Notater |
- Han var opkaldt efter moderens første mand, sognepræst Jacob Jensen Aalborg. Efter moderens død forpligtede hans far sig i 1622 til at yde Jacob ærlig og nødtørftig underhold-ning, kost, klæder, skolegang og al anden hans fornødenhed, indtil han blev 16 år gammel. Til gengæld skulle han ikke svare sønnen renter af mødrenearven: 400 rigsdaler og en opgjort seng så god som 50 slettedaler.
Da Buni Nielsen året efter fik kald ved Vor Frue kirke i Århus, holdt han sit løfte og mere til. Jacob kom på Kathedralskolen, studerede i 1636 i Hamburg og blev den 25. nov. s. å. Immatri-kuleret ved Københavns Universitet. Tre år senere kunne Ole Worm den 1. december 1639 give ham følgende testimonium: “Jacobus Budæi Arhusiensis blev immatrikuleret i nov.1636. Han har theologisk Attestats og anbefales til Testimonium publicum.” Med dette bevis rejste Jacob tilbage til Århus, hvor han blev hører ved sin gamle skole.
I 1643 døde sognepræsten til Skivholme og Skovby sogne Jens Jacobsen Randers. Det var midt under Torstenssonkrigen, og Jylland lå under svenskernes åg. Lensmanden på Skander¬borg, der havde kaldsretten, var flygtet, og bispen i århus var heller ikke på plads. Og da "dee danne Mend Herritz Præsterne haver end Huer noch i sit egitt Att bestille, saa Att dee iche lenge uden stoer besuering och fare kan oss betiene, så fandt de arme sognefolk ingen anden udvej end at bede superintendenten over Viborg stift om at ordinere dem en retsindig sognepræst og arbejder udi Herrens vingård. De hidkaldte den Hæderlige och Vellærde Vnge Mand Jacob Bunisøn, locat udi Aarhuus Domskoele" til at prædike for sig den 17.marts 1644.
Man kan spekulere over, hvordan de havde fået øje på ham som kandidat. Da Skivholme kun ligger 15 km fra Århus, har de måske kendt ham som løbedegn derfra eller som skolekammerat til sønnen i præstegården, ovennævnte Peder Christensen. Hvorom alting er, så befalte hans gaver og lærdom dem vel, og tre af bønderne underskrev sammen med herredsprovsten Niels Thomsen og Jacob Bunisøn d.19.marts 1644, under et møde i Sjelle kirke, en supplik til super-intendenten i Viborg om at få ham til præst. Hr. Jacob afskrev senere ansøgningen, under betegnelsen kaldsbrev, i Framlev herredsbog. [3]
|