| Notater |
- Jens Christian optræder flere gange i retsprotokollerne:
omkring 1812 (Alder 26-27) QR Ulfborg-Hind herreders politiret, Retsmøde.
omkring 1812 (Alder 26-27) QR Ulfborg-Hind herreders politiret, Underretsdom.
omkring 1812 (Alder 26-27) QT Viborg tugt- og forbedringshus. Afsoning.
1813 (Alder 27-28) Viborg tugthus. Løsladelse.
omkring 1813 (Alder 27-28) QK Viborg tugthus's kbg. Konfirmeret.
18 april 1835 (Alder 49) Bølling-Nørre Horne herreders ret. Tilhold:
Udskrift af Bølling-Nørre Horne herreders Politiprotokol 1832-184o
Aar 1835 den 18de April blev paa Bølling Nørre Herrreders Contoir at undertegnede Politiemester med Vidner Lybecker og schou nedsat en politieret for overensstemmende med AmtetsOrdre af 11 dennes at tilholde Jens Christian Jensen af Stauning fremtidig at søge lovligt Erhverv og afholde sig fra al Omstreifen. Amtets Ordre acteres saal: ##
Jens Christian Jensen var efter Tilsigelse mødt og blev givet Tilhold i Overensstemmelse med Amtets Ordre hvornæst han blev demitteret.
Politiretten hævet.
Hertz
Som Vidner: H. Ferslev Lybecker [J. J.] Schou
25 maj 1835 (Alder 49) Bølling-Nørre Horne herreders ret, Vidne (i retssag):
Udskrift af
Bølling-Nørre Horne herreders politiprotokol 1832-1840
Aaar 1835, den 25 Maii blev paa Bølling Nørre Herreders Contoir nedsat en Politeret af undertegnede Politiemester i Overværelse af Vidnerne Lybecker og Lange ifølge Amtets Ordre af 14de dennes blev optaget et Forhør over Jens Christian Jensen af Stauning til Oplysning om, hvor Ingeborg Jensdatter er født. Amtets Ordre med paategnet Stævning act. saalydende: ##.
Indstævnte var mødt og afgav efter Formaning til Sandhed saadan Forklaring: at han har havt en Søster ved Navn Ingeborg Jensdatter, der omtrent i sit 40de Aar for nogen Tid siden, nærmere kan han ikke opgive, er død i Brøndum Sogn i Salling Land efter en Barselseng. Bemeldte Ingeborg Jensdatter var hans heel Søster og har efterladt sig flere uægte Børn og i sin sidste Levetid havde hun vandret omkring i Jylland uden fast Opholdssted. Hun er født i Thistrup Sogn ved Varde hos en Huusmand Hendrich Due, Aar og Dato kan han ei opgive. Forældrene, som paa den Tid vandrede om i Landet vare Faderen Jens Jensen, Kleistrup, Himmel Land, Moderen Chresten Jensen Christophersdatter fra Aulum Sogn, Skjerne Bye. Videre Oplysning kunne Deponenten ikke give, men tilføier, at flere gamle Personer i Thistrup Sogn, navnlig Karen Due, som maa vide Besked om den ommeldte Fødsel. I øvrigt vedbliver han, at Moderens Navn var Chresten Jensen, saa vidt han mindes, skjønt det blev ham betydet, at dette egentlig ikke var noget Fruentimmernavn. Demitteret. Retten hævet.
Hertz
_________________________________________
Udskrift af E. Tang Kristensen, "Det jyske Almueliv" Tillægsbind V, nr. 319.
Rakkerne ville gerne fange kattene og stege dem, for de kaldte dem husharer. Når en rakker blev for gammel til at følge med de andre, gravede de et hul i jorden og puttede han derned, gav ham en mellemmad i hånden og dansede rundt om hullet, idet de sagde: -"Hils fader Abraham fra mig!"
Lange-Grete hørte med til det parti.
Jens Kristian Svin og Abelone Stoffer var mand og kone. Hun var født i en fåresti, og han var født uden for en mands dør. De ville jo ikke have ham ind, da de så, hvilken tilstand hun var i, for hvor barnet var født, der kom det til at høre til. Han holdt ikke af det Svine-navn og sagde sel, st han hed Jens Kristian fra Stauning. Da han var en 60-70 år, skulle han konfirmeres. Han var jo ikke blevet det før. Præsten hed Skorup, og han var ikke meget dristig ved ham, for Jens Kristian var en stor, stærk karl, og derfor havde han også et par karle stående i forgangen, lav han læste med ham. Endelig tykte Jens Kristian, at det blev til nok med den her læsen, og så siger han:
-"må a ikke spørge præsten om noget? Nårensind et pund smør koster 4 skilling, hvad skal vi så have for et læs hø!?
Det kunne præsten ikke besvare.
Der var en stak uden for Olesgård i Stauning, og så var Jens Kristian Svin med familie, hvoriblandt var en del halvvoksne døtre, kommen dertil en dag og sad ved stakken. Der var nu lavet en grob uden for stakken til at lede vandet fra, og så ville de her tøser, der var noget nær voksne , prøve på, om de kunne pisse over den her grob.
april 1959 H. P. Hansen: "Natmandsfolk og Kjæltringer 1"
Kilde: | Natmændsfolk og Kjæltringer I
Dokument reference: pag. 182-ff.
____________________________________________
Uddrag af
H. P. Hansen: "Natmændsfolk og Kjæltringer, bd. 1.
Rosenkilde og Baggers forlag.
Svinelægten.
Jens og Kirsten fik 12 Børn, hvoeaf de 7 levede i 1819. Men da Børnene blev født rundt om, og nogle døde som små, kan jeg kun gøre rede for følgende:
.........
1785 "Torsdag den 23. Junij blev Natmanden Christopher Jensens Datter Kirsten Christophersdatter hendes
u-ægte Barn hiemedøbt og kaldet Jens Christian, og udlagt til Barnefader Jens Jensen geworben Soldat inqvarteret i Randers *), saaledes udlagt af Anna Sørensdatter . Dom. 5. post Trinit. d. 26. Junij blev samme u-ægte Barn Jens Xstian hans Daab confirmeret: Else Iversdatter bar Barnet. Faddere vare Peder Jepsen, Præstens Avlskarl Søreb Villadss. Anne Vestergaard, Karen Xstensdatter" (Stavning kirkebog).
I 1825 blev Jens Chr. Glerup kendt forsørgelsesberettiget i Stauning. Han havde henvendt sig til amtet med anmodning om at få besked på, hvor han var hjemmehørende, og i den anledning blev der den 17/2 1823 optaget politiretsforhør over ham ned Bølling-Nørre herred.
Politiprotokollen oplyser:
"Hans Navn er som angivet Jens Chr. Jensen. 38 Aar gl., født af Forældre Jens Jensen, som er død i Sønderschov i Borris for en del Aar siden, og Kirsten Christophersdatter, som lever og er under Forsørgelse under Fattigvæsenet i Aulum sogn. Hans Fader var ogsaa Glarmester og rejste omkring, som han har giort og giør endnu.
Comparenten blev paa hans Forældresa Omvandring født i Jens Pigs Huus i Stauning Sogn, og indtil hans 15de Aar fulgte han med dem, men efter den Tid begyndte han at reise paa egen Haand som Glarmester og Blikkenslager, her i Ringkøbing Amt og har ikke været der udenfor, undtagen naar han har været i Varde Egnen og deromkring paa sine Vandringer, og har ikke opholdt sig længere end nogle Uger paa noget bestemt sted af Gangen, indtil, saavidt han husker, i Aaret 1812, da han tillige med Fruentimmeret Anne Margrethe, med hvem han, uden at være ægteviet til hende, da havde aflet 2 Børn, bleve tiltalte under Ulfborg-Hind Herreds Jurisdiction, og vare arresterede her i Byens Raadhus for Hæleri og Medvideri i et Tyveri, samt han hendømt til Viborg Tugthus i 1 Aar og hun 3 Maaneder, hvilke Straffe de udstod , og han blev med det samme confirmeret i Tugthuset.
Da de var kommet ud af Tugthuset begyndte de igen deres Omvandring med hinaden, og have siden og føre endnu samme levnet og Maade at erhverve Livets Ophold paa, og have nu 4 levende Børn."
Jens Chr. "Glerup" eller "Swin" synes at have hørt til de forholdsvis skikkelige Kjæltringer, eftersom man - med undtagelse af det nævnte tilfælde - ikke træffer ham blandt de mange andre skøjere, der fylder op i politi- og justitsprotokollerne, og dog giver Overleveingen ham enstemmigt det eftermæle, at han var slem til at rapse.
En gammel mand, der er født i Brejning, har fortalt mig, hvorledes Jens Chr. med "kone" og barn en gang kom ind i fortællerens hjem. Kvinden satte sig paa skamlen og lod efter sædvane spolevuggen, hun bar på ryggen, hvile på bordet. Hun havde sat sig med ryggen til bordskuffen, og nu lagde drengen (fortælleren) mærke til, hvorledes kællingen samtidig med at hun syslede med barnet, fik listet et par skiver brød ud af bordskuffen, som hun puttede til sig. Imidlertid var manden heller ikke uvirksom. Han var, som sine søskende, velvoksen og gik med høj hat - uden puld.
Når han nu stod inde i de lave bondestuer, kunne han uden synderlig møje ved at rokke lidt med hovedet få syle, fritter og lign. genstande, der i ældre tid havde deres plads ved loftsbjælkerne, praktiseret ned i sin hat. - Sådan gik det også nævnte sted, men drengen opdagede det og sagde: -"a trower æ syl æ fålden i di hat!". Jens Chr. så efter, -"jo, det var den minsandten også!" Så fik knægten sylen, hvorefter gæsterne forsvandt.
Hos Moust Vestergaard i Skibild tog han ligeledes de fritter og syle, der sad ved bjælkerne. Uden for gaarden mødte han Moust, og da var han fræk nok til at falbyde tyvekosterne til deres rette ejer. Men Moust svarede: -"A pas Fanden om di freter - a hår freter nok!". Så stak Jens Chr. af. Men da Moust kom ind, opdagede han, at han alligevel ingen havde. På samme måde forsvandt der ikke så sjældent en pølse i kjæltringens hat, når han kunnefå lejlighed til at opholde sig i et køkken eller hvor der hang pølser ved bjælkerne.
En af mine gamle fortællere har fortalt mig, at Jens Chr. Glerup gerne kom til hans hjem âen gang om foråret
og âen gang om vinteren. Om vinteren lå ham på halm for ved bilæggeren, men om foråret eller sommeren ude i laden. Han lappede ved ruderne, klinkede potter og loddede utæt bliktøj o. s. v. Skønt Jens Chr. ellers var langfingret, stjal han aldrig i meddelerens hjem.
I en gård i Ahle i Vorgod logerede han ligeledes en gang imellem, men der opførte han sig dog en gang mindre pænt. Da Jens Chr. næste gang kom der og bad om at måtte ligge der om natten, sagde manden -"Nej - for sidst du var her, stjal du min moders briller!"
I "Jysk Almueliv" V. 693, fortælles, hvorledes "æ stuer Swin" fik en stikkekniv raget i sin hat i Holt i Rind, og hvorledes han et andet steds , mens han snakkede med konen, stod og viklede en snold uldgarnaf konens op om sine fingre. Garnet tog han selvfølgelig med sig.
I en årrække levede han sammen med en kvinde fra Thy, der hed Anne Margrethe Henriksdatter. Parret fik flere Børn, men hvormange ved jeg ikke. Under deres omvandring fødte kvinden en dreng i Krogslund i Gjellerup sogn, som blev døbt i Gjellerup kirke d. 15. april 1816 *) og kaldt Christian Peter Severin Jensen - to år senere blev samme barn begravet i ørre. Senere fik de en anden søn døbt med samme navn. Det er denne, der blev gift med Mette Abelone i Sahl. I et pas udstedt af Bølling herreds kontor d. 4. Juli 1821 til Jens Christian Jensen, glarmester og kedelflikker af profession, der agtede aat rejse til Varde og omegn på sit håndværk og som blev fornyet d. d. 26. s. m. til en rejse gennem en del af Hammerum Herred til Holstebro og omegn, anføres at han har kone og 2 børn med sig. På nævnte rejsepas er følgende signalement angivet: Høj - øjme blå - lyst hår og "kan ikke skrive".
Gamle folk, der mindes "Jens Christian fra Stauning", som han sekv navngav sig, har fortalt, at han så grim ud - havde en stor po'g (knude eller pose) under øjet på venstre side, og at han iøvrigt gik med en del messing på sit knivskaft etc. - han hyldede, som broderen, mundheldet "Jo mere messing, des større kjæltring!"
I "Fra Dansk Folkemindesamling" II s. 27-28 har Kr. Larsen Vestergaard fortalt, at Jens Chr. Svin havde kastet kæp til Kjen Bråspande, der var fra Staby og ikke var af "taterrace". "Da min Faders Hede gik tæt op til Amtsstuen (i Madum sogn) vilde Jens Svin gerne have lov til at bygge et Hus dâer ved den gamle Landevej og lovede min Fader mange krumnæsede Kristianer og Frederiker (Specier) i Indfæste. -"Jeg forstår ikke Kjesten," siger min Fader til Kjen Bråspande, "at du vil løbe Landet rundt med den Jens Chr. Svien!" -"Det er den rareste Mennesk, man kan tænke sig!" siger Kjesten. Nå de fik da Lov til at bygge Huset, og de gravede sig så ind i en Bakke og satte en Sojvæg op foran, fi Sparrerne rejst og et Lyngknippe op til en Rejsekrans. Da holdt de så et stort Rejsegilde paa den nærliggende Amtsstue og Brændevinen flød rigelig.
Ud paa Natten kom Taterne op at slås, og Kjen Bråspande fik nogle Klø. I hvert fald løb hun sin Vej, og kom ikke mere tilbage til Taterne, og Huset faldt snart ned."
Om Jens Chr. Glerups Familieforhold giver lærer N. Møller følgende oplysninger, efter Jens Christians Sønnekone Mette Abelone i Sahl. (Skattegraveren 2/1888):
Jens Sviens kvinde hed Ane Margrethe Dorthea og var nok fra Hammerum herred. Deres Børn var Kristian Peder Severin Jensen, Henrik Jensen, som rejste til Amerika, Kirsten Jensdatter, Sine Jensdatter, Ane Margrethe Jensdatter og Ane Lisbeth Jensdatter. Disse pigebørn udmærkede sig i deres ungdom ved en overordentlig skønhed.
Kristian Peder kom sammen med en Datter af Peder Kristian Struer, der hed Mette Abelone. Han var en dygtig blikkenslåer og kom til at bo i et lille Hus i Sahl. De skal have haft 13 børn, af hvilke nogle lever her på egnen og er meget dygtige folk.
Sine Jensdatter skal have været en ligefrem blændende skønhed. Hun kom til Holstebro og blev der gode venner med en krambodsvend Karl Severin hos kjøbmand Rygård. Han gav hende en mængde skjønne sager, såsom silkeklæder, bånd o. s. v. Der sagdes, at ingen af bønderpigerne kunne måle sig med Sine Jensdatter hverken i skønhed eller klædedragt, når de kom sammen til markedet.
En historie, hvis pålidelighed jeg imidlertid ikke vil stå inde for, går ud på, at han en tid skal have løbet med hende, og at de skulle have haft det så småt, at hun måtte tage hans sidste skjorte i stykker til deres børn. Hans familie skulle så have sørget for, at de kom fra hinanden ovre i Kjøbenhavn. Sine Jensdatter kom senere sammen med en vis Didrik, og de kom til at bo i Tovstrup i Salling.
Mads Lunde i Skjern, der var født i 1844, besøgte en gang som dreng en slægtning i Stauning, og da var han samtidig en smut henne i fattighuset, hvor Jens Chr. Svien sad og lavede "Pro'ser" (rettere pråseholdere) af træ, som han så beslog med blik. Sådan indretning tog han 4 skilling for. Da samme fortællers morbroder Kræ Kjargor i Slumstrup byggede sig et nyt stuehus, lavede Jens Chr. Svien blyvinduer dertil.
Stauning sogns forhandlingsprotokol (sognerådets arkiv) indeholder kun følgende oplysninger om Jens Christian:
1842 24/2. Angaaende Jens Chr. Jensen blev man enige om, at det ei maatte tillades de Beboere, der skulle koste ham, derfor at give ham Betaling, da Følgen deref ville blive, at han i Forvejen ville optage Penge hos vedkommende Beboere og derved vorde sognet til større Byrde.
De Beboere, der hidtil har sluttet privat Accord med ham, bør derfor alligevel koste ham saa mange Dage, som de var forpligtet til. Denne Bestemmelse skal bekendtgøres ved Kirkestævne med det tillige, at dersom de Beboere, der allerede uden Fattigcommissionens Tilladelse have givet ham Betaling for de Dage, de skulle koste ham, ei ville modtage ham de bestemte dage, skal han på deres Regning bortliciteres og Pengene, i tilfælde af Vægring, inddrives ved Udpantning.
1843 23/10. Angaaende J. Chr. J. blev man enige om at indgive en Ansøgning til Amtet, at det maatte tillades ham at nedsætte sig i Stauning som Glarmester og Blikkenslager.
1853 17/10. Jens Chr, J. forsørges i Fattighuset og til Husholderske sammesteds antages Ane Marie, som f. T. tjener hos Sognefoged Mads Vestergaard, i det mindste for et halvt Aar under samme Betingelser som Inger Marie hidtil har haft.
1858 25/2 bevilger man ham en kjole til 5 Rdl., og den 2/9 s. å. får han et par nye bukser.
Et års tid efter, at han havde fået sine nye Klæder. døde han. Kirkebogen meddeler:
Død 4/3 1859 Jens Christian Jensen, 74 Aar. Fattiglem i Stauning Fattighus, forhen Omløber og Glarmester. Søn af Omløbersken Kirsten Christophersdatter - som Fader udlagt gevorben Soldat Jens Jensen, Randers.
Da manden var død, skulle liget bæres fra fattighuset over i våbenhuset, hvortil valgtes fire af sognets estimerede gårdmænd. Men før ligbærerne tog fat, maatte de naturligvis stramme sig op med en stor dram. De bar ham i et lagen, en mand i hvert hjørne. Da man kom op påkirkegården, var den ene af mændene, Kræ Buend, så uheldig at stumle over en grav - han slap sit tag og liget trimlede ud på kirkegården. Dertil bemærkede en af mændene lunt: "Nå, der ligger han - æ Swien!"
- - - o o o - - -
Noter:
*) Barnet er ikke født i 1816, men 1817 og begravet i ørre i 1818.
|
1785 - 
[1] 