Notater


Træ:  

Match 2,968 til 3,010 fra 12,310

      «Forrige «1 ... 66 67 68 69 70 71 72 73 74 ... 287» Næste»

 #   Notater   Knyttet til 
2968 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Nulevende (I29)
 
2969 Gjern KB 1950-1966 opslag 9. drengebarn, D?df?dt (I10904)
 
2970 Gjern KB. 1950-1966 opslag 158 nr.7 Ebdrup, Anna J?rgine Kirstine (I5)
 
2971 Gleerup havde for h?ieste Ret 1779 ikke mindre end 6 Sager, da han var indst?vnet af Kj?bm?ndene Laurtz Christensen, Michael Jeeg, Oluf Christensen, Anders Schandorff, Oluf Christian Holt og Andes Hegelund., for Rettens Forn?gtelse. Gleerup, Johannes (I9669)
 
2972 Glei?hammer (Glockenhof, Grundherrenschloss)
Herrensitz
Ort:?N?urnberg-Glei?hammer-Glockenhof

Daten:
erw?ahnt: 1517
1552 zerst?ort
1555 Wiederaufbau
um 1760 Neubau

(ehem.) Besitzer: Familie Haller, Glockengie?er

Quelle(n): Damaskinos 
Rosenhardt Glockengiesser, Christoph IV von Glockenhofen (I2432)
 
2973 Glenstrup KB 1892-1917 opslag 232:
Forlovere: Niels Mikkelsen, Gaardejer, Glenstrup.
Niels Jensen, Pr?stegaardsforpagter, Glenstrup. 
Familie F3382
 
2974 Glockengieser, Mildred L. : b. unknown d. 1998

St. Louis Post-Dispatch 1998 (see Burke) 
Glockengieser, Mildred (I6645)
 
2975 Glockengieser, Milton E. on Sun. Jan. 25, 2009 at age 65. Beloved husband of Debbie L. Glockengieser (nee Williams); dear brother of Bill (Connie) Glockengieser and Georgia Zollman; our dear brother-in-law, uncle, cousin and friend. Milton is a member of the Arnold United Baptist Church.Services: Funeral Thurs. 11:00 a.m. at JOHN L. ZIEGENHEIN & SONS (South County) 4830 Lemay Ferry Rd. Interment Shepherd Hills Cemetery. Glockengieser, Milton E. (I6703)
 
2976 Glockenhof - der heutige Name des Ortsteils von St. Peter entstand 1569 durch die Umbenennung des urspr?unglich Oberen Galgenhofs durch Christoph I. Glockengie?er. Erstmals erw?ahnt wurde ein Galgenhof 1327, ohne dass er den Reichslehen Unterer oder Oberer Galgenhof zugeordnet werden kann. Die ?Offnungsverschreibung aus dem Jahr 1517 best?atigt das Vorhandensein eines Herrensitzes. 1527 ging der aus drei H?ofen und f?unf S?oldeng?utern bestehende Obere Galgenhof (Glockenhof) in den Besitz der Haller ?uber, die ihn schon 1528 an die Glockengie?er verkauften. Im Zweiten Markgrafenkrieg von den N?urnbergern niedergebrannt, bauten diese den Herrensitz nach 1555 zweigeschossig und von einer Mauer umgeben wieder auf. 1760 errichteten ihre Erben (Muncker) neben dem bauf?alligen alten Sitz den heutigen, nach geringen Kriegszerst?orungen erhaltenen dreigeschossigen Schlossbau (Glockenhofstra?e 47). 1765 kam der Besitz mit zwei Halbh?ofen, vier G?utern und einem Wirtshaus an die Familie Grundherr. 1825 wurde Glockenhof als Ortsteil der Gemeinde Glei?hammer gemeinsam mit dem Burgfrieden nach N?urnberg eingemeindet. Die Patrimonialgerichtsbarkeit der Grundherr endete 1835. Ab der Mitte des 19. Jahrhunderts wuchs Glockenhof, in dem sich 1826 schon eine Strumpfwaren- und Strickgarn-Fabrik niedergelassen hatte, mit St. Peter, zu dessen evangelischer Gemeinde es auch geh?orte, zu einem eigenen Stadtteil zusammen und wurde st?adtisch ?uberbaut. 1913 entstand mit der heutigen Heumann Pharma GmbH die wichtigste Firmengr?undung in Glockenhof. Wie der ganze Stadtteil St. Peter wurde Glockenhof w?ahrend des Zweiten Weltkriegs erheblich zerst?ort.
Autor: Dr. Helmut Beer (Quellen: Stadtlexikon N?urnberg)
Glockenhof:
Nach Erwerb der Immobilie am Oberen Galgenhof 1528 durch Christoph Glockengie?er folgte die klangvollere Umbenennung.
Und daf?ur bietet sich Glockenhof geradezu an. Zudem gab es ja mindestens seit 1385 noch den Unteren Galgenhof, der nun einfach nur zum Galgenhof wurde. Die Umbenennung erfolgte dann 1555 und ein Umbau (zweigeschossig) und Umwallung, nachdem die N?urnberger 1552 im Zweiten Markgrafenkrieg den Herrensitz vorsorglich niederbrannten.
An der Glockenhofstr. 47 blieb ein dreigeschossiger Schlossbau erhalten, der 1757 neben die alten H?ofe erbaut wurde. 1760 gab es die Grundherr-Familie als neuen Besitzer.

1825 wurde Glockenhof gemeinsam mit St. Peter als Ortsteile der Gemeinde Glei?hammer nach N?urnberg eingemeindet.

Die Kunstdenkm?aler von Oberpfalz und Regensburg: Die ..., Volume 13 Af Friedrich Hermann Hofmann (Oldenbourg Wissenschaftsverlag, 1982 - 171 sider):
side 13:
ALTMANNSTEIN - Kath. Kirche HL. KREUZ. Filialkirche von Sollern.(udeladt) Erbaut 1761-1763 (udeladt)
GLOCKEN:
1. Mit Zahnschnitt, Masswerkfries und Umschrift in gotischen Minuskeln: "+ zu gottes lob ehr und dinst gehor ich christof glockengiesser zu nurmberggus (!) mich." H. 0,57, Dchm. 0,70 m. -
2. Ebenso: zu gottes lob ehr und dinst gehor ich chrotuf (!) glockengiesser zu nurmberg gos mich. amen.
Dehm. 0,84 m. Uber die hervorragende Famile der "Glockengiesser" vgl. Kunstdenkm?aler der Oberfalz, Heft IX, B.-A. Neustadt a. W.-N., S. 136.
side 164.
"Eine mit 1519 datierte Glocke befindet sich in Grashausen. Der N?urnberger Meister Christoph Gloggengiesser goss um die Mitte des 16. Jahrhunderts zwei Glocken f?ur Altmannstein, eine Premerzhofen. 
Glockengiesser, Christoph I (I2461)
 
2977 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Nulevende (I8363)
 
2978 Glyng?re KB 1919-1931 opslag 34:
Faddere: Moderen bar Barnet. Husmoder Ane Marie Nielsen gift med neden n?vnte Peter Nielsen. Fisker Peter Nielsen, Refshammer, Nyk?bing M. Faderen. 
Nielsen, Karl (I51)
 
2979 Godparent(s)
Hermann Philipp HITZEL, mother's brother from Muenzenberg 
Glockengiesser, Hermann Philipp (I3140)
 
2980 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Nulevende (I1439)
 
2981 Gorm den Gamle omtales af Snorri Sturluson og Adam af Bremen. Disse v?rker er dog skrevet mere end 100 ?ar efter Gorms d?d. Derfor m?a oplysningerne i dem behandles med betydelig forsigtighed. Snorri Sturlason kalder ham Gorm Hardeknuds?n. Derfor antages det, at han var s?n af Hardeknud. Hardeknud, Knud 1. (I5430)
 
2982 Gorm nedstammede gennem sin far fra det s?akaldte Jellingdynasti. Man ved ikke, hvorn?ar han kom til magten, men i 936 skal han have afvist biskop Unni af Hamburg-Bremen, der ?nskede at missionere i Norden. Gorm havde konges?de i Jelling, hvor han rejste en runesten over sin hustru; hans rige har m?aske kun omfattet dele af Jylland.
Gorm er formodentlig f?rst blevet begravet i Nordh?jen i Jelling, men efter at hans s?n Harald 1. Bl?atand havde omvendt sig til kristendommen i ca. 960, lod Harald en tr?kirke opf?re og overflyttede Gorms lig hertil. I kirken har man fundet skelettet af en 40-50-?arig mand; skelettet m?a pga. sin fornemme placering ved alteret v?re kongens; i 2000 blev han genbegravet.
Indskriften p?a den store Jellingesten: Kong Harald b?d g?re disse *kumler efter Gorm sin fader og efter Thyre sin moder, den Harald, som vandt sig hele Danmark, og Norge, og gjorde Danerne kristne. 
Gamle, Konge Gorm den af Danmark (I2067)
 
2983 Gotfred Louis Emanuel Kolrengen var i en menneskealder knyttet til Palladium Film. Som ganske ung begyndte han som altmuligmand og chauff?r for Lau Lauritzen. Det var i selskabets store tider, da Fyrt?arnet og Bivognens navne gjorde Palladium kendt over hele Europa. Han kom derefter til ASA som scenearbejder, men vendte tilbage til Palladium, hvor han efterh?anden avancerede til regiss?r og inspekt?r indtil han blev udn?vnt til selskabets produktionschef. Han havde i n?sten seks ?ar ansvaret for den praktiske ledelse af filmproduktionen p?a Palladium. Han skabte stor respekt om sig for sin ubestridte dygtighed og kunne i 1951 fejre sit 25 ?ars jubil?um. Det kom som en fuldst?ndig overraskelse, da Palladiums ledelse i 1954 pludselig afskedigede Gotfred Kolrengen som produktionschef og overdrog stillingen til en fuldst?ndig uerfaren filmmand - dramatikeren Hans Hansen, der lige n?aede at f?a sin egen film f?rdig f?r han atter m?atte forlade ateliererne. For Kolrengen var det et slag han ikke overvandt. Selvom Arn? Studie sikrede sig ham som produktionsleder af selskabets reklamefilmproduktion, havde han sv?rt ved at glemme sin skuffelse over det der var sket og det var ligesom han havde mistet sin arbejdskraft. Gotfred Kolrengen blev den 22. april 1933 gift p?a K?benhavns R?adhus med cigarfabrikant Edith Florentia Petersen, f?dt Meiling (f. 30-05-1898). Ved sin d?d var han gift med Ellen Kolrengen.

Film (som medvirkende)
Der var engang en vicev?rt (1937)

Har arbejdet med f?lgende 5 film,
Den mandlige husassistent (1938) [Dekorationer]
Calle og Palle (1948) [Producent]
K?rlighedsdoktoren (1952) [Produktionsleder]
Ta' Pelle med (1952) [Produktionsleder]
Min s?n Peter (1953) [Produktionsleder]

[kilde: http://www.danskefilm.dk/skuespiller/8457.html] 
Kolringen, Gotfred Louis Emanuel (I13593)
 
2984 Gr?kenland var i 1821 blevet befriet fra Osmannisk herred?mme, og snart efter blev landet et konge rige.
Den gr?ske nationalforsamling valgte i 1832 den liberale bayerske prins Otto af Wittelbach, s?n af Ludwig 1. af Bayern, til konge.
Et opr?r i 1843 tvang Otto til at indkalde nationalforsamlingen og i 1844 gav han landet en grundlov med et repr?sentationssystem med to kamre: senatet og deputertkammeret. 13. februar 1862 udbr?d en milit?rrevolte, som f?rte til at han blev afsat 23. oktober 1862.
Otto forlod landet, men abdicerede aldrig formelt den gr?ske krone

De europ?iske stormagter var derfor p?a udkig efter en ny konge. Han skulle helst ikke v?re fra deres egne r?kke, og prins Vilhelm blev betragtet som en oplagt kandidat da hans navn blev n?vnt.
Vilhelms familie var i f?rste omgang st?rkt modstandere af hans kandidatur, mens Vilhelm synes selv at have taget imod udfordrignen med det samme. Christian og Luouise fik forhandlet nogle bestemmelser ind i hans kongevalg og dermed var sagen afsluttet fra dansk side.
P?a en stormagtskonference i London i 1863 valgte Storbritannien, Rusland og Frankrig den dengang sytten?arige Vilhelm til den nye konge af Gr?kenland. Tre m?aneder efter valget blev prins Vilhelm indsat som konge i Gr?kenland. Dengang var landet et af Europas urolige hj?rner. Ved at s?tte en s?n af den kommende konge i det neutrale Danmark p?a tronen h?abede stormagter p?a ro p?a det sydlige Balkan.

Kong Georgs st?rste politiske problem var tyrkerne - en stor del af det nuv?rende Gr?kenland tilh?rte den gang Det Osmanniske Rige. I 1897 lykkedes det ham at erobre Kreta. Ved en officersrevolte i 1911 kom kretenseren Venizelos til magten, og der indf?rtes milit?rdiktatur i Gr?kenland.
I oktober 1912 erkl?rede Gr?kenland krig mod Det Osmanniske Rige.
Kong Georg blev myrdet af en anarkistisk skolel?rer p?a ?aben gade, da han gjorde sit indtog i det osmannisk besatte Thessaloniki.
Mordet skete kort f?r han kunne have fejret sit 50 ?ars jubil?um som gr?sk konge. Georges efterf?lgere p?a tronen fik tilsammen knap 50 ?ar mere, inden landet blev endegyldigt republik.
George blev begravet i haven p?a Tatoi, hvilket blev den gr?ske kongefamilies faste begravelsesplads.
 
Gr?kenland, Konge Georg I af (I7388)
 
2985 Gr?nb?k KB 1955-1963 opslag 99. Svenstrup, Aagaard Petrus (I8594)
 
2986 grab 1087 Ayrer, Magdalena (I12028)
 
2987 grab 1592 Strass, Magdalena (I11089)
 
2988 grab 1592 F?ornberger, Paulus (I11084)
 
2989 Grab 1657 M?uleck, Elias (I11036)
 
2990 Grab 1657 F?ornberger, Barbara (I11035)
 
2991 Grab 221 F?ornberger, Hans (I2454)
 
2992 Grab 221 Rosenhardt Glockengiesser, Regina (I5318)
 
2993 grab 66 Eschpacher, Georg (I11172)
 
2994 grab 66. Schl?usselberger, Magdalena (I11054)
 
2995 Grab No. 18,R.4 N-36-IX-West -66/30 Gloggengiesser, Karl Heinrich (I2396)
 
2996 grab nr. 1410 Ferg, Hans (I2991)
 
2997 Grab Nr. 211.
Epitaph dat. 1610, nicht erhalten. 
Sp?orl, Leonhard (I5316)
 
2998 graduirte im lezten Orte Glockengiesser, Johann Georg Wolfgang (I4719)
 
2999 Gram / Sommersted sogn / Kirkeb?ger / Kirkebog 1935 - 1949 Sommersted / Opslag Nr. 209 - D?de Kvinder B?unz, Anna Nicoline (I15402)
 
3000 Gram KB 1814-1830 opslag 81: Bredahl, Karen Jensdatter (I1702)
 
3001 Gram KB. 1846-1858 opslag 20:
Faddere: Gmd. Andreas Christian Carstensen paa Asdalgaard
Gmd. Hans Schacks Hustrue Anne Bennetzen i Thiset.
Parcell: Thomas Lassen i Thiset. 
Winther, Hans Eskildsen (I536)
 
3002 Gram KB. 1846-1858 opslag 83.
Faddere: Gmd. Hans Peder?sens Hustru Elly? Larsdatter, Ferslev. Pige Anne Martha? Nissen i Thiset. Pigen Inger Kirstine Simonsen af S(?). Peder Warming Schmidt ibd. Ungk. Peder Andersen Schmidt, ibd. 
Meyer, Anne Marie (I537)
 
3003 grav 240 Johansen, Johannes Barry (I378)
 
3004 Grav B63 Cravach, Johann Heinrich Friederich (I20)
 
3005 grav nr 5 Monumenth Seydel, Johannes (I604)
 
3006 grav:489 Andersen, Erna Gudrun (I379)
 
3007 Gravlagt: 30. Nov 1811 (??) St.-Michaelis-Friedhof, Nr. 35 im Sterberegister L?uders, Christian (I12294)
 
3008 Grimatrup KB 1837-1849 opslag 108 ny DF:
Hans Andreasens Fader i Grimstrup - En gang gift - [DødsÃ¥rsag] Alderdom - 79 Aar 
Christensen, Andreas (I2116)
 
3009 Grimstrup KB 1815-1822 opslag 32: Andreasdatter, Thøgerine Sophie Amalia (I2114)
 
3010 Grimstrup KB 1822-1835 opslag 43 Fol.58 nr.1(Ny):
Ungkarl og Bonde Jeppe Christensen af Nørbøel, Gjørding Sogn 27 Aar gl.
Thøgerine Sophie Amalie, Parcellist Andreas Christensens Datter i Grimstrup - 31 Aar Gl.
Forlovere:
Gmd. Hermann Nielsen og Hmd. Andreas Christensen af Grimstrup 
Familie F265
 

      «Forrige «1 ... 66 67 68 69 70 71 72 73 74 ... 287» Næste»