrigens vilde landskn?gte, og ?arhus h?rgedes af de kejserlige tyske tropper.
  Ejendom	fra 1629 til 1639
  	"Borgmesterg?arden", Immervad Aarhus
  	- hans afd?de svigerfars bindingsv?rksg?ard p?a hj?rnet af Adelgaden og Immervad. Det var en i 1597 opf?rt anselig g?ard i tre stokv?rk og med tre l?nger. Den kaldtes senere Borgmesterg?arden og stod helt til 1909, da den blev revet ned og genopf?rt p?a Landsudstillingen. Herfra flyttedes den til Botanisk Have, hvor den nu er kernen i Den gamle By". Den er selvf?lgelig blevet ?ndret en del i tidens l?b, men endnu kan man se storstuen, omtrent som den var i Buni Nielsens tid.
  Ejendom	1637  [2]
  	solgte han en ?de ejendom ved Studsgades port, kaldet ?Rolpes Eje?, og samme ?ar afstod han sin kones anpart i en g?ard p?a Vestergade
  	mod en Visse Summa penge" til M. Wulff Baltzersen, som Niels Skriver havde pantsat den til.
  Død	1639	Aarhus
  Begravet	1639	Frue kirke sogn, ?Arhus.
  	Han gravsattes i sin egen kirke. Der er ikke bevaret oplysninger om nogen gravsten over ham, men if?lge Vor Frue kirkes regnskabsbog blev en s?nnedatter i 1683 nedsat i "Sl: M. Bondis begraffelse".
  Notater	Han m?a formodes at have v?ret discipel p?a Kathedralskolen. Han blev indskrevet ved K?benhavns Universitet og n?vnes i Kommunitetsmatriklen 1602. Han studerede i Marburg 1605, tog sin magistergrad i Giessen i 1608 og fortsatte sine studier i Rostock, indtil han omsider vendte hjem for at blive rektor ved Kathedralskolen i Viborg. I denne egenskab er han dokumenteret 1610. Han fik et slags testimonium i biskop Peder Willadsens optegnelser om Viborg skole, hvor det i overs?ttelse til dansk fra latinen hed: "Med ikke bedre held greb magister Buni Nielsen fra Aarhus vor skoles ror, en mand af god familie, af pletfri vandel, men han var ikke f?dt til skolen, og da han straks blev led ved skolearbejdet, udrettede han intet mindev?rdigt. Inden to ?ar tiltr?adte han, der var mere egnet til pr?dikener end for pogeskolen, et kald i Randers, og endelig afl?ste han sin hos ?arhusianerne meget velanskrevne fader som pr?st ved Vor Frue Kirke." Det sidste var jo ikke helt rigtigt, men sandt var det, at Buni blev sognepr?st ved Dronningborg Slotskirke (Gr?abr?drekirken) i Randers. Han begyndte vist som kapellan "cum spe successionis" (med h?ab om efterf?lgelse) hos den aldrende sognepr?st Jacob Jensen Aalborg, og da denne kort efter d?de, overtog han embedet i 1612 tillige med enken Maren Th?gersdatter. Vielsen kan tidsf?stes til f?r 21/9 1612, thi da skrev rigsr?ad Eske Brock i sin dagbog: "... lod jeg ki?ffe en Td. ?ll hos Maren, Mester Bondis, for 6 Rigsdaler." Maren var datter af sognepr?sten ved Skt. Mortens kirke i Randers Th?ger Lassen (1531-1608) og Giertrud Pedersdatter (ca. 1547-85). Da dette v?rdige par og deres forf?dre er udf?rligt behandlet andetsteds, ligesom i?vrigt Jacob Jensen, undlades n?rmere omtale af dem her. Maren Th?gersdatter bragte 5 b?rn med ind i det nye ?gteskab, men med hr. Buni fik hun kun s?nnen Jacob, som er udgangspunktet for hele denne unders?gelse. Da Buni Nielsen havde v?ret pastor i Randers i 10 ?ar, fik han bes?g af en tjekkisk rejsende, Andreas Jascky, i hvis stambog han skrev: "3/1 1622 Bud?us Nikolaj pastor ad arcem Randrusi?." Den 24. april 1622 var Maren Th?gersdatter d?d, thi da holdtes der et "endeligt og venlig regnskabs forklaring i Mester Buni hans hus og stue" mellem ham og de fem b?rn om deres f?drene arv og med de seks b?rn om den m?drene arv. De fem b?rn havde allerede ved Jacob Jensens d?d f?aet udlagt dennes g?ard, hvor hr. Buni siden havde boet tilleje og nu fik lov til at blive boende i til p?asken 1623. Det kom ham derfor n?ppe ubelejligt, at han dette ?ar fik kaldet ved ?arhus Vor Frue, der var blevet ledigt ved Laurits Nielsen Bordings d?d. Det har nok gl?det hans gamle far at f?a s?nnen til byen, men gl?den blev kun kort, for Niels Willadsen d?de jo allerede ?aret efter. Han havde da i over 30 ?ar boet i en gammel g?ard i en sidegade til Adelgaden. Den var nu meget forfalden, og efterf?lgeren, Paaske Jensen, mente, at Buni Nielsen som arving skulle bekoste en istands?ttelse. Hr. Buni mente p?a sin side, at det m?atte v?re sognefolkenes ansvar, men de ville ikke betale. Sagen blev indbragt for Kongen, og i et par ?ar f?g det med skrivelser, erkl?ringer og missiver, indtil Chr. IV i april 1627 befalede, at Niels Willadsens arvinger skulle opbygge residensen, s?a de fremtidige pr?ster ved Domkirken kunne bo i den. Buni Nielsen, der n?ppe har fundet denne afg?relse s?rlig rimelig, rejste til K?benhavn for at tale sin sag, hvis endelige udfald ikke kendes. Den synes at vise den uklarhed, der i ?ldre tid herskede om ejendomsretten til pr?steg?ardene. I et af brevene fra 1627 omtaler Buni Nielsen "min fattige Hustrue og B?rn". Han var alts?a blevet gift igen, og det var ogs?a denne gang med kaldets pr?steenke, Laurits Bordings efterleverske Maren Nielsdatter. Sad familien i sm?a k?ar p?a det tidspunkt, blev det n?ppe bedre de n?ste par ?ar, hvor Jylland oversv?mmedes af Tredive?arskrigens vilde landskn?gte, og ?arhus h?rgedes af de kejserlige tyske tropper. Men da de var vel ude i 1629, og da Maren Nielsdatters far, den rige k?bmand, overformynder og r?admand Niels Christensen Skriver, d?de samme ?ar, lysnede det for familien. Buni Nielsen kunne overtage sin afd?de svigerfars bindingsv?rksg?ard p?a hj?rnet af Adelgaden og Immervad. Det var en i 1597 opf?rt anselig g?ard i tre stokv?rk og med tre l?nger. Den kaldtes senere Borgmesterg?arden og stod helt til 1909, da den blev revet ned og genopf?rt p?a Landsudstillingen. Herfra flyttedes den til Botanisk Have, hvor den nu er kernen i "Den gamle By". Den er selvf?lgelig blevet ?ndret en del i tidens l?b, men endnu kan man se storstuen, omtrent som den var i Buni Nielsens tid. Hr. Buni var tillige kannik ved Domkirken og virkede i denne egenskab som Universitetets prokurator i Domkapitlet. I november 1625 var han som s?adan i K?benhavn til et m?de i en vanskelig sag om n?ades?aret efter en afd?d kannik. I 1634 kom han selv i vanskeligheder. Den 12. august holdt han en pr?diken, hvori han udsk?ldte og forbandede nogle unavngivne personer, der havde kritiseret Kapitlets pengeadministration. Biskoppen indberettede sagen til Chr. IV med vidnesbyrd fra flere medlemmer af menigheden. Da Kongen fandt, at hr. Buni havde handlet "af personligt Had og Avind mere end af retsindig, kristelig Ivrighed", blev det p?alagt ham at tilbagekalde "sin ubesindige Sk?lden" fra pr?dikestolen og at lyse Guds velsignelse over dem, han havde sigtet til. Desuden skulle han betale 200 rigsdaler til de fattige. I tiden 1631-37 var han censor ved biskoppens eksaminationer af vordende pr?ster. I 1637 solgte han en ?de ejendom ved Studsgades port, kaldet "Rolpes Eje", og samme ?ar afstod han sin kones anpart i en g?ard p?a Vestergade "mod en Visse Summa penge" til M. Wulff Baltzersen, som Niels Skriver havde pantsat den til. To ?ar senere d?de han. If?lge Hertel blev han begravet i Domkirken, men det er ikke rigtigt. Han gravsattes i sin egen kirke. Der er ikke bevaret oplysninger om nogen gravsten over ham, men if?lge Vor Frue kirkes regnskabsbog blev en s?nnedatter i 1683 nedsat i "Sl: M. Bondis begraffelse". Efterf?lgeren, Christen Nielsen Bonde (Bondesen eller Bundtz), havde lovet at gifte sig med hans efterleverske Maren Nielsdatter, men sprang fra mod at love en erstatning p?a 600 rigsdaler, som han imidlertid ikke betalte. I Dansk Biografisk Leksikon og andetsteds h?vdes det, at denne Christen Nielsen Bundtz var s?n af Niels Christensen Skriver, men det kan umuligt v?re rigtigt. Vi skal ikke g?re os kloge p?a hr. Christens herkomst, men blot p?apege, at han ikke havde kunnet love Maren Nielsdatter ?gteskab og erstatning for brudt ?gteskabsl?fte, hvis han havde v?ret hendes bror. Ti ?ar efter Buni Nielsens d?d solgte hans arvinger, enken Maren Nielsdatter, deres f?lles barn Maren Bondesdatter gift med Jens Jacobsen i Stadg?ard, og Jacob Bunis?n, 2/3 af den store g?ard i Immervad. Sk?det af 20. oktober 1649, bekr?ftet p?a Aarhuus byting 2. november s. ?a., findes endnu i "Den gamle By"s arkiv p?a K?bstadsmuseet. Maren Nielsdatter, der sikkert med en vis skadefryd fulgte sagen om Christen Bundtz's p?ast?aede utugt med sin svigermor, biskop Morten Madsens hustru, n?aede ogs?a at opleve hans endelige frikendelse og oprejsning i 1649, inden hun blev begravet 16. oktober 1651 i Vor Frue kirke, mens alle Domkirkens klokker ringede for hende. Kilde: Villads Villadsen og Helle Villadsens artikel om Jacob Bunisen i Personalhistorisk Tidsskrift 1991:1
  Person-ID	I5704	PGL
  Sidst ændret	14 feb. 2014

  
  

  Far	Niels Willadsen,   d. 16224
  Familie-ID	F3968	Gruppeskema  |  Familietavle

  
  

  Familie 1	Maren T?gersdatter,   f. 1579, Aarhus ,   d. 1622  (Alder 43 years)
  Gift	1612	Randers   [1]
  	Vielsen kan tidsf?stes til f?r 21.9.1612, thi da skrev rigsr?ad Eske Brock i sin dagbog: ??lod jeg ki?ffe en Td. ?ll hos Maren, Mester Bondis, for 6 Rigsdaler.? Maren var datter af sognepr?sten ved Skt. Mortens kirke i Randers Th?ger Lassen (1531-1608) og Giertrud Pedersdatter (ca. 1547-85)
  Børn	1. Jacob Bunis?n,   f. 1614,   d. 1676, Skivholme sogn  (Alder 62 years)
  Sidst ændret	28 feb. 2026
  Familie-ID	F2316	Gruppeskema  |  Familietavle

  
  

  Familie 2	Maren Nielsdatter,   d. 1651
  Børn	1. Maren Bondesdatter
  Sidst ændret	28 feb. 2026
  Familie-ID	F2317	Gruppeskema  |  Familietavle

  
  

• Kilder

  [S107] Sl?gten Rosenstand, ?sterbye, Jan L?ve, (http://arosleo.dk/doc/Slaegten%20Rosenstand.pdf). [S191] Personalhistorisk Tidsskrift, (Personalhistorisk Tidsskrift). [S108] Wiberg, Wiberg S.V., (http://da2.uib.no/ eller http://home.online.no/~rrostru/Wiberg/index.htm).