| Notater |
- I bogen "Husker du? Glimt fra verden af i går." [Eget Forlag, Vejle 1975] beretter Dorotea:
"Mit barndomshjem lå i Brædstrup i Ravnkilde sogn. Det var en hedelod, der var udstykket fra en gård, som lå nede ved Brædstrup sø. Til ejendommen hørte 26 tønder land, hvor af en del var opdyrket og en del lå hen som hede. Der hørte også et stykke eng til. Mit hjem var bygget af kampesten. Det var et vinkelhus med en stue og et soveværelse. I stuen var der en alkoveseng, og mor havde også sin væv der. Der stod også en rok, og vi lærte både at karte og spole, endnu før vi kom i skole.
Mor spandt selv trendgarn til væven. Til dette brugte hun forårsulden. "Isletten" blev spundet af efterårsulden. Vi havde seks får, der blev klippet to gange om året. At væve var vinterarbejde. Mors lys til arbejdet ved væven var en tælleprås, som hun havde støbt af fåretælle.
Hvert år til jul slagtede vi som regel både et får og et lam og en gris, der vejede over 2oo pund. Vi havde og3å gæs, og det skete, at en gås fik lov til at ruge inde i stuen under væven, hvis hun var lidt tidligt på den ora foråret, så det var for koldt ude.
Om sommeren samlede vi sten på marken. Når far mente, der var nok til at bygge et par fag mere til huset, og han havde tjent nogle penge ved at køre tørv til Hobro fra Lille Rørbæk, så blev der bygget et stykke til huset, så vi fik et soveværelse mere. X dette soveværelse boede vi fire børn. Vi havde en slagbænk og en alkoveseng. Vi var seks søskende, men de to ældste var på det tidspunkt ude at tjene hos fremmede.
Da vi igen havde samlet tilstrækkeligt med sten sammen, blev der bygget et stykke til laden. Derefter blev kostalden udvidet, og tærskeloen blev lagt til. Vi fik plads til tre heste.
Gulvene i stuen var i begyndelsen af blåler og foran dørene lå en stor kampesten med den flade side op. Stenene blev fundet i en høj ude på marken. Gulvene blev stampet med en jomfru.
Så en dag kom far hjem med nogle fjæl. Han havde leveret tørv til en trælasthandler og fået noget træ som betaling. Så fik vi trægulv i værelserne, det var et stort fremskridt.
I 191o byggede vi nyt kohus med fodergang. Da havde vi ni køer. De stod i den ene side af huset, og i den anden side var der plads til grise og kalve. Far byggede tillige en lo og et tørvehus, hvor der samtidig var plads til vogne og redskaber.
Omkring de tre sider af vor mark havde vi et dige, og på den fjerde side lå Kongshøjgård med Lindenborg å og Døstrup vandmølle.
Mit hjem var kristeligt. Tidligt lærte vi at bede vort Fader Vor, og til højtiderne blev evangeliet læst. Når vi spiste, skulle far tage de første tre skefulde af grøden, som tak for alt godt vi havde fået som gave fra Gud. Først da måtte vi begynde at spise. Vi store spiste af samme fad.
Da jeg første gang skulle ud at tjene, fik jeg den hilsen med på vejen, at jeg skulle være ærlig og sanddru og huske mit Fader Vor. Og så at jeg trygt kunne gå til Gud med alle mine sorger, han skulle nok hjælpe.
Min løn i det første år jeg var ude at tjene, var 25 kr., noget uld og et par træsko. Jeg måtte op klokken fem om morgenen. Mit morgenarbejde bestod i, at jeg først skulle i Østerheden for at flytte får og kalve, derefter helt til Tingheden for at flytte kvier og så hjem for at hente fem køer. Derefter gik det hurtigt ind for blive vasket og så afsted til skolen. Min morgenmad bestod af en mellemmad, der var stillet ovenpå skoletasken. Den kunne jeg spise på vejen til skole.
Jeg havde en følgesvend, når jeg skulle ud at flytte dyrene om morgenen. Det var en stor, sort puddelhund. Den fulgte mig både morgen og aften og lå i gårdsleddet og ventede, når jeg kom hjem fra skole.
I løbet af sommeren husker jeg, at jeg fik et gedekid. Det bar jeg de to mil hjem og gav det til mine små søskende. Dagen efter faldt jeg i søvn i skolen, men læreren, der hed Åkjær, sagde: "Lad hende sove, hun har været oppe før os". Vi mødte i skolen klokken syv. Om sommeren gik vi i skole to dage om ugen om vinteren fire dage.
Den næste sommer kom jeg til en gammel kone, der arbejdede for teglbrænderen. Vi arbejdede både med at skære sten og lave tørv. Der skulle 25 sten til en hove, og vi fik 15 øre for hver hove og 2 kr for tusinde tørv.
Jeg gik til præst i Ravnkilde. Det tog en time at gå der til fra Brædstrup.
Medens jeg var ude at tjene, blev jeg sparket af en hest Jeg lå i sengen et par dage, ellers skete der ikke noget, dengang tog man ikke til læge for så lidt. Ti år senere måtte jeg imidlertid søge læge med mit knæ. Da var det så slemt at jeg med det samme blev indlagt på Hobro sygehus. Ambulancen var et hestekøretøj. Efter operationen i knæet fik jeg at vide, at jeg ikke måtte komme ud at tjene det første halve år.
Denne tid benyttede jeg til et gratis højskoleophold på Testrup højskole. Opholdet var gratis mod, at jeg ville hjælpe lidt til på skolen. Da jeg tog hjem fra højskolen, kan jeg huske, at Sabroes kiste var med toget. Han var blevet dræbt ved en togulykke ved Bramminge [1913]."
|
1887 -
