| Notater |
- K. dimitteredes 1656 fra Viborg skole, deltog som student i Kbh.s forsvar og tog 1658 teologisk attestats p?a meget h?derfuld m?ade. Derp?a drog han udenlands i tre ?ar, studerede is?r i Tyskland og England og skal, som det senere hedder, navnlig have lagt sig efter den cartesianske filosofi. Efter sin hjemkomst blev han 1663 magister i Kbh. og udgav s.?a. et par disputatser om de logiske principper samt et lille skrift De rerum principiis et mechanica seminum liturgia der helt igennem bygger p?a Paracelsus' tanker. Ved sine fortrinlige evner m?a K. tidligt have henledt opm?rksomheden p?a sig og vundet Frederik IIIs yndest. 1666 fik han et nyoprettet embede som adjunctus theologi? ved universitetet, s.?a. forsvarede han efter kongens udtrykkelige befaling den ortodoks-lutherske kirkel?res enest?aende betydning i en disputats Ver? religionis demonstratio der som alle hans latinske skrifter er et klart og dygtigt, om end ikke synderlig originalt arbejde; 1667 blev han professor i teologi og 1668 ? som den f?rste i sin art herhjemme -dr.teol. bullatus. Hans betydeligste videnskabelige indsats er uden tvivl en fremstilling p?a dansk af logikken fra 1666 (i h?andskrift bevaret i Gl.kgl.saml., fol., 221) som bl.a. viser den betydelige udvikling, det danske sprog havde genneml?bet siden udgivelsen af det n?rmest foreg?aende arbejde af samme karakter, Hans Poulsen Resens Den lidlle Logices Begyndelser (1610). Indholdsm?ssigt set slutter den sig n?je til Caspar Bartholins l?reb?ger i den aristoteliske logik. 1668 blev K. biskop i ?Alborg og synes i de sidste fire ?ar af sit liv udelukkende at have helliget sig en rent kirkelig virksomhed. En r?kke monita fra hans h?and vidner om den nidk?rhed han lagde for dagen i sin embedsf?relse. Is?r var han ivrig for at holde god orden og kirkeskik og kr?vede bestemt lydighed af pr?ster og degne over for kongen. [1]
|
1637 - 1672 (35 years)
[1]