| |
Dato |
Begivenhed(er) |
| 1 | 1252 | - 1252: Inkvisationen begynder
|
| 2 | 1348 | - 1348—1350: Den sorte død (lungepest) hærger Europa. 1/3 af befolkningen dør.
Pestepidemien
Epidemien und Seuchen wütete auch in Nürnberg die Pest am heftigsten, vom 'Schwarzen Tod' 1348-50 blieb die Stadt aber verschont. P. brachen in Wellen seit dem 14. Jh. bis 1713 in N aus. Die drei schwersten P. mit der höchsten zuverlässig überlieferten Sterblichkeitsrate waren die der Jahre 1533/34 (5.754 Tote), 1562/63 (9.186 Tote) und schließlich 1632/33 (15.661 Tote).
|
| 3 | 1410 | - 1410—1437: Sigismund
Tysk konge og kejser (1410-37)
Sigismund havde efterfulgt hans farfar som tysk konge. Kæmpede i 1430’erne mod de oprørske og kætterske husitter i Bøhmen (det nuværende Tjekkiet).
Danske Christoffer.III af Bayern blev opdraget ved den tyske konge og kejser Sigismunds hof.
|
| 4 | 1412 | - 1412—1439: Erik VII af Pommern
Konge af Danmark.
Øresundstolden og købstads-lovene
|
| 5 | 1439 | - 1439—1493: Friedrich III Kaiser des Heiligen Römischen Reiches
Friedrich III. (* 21. September 1415 in Innsbruck; †19. August 1493 in Linz) aus dem Hause Habsburg war als Friedrich V. ab 1424 Herzog der Steiermark, von Kärnten und Krain, ab 1439 Herzog von Österreich, als Friedrich III. ab 1440 römisch-deutscher König und ab 1452 Kaiser des Heiligen Römischen Reiches. Er war der vorletzte römisch-deutsche Kaiser, der vom Papst gekrönt wurde, und der letzte, bei dem dies in Rom geschah.
|
| 6 | 1440 | - 1440—1448: Christoffer af Bayern
Konge af Danmark
|
| 7 | 1448 | - 1448—1481: Christian I
Konge af Danmark. Slesvig og Holstein under dansk konge
|
| 8 | 1455 | |
| 9 | 1460 | - 1460—1467: Sigismund
Herzog von Bayern-München
|
| 10 | 1481 | - 1481—1513: Hans
Konge af Danmark
|
| 11 | 1492 | - 1492: Columbus opdager Amerika
|
| 12 | 1498 | - 1498: Columbus ankommer til sydamerika.
|
| 13 | 1513 | - 1513—1523: Christian II
Konge af Danmark
|
| 14 | 1517 | - 1517: Reformationen begynder i Wittenberg
|
| 15 | 1520 | - 8 nov. 1520: Blodbadet i Stockholm på Chr.IIs foranledning
|
| 16 | 1523 | - 1523—1533: Frederik I
Konge af Danmark
|
| 17 | 1525 | - 1525—1536: Reformationen i Danmark
I 1520 bekostede en velhavende Bennik fra gården "Benniksgård" i Rinkenæs rejsen for to munke fra Flensborg Kloster til Wittenberg, hvor de skulle lære Martin Luther og hans tanker at kende. Året efter begyndte den munk at prædike Luthers reformation i sin gamle kirke. Den anden startede 1525 en præsteskole i Haderslev. – Det vil sige at reformationen startede i Rinkenæs gamle Kirke otte år før det øvrige land.
Blandt tilhørerne på Københavns Universitet var Hans Tausen (johannitermunk, 1494 – 1561) , der i Viborg blev hovedkraften i reformationen i Danmark: i 1525 satte han sig i besiddelse af Viborgs to klosterkirker og Domkirken, mens 12 "overflødige" kirker blev revet ned.
Malmø spillede også en vigtig rolle i den danske reformation. I 1524 oversatte borgmester Hans Mikkelsen og lunde-kannik Christiern Pedersen Det nye testamente til dansk, og præsten Claus Mortensen Tøndebinder udgav i 1528 den første danske salmebog, "Malmø-salmebogen".
I 1530 havde reformationen sejret i alle vigtige købstæder, dels fordi Frederik 1. (1523-1533) beskyttede den folkelige bevægelse, dels på grund af et opsparet had i befolkningen mod kirkens privilegier. Kirken havde dels skattefrihed, dels ret til selv at opkræve tiende dels en omfattende afladshandel m.m.
Christian 2. forbød den danske kirke at have kontakt med Rom. Dette forbud blev overholdt, som det ses i Vatikanets arkiver; brevstrømmen fra Danmark stopper.
Ved kongevalget af Christian 3. i 1534 gik statsmagten ind, og i 1536 blev det katolske bispegods overtaget af staten, og kongen overtog ansvaret for biskoppernes aflønning. Biskopperne blev nu udnævnt af kongen og udgjorde den øverste myndighed i gejstlige anliggender i de syv stifter. Da kirken blev en statskirke, fik stiftslensmændene (amtmændenes forgængere) det følgende år indflydelse på stifternes økonomi.
|
| 18 | 1533 | - 1533—1534: Pest in Nürnberg.(5.754 Tote)
|
| 19 | 1534 | - 1534—1559: Christian III
Konge af Danmark
|
| 20 | 1550 | - 1550—1579: Albrekt.V Hertug af Bayern
|
| 21 | 1559 | - 1559—1588: Frederik II
konge af Danmark
|
| 22 | 1562 | - 1562—1563: Pest in Nürnberg.(9.186 Tote)
|
| 23 | 1588 | - 1588—1648: Christian IV
Konge af Danmark og Norge
|
| 24 | 1597 | - 1597—1651: Maximilian I
Hertug af Bayern
|
| 25 | 1611 | |
| 26 | 1618 | - 1618—1648: TrediveÃ¥rskrigen, dansk deltagelse 1625-29 med nederlaget ved Lutter am Barenberge 16626
|
| 27 | 1632 | - 1632—1633: Pest in Nürnberg.(15.661 Tote).
|
| 28 | 1643 | - 1643—1645: Torstenssonkrigen med dansk landetab og forarmelse
- 1643—1715: Ludvig.IV af Frankrig
|
| 29 | 1648 | - 1648—1670: Frederik III
Konge af Danmark
|
| 30 | 1651 | - 1651—1679: Ferdinand af Bayern
|
| 31 | 1670 | - 1670—1699: Christian.V konge af Danmark
|
| 32 | 1675 | - 1675—1679: SkÃ¥nske Krig. Chr.V og Karl XI
|
| 33 | 1679 | - 1679—1726: Maximilian II Emanuel
af Bayern
|
| 34 | 1683 | |
| 35 | 1685 | - 1685—1764: Udvandring af huguenotter fra Frankrig. 200-500.000 flygtede til lande som England, Holland, Schweiz, Danmark (særligt Fredericia) og Preussen.
|
| 36 | 1690 | |
| 37 | 1699 | - 1699—1730: Frederik.IV
konge af Danmark
|
| 38 | 1700 | - 1700—1721: Store Nordiske krig, danmark deltager 1709-20
|
| 39 | 1730 | - 1730—1746: Christian VI
konge af Danmark
|
| 40 | 1733 | - 1733—1848: StavnsbÃ¥ndets indførelse.
Stavnsbåndet blev indført i 1733 efter ønske fra godsejere og militær. Det bandt mænd mellem 14 og 36 år til at blive boende på det gods eller herregård, hvor de var født. Der var dog mulighed for at købe fripas, så stavnsbåndet var i praksis næppe særligt bindende for de bedrestillede, dvs. bønderne og deres sønner.
Det er en udbredt og almindeligt accepteret historisk myte, at det vigtigste resultat af "Den Store Landbokommissions" arbejde var stavnsbåndets "ophævelse". Men denne myte er ikke korrekt. Kommissionens arbejde var meget langsomt med gennemførelsen af sine idéer, da man i nogen grad frygtede, at samfundet skulle gå i opløsning, hvis man på én gang brød med det gamle system. I det samlede landboreformkompleks er stavnsbåndet i det hele taget en biting, og det var først med indførelsen af den almindelige værnepligt i 1848, at stavnsbåndet blev ophævet, da mænd bosiddende på landet derefter havde lov at bosætte sig hvor de ville.
|
| 41 | 1745 | - 1745—1777: Maximilian III Joseph av Bayern
|
| 42 | 1746 | - 1746—1766: Frederik V
konge af Danmark
|
1755 - før 1763 (< 7 years)