| |
Dato |
Begivenhed(er) |
| 1 | 1588 | - 1588—1648: Christian IV
Konge af Danmark og Norge
|
| 2 | 1597 | - 1597—1651: Maximilian I
Hertug af Bayern
|
| 3 | 1611 | |
| 4 | 1618 | - 1618—1648: TrediveÃ¥rskrigen, dansk deltagelse 1625-29 med nederlaget ved Lutter am Barenberge 16626
|
| 5 | 1632 | - 1632—1633: Pest in Nürnberg.(15.661 Tote).
|
| 6 | 1643 | - 1643—1715: Ludvig.IV af Frankrig
- 1643—1645: Torstenssonkrigen med dansk landetab og forarmelse
|
| 7 | 1648 | - 1648—1670: Frederik III
Konge af Danmark
|
| 8 | 1651 | - 1651—1679: Ferdinand af Bayern
|
| 9 | 1670 | - 1670—1699: Christian.V konge af Danmark
|
| 10 | 1675 | - 1675—1679: SkÃ¥nske Krig. Chr.V og Karl XI
|
| 11 | 1679 | - 1679—1726: Maximilian II Emanuel
af Bayern
|
| 12 | 1683 | |
| 13 | 1685 | - 1685—1764: Udvandring af huguenotter fra Frankrig. 200-500.000 flygtede til lande som England, Holland, Schweiz, Danmark (særligt Fredericia) og Preussen.
|
| 14 | 1690 | |
| 15 | 1699 | - 1699—1730: Frederik.IV
konge af Danmark
|
| 16 | 1700 | - 1700—1721: Store Nordiske krig, danmark deltager 1709-20
|
| 17 | 1730 | - 1730—1746: Christian VI
konge af Danmark
|
| 18 | 1733 | - 1733—1848: StavnsbÃ¥ndets indførelse.
Stavnsbåndet blev indført i 1733 efter ønske fra godsejere og militær. Det bandt mænd mellem 14 og 36 år til at blive boende på det gods eller herregård, hvor de var født. Der var dog mulighed for at købe fripas, så stavnsbåndet var i praksis næppe særligt bindende for de bedrestillede, dvs. bønderne og deres sønner.
Det er en udbredt og almindeligt accepteret historisk myte, at det vigtigste resultat af "Den Store Landbokommissions" arbejde var stavnsbåndets "ophævelse". Men denne myte er ikke korrekt. Kommissionens arbejde var meget langsomt med gennemførelsen af sine idéer, da man i nogen grad frygtede, at samfundet skulle gå i opløsning, hvis man på én gang brød med det gamle system. I det samlede landboreformkompleks er stavnsbåndet i det hele taget en biting, og det var først med indførelsen af den almindelige værnepligt i 1848, at stavnsbåndet blev ophævet, da mænd bosiddende på landet derefter havde lov at bosætte sig hvor de ville.
|
| 19 | 1745 | - 1745—1777: Maximilian III Joseph av Bayern
|
| 20 | 1746 | - 1746—1766: Frederik V
konge af Danmark
|
| 21 | 1766 | - 1766—1808: Christian VII
konge af Danmark (Den sindssyge Konge)
|
| 22 | 1769 | - 1769: Danmarks første folketælling: 800.000 personer.
- 1769—1821: Napoléon Bonaparte
|
| 23 | 1772 | - 1772: Struensee henrettes
|
| 24 | 1776 | - 1776: Den amerikanske uafhængighedserklæring
|
| 25 | 1788 | - 1788: Stavnsbåndet "ophæves"
Til et varigt minde om, hvad der er blevet kaldt "Stavnsbåndets ophævelse", rejstes på foranledning af kredse i København Frihedsstøtten i København som en hyldest til kongemagten. Det blev begyndelsen til skabelsen af den sejlivede myte om stavnsbåndets ophævelse i 1788. (Reelt skete det først 1848)
|
| 26 | 1789 | - 1789—1792: Den franske revolution.
|
| 27 | 1790 | - 1790: Danmarks første dampmaskine sættes i gang på smedjen på Holmen i København
|
| 28 | 1795 | - 5 jun. 1795: Københavns brand
begyndte fredag den 5. juni 1795 ved 15-tiden ved flådens gamle leje sydøst for Kongens Nytorv på Gammelholm i flådens lager for kul og tømmer, det såkaldte Dellehave. Da arbejderne var gået hjem varede det længe før slukningsarbejdet gik i gang og af frygt for tyveri var brandhanerne fjernet. Desuden spærrede Holmens folk for det civile brandvæsen, muligvis i den tro, at da det jo var militært område skulle militæret nok selv klare det.[1]
En længere periode uden regn med tørt træværk tilfølge, sammen med et oplag af tovværk og tjære gjorde at ilden hurtigt udviklede sig til en storbrand. Vinden blæste temmelig stærkt og var i østsydøst, og det gjorde at utallige gnister blev ført igennem luften indover byen. På grund af det stærke solskin var små flammer svære at opdage indtil de havde fået bidt sig godt fast. Ilden bredte sig derfor fra Gammelholm til hovedmagasinet langs Holmens Kanal og over Holmens Kanal til kvarteret omkring Sankt Nicolai Kirke og derfra videre langs Gammel Strand til området omkring Nytorv/Gammeltorv.
Indholdsfortegnelse
|
1742 - 1795 (52 years)