| |
Dato |
Begivenhed(er) |
| 1 | 1348 | - 1348—1350: Den sorte død (lungepest) hærger Europa. 1/3 af befolkningen dør.
Pestepidemien
Epidemien und Seuchen wütete auch in Nürnberg die Pest am heftigsten, vom 'Schwarzen Tod' 1348-50 blieb die Stadt aber verschont. P. brachen in Wellen seit dem 14. Jh. bis 1713 in N aus. Die drei schwersten P. mit der höchsten zuverlässig überlieferten Sterblichkeitsrate waren die der Jahre 1533/34 (5.754 Tote), 1562/63 (9.186 Tote) und schließlich 1632/33 (15.661 Tote).
|
| 2 | 1410 | - 1410—1437: Sigismund
Tysk konge og kejser (1410-37)
Sigismund havde efterfulgt hans farfar som tysk konge. Kæmpede i 1430’erne mod de oprørske og kætterske husitter i Bøhmen (det nuværende Tjekkiet).
Danske Christoffer.III af Bayern blev opdraget ved den tyske konge og kejser Sigismunds hof.
|
| 3 | 1412 | - 1412—1439: Erik VII af Pommern
Konge af Danmark.
Øresundstolden og købstads-lovene
|
| 4 | 1439 | - 1439—1493: Friedrich III Kaiser des Heiligen Römischen Reiches
Friedrich III. (* 21. September 1415 in Innsbruck; † 19. August 1493 in Linz) aus dem Hause Habsburg war als Friedrich V. ab 1424 Herzog der Steiermark, von Kärnten und Krain, ab 1439 Herzog von Österreich, als Friedrich III. ab 1440 römisch-deutscher König und ab 1452 Kaiser des Heiligen Römischen Reiches. Er war der vorletzte römisch-deutsche Kaiser, der vom Papst gekrönt wurde, und der letzte, bei dem dies in Rom geschah.
|
| 5 | 1440 | - 1440—1448: Christoffer af Bayern
Konge af Danmark
|
| 6 | 1448 | - 1448—1481: Christian I
Konge af Danmark. Slesvig og Holstein under dansk konge
|
| 7 | 1455 | |
| 8 | 1460 | - 1460—1467: Sigismund
Herzog von Bayern-München
|
| 9 | 1481 | - 1481—1513: Hans
Konge af Danmark
|
| 10 | 1492 | - 1492: Columbus opdager Amerika
|
| 11 | 1498 | - 1498: Columbus ankommer til sydamerika.
|
| 12 | 1513 | - 1513—1523: Christian II
Konge af Danmark
|
| 13 | 1517 | - 1517: Reformationen begynder i Wittenberg
|
| 14 | 1520 | - 8 nov. 1520: Blodbadet i Stockholm på Chr.IIs foranledning
|
| 15 | 1523 | - 1523—1533: Frederik I
Konge af Danmark
|
| 16 | 1525 | - 1525—1536: Reformationen i Danmark
I 1520 bekostede en velhavende Bennik fra gården "Benniksgård" i Rinkenæs rejsen for to munke fra Flensborg Kloster til Wittenberg, hvor de skulle lære Martin Luther og hans tanker at kende. Året efter begyndte den munk at prædike Luthers reformation i sin gamle kirke. Den anden startede 1525 en præsteskole i Haderslev. – Det vil sige at reformationen startede i Rinkenæs gamle Kirke otte år før det øvrige land.
Blandt tilhørerne på Københavns Universitet var Hans Tausen (johannitermunk, 1494 – 1561) , der i Viborg blev hovedkraften i reformationen i Danmark: i 1525 satte han sig i besiddelse af Viborgs to klosterkirker og Domkirken, mens 12 "overflødige" kirker blev revet ned.
Malmø spillede også en vigtig rolle i den danske reformation. I 1524 oversatte borgmester Hans Mikkelsen og lunde-kannik Christiern Pedersen Det nye testamente til dansk, og præsten Claus Mortensen Tøndebinder udgav i 1528 den første danske salmebog, "Malmø-salmebogen".
I 1530 havde reformationen sejret i alle vigtige købstæder, dels fordi Frederik 1. (1523-1533) beskyttede den folkelige bevægelse, dels på grund af et opsparet had i befolkningen mod kirkens privilegier. Kirken havde dels skattefrihed, dels ret til selv at opkræve tiende dels en omfattende afladshandel m.m.
Christian 2. forbød den danske kirke at have kontakt med Rom. Dette forbud blev overholdt, som det ses i Vatikanets arkiver; brevstrømmen fra Danmark stopper.
Ved kongevalget af Christian 3. i 1534 gik statsmagten ind, og i 1536 blev det katolske bispegods overtaget af staten, og kongen overtog ansvaret for biskoppernes aflønning. Biskopperne blev nu udnævnt af kongen og udgjorde den øverste myndighed i gejstlige anliggender i de syv stifter. Da kirken blev en statskirke, fik stiftslensmændene (amtmændenes forgængere) det følgende år indflydelse på stifternes økonomi.
|
| 17 | 1533 | - 1533—1534: Pest in Nürnberg.(5.754 Tote)
|
| 18 | 1534 | - 1534—1559: Christian III
Konge af Danmark
|
| 19 | 1550 | - 1550—1579: Albrekt.V Hertug af Bayern
|
| 20 | 1559 | - 1559—1588: Frederik II
konge af Danmark
|
| 21 | 1562 | - 1562—1563: Pest in Nürnberg.(9.186 Tote)
|
| 22 | 1588 | - 1588—1648: Christian IV
Konge af Danmark og Norge
|
| 23 | 1597 | - 1597—1651: Maximilian I
Hertug af Bayern
|
| 24 | 1611 | |
| 25 | 1618 | - 1618—1648: Trediveårskrigen, dansk deltagelse 1625-29 med nederlaget ved Lutter am Barenberge 16626
|
| 26 | 1632 | - 1632—1633: Pest in Nürnberg.(15.661 Tote).
|
| 27 | 1643 | - 1643—1715: Ludvig.IV af Frankrig
- 1643—1645: Torstenssonkrigen med dansk landetab og forarmelse
|
| 28 | 1648 | - 1648—1670: Frederik III
Konge af Danmark
|
| 29 | 1651 | - 1651—1679: Ferdinand af Bayern
|
| 30 | 1670 | - 1670—1699: Christian.V konge af Danmark
|
| 31 | 1675 | - 1675—1679: Skånske Krig. Chr.V og Karl XI
|
| 32 | 1679 | - 1679—1726: Maximilian II Emanuel
af Bayern
|
| 33 | 1683 | |
| 34 | 1685 | - 1685—1764: Udvandring af huguenotter fra Frankrig. 200-500.000 flygtede til lande som England, Holland, Schweiz, Danmark (særligt Fredericia) og Preussen.
|
| 35 | 1690 | |
| 36 | 1699 | - 1699—1730: Frederik.IV
konge af Danmark
|
| 37 | 1700 | - 1700—1721: Store Nordiske krig, danmark deltager 1709-20
|
| 38 | 1730 | - 1730—1746: Christian VI
konge af Danmark
|
| 39 | 1733 | - 1733—1848: Stavnsbåndets indførelse.
Stavnsbåndet blev indført i 1733 efter ønske fra godsejere og militær. Det bandt mænd mellem 14 og 36 år til at blive boende på det gods eller herregård, hvor de var født. Der var dog mulighed for at købe fripas, så stavnsbåndet var i praksis næppe særligt bindende for de bedrestillede, dvs. bønderne og deres sønner.
Det er en udbredt og almindeligt accepteret historisk myte, at det vigtigste resultat af "Den Store Landbokommissions" arbejde var stavnsbåndets "ophævelse". Men denne myte er ikke korrekt. Kommissionens arbejde var meget langsomt med gennemførelsen af sine idéer, da man i nogen grad frygtede, at samfundet skulle gå i opløsning, hvis man på én gang brød med det gamle system. I det samlede landboreformkompleks er stavnsbåndet i det hele taget en biting, og det var først med indførelsen af den almindelige værnepligt i 1848, at stavnsbåndet blev ophævet, da mænd bosiddende på landet derefter havde lov at bosætte sig hvor de ville.
|
| 40 | 1745 | - 1745—1777: Maximilian III Joseph av Bayern
|
| 41 | 1746 | - 1746—1766: Frederik V
konge af Danmark
|
| 42 | 1766 | - 1766—1808: Christian VII
konge af Danmark (Den sindssyge Konge)
|
| 43 | 1769 | - 1769: Danmarks første folketælling: 800.000 personer.
- 1769—1821: Napoléon Bonaparte
|
| 44 | 1772 | - 1772: Struensee henrettes
|
| 45 | 1776 | - 1776: Den amerikanske uafhængighedserklæring
|
| 46 | 1788 | - 1788: Stavnsbåndet "ophæves"
Til et varigt minde om, hvad der er blevet kaldt "Stavnsbåndets ophævelse", rejstes på foranledning af kredse i København Frihedsstøtten i København som en hyldest til kongemagten. Det blev begyndelsen til skabelsen af den sejlivede myte om stavnsbåndets ophævelse i 1788. (Reelt skete det først 1848)
|
| 47 | 1789 | - 1789—1792: Den franske revolution.
|
| 48 | 1790 | - 1790: Danmarks første dampmaskine sættes i gang på smedjen på Holmen i København
|
| 49 | 1795 | - 5 jun. 1795: Københavns brand
begyndte fredag den 5. juni 1795 ved 15-tiden ved flådens gamle leje sydøst for Kongens Nytorv på Gammelholm i flådens lager for kul og tømmer, det såkaldte Dellehave. Da arbejderne var gået hjem varede det længe før slukningsarbejdet gik i gang og af frygt for tyveri var brandhanerne fjernet. Desuden spærrede Holmens folk for det civile brandvæsen, muligvis i den tro, at da det jo var militært område skulle militæret nok selv klare det.[1]
En længere periode uden regn med tørt træværk tilfølge, sammen med et oplag af tovværk og tjære gjorde at ilden hurtigt udviklede sig til en storbrand. Vinden blæste temmelig stærkt og var i østsydøst, og det gjorde at utallige gnister blev ført igennem luften indover byen. På grund af det stærke solskin var små flammer svære at opdage indtil de havde fået bidt sig godt fast. Ilden bredte sig derfor fra Gammelholm til hovedmagasinet langs Holmens Kanal og over Holmens Kanal til kvarteret omkring Sankt Nicolai Kirke og derfra videre langs Gammel Strand til området omkring Nytorv/Gammeltorv.
Indholdsfortegnelse
|
| 50 | 1801 | - 2 apr. 1801: Slaget på Reden
Slaget på Reden var et søslag, der blev udkæmpet den 2. april 1801 mellem en britisk flåde under kommando af admiral Sir Hyde Parker og en dansk-norsk flåde under kommando af Olfert Fischer forankret ud for København. Selve angrebet blev anført af admiral Horatio Nelson, som er gået over i historien for at have afvist Parkers ordre om at trække sig tilbage under slaget. I stedet ødelagde Nelson en stor del af den danske flåde, inden Danmark-Norge accepterede en våbenhvile.
|
| 51 | 1803 | - 1803: Slaveriet ophæves i Danmark
Den danske finansminister Ernst Schimmelmann, hvis familie ejede ca. 1000 slaver i Dansk Vestindien, var stærkt påvirket af både de økonomiske og de humanistiske argumenter for en afskaffelse af slaveriet. Hans politik førte til, at Danmark som det første land i Europa i 1792 indførte et forbud mod slavehandel med virkning fra 1803
|
| 52 | 1804 | - 1804—1815: Napoleonskrigene
var en række af krige mellem Frankrig og skiftende alliancer på den ene side og England med skiftevis Østrig, Preussen og Rusland på den anden side. Krigene var en fortsættelse af Revolutionskrigene 1792-1802 og samtlige europæiske stater deltog i kortere eller længere perioder. Gennem det meste af krigene havde Frankrig overtaget, men England holdt ud trods franske forsøg på blokade, og efter Napoleons nederlag i Rusland 1812 brød det franske europaherredømme sammen 1813-14.
|
| 53 | 1806 | - 1806: Bayern bliver kongedømme.
- 1 jan. 1806—7 nov. 1918: Königreich Bayern
Kongeriget Bayern (tysk: Königreich Bayern) var en tysk stat, som eksisterede fra 1806 til opløsningen af monarkierne i 1918.
Maximilian 1. af Bayern fra huset Wittelsbach blev valgt til Bayerns første konge i 1806, og denne familie var kongefamilie helt til monarkiet blev afskaffet efter 1. verdenskrig.
Konger af Bayern:
Maximilian 1. (1806-1825)
Ludwig 1. (1825-1848)
Maximilian 2. (1848-1864)
Ludwig 2. (1864-1886)
Otto (1886-1913)
Ludwig 3. (1913-1918)
|
| 54 | 1807 | - 1807: Københavns bombardement
var en terrorbombning, som fandt sted i 1807 under Englandskrigene og varede fra den 2. til den 5. september. Belejringen af København var et resultat af britisk krav om overgivelsen af Danmarks flåde til briterne, der frygtede at Kronprins Frederik ville overgive flåden til franskmændene mod Storbritannien.
|
| 55 | 1808 | - 1808—1839: Frederik VI
Danmarks Konge.
|
| 56 | 1813 | - 1813: Statsbankerotten
betegner den alvorlige penge- og finanspolitiske situation, som Danmark var kommet i som følge af landets kostbare deltagelse i Kanonbådskrigen fra 1807, og som 5. januar 1813 endte med en reform af pengevæsenet, der betød, at pengesedlernes værdi i forhold til sølv blev nedskrevet drastisk. Reformen var nødvendig grundet den voldsomme inflation, der ramte landet fra 1810.
|
| 57 | 1819 | - 1819—1829: Jødefejden
Jødefejden er betegnelsen for de antisemitiske optøjer, som fandt sted i København i 1819 og januar 1820.
Optøjerne var sandsynligvis direkte inspireret af de tyske antisemitiske optøjer i byerne Würzburg (3. august), Frankfurt am Main (10. august), Darmstadt (12. august), Hamburg (20. august), Heidelberg (23. august) og Karlsruhe (27. august) 1819. Der var i København allerede grobund for antisemitiske optøjer efter Jødefejden 1813, som stadig spirede.
|
| 58 | 1830 | - 1830: Den første jernbane i England
|
| 59 | 1839 | - 1839—1848: Christian IIV
Danmarks konge
|
| 60 | 1848 | - 1848—1863: Frederik VII
Danmarks Konge
- 23 mar. 1848—1850: Treårskrigen
dansk-tysk krig. Om Slesvig og Holstens løsrivelse
|
| 61 | 1849 | - 5 jun. 1849: Grundloven underskrives
|
1815 - 1851 (36 years)