- Husstand: Hj?rring, ?ster Han, Brovst, 1787, 141, Bratschou,
Kildenavn : Ole T?nder Lange
Alder : 38
Civilstand : Gift
Kildeerhverv : justitz raad og ejere af Bratschou
Husstands/familienr. : 141
Kildestednavn : Bratschou
Nr. ?gteskab : 1
Stilling i husstanden : hosbonde
Kildenavn : Chatrine Vilsb?ch
Alder : 21
Civilstand : Gift
Nr. ?gteskab : 1
Stilling i husstanden : madmoder
Kildenavn : Henrich Kr?jmand
Alder : 40
Civilstand : Ugift
Kildeerhverv : aulings forv.
Stilling i husstanden : tienestefolk
Med flere.....
|
| Notater |
- Hinrich overtager 16. juni 1771 g?arden Kroy i Schuby efter sin far, der d?r senere det ?ar kun 60 ?ar gammel. I 1776 bortforpagter Hinrich g?arden til sin yngre bror Peter, der i 1779 k?ber g?arden af ham.
I 1772 arver han en "r?nne" efter Johann Friedrich Will. Hvorfor han arver den, er uvist og hvad man skal l?gge i begrebet r?nne er ogs?a uvist. R?nnen bliver senere familiens hjem.
Samtidig med at han driver g?arden er han ogs?a "Schulmeister" og "Schulhalter"
I 1776 k?ber han et hus i Husum for at blive borger. P?a grund af stavnsb?andet var det dengang forbudt at forlade sin hjemegn, hvis man var bonde. Der var ikke lignende begr?nsninger for borgere og hans form?al var at kunne f?a rejsepas. Han f?ar ogs?a et rejsepas til K?benhavn.
Han starter dette ?ar udgivelsen af et blad "Der verreiste Bauer und B?auerin". Den 24. november 1776 ans?ger han kongen om ?vrighedsgodkendelse af sit blad. Ans?gningen bliver afvist, fordi borgmesteren i Husum mener, der er for mange grammatiske fejl i bladene og at Hinrich er en elendig skribent, der fors?ger at sl?re sine onde hensigter med d?arlige vittigheder.
Omkring 1779 kommer Hinrich til Gudumlund. Herreg?arden tilh?rer Kammerherre Friedrich von Buchwald. Von Buchwald er en meget fremskridtsvenlig mand, der fors?ger sig med kanalanl?g, dr?ning, br?ndboring, opdyrkning af hede- og moseomr?ader og udnyttelse af t?rv. Det er her Hinrich l?rer mange af de ting, han anvender og skriver om de n?ste 40 ?ar.
1779 st?ar han fadder for et u?gte barn d?bt Anne i Gudum kirke den 21. september 1779. Barnet var datter af Karen Andersdatter.
Henrik Krejmand, foged p?a Gudumlund, f?ar i 1780 et u?gte barn, som blev d?bt 20. november 1780 i Als kirke (publiceret 26. nov. 1780). Barnet blev d?bt: Leene Henriksdatter Kreimann. Moderen er Boel Nielsdatter fra Hurup.
I 1782 kommer han til herreg?arden Store Restrup (vest for ?Alborg) I 1783 beskrives han som mejeriskriver. Han arbejder p?a Store Restrup med t?rl?gning af et sumpomr?ade.
I 1784 bliver han forvalter og godsinspekt?r over fem godser, som Kammerherre von Scheel ejer (Mullerup p?a Fyn, et gods ved Birkelse, Skeelslund, R?vk?rgaard, og Hjermeslevgaard).
I 1784 f?ar han udgivet en bog "Det ynkelige Foraar 1784 og Tanker over Aarsagerne dertil og Raad derimod". Udgivelsen sker fra K?benhavn.
P?a et tidspunkt kommer han til K?benhavn. Her er han i logi hos bogholder Hans Henrich Kr?ymann, N?rregade 50. Hans Henrich er bogholder ved Sukkerhuset (en sukkerfabrik). Hans Henrich er Hinrichs lillebror f?dt i 1754. Hinrich er i praktik som bogholder, fordi han tilsyneladende har v?ret arbejdsl?s. Citat: "i logi hos bogholder Kroymann p?a N?rregade nr. 50 (m?aske den eneste praktiske landv?sens skribent i hele riget) har l?nge savnet bekvem lejlighed til at v?re nyttig "
Den 24. marts 1787 s?ger Henrik stillingen som forvalter over kolonien Alheden (kartoffeltyskernes omr?ade p?a den jyske hede). Det er jo en ganske betydelig stilling han s?ger og han f?ar den da heller ikke. Citat: "han ans?ger om den ledige forvaltertjeneste over kolonien Alheden for der at have lejlighed til at vise hvilken karl han er"
Ved folket?llingen 1. juli 1787 er han avlingsforvalter p?a herreg?arden Bratskov (ved Brovst). Han beskrives som 40 ?ar og ugift.
Han f?ar i 1789 udgivet en bog "En Pr?ve af Fors?g til en Rejse i Danmark og Holsteen". Udgivelsen sker fra K?benhavn.
Den 13. marts 1789 f?ar han benefic passeport (det er en ?ldre betegnelse for rejsepas).
Den 4. juni 1790 f?ar han igen benefic passeport.
den 22 december s?ger han Haderslev om underst?ttelse til at forts?tte sin unders?gelses rejse. (Sj.landsarkiv journ.1791 no 126)
F?ar i 1790 - 1792 udgivet nogle tidsskrifter fra Haderslev. Fra 24. maj 1790 til 28. marts 1791 udkommer 12 numre af Maaneds-correspondenten og i 1792 udkommer 16 numre af Korrespondenten.
Den 22. december 1790 skriver han fra Haderslev en ans?gning om underst?ttelse til at forts?tte sin unders?gelsesrejse.
I 1794 tildeles han 14 dages f?ngsel for sit arbejde for demokratiet i Haderslev. Han kommer aldrig til at afsone straffen, da han iscenes?tter sin egen d?d. Sagen f?ar Hinrich til at forlade Haderslev og hvor han opholder sig de n?ste ?ar er lidt uvist. En stor del af tiden har han givetvis v?ret "hjemme" i Schuby
I 1798 f?ar han udgivet sin bog "Kapitel an brave Plattdeutsche". Udgivelsen sker fra Altona.
I august 1802 bliver han hentet fra Schuby til Brovst for at forest?a to store afvandingsprojekter under herreg?arden Bratskov, der p?a det tidspunkt ejes af Ole T?nder Lange. De to afvandingsprojekter er afvandingen af en st?rre s? N?rre ?ks? og ?land vejle (omr?adet mellem ?land og det egentlige Vendsyssel). Arbejdet med de to projekter kommer til at tage tre ?ar. Afvandingen af N?rre ?ks? betyder blandt andet at Tranum ?a omligges til en kanal, der f?res til Limfjorden. Denne afvanding bliver en succes, s?aledes at det afvandede omr?ade kan dyrkes. Afvandingen af vejlerne kr?ver at der bygges d?mninger og sluser. Selve afvandingen lykkes i f?rste omgang, men ved uvejr gennembryder vandet digerne eller l?ber ganske enkelt over. Sluserne er ogs?a for svage i uvejr, s?a resultatet bliver at omr?adet ikke kan dyrkes. Den endelige afvanding af vejlerne kommer f?rst ca. 100 ?ar senere.
Hinrich tager ikke hjem til Schuby, da afvandingerne i 1805 er overst?aet. Han bliver der i ca. 15 ?ar mere. En af grundene til, at han ikke tager hjem er if?lge hans egen dagbog uenighed om betalingen for arbejdet.
Fra 1806 - 1809 forpagter han g?arden Esb?k ved Brovst.
Den 28. november 1806 f?ar han tilladelse til at bygge en stampem?lle ved N?rre Skovsg?ard (?ster Svenstrup sogn).
Den 6. marts 1807 f?ar han tilladelse til at anl?gge og drive et pottemageri p?a N?rre Skovsg?ard.
I 1809 k?ber han N?rre Skovsg?ard eller rettere f?ar han den for en slik af godsherre Ole T?nder Lange for sit arbejde med afvandingerne. Der er tale om en g?ard med avlsbygninger og 51,5 t?nderland jord. Han f?ar i 1810 lov til at opdele jorden i mindre parceller og i 1814 har han solgt det sidste.
I 1809 indsender han en vidtl?ftig ans?gning til kongen om forskud til anl?g af et teglv?rk ved N?rre Skovsg?ard mose. Ans?gningen bliver afsl?aet.
I 1810 ans?ger han om dansk rejsepas og underst?ttelse til indenlandske rejser for at fremme kanalanl?g.
I 1812 s?ger han om underst?ttelse med et l?an for at skaffe lysning, varme, bop?l og jord til landlige arbejdere. Ans?gningen bliver afsl?aet.
18. oktober 1812 bliver han udlagt som fader til Henrik Christian Kr?ymann i kirkebogen for ?land kirke. Moderens navn bliver opgivet til Marie. Det er lidt bem?rkelsesv?rdigt, at de to b?rn Hinrich f?ar uden for ?gteskabet tilsyneladende har v?ret kendt. De n?vnes begge i Georg J?urgensens artikel om Hinrich.
28. maj 1813 for?rer han 8 tdr. jord til Leerup Sogn Skole i Tilling by, Hj?rring amt [Kongelige rescripter, resolutioner og collegialbreve for ?., del 7 bind 4]. Samtidig hermed s?lger han resten af sit jordstykke ved Vesterm?lle inklusive den tilh?rende vandm?lle.
I 1818 skriver han en afhandling.
I 1818-1819 ejer han "Brohuset" i Brovst.
Den 22. juni 1819 f?ar han udgivet sin bog "Dagbog og Lyseliste". Udgivelsen er sket i Aalborg.
28. januar 1820 skriver han en ans?gning til kongen om underst?ttelse. Citat: "Ans?gningen synes at vise, at manden p?a den tid n?rmest var gal". Brevet er underskrevet i N?rresundby.
Da Hinrichs hustru Agneta d?r i 1821, tager Hinrich tilbage til Schuby og her bliver han til sin d?d. Umiddelbart inden han rejser hjem bor han i ?land i Thy.
Slesvig er p?a dette tidspunkt en del af Danmark (frem til 1864). Omr?adet har dog v?ret meget st?rkt tysk pr?get. Hinrich har tydeligvis kunnet tale, l?se og skrive b?ade dansk, plattysk og tysk. Det sprog, der mest udbredt blev anvendt i Slesvig i disse ?ar var plattysk - et gammelt sprog, der ligner almindelig tysk en del. Hinrich har i st?rstedelen af sit liv f?rt dagbog, som han brugte som grundlag for alle sine udgivelser. [1]
|
1748 - 1823 (~ 76 years)
[1] 
