| Billeder |
 | Hegermann-Lindencrone, Johan Hendrik
Han var søn af kaptajn, senere oberstløjtnant og krigskommissær Cay Detlev Hegermann (1732-1800) og Anna Esther Stuhlmann (1745-1778), indtrådte i sit 10. år i Landkadetkorpset i København og blev 1783 sekondløjtnant ved Søndenfjeldske Infanteriregiment. 1787 vendte han tilbage til Landkadetkorpset, hvor han i sin kadettid havde gjort sig særdeles yndet, for at forrette tjeneste som adjudant og kommandersergent og forblev der indtil 1800, da han, der 1789 var avanceret til premierløjtnant, 1793 til kaptajn, lod sig stille à la suite i armeen (ved Kronens Regiment) for derefter 1803 efter ansøgning at tage sin afsked fra krigstjenesten. Ved englændernes overfald 1807 meldte han sig imidlertid på ny til tjeneste og fik ansættelse i Kongens Livkorps, hvorved han i slutningen af året udnævntes til major. 1808 blev Hegermann, der, uden nogen sinde at få plads i Frederik VI's nærmeste omgivelser, snart kom til at høre til de af hærens officerer, som kongen skattede højest, sekondkommandant i København og kommandør for Sjællandske Skarpskyttekorps, 1811 oberstløjtnant – i hvilken egenskab han i de 2 følgende år, da svenskernes landgang på Sjælland alvorlig frygtedes, førte en betroet og temmelig selvstændig kommando på øens sydøstkyst – 1816 oberst og 1817 Ridder af Dannebrog. 2. maj 1818 optoges Hegermann, udnævnt til kammerherre 1815, i den danske adelstand under navn af Hegermann-Lindencrone, hvilket tilnavn hidrører fra hans hustru, forfatteren Mette Louise Christiane Frederikke f. Lindencrone, hvem han havde ægtet 26. maj 1797.
|
1880 - 
[1] 