| Notater |
- Anst herreds tingbog 1682-83:
Torsdag den 1. februar: 1683 - 78b:
Kvartermester Jacob Kroeg har pva. magister Niels Kragelund stævnet Hans Pedersen og Niels Thybo i Jordrup, kirkens værger. - Paaske Nielsen af Jordrup mødte på egne vegne og pva. Hans Sørensen af Knudsbøl og vedstod varsel. Han tog Jacob Kroeg i hånden og lovede for sig og Hans Sørensen og deres arvinger uden nogen proces eller dom rigtigt at betale til Jacob Kroeg og hvem der på kirkens vegne billigt kunne have at fordre af korn og penge til Jordrup kirke for den tid, de har været kirkeværger, og i så måde holde kirken, præsten og kvartermesteren uden skade. - Kvartermesteren søger Hans Pedersen og Niels Thybo for, hvad de ifølge kirkebogens formelding er blevet skyldige til kirken, mens de var hendes værger. Kirkebogen blev fremlagt og sidste post under stiftskriver Lorents Stielmachers hånd oplæst. - Jacob Kroeg sagsøgte de to forrige kirkeværger for 6 rdl., tre års resterende provste- og præstepenge. - Opsat 14 dage. 8/2
Anst-Jerlev-Slavs herreders tingbog 1712-16:
1716 - 5/6. Peder Thonboe til Hundsbækgård ctr. Knud Nielsen og Christen Jensen i Bække. - De er bortrømt fra deres stavn og deres forældre uden husbonds tilladelse. Knud Nielsens far Niels Christensen Thyboe har fremført, at hans søn ikke kunne blive hjemme, da han, faderen, er en fattig mand, hvorfor hans søn måtte søge sit brød, hvor han kunne. Terkel Andersen, der er stedfar til Christen Jensen, har anført, at hans stedsøn er født på ryttergodset i Vester Gesten og har været der, indtil han for 1½ år siden kom til sin stedfar. Her kunne han ikke blive, fordi Peder Thonboe ville nøde og tvinge ham til at tage sin stedfars gårdspart i fæste, hvilket han ikke var dygtig nok til. Men Thonboes advokat Bendix Funck har hertil svaret, at Niels Thyboe aldrig har klaget til Thonboe over, at hans søn ikke kunne nyde sit ophold hjemme. Heller ikke Terkel Andersens forklaring finder han hold i. Dernæst fremskaffer Terkel Andersen en attest fra regimentskriver Rasks fuldmægtig. Den er på ustemplet papir, og den er ikke beediget, men beholder dog sin gyldighed, da den er fra en kgl. embedsmand. Niels Thyboe har foruden ovenstående også forklaret, at sønnen næsten kun var et barn, da han kom hjemmefra. - Dom: De to karle er sagsøgt, fordi de har forladt deres stavn imod kgl. forordning af 19/2 1701. Faderen Niels Christensen har påstået, at det ikke var nødvendigt at søge pas for sådanne personer, der ikke var kommet til højere alder, hvilken påstand han dog ikke har godtgjort enten med vidnesbyrd eller med sognepræstens attest. Knud Nielsen skal inden 15 dage efter denne doms forkyndelse for hans sidste tilholdssted indfinde sig til stavns. Hvis det ikke sker, da at pågribes, hvor han kan antræffes, og desuden at betale procesomkostninger med 2 sldlr. -
Anst-Jerlev-Slavs herreders tingbog 1707-09:
Fredag den 15. november 1709: -317
Niels Christensen Tyboe af Bække: Sidste år ca. 14 dage før Mortensdag, da han red sit lovlige ærinde at forrette fra Bække og til Skødebjerg, forekom ham på vejen en fremmed karl og ville gå nørpå, som var ved solens nedgang. Og Søren Thomsen kom gående imod dem med en degen i sin hånd, og der med magt angreb samme fremmede karl og tiltvang ham at give sig ni daler af penge, før end karlen måtte slippe fra ham.
Peder Christensen af Skødebjerg: På samme tid om aftenen kom den nævnte fremmede karl ved navn Christen Frost i hans hus og lå der natten over. Og da han allerførst kom ind, sagde han til vidnet og hans folk, som var i huset, at han havde længe hørt sige, at Søren Thomsen var en skælm og en tyran, men nu måtte han bekende, at det var sandt. Thi han havde nu idag på heden aftvunget og frataget ham ni daler. Nogle dage derefter kom Søren Thomsen i vidnets hus, berømmede sig at have taget samme penge fra fornævnte karl ---
Bertel Andersen af Asbo og Jens Thomsen af Gammelby: Den 30/8 her ved tinget hørte de, at Søren Thomsen, efter at han var gået ud fra retten og sad på vognen, og disse vidner spurgte ham, hvorfor han så skammeligt havde påløjet sin husbud med de studes overførelse. Dertil svarede han, "Det skal Palle have, formedelst han tog min kones hue af hendes hoved, og han ville ikke skikke mig en kortel ud til Koldinghus, da jeg sad i fængsel.
Palle Christensen fik tingsvidne.
|
1704 - 