| Notater |
- Villum Lange, skrev selv Willem, 15.1.1624-22.5.1682, professor i matematik og astronomi, landsdommer. F?dt i Helsing?r, d?d i Kbh., begravet i Frue k. L. dimitteredes fra Herlufsholm 1641 og studerede dern?st ved Kbh.s univ. hvor han 1643 forsvarede en fysisk-medicinsk disputats og s.?a. tog attestats. 1646?50 var han p?a studierejse og bes?gte bl.a. Oxford, Paris og Leiden (imm. 1646) hvor han 1649 udgav et skrift om den bibelske kronologi, De annis Christi libri duo. Heri ben?gtede han ikke blot jordens bev?gelse omkring solen (et standpunkt han dog 1667 havde opgivet) og satte den f?rste skabelsesdag til mandagen den 30.4.4042 f.v.t., men han var ogs?a kommet frem til at korsf?stelsen havde fundet sted p?a en torsdag, og det faldt medlemmer af konsistorium herhjemme for brystet og skabte tvivl om hans teologiske st?asted. Dette til trods udn?vntes han til professor i matematik ved universitetet 1650, men allerede s.?a. blev han imidlertid kaldet til at f?lge Chr. Rantzau (1614?63) p?a hans sendelse til Wien. Til 1652 studerede han derp?a videre i Leipzig (1650), Padua (1651) og Firenze (1652) og tog 1653 magistergraden i Kbh. Foruden med matematiske emner besk?ftigede han sig ved denne tid ogs?a med astronomi og frakendte heri ikke astrologien al v?rd; 1656 udgav han De veritatibus geometricis libri II hvori han dygtigt, omend ikke fejlfrit, s?gte at klarificere de matematiske begreber over for M. Meiboms mere uigennemsigtige fremstillinger. Herigennem vandt han Frederik IIIs bev?agenhed og virkede fra april 1656 til okt. 1658 som prins Christian (V)s pr?ceptor. Ogs?a p?a andre omr?ader kom L. de f?lgende ?ar til at g?re kongen tjeneste: Maj 1658 sendtes han i hemmeligt ?rinde til den svenske fredsforhandler Sten Bjelke hvilket senere af den svenske konge sattes i forbindelse med Fr. IIIs planer om en statsomv?ltning. Vel som led i dette fik L. juli 1660 ret til kvit og frit at nyde indt?gterne af to af kronens g?arde i Herlev for sin egen, sin kones og sine b?rns levetid. S.?a. indtog han under st?nderm?det en ejendommelig stilling idet han ? efter at universitetets to befuldm?gtigede havde trukket sig tilbage fra forhandlingerne ? fik ordre om at deltage i st?nderudvalgsm?det 14.10. hvor afg?relsen om h?andf?stningen og den nye forfatning skulle tr?ffes. At L. imidlertid ikke er medunderskriver af udvalgsbet?nkningen har Niels Slange i sin skildring fra 1720, hvis kildegrundlag her ikke kendes, forklaret med at biskop Hans Svane fik ham fjernet fordi L. henviste til at ligesom andre europ?iske riger havde deres grundlove burde Danmark have det samme; enklere kan ?arsagen dog blot v?re at L. ikke var lovformelig valgt deltager i m?det, for da hans udn?vnelse til universitetsrepr?sentant var meddelt konsistorium og tilsyneladende stiltiende godkendt af dette underskrev han 16.10. som eneste professor erkl?ringen om h?andf?stningens kassation. Nov. 1660 aflagde han ed som assessor i kancellikollegiet, dog uden at f?a bestalling, og n.?a. blev han medlem af h?jesteret. Med tilladelse til at oppeb?re sin professorgage mod at stille vikar udn?vntes han aug. 1661 til landsdommer i Jylland med bolig p?a Asmild kloster til hvis reparation han 1667 fik bevilget "arvefaldet" over hele landsdelen og som ved mageskifte med kronen 1671 blev hans privateje. Muligvis afspejlede posteringen at den matematiske professor ikke rigtig var faldet til i den nye administrationskreds og m?aske heller ikke var helt velset blandt sine universitetskolleger; selv antydede L. senere at han havde misundere. Det nye embede var dog anseligt, og kongen tilstod ham 1669 en ?arspension p?a 500 rdl. oven i hans ?vrige indt?gter. Langt fra hovedstaden gjorde han sig mange politiske overvejelser og var optaget af reformtanker, ikke mindst fremsatte han i en r?kke breve til Griffenfeld 1670?72 forslag om borgerstandens fremme, h?rens reduktion, forholdsregler mod den tysk-holstenske indflydelse, reformer i strafferetten, m.m. Efter Griffenfelds fald blev han april 1676 medlem af en kommission der skulle unders?ge betalingerne til kronens kreditorer fra og med 1660. F?rst med udn?vnelsen til kancellir?ad 1680 kunne han imidlertid atter forl?gge residensen til Kbh. og igen overtage sine universitetsforel?sninger, men allerede to ?ar efter d?de han. [1]
|
1624 - 1682 (58 years)
[1]