Notater
Match 12,213 til 12,255 fra 12,310
| # | Notater | Knyttet til |
|---|---|---|
| 12213 | Weilbachs Kunstnerleksikon | Jensen, Julius August (I2347)
|
| 12214 | Weniger minuten nach der Geburt | Werner, Anna Maria (I14051)
|
| 12215 | Werksstatt am Laufer Schlagturm | Beheim, Hans (I7411)
|
| 12216 | West Virginia, Deaths Index: Name: Ruben Boster Birth Date: abt 1865 Birth Place: Ohio Death Date: 7 Dec 1943 Death Place: Cabell, West Virginia Death Age: 78 years 6 months 31 days Occupation: Huckter Race: White Marital Status: Married Gender: Male FHL Film Number: 559883 | Boster, Ruben (I6676)
|
| 12217 | West Virginia, Deaths Index: Name: Wilson S. Boster Birth Date: abt 1870 Birth Place: Ohio Death Date: 27 Jan 1924 Death Place: Cabell, West Virginia Death Age: 54 years 10 months 16 days Occupation: Huckster Race: White Marital Status: Married Gender: Male FHL Film Number: 559881 | Boster, Wilson S. (I6677)
|
| 12218 | West Virginia, Deaths Index: Name: Wm C. Boster Birth Date: abt 1885 Birth Place: Ohio Death Date: Mar 1925 Death Place: Cabell, West Virginia Death Age: 40 Occupation: Huxther Race: White Marital Status: Married Gender: Male FHL Film Number: 559881 | Boster, William C (I6681)
|
| 12219 | Wiberg 1719 | Gleerup, J?rgen Christopher Johansen (I9531)
|
| 12220 | Wiberg n?vner to datoer: 15/10 el. 5/11 1790. | Familie F5230
|
| 12221 | Wiberg: 23.02.1793 | Gleerup, J?rgen Christopher Johansen (I9531)
|
| 12222 | Wiberg: aug. 1698 | Hosum, Maren Olufsdatter (I5716)
|
| 12223 | wieder am 15.05.1448 und am 15.01.1452 | F?ornberger, Hans (I11030)
|
| 12224 | Wiehe var elev ved Det Kongelige Teater i 1837 og fik sit store gennembrud med sin originale tolkning af Aladdin i 1842. Fra 1845 var han fastansat ved nationalscenen, bortset fra 1855-1856, da han grundet uenighed med ledelsen var tilknyttet Hofteatret en sæson. Han udmærkede sig som karakterskuespiller og romantisk elsker, f.eks. i rollen som Romeo i Romeo og Julie, hvor han spillede sammen med Johanne Luise Heiberg. De to udgjorde 1800-tallets mest berømte par på den danske teaterscene. I alt spillede Wiehe 252 roller. 1858 blev han Ridder af Dannebrog. | Wiehe, Michael Rosing (I1828)
|
| 12225 | Wikipedia | Gormsdatter, Gunhild (I2083)
|
| 12226 | Wilhelm Friedrich noteres som frav?ren - Flyvehallen St i Aalborg (opsl.66) | Familie F72
|
| 12227 | Wilhelmine Frederikke Stockfelth K?n: Kvinde F?dsel: Cirka 1849 Bop?l: 1. feb. 1870 ?stergade, K?benhavn, Denmark Alder: 21 ?gteskabelig stilling: Single | Stockfleth, Vilhelmine Frederikke (I13590)
|
| 12228 | Wilke Ahnenforschung/abcestry.de | Asseburg, Gisela von der (I2494)
|
| 12229 | Wilke Ahnenforschung/abcestry.de | von Hoym, Siegfried (I2493)
|
| 12230 | Wilke Ahnenforschung/abcestry.de | Kroll, Catharina (I2491)
|
| 12231 | Wilke Ahnenforschung/abcestry.de | Herdegen, Ursula (I2487)
|
| 12232 | Winther var jo som digter den unge dameverdens sv?rmeri, som kavaler en vinding for ethvert elegant lag, og det fort?lles at det f?rste, damerne spurgte om, n?ar de tr?adte ind i balsalen, var: "Kommer Christian Winther?" ? sk?nt han jo ikke h?rte til de helt unge. De l?utthansske ungm?er, ikke mindst den n?st?ldste Julie Constance, delte den almindelige begejstring. Da han fik adgang til hendes for?ldres og hendes eget nystiftede hjem, var hun en ung kone i de f?rste ?ar af tyverne, gift 1834 med den teologiske kandidat Christian Werliin, en ypperlig begavet og meget kundskabsrig mand, men af et stejlt og skarpt temperament. Han var Winther langt overlegen i verdenskl?gt og menneskebed?mmelse, men Winther havde forud for ham sin elskv?rdighed og sin smeltende sangergave. Den gensidige interesse, som han og Julie Werliin ?jensynlig f?lte for hinanden, voksede ved fortsat tankeudveksling til varm sympati og, under p?avirkning af ?gteskabelig uoverensstemmelse, som havde sin s?de mods?tning i tilbederens sentimentalt-elegiske erotik, til en farligere f?lelse, hvis symptomer ?gtemanden med stolthed ringeagtede. (Fra Wikipedia, den frie encyklop?di) | Winther, Rasmus Villads CHRISTIAN Ferdinand (I14394)
|
| 12233 | Wird 1691 in das Patriziat aufgenommen. | von Neubronner, Marx Tobias (I2769)
|
| 12234 | Wird in Ulm und Augsburg als Kaufmann ausgebildet, geht 1573 f?ur die Firma Melchior Manlich nach Tripolis, wird wegen einer Schuld der Firma von 20000 Dukaten in das Schuldgef?angnis auf der Burg von Tripolis geworfen und kommt erst nach drei Jahren wieder frei. Nach seiner Heirat 1587 bis zum Lebensende ulmischer Pfleger zu Geislingen. | Krafft, Hans Ulrich (I4421)
|
| 12235 | wo auch sein Toten Schild befindlich. | Behaim, Berthold von Schwartzbach (I3270)
|
| 12236 | wo er gemeinsam mit Georg Major und Joachim Camerarius dem ?Alteren bei Philipp Melanchthon verkehrte. Hier studierte er Philosophie, Mathematik und Jura und nahm unter dem Einfluss Melanchthons und Martin Luthers ein Studium der alten Sprachen auf. | Paumgartner, Hieronymus der ?Alterer (I11150)
|
| 12237 | Wohl bald nach der Heirat gestorben und kinderlos. | Pfintzing, Clara (I11791)
|
| 12238 | Wohl ursprunglich Wandergiesser, der sich in N?urnberg niederlisst. | Kessler, Sifridus I (I4296)
|
| 12239 | World War I Draft Registration Cards | Raley, George Thomas (I6627)
|
| 12240 | World War I Draft Registration Cards | Raley, George Thomas (I6627)
|
| 12241 | World War I Draft Registration Cards, 1917-1918 about George Washington Glockengieser: Name: George Washington Glockengieser County: Randolph State: Arkansas Birth Date: 11 May 1873 Race: White FHL Roll Number: 1530575 | Glockengieser, George Washington (I6611)
|
| 12242 | World War I Draft Registration Cards: Name: Charlie Herman Boster County: Ripley State: Missouri Birthplace: Missouri,United States of America Birth Date: 17 Oct 1896 FHL Roll Number: 1683563 | Boster, Charles Herman (I6685)
|
| 12243 | World War I Draft Registration Cards: Name: Cicero Clarence Boster County: Ripley State: Missouri Birth Date: 10 Aug 1898 Race: White FHL Roll Number: 1683563 | Boster, Cicero Clarence (I6690)
|
| 12244 | World War I Selective Service System Draft Registration Cards | Glockengieser, Albert Lawrance (I6624)
|
| 12245 | Worm, Ole, 1667-1708, Professor, ?ldste S?n af Justitiarius Villum W., var f?dt i Kj?benhavn 6. Okt. 1667 og blev 6 Aar gammel sat i Hovedstadens Latinskole, hvorfra han 1685 dimitteredes til Universitetet. Allerede 1688 udn?vntes han, kun 20 1/2 Aar gammel, til Professor philosophi? ved Universitetet med Ret til at rykke op i det medicinske Fakultet -- et i?jnefaldende Exempel paa, hvad den Wormske Sl?gt formaaede at s?tte igjennem for sine egne. F?rst maatte W. dog f?re sine Studier, s?rlig i L?gevidenskaben, videre, og han rejste i den Anledning strax udenlands; gjennem en Del af Tyskland og Nederlandene kom han i Nov. 1689 til Leiden, hvor han studerede i 2 Aar, indtil han 1691 blev kaldt hjem for at overtage den ledige Post som Professor eloqventi?; ved sin Faders D?d overtog han dennes medicinske L?restol; fra 1697 var han tillige nogle Aar Professor i Latin og Historie ved Ridderakademiet, indtil Svagelighed n?dte ham til at nedl?gge dette Embede. Han d?de 28. April 1708. Gift 19. Dec. 1694 med Drude Cathrine Foss (d. 1727, begr. 23. Avg., 54 Aar gl.), eneste Datter af Rektor i Kj?benhavn Mag. Jacob F. og Dorthe Brochmand. W.s Bidrag til Litteraturen ere uden videre Betydning. Univ. Progr. Worm, Lex. over l?rde M?nd. G.L. Wad. | Worm, Ole Den Yngre Foss (I1912)
|
| 12246 | Worm, Villum, 1633-1704, Justitiarius, S?n af Professor Ole W. (d. 1654) og 2. Hustru, Susanne Madsdatter, f?dtes i Kj?benhavn 11. Sept. 1633 og undervistes til sit 14. Aar i Hjemmet, inden han sattes i Kj?benhavns Skole, hvorfra han 1650 sendtes til Universitetet, ved hvilket han med Thomas Bartholin som Privatpr?ceptor is?r kastede sig over filosofiske og theologiske Studier. Allerede 1652 gjorde han sin f?rste Rejse, i det han fik Lejlighed til at ledsage Erik Rosenkrantz og Peder Reedtz paa deres Ambassade til England; efter at han 1653 havde taget Magistergraden, tiltraadte han sin vidtl?ftige Studierejse, fra hvilken han f?rst 10 Aar efter vendte hjem. Over Leiden, hvor W. studerede 2 Aar, gik Rejsen til Tyskland, Frankrig og Italien med lange Ophold i Padua, hvor han 1657 erhvervede den medicinske Doktorhat og var den germanske Nations Bibliothekar, Mantua, Rom og Paris, hvor han kom i n?r Forbindelse med Hannibal Sehested. Fra Montpellier stod han i Begreb med at gj?re en Afstikker til Spanien, da han 1662 fik Udn?vnelse til Professor i Fysik ved Universitetet i Kj?benhavn, hvor han indtraf n?ste Aar og 1664 tiltraadte sit Embede. Gjennemgribende Forandringer vare skete i de mange Aar, W. ikke havde set sit F?dreland; Svenskekrigen og den nye Regeringsform med dens F?lger beh?ve kun at n?vnes. Der var ganske andre Muligheder nu end tidligere for en Mand med W.s Evner og Uddannelse?, L?gevidenskaben var vistnok hans Hovedstudium, men der var n?ppe mange Sider af den menneskelige Viden, som vare ham fremmede, og som han ikke i Bibliotheker og Mus?er havde studeret med Flid; dertil havde den mangeaarige Omgang med l?rde og Verdensm?nd af de forskjelligste Nationaliteter udviklet hos ham en us?dvanlig Dannelse og Menneskekundskab. Lidt efter lidt fandt hans mangesidige Dygtighed Anvendelse. Medens han ved Universitetet rykkede op til den medicinske Professur og gjentagne Gange valgtes til Rektor (1677, 1679 og 1686), blev han 1671 sin Ungdomsven Griffenfelds Efterf?lger som Bibliothekar ved Kongens Bibliothek, et Embede, som han, i sine senere Aar dog kun nominelt, da andre vigtige Forretninger optog hans Tid, bekl?dte til sin D?d. Det faldt i hans Lod at flytte Bibliotheket til dets nuv?rende Plads, og Samtiden roser i st?rke Udtryk hans Omhu for dets Ordning og systematiske Opstilling. Allerede 1668 havde W. faaet Befaling til at optage Fortegnelse over Indholdet af Kongens Kunstkammer, der for en stor Del skrev sig fra hans Faders Mus?um, hvis Beskrivelse W. under sit Ophold i Leiden havde bes?rget trykt, og 1673 fik han Overtilsynet med Kunstkammeret. At W. under disse Forhold ikke fik megen Tid til praktisk L?gevirksomhed, er indlysende; end mindre blev det Tilf?ldet, da han 1679 fik S?de i H?jesteret, hvor han 1690 succederede sin Morbroder Gehejmeraad Michael Vibe som Justitiarius og ledede Rettens Arbejde med Dygtighed og Energi. Ikke nok hermed, ogsaa i Danske Kancelli blev han Embedsmand ved 1684 at udn?vnes til Kancelliraad; 1687 blev han Justitsraad, 1690 Etatsraad og 1694 Konferensraad; dette sidste var dog kun en Titel. Endelig var han senest fra 1679 kongelig Historiograf. At han kunde overkomme alle sine heterogene Embeder, er ufatteligt, selv om han i sine sidste Aar som Senior Universitatis var fritagen for at holde Forel?sninger; som Medlem af Konsistorium havde han stor Indflydelse paa Universitetets Forhold, og hans Stemme gjaldt her som et Orakel. Som saa mange andre af hin Tids h?je Embedsm?nd maatte han desuden arbejde i de mest forskjellige Kommissioner; i mange Aar sad han i Bestyrelsen for Hovedstadens Vandv?sen, 1683 var han Medlem af evisionskommissionen til Unders?gelse af Projektet til Norske Lov, 1685 blev det ham i Forening med Ole Borch overdraget at revidere Resens Atlas Dani?, og til de saakaldte Kommissioner i Slottets Raadstue var han i sine senere Aar ofte kaldet. W.s litter?re Virksomhed er, som man kunde vente det af en saa optaget Mand, kun ubetydelig. I Manuskript har han som kongl. Historiograf efterladt et annalistisk Arbejde over Christian IV?s Regeringstid (Uddr. i Danske Saml. 2. R. III). Den kostbare Samling af nordiske, is?r islandske Haandskrifter, som han for st?rste Delen havde arvet efter sin Fader, gik til Grunde ved Branden 1728 i hans S?n Biskoppens Bibliothek. -- Hans private Liv var lykkeligt; 6. Nov. 1666 havde han ?gtet Else Luxdorph, en S?ster til Oversekret?r Bolle L. (X, 487), f?dt 11. Dec. 1647 og opdragen i Peder Resens Hus; hun f?dte ham 8 B?rn. I sine sidste Aar var W. svagelig og nedb?jet af Gigt; han d?de 17. Marts 1704 i sin Gaard paa Gammeltorv. Hans Enke, der stiftede et Legat til Fordel for fattige i Ribe, hvorhen hun under Pesten 1711 var flygtet, som Udtryk for sin Taknemmelighed over, at hendes n?rmeste vare blevne skaanede i den farlige Tid, overlevede ham til 5. Febr. 1722. Univ. Progr. over V. W. og Else Luxdorph. Worm, Lex. over l?rde M?nd. P. Vinding, Wormiana Decora (1704). Werlauff, Det store kongl. Bibl. G. L. Wad. | Worm, Willum (I1913)
|
| 12247 | wurde aber 1590 entsetzt. | F?ornberger, Augustin (I11061)
|
| 12248 | wurde aber am 6, Mai 1546 entsetz, weil er seine Dienstmagd geschwangert hatte. | Brenner, Gabriel (I11165)
|
| 12249 | wurde in St. Sebald gel?autet. | Schl?usselbergerin*, Anna (I11191)
|
| 12250 | Wurde von Kaiser Ferdinand I mit einem Adels- und Wappenbrief in Wien 23.07.1560 begnadigt.. | Neubronner, Lorenz (I4358)
|
| 12251 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Nulevende (I1464)
|
| 12252 | www.kjaerboel.dk | Jensen (I298)
|
| 12253 | www.kjaerboel.dk | Kjærbøll, Christen Christiansen (I295)
|
| 12254 | www.kjaerboel.dk | Thomsen, Maren (I293)
|
| 12255 | www.kjaerboel.dk | Thomsen, Maren (I293)
|