Notater


Træ:  

Match 2,538 til 2,580 fra 12,310

      «Forrige «1 ... 56 57 58 59 60 61 62 63 64 ... 287» Næste»

 #   Notater   Knyttet til 
2538 Fovlum KB 1909-1930 opslag 175
Jens Andersen - Forhenv?rende Gaardmand i Stistrup, 
Liltorp, Jens (I8214)
 
2539 Fovlum KB 1931-1946 opslag 127:
Ane Kirstine Liltorp f. Nielsdatter. 
Nielsdatter, Ane Kirstine (I70)
 
2540 fødselsdato fra begravelse. Crafack, Ana Katrine Frederikke (I32)
 
2541 Fødslen indført i Skjern KB 1828-1852 opslag 19 no. 13 - dog uden navn og fader ? Nielsen, Anders Christian (I940)
 
2542 Født pÃ¥ fødselsstiftelsen i København. Ved Johannes' konfirmation stÃ¥ indfør som forældre "Ugift fødende No. 358 b " Johansen, Johannes Barry (I378)
 
2543 Førslev sogn / Kirkebøger / Kirkebog 1814 - 1830 Førslev, Ny udgave / Opslag Nr. 159 Familie F110
 
2544 Førslev sogn / Kirkebøger / Kirkebog 1830 - 1841 Førslev, Ny udgave / Opslag Nr. 246 Smith, Andreas Albrecht (I310)
 
2545 Fr?er KB 1750-1813 opslag 129:
48 Aaar 
Christensen, Niels (I10506)
 
2546 Fr?er KB 1750-1813 opslag 170:
Den 21. April / Dominia Jubilate blev trolovede Christen Mortensen Skoleholder i Fr?er Sogn og Anne Pedersdatter Enke efter forrige Skoleholder Sal. Niels Christensen. Forloverne vare Anders Christensen Krag og Niels Mortensen, begge af Fr?er Sogn og Bye. 
Familie F273
 
2547 Fr?er KB 1750-1813 opslag 170:: Familie F273
 
2548 Fr?er KB 1750-1813 opslag 179.
Den 8 Martii bleve Christen Pedersen Smed og Maren Bertelsdatter
hos Skoleholder Enken i Fr?er trolovede. Forlovere var Anders
Krag og Xsten Br?ndum, begge af Fr?er Sogn. 
Familie F235
 
2549 Fr?er KB 1750-1813 opslag 32:
?Alborg/Fr?er sogn/Kirkebog 1750 - 1813 opsslag 17
Feria 2. Nativitas - Peder Smeds og Ellen Christens: barn af Fr?er Kaldt........... Christen 
Pedersen, Christen Smed (I774)
 
2550 Fr?er KB 1813-1840 opslag 118.
Forlovere:
G?ardm?ndene: Jens Chr. Jensen Bak og Peder Poulsen (?) i Fr?er. 
Familie F2247
 
2551 Fr?rup KB 1763-1852 opslag 11 nr. 9: S?nderskou, Helena (I9828)
 
2552 Fr?rup KB 1763-1852 opslag 120 - 1765 nr. 1:
Mickel Jespersen af Fror: og Margrethe Jes datter af Lund. 
Familie F3928
 
2553 Fr?rup KB 1763-1852 opslag 13 nr. 7: Michelsen, Johannes S?nderskou (I9825)
 
2554 Fr?rup KB 1763-1852 opslag 18 nr. 19
Gaardmand Mickel Jespersens i Fr?rup S?nderskou, og Magrethe f?d Jessdatter ?gtef?dte S?n 
Michelsen, Christian S?nderschou (I9053)
 
2555 Fr?rup KB 1763-1852 opslag 187 nr 1:
Margrethe Mickels en Aft?gtskone af S?nderskou, hun var f?dt i Lund, Burkal Sogn om Mikkels dag 1742. Var gift med Mikkel Jespersen som d?de den 14. Octbr. 1792. Hun efterlader 5 B?rn som ere f?lgende:
1: Johann Mikkelsen Gdm. i Autrup gift med Marie Michelsen . har 5 b?rn: a:Else Marie, b: Villads c: Margrethe d: Maren e: Johannes med Stammenavn Michelsen.
2: Margrethe gift med Hans Hansen i Rangstrup, Agerskov Sogn hans 3 B?rn, a: Hans b. Johannes Michelsen og C: Christine Bossen?
3: Helene gift med Huusmd. Jens R?nnebjerg i H?jrup har 2 B?rn: Maren og J?rgen
4: Johanne S?nderskou, ugift
5: Christian S?nderskou i H?kelbjerg og gift med Anna Thomas datter hans (?) Barn nemli An Sofie Sonderskou.
Hun blev 74 Aar 2 Mdr. gammel 
Jessdatter, Anna Margrethe (I9821)
 
2556 Fr?rup KB 1763-1852 opslag 6 nr. 3: S?nderskou, Maren (I9826)
 
2557 Fr?rup KB 1763-1852 opslag 7 nr. 7: Michelsen, Jesper S?nderskou (I9824)
 
2558 Fr?rup KB 1763-1852 opslag 9 nr. 6: S?nderskou, Anne Margrethe (I9827)
 
2559 Fr?uhere Heimat Prag, B?ohmen
hat am 5.12.1896 Heimatrecht in Wien erlangt. 
Werner, Franz Xaver Alois Konrad (I4571)
 
2560 Fr?uhestes Glied der N?unberger Familie kessler, der neben dem Glockengien das Kesslerhandwerk (Rotschniedehandwerk9 ausf?urte.

Sifridus har ikke efterladt arkivaliske spor i N?urnberg. Og n?vnes heller ikke i de eksisterende h?andskrifter, der pr?ver at vise en forbindelse mellem den legengariske Gottlieb Rosenhardt, fra den frankiske adelsl?gt Rosenauer, og Hermann.I Kessler, s?n af Sifridus.


Werke:
Eichst?att Dom: Glocke, dat. 1299 
Kessler, Sifridus I (I4296)
 
2561 Fra Aa sogn Sørensdatter, Ane Catrine (I123)
 
2562 Fra Avisudklip 22 febr. 1895. Se mediefil!

http://www.dlib.si/dLib.si_v2/StreamFile.aspx?URN=URN:NBN:SI:doc-XWY5RTEV&type=PDF.


Gospodje Rltain so hueli okoli gori?skegaTravnika mnogo posestev, liis, serniji?sc, vrtov,ild. Po iicknm urbarskem zapisniku iz zadnjeectrlino XVJ, sloletja so so imenovali njihnajenmikt okoli Travnika: Nadalin? Bernhardt Gloggengiesser (v Gorici je bila torej ?Ze tedajlivarnioa za zvonovc)^

AUTOOVERS?TTELSE (fra Tjekkisk-Slovens?)
Herrer Rltain L?r hueli omkring GoriziaTravnik mange godser, Libi, serniji?sc, haver,ILD. Efter iicknm urbarskem minutter fra den sidsteectrlino XVJ, sloletja samtidig kaldte demnajenmikt omkring engen Nadalin "BernhardtGloggengiesser (i Gorizia blev derfor Selv dalivarnioa for zvonovc) ^ Jakob Mauer (murer) ^Franzischko Maurer, Hanns S a b a t i niThomas M & llncr (niHnar) Baslian Villanesca 
Gloggengiesser, Bernhardt (I1463)
 
2563 Fra giftermålet 1692-1741 nævnes Christen Nielsen som indsat rakker, natmand eller "embedsmand" i Rønbjerg by og sogn.
Han blev afløst af sønnesønnen Christen Hansen.
Christen Nielsen, der vel var født senest 1655/1665 uvist hvor, var af ukendt herkomst.
Han døde efter 1741, da hn og hans anden hustru nævnes blandt fadderne til sønnesønnes Christen Hansens søn Hans, døbt 1741 i Rønbjerg Kirke.
Han - Christen Nielsen, embedsmand i Rønbjerg - blev gift første gang 1692 i Rønbjerg, trolovet 24. april og viet 29. amj, med Maren (rettere Marie) Hansdatter.

Derefter blev Chrisen Nielsen gift (anden gang) 1738 i Rønbjerg, trolovet 4. juni og copuleret 30. juli med Cathrine Nielsdatter. Vedrørende hendes fødsel, herkomst og død intet fundet.
Chrisen Nielsen, der altså var den ældst kendte stamfader til Rønbjerg-rakkerne, skal i 1692 være nævnt i Rønbjerg sogns kirkebog som Christen Nielsen Racke(r), men ellers betegnes han altid "embedsmand". 1721 nævnes "natmanden" første gang i kirkebogen, eller jævnligt som Mester Christian i Rønbjerg. I Rønbjerg kendes ingen natmand (embedsmand) før Christen Nielsen.
Christen Nielsen boede i et - vist jordløst - hus i Rønbjerg på Estvadgaards gods.
Huset og bestillingen gik Ã¥benbart over til sønnesønnen Christen Hansen 
Nielsen, Christen (I812)
 
2564 Fra Rugsted Fed Lund, Peder (I111)
 
2565 Fra Slægtsbogen "Abrahamslægten fra Rønbjerg Sogn: Morten Abrahamsen" udgivet af Slægtsarkivet i Viborg.

Side 268 Jørgen Abrahamsen:
Han var født 1803 i Rønbjerg og døde 25. oktober 1850 i Skive af mavekræft, 47 år gl.
Han blev gift første gang 2. december 1827 i Rønbjerg med - sit næstsøskendebarn - Else Sophie Nielsdatter.
Efter Else Sophies død blev Jørgen Abrahamsen gift anden gang 6. august 1837 i Estvad med Mette Cathrine Andersdatter, der var født 16. september 1813 i Hindborg by og sogn og døde 13. juni 1864i (Vester) Lidegaards hedehus i Rønbjerg sogn af mavekrampe, 49 år gl. Hun var datter af omløbende betlere Kirsten Jensdatter fra Aulum sogn og Anders Axelsen, der på gennemrejse gjorde ophold hos gårdmand Jens Mogensen i Hindborg. - Mens moderen var af Svin-slægten, var faderen en broder til den bekendte Johs. Axelsen
 
Abrahamsen, Jørgen (I830)
 
2566 Fra Uve Mark, Aast. Bertelsdatter, Ane Kirstine (I83)
 
2567 Fra Wikipedia:
Horwitz & Kattentid A/S var en dansk cigarfabrik i K?benhavn grundlagt 1892 af den fra Altona indvandrede Salomon Horwitz (1851-1930) samt grosserer Jens Julius Maximilian Kattentid (1856-?). Fabrikken l?a f?rst i Store Kongensgade 29 og dern?st i Kigkurren 6-8 p?a Islands Brygge i bygninger, der var opf?rt 1915-17 ved Kay Schr?der. 
Meiling, Anton (I13617)
 
2568 Fraflyttet T?nder 01.03.1930 Familie F60
 
2569 Frans Schwartz var søn af kunstdrejer Johan Adam Schwartz. Oprindelig var han bestemt til i sin tid at overtage sin fars virksomhed og han arbejdede efter sin konfirmation nogen tid ved drejebænken, men lysten og evnen til at tegne og male lagde sig dog snart så stærkt for dagen, at han fik lov til at søge uddannelse som kunstner, og i 1866 blev han elev på Kunstakademiet, som han gennemgik på omkring 6 år. Inden da havde han søgt undervisning hos C.V. Nielsen. I 1874 debuterede han på Charlottenborg med den store karton Job og hans Venner, der var lønnet med den mindre guldmedalje, og som vakte ikke ringe opmærksomhed ved sin storstilede komposition og udmærkede formgivning ikke mindre end ved klar og gribende skildring af situationen og figurerne. Året efter udstillede han sit første maleri, I Stuen hos en Syg, der navnlig virkede ved den dybe alvor og fremtrædende storsind, hvormed kunstneren sundt og jævnt havde fortalt om kærlighedsforholdet mellem den syge kvinde og hendes datter; prægtig var det formet, men i koloritten mindre vellykket. Langt højere nåede Schwartz i det større billede Syge og skrøbelige søge Helbredelse hos Jesus (udstillet 1876). Også her var der vel et og andet at anke over i farvegivningen, men kompositionen var prægtig og fuld af liv og alle skikkelser og ikke mindst kristusfiguren – vidnesbyrd om dyb psykologisk evne og inderlig følelse.

I 1878 foretog Schwartz sin første større rejse til udlandet, som han for øvrigt flere gange har gæstet uden nogen sinde at arbejde i noget fremmed atelier; blandt andet var han en tid i Spanien; samme Ã¥r var hans Jacobs Død, der i koloristisk henseende hører til kunstnerens betydeligste frembringelser og ogsÃ¥ stÃ¥r højt ved sit følelsesindhold, udstillet. Mellem hans senere arbejder kunne, foruden nogle portrætter, hans store loftsmaleri pÃ¥ Frederiksborg, Frederik 3. som enevældig hersker, omgiven af repræsentanter for stænderne, og hans dekorative billeder i den soldenfeldtske stiftelse i København nævnes. Men for øvrigt har tallet pÃ¥ de malerier, han i de senere Ã¥r har bragt frem for offentligheden, ikke været stort, dels vel fordi han har ofret en ikke ringe del af sin kraft pÃ¥ deltagelse i ledelsen af en skole for malere, dels pÃ¥ grund af hans meget stærkt udviklede selvkritik. Ikke blot som maler, men ogsÃ¥ som raderekunstner hører han til sin generations allermest fremragende mænd; men af de 90 for største delen udmærket skønne raderinger, han hidtil har udført, er kun et ringe antal kommet almenheden til gode. 
Schwartz, Frans (I1824)
 
2570 Frantz Ruland und seine Kinder wurden 1466 und 1490 in N?urnberg erw?ahnt [omtalt/n?vt], er ist evtl. identisch mit dem 1476 in Wien erw?ahnten Goldschmied Frantz Horn. Ruland, Frantz (I9226)
 
2571 Franz-Joseph (*/- 1855)
Friedrich (1856-1936), Feldmarschall
Maria Christina (1858-1929), 8 K?onig Alfons XII. von Spanien
Karl Stephan (1860-1933)
Eugen (1863-1954), Feldmarschall, Hochmeister
Maria Eleonora (*/- 1864) 
von ?Osterreich, ?rkehertug Karl Ferdinand (I2807)
 
2572 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Nulevende (I6719)
 
2573 Fredagen der efter [Dom: 7 Trinit:] blef Jens Lauridsen i Gommerup Begrafent i hans alders 47 aar. Hand d?de af en Byld, som satte sig i hans hoved bag hans H?jre ?er. Lauersen, Jens (I10391)
 
2574 Fredbjergg?ard var en f?steg?ard under hovedg?arden Kokkedal i Torslev sogn, ?ster Han Herred, der havde en del str?gods i Himmerland.
Bertel havde g?arden i f?ste sammen med broderen Morten.
G?ardens Hartkorn var 7 tdr. 7 skp. 3 fjdk. 2 alb. 
Pedersen, Bertel (I73)
 
2575 Fredbjergg?ard var en f?steg?ard under hovedg?arden Kokkedal i Torslev sogn, ?ster Han Herred, der havde en del str?gods i Himmerland.
Morten havde g?arden i f?ste sammen med broderen Bertel. - Fredbjerg
G?ardens Hartkorn var 7 tdr. 7 skp. 3 fjdk. 2 alb. 
Pedersen, Morten (I65)
 
2576 Frede Bressen Wacker, Marie Kirstine (I7352)
 
2577 Frede Bressen Jacobsen, Anna Botilla (I7351)
 
2578 Frede Bressen Wacker, J?urgen Georg (I7350)
 
2579 Frede Bressen Christiansen, Peter Thomsen (I7349)
 
2580 Fredensgade 7, opslag 26:
Forhus, stuen: Husstanden:
Louis. Chr. Petersen, Barber Principal, * 1852.25.02 ?gteskab indg?aet 1884, 1 barn.
Agnes Helmine Petersen *1861.20.12 , husmoder
Olga Thora Petersen *1885.23.10, datter 
Familie F5293
 

      «Forrige «1 ... 56 57 58 59 60 61 62 63 64 ... 287» Næste»