Notater
Match 6,623 til 6,665 fra 12,310
| # | Notater | Knyttet til |
|---|---|---|
| 6623 | Hyllebjerg KB 1701-1764 opslag 89 (ny): Dom: Cant: begravet Peder Jensen af Boltrup i sin alders 78 aar, 2 uger og 4 dage. | Boltrup, Peder Jensen (I66)
|
| 6624 | Hyllebjerg KB 1701-1765 opslag 159 (gl): Trolovet Peder Gr?gers?n af Holmaard og Johanne Pedersdatter af Boltrup. | Familie F4900
|
| 6625 | Hyllebjerg KB 1701-1765 opslag 160 (gl): Dom:18 p: Trinit: Copulered Peder Gr?gers og Johanne Pedersdatter af Boltrup. | Familie F4900
|
| 6626 | Hyllebjerg KB 1725-1812 opslag 10: (gl) Fest: Purif:[icationis] Mari? D?bt Christen Pedersens Barn af Holmgaard, Kaldet Peder. | Christensen, Peder (I12554)
|
| 6627 | Hyllebjerg KB 1725-1812 opslag 11: [gl] Dom: 3 post Epiph: d?obt christen Pedersens barn af Holmgaard, Kaldet Maren | Pedersdatter, Maren (I12555)
|
| 6628 | Hyllebjerg KB 1725-1812 opslag 13: [gl] Festo Paschatos d?bt Christen Pedersens barn af Holmgaard, kaldet Jens. | Christensen, Jens (I12556)
|
| 6629 | Hyllebjerg KB 1725-1812 opslag 15: | Christensdatter, Kirsten (I12553)
|
| 6630 | Hyllebjerg KB 1725-1812 opslag 15: [gl] Festo Mivh: Arck: d?bt Christen Pedersens Barn af Holmgaard, Kaldet Peder, baaret af Karen Christensdatter af Ebdrup; Faddere S?ren Thom?? af Wandrup, Hans Mortensen og Pige Kirsten (??) af Holmegaard, S?ren Br?gger af Ulstrup, Peder Jensen? af Boltrup. | Christensen, Peder (I12557)
|
| 6631 | Hyllebjerg KB 1725-1812 opslag 18: [gl] Dom: 17 post Trinit: d?bt Christen Pedersens Barn af Holmgaard, Kaldt Johanna | Christensdatter, Johanna (I12558)
|
| 6632 | Hyllebjerg KB 1725-1812 opslag 20: [gl] Dom: Jublate d?bt Christen Pedersens barn af Holmgaard, kaldt S?ren | Christensen, S?ren (I12559)
|
| 6633 | Hyllebjerg KB 1725-1812 opslag 52 (ny) Dom: 17 p Trinit begrafvet Christen Pedersen Holmgaard i sin Alders 65 Aar 9 Maaneder og 14 Dage. | Pedersen, Christen (I74)
|
| 6634 | Hyllebjerg KB 1725-1812 opslag 55: Dom: 5te p Trinit: begravet Christen Christ: af Holmgaard i sin Alders 48 Aar og 2 Maaneder. | Holmgaard, Christen Christensen (I12550)
|
| 6635 | Hyllebjerg KB 1725-1812 opslag 57: Dom: 12 p Trinit: begravet Christen Jensens Hustr: af Holmgaard Mette Poulsdatter i sin Alders 47 Aar | Povsdatter, Mette (I12551)
|
| 6636 | Hyllebjerg KB 1725-1812 opslag 91: [ny] Dom: 18 post Trinit: begravet Christen Pedersens barn Peder af Holmgaard i sin alders et half Aar | Christensen, Peder (I12554)
|
| 6637 | I ?aret 1689 kom 2 franske Hugenotter til Danmark og blev ansat i Drabantgarden som kongens livsvende, den ene hed Jacob og den anden H. Schalk. Den ene af dem m?a v?re Anne Marie's bedstefar eller oldefar. desv?rre er arkiverne meget mangelfulde grundet K?benhavns Brand 1795 og bombardementet 1807. Desuden blev Christiansborg Slots arkiver udsat for 2 brande, i 1794 og 1884. Vi ved ikke noget om Anne Maries fortid. Forskellige oplysninger i Rigsarkivet kan muligvis fortolkes s?aledes: Et st?rre hus p?a H?jbroplads, Strandkvarteret nr. 80 ejedes 1714-43 og muligvis l?ngere af previligeret chirugus Hendrich Andreas Schalk. Han kan have f?aet en s?nnedatter i 1761. Efter sit giftem?al med Johann Andreas fik de 6 drengeb?rn, hvoraf de 3 f?rste levede og stiftede familie, de 2 d?de som sp?de og en var d?df?dt. Da Johann Andreas d?de 1793 sad hun enke med 3 ufors?rgede b?rn. Hun var eller blev jordemoder, og vi ved at hun var knyttet til hoffet (kronprinsesse Marie Sofie Frederikke). Hun Blev sat i forbindelse med rygter, der i 1820 verserede i K?benhavn, om en formodet barnebytning p?a slottet omkr. 1790. If?lge Kj?benhavns Vejviser 1816-21 boede hun (A. M. Jornitzka, Gjordemoder) N?rre Vold 163, efter 1824 under Gornitzka, Knabrastr?de 115. N?vnes ikke 1827, men kan i de kommende ?ar v?re flyttet sammen med s?nnen, typograf Johan Andreas, der fra omkring 1817 boede i K?benhavn. Hun blev 26/6 1833 anbragt p?a Sct. Hans Hospital ved Roskilde, hvor hun d?de 1844, 83 ?ar gammel. Det fremg?ar af en "stamtavle", skrevet af hendes s?n, at familien bes?gte hende 1842. Det f?lgende m?a v?re en mundtlig overlevering: Hun skildres som "en inteligent dame, der med stolthed fremviser sine pragtfulde silkekjoler, gaver fra dronningen". Det tyder p?a, at hun ogs?a efter 1808, da kronprinsessen bliv dronning, har v?ret knyttet til hoffet. | Schalck, Anne Marie (I5787)
|
| 6638 | I "Embeds- og Bestillingsm?nd i Aalborg" formodes at han er s?n af Raadmand (1564-1580) Anders Madsen Krag. | Krag, Jens Andersen (I1586)
|
| 6639 | i 1477 blev hans navn opf?rt blandt ridderne (ritter) straks efter kejseren og f?r de borgerlige medlemmer. | Glockengiesser, Johannes (I2784)
|
| 6640 | I 1557 indskrevet ved universitet i Wittenberg, hvor faren ogs?a havde studeret, senere blev han pr?st i det dav?rende s?nderjyske Medelby(nu tysk), men han mistede i 1566 dette erhverv. Grunden til at J?rgen mistede sit job var at han den 3. august samme ?ar blev d?mt i Ribe for at have s?aret Jannik Bagesen, en s?n af r?admand Bagge Jensen, fordi Jannik senere d?de var J?rgen ogs?a anklaget for drab, men blev frikendt. | Tausen, J?rgen (I16072)
|
| 6641 | I 1676 boede en Jens Gleerup i Gj?rup by. Han var m?aske far til J?rgen Jensen Gleerup, men da Ulbjerg kirkebog br?ndte i 1769 er sl?gtskabet ikke bevist. (Kilde: Farstrup og Axelsens Dagbog ved J. Becher, side 30 og 65) | Gleerup, Jens (I1829)
|
| 6642 | I 1676 fik han fiskerettigheder i Limfjorden uden for egen grund. I 1682 ejede han sammen med Jens Andersen en ?de g?ard p?a ?stre side af Storegade i Randers, kaldet Niels Karis g?ard. Det lidet, som deraf st?ar igen, bebos af Kristen Smed. Ejendommen blev takseret til 33 1/3 daler og grunden til 6 1/6 daler. Han ejede ved matriklen 1688 en g?ard Perreg?ard i Borbjerg sogn. 1689 fik han eftergivet nogle skatter. | Spormand, Christian (I5692)
|
| 6643 | I 1720 k?bte han p?a auktion g?arden matr. 13 i Overby i As sogn p?a hartkorn 3-3-3-0 for 22 rd pr. td. 1723 k?bte han pr?steg?arden for 20 rd af Kronen. Pr?steg?arden havde matr. nr. 12 i Overby i As sogn og var p?a hartkorn 10-1-2-1?. (Kronens sk?der). | Kop, Villads Bendixen (I5655)
|
| 6644 | I 1861 solgte Ole Ferdinand Olsen Vintersbølle væveri og blegeri til Sandberg og til sin søn Christian Olsen, som i øvrigt 18. juni 1864 giftede sig med Sandbergs datter Laurine . | Sandberg, Peter Ferdinand (I291)
|
| 6645 | I 1871 opstod det Tyske kejserrige. Breslau var da den sjettest?rste by i det nye Tyskland. I dag Polen (Wroclaw). | Familie F3241
|
| 6646 | i 99 dage | Louisa, Princess Victoria Adelaide Mary Louisa VICTORIA Adelaide Mary of Great Britain and Ireland (I11260)
|
| 6647 | I amtmandsbrevene for Skanderborg og ?Akier amter kan man l?se: Pakke 1737: Fra Heug, Seilg?ard. Ved sin hjemkomst, havde han den ?re at ?abne posten fra Amtmanden, hvoraf fremgik, at Kongen har godkendt hans tilbud p?a forpagtningen af Silkeborg Ladeg?ard, lover at han nok skal overholde bestemmelserne i forpagtnings kontrakten. 24 Januar 1734. Pakke 1739: Fra Heug, Seil[g?ard] Henviser til modtagne, ang forpagtningen af Silkeborg, som han meget gerne ville have haft i 6 ?ar, men da man ikke ?nsker at aftale for mere end et ?ar fra 35 - 36, vil han alligevel st?a ved sit bud. 30 Ibris 1734 [30/1]. | Heug, Eenwold Andersen (I1846)
|
| 6648 | I årene 1817/1818 skal Kirsten Abrahamsdatter en kort tid have været ifølge med den bekendte Johannes Axelsen 1785-1872, der senere blev udstyret med prædikatet Taterkongen, og hvis ægteviede hustru da boede i et hus i hans fødesogn Ørre. Fra 1819/1820 til 1831 fik Kirsten Abrahamsdatter seks børn - alle født i Rønbjerg - med glarmester Peder Madsen Lind (Stoer Peder LInd), hvis fortid var broget. Kirsten Abrahamsdatter, der efter sin første mand bibeholdt tilnavnet LInd, men også blev kaldt Kjen Fist, helbredte i bl.a. Skals mange børn for engelsk syge. | Abrahamsdatter, Kirsten (I826)
|
| 6649 | I bogen "Husker du? Glimt fra verden af i går." [Eget Forlag, Vejle 1975] beretter Dorotea: "Mit barndomshjem lå i Brædstrup i Ravnkilde sogn. Det var en hedelod, der var udstykket fra en gård, som lå nede ved Brædstrup sø. Til ejendommen hørte 26 tønder land, hvor af en del var opdyrket og en del lå hen som hede. Der hørte også et stykke eng til. Mit hjem var bygget af kampesten. Det var et vinkelhus med en stue og et soveværelse. I stuen var der en alkoveseng, og mor havde også sin væv der. Der stod også en rok, og vi lærte både at karte og spole, endnu før vi kom i skole. Mor spandt selv trendgarn til væven. Til dette brugte hun forårsulden. "Isletten" blev spundet af efterårsulden. Vi havde seks får, der blev klippet to gange om året. At væve var vinterarbejde. Mors lys til arbejdet ved væven var en tælleprås, som hun havde støbt af fåretælle. Hvert år til jul slagtede vi som regel både et får og et lam og en gris, der vejede over 2oo pund. Vi havde og3å gæs, og det skete, at en gås fik lov til at ruge inde i stuen under væven, hvis hun var lidt tidligt på den ora foråret, så det var for koldt ude. Om sommeren samlede vi sten på marken. Når far mente, der var nok til at bygge et par fag mere til huset, og han havde tjent nogle penge ved at køre tørv til Hobro fra Lille Rørbæk, så blev der bygget et stykke til huset, så vi fik et soveværelse mere. X dette soveværelse boede vi fire børn. Vi havde en slagbænk og en alkoveseng. Vi var seks søskende, men de to ældste var på det tidspunkt ude at tjene hos fremmede. Da vi igen havde samlet tilstrækkeligt med sten sammen, blev der bygget et stykke til laden. Derefter blev kostalden udvidet, og tærskeloen blev lagt til. Vi fik plads til tre heste. Gulvene i stuen var i begyndelsen af blåler og foran dørene lå en stor kampesten med den flade side op. Stenene blev fundet i en høj ude på marken. Gulvene blev stampet med en jomfru. Så en dag kom far hjem med nogle fjæl. Han havde leveret tørv til en trælasthandler og fået noget træ som betaling. Så fik vi trægulv i værelserne, det var et stort fremskridt. I 191o byggede vi nyt kohus med fodergang. Da havde vi ni køer. De stod i den ene side af huset, og i den anden side var der plads til grise og kalve. Far byggede tillige en lo og et tørvehus, hvor der samtidig var plads til vogne og redskaber. Omkring de tre sider af vor mark havde vi et dige, og på den fjerde side lå Kongshøjgård med Lindenborg å og Døstrup vandmølle. Mit hjem var kristeligt. Tidligt lærte vi at bede vort Fader Vor, og til højtiderne blev evangeliet læst. Når vi spiste, skulle far tage de første tre skefulde af grøden, som tak for alt godt vi havde fået som gave fra Gud. Først da måtte vi begynde at spise. Vi store spiste af samme fad. Da jeg første gang skulle ud at tjene, fik jeg den hilsen med på vejen, at jeg skulle være ærlig og sanddru og huske mit Fader Vor. Og så at jeg trygt kunne gå til Gud med alle mine sorger, han skulle nok hjælpe. Min løn i det første år jeg var ude at tjene, var 25 kr., noget uld og et par træsko. Jeg måtte op klokken fem om morgenen. Mit morgenarbejde bestod i, at jeg først skulle i Østerheden for at flytte får og kalve, derefter helt til Tingheden for at flytte kvier og så hjem for at hente fem køer. Derefter gik det hurtigt ind for blive vasket og så afsted til skolen. Min morgenmad bestod af en mellemmad, der var stillet ovenpå skoletasken. Den kunne jeg spise på vejen til skole. Jeg havde en følgesvend, når jeg skulle ud at flytte dyrene om morgenen. Det var en stor, sort puddelhund. Den fulgte mig både morgen og aften og lå i gårdsleddet og ventede, når jeg kom hjem fra skole. I løbet af sommeren husker jeg, at jeg fik et gedekid. Det bar jeg de to mil hjem og gav det til mine små søskende. Dagen efter faldt jeg i søvn i skolen, men læreren, der hed Åkjær, sagde: "Lad hende sove, hun har været oppe før os". Vi mødte i skolen klokken syv. Om sommeren gik vi i skole to dage om ugen om vinteren fire dage. Den næste sommer kom jeg til en gammel kone, der arbejdede for teglbrænderen. Vi arbejdede både med at skære sten og lave tørv. Der skulle 25 sten til en hove, og vi fik 15 øre for hver hove og 2 kr for tusinde tørv. Jeg gik til præst i Ravnkilde. Det tog en time at gå der til fra Brædstrup. Medens jeg var ude at tjene, blev jeg sparket af en hest Jeg lå i sengen et par dage, ellers skete der ikke noget, dengang tog man ikke til læge for så lidt. Ti år senere måtte jeg imidlertid søge læge med mit knæ. Da var det så slemt at jeg med det samme blev indlagt på Hobro sygehus. Ambulancen var et hestekøretøj. Efter operationen i knæet fik jeg at vide, at jeg ikke måtte komme ud at tjene det første halve år. Denne tid benyttede jeg til et gratis højskoleophold på Testrup højskole. Opholdet var gratis mod, at jeg ville hjælpe lidt til på skolen. Da jeg tog hjem fra højskolen, kan jeg huske, at Sabroes kiste var med toget. Han var blevet dræbt ved en togulykke ved Bramminge [1913]." | Jespersen, Marie Dortea (I843)
|
| 6650 | i dag Den Gl. By i Aarhus. I den g?ard havde han kramhandel, og han var reder med ikke mindre end 4 skibe, af hvilke det st?rste var p?a ca. 100 l?ster og var over 2000 daler v?rd. I 1686 i juni tog tyrken i kanalen hans skib "forgyldte L?ve". Ved hans d?d omtales f?lgende af hans skibe: "Appelboon", "Fides", "St. Johannes der Dopper" og "Helboe Skuden". | Laasbye, Jens Rasmussen (I12506)
|
| 6651 | i dag Woiwodschaft Lebus, Polen. | Witte, Gustav Julius Ferdinand (I12716)
|
| 6652 | I dødsannoncen angivet som værende 44 år. | Sandberg, Jon Olsen (I300)
|
| 6653 | I Embeds- og Bestillingsm?nd i Aalborg er n?vnt :Hans Pedersen Nascou 1686-1693-f?dt i Nakskov 1646-kaldes 1671 i Budolfi Hans Pedersen Skipper - blev 11/12 1686 Raadmand med kgl Bestalling. | Naschou, Hans Pedersen (I2346)
|
| 6654 | I en alder af henved 30 ?ar faldt Paludan-M?uller i en farlig sygdom og blev indlagt p?a et hospital. Da hans ovenn?vnte sl?gtning Charite Borch (f?dt 13. november 1801), som boede i K?benhavn med sin moder, fik nys herom, tog hun ham straks hjem til dem og plejede ham omhyggelig efter sit hjertes inderste tilskyndelse. Men hun havde jo derved gjort et skridt, som efter den tids anskuelser var temmelig kompromitterende; og hun kunne n?ppe v?re uvidende om, at Paludan-M?uller, som var loyaliteten og ridderligheden selv, hvis han helbredtes, ville anse sig for bunden ved sin ?re til at tilbyde hende sin h?and. S?aledes gik det ogs?a: han ?gtede hende 30. august 1838. Det blev et ganske ejendommeligt ?gteskab, der for hans vedkommende n?rmest fik betydning af en slags klostergang. Hustruen var syv otte ?ar ?ldre end manden, en t?nksom, men t?rt reflekterende natur, uden al friskhed eller originalitet, hengiven til abstrakt teologisk-dogmatisk spekulation (hun var i sine senere ?ar ogs?a noget skribentinde i denne retning), men tillige lidenskabelig forelsket i sin mand som person og tilbedende beundrerske af ham som digter, skinsyg vogtende over alt, hvad hun mente kunne forstyrre hans ?ands og hans hjertes ro eller skade hans helbred. ?gteskabet forblev barnl?st. Paludan-M?uller selv opfattede det som sit livs lykke og var sin hustru fuldst?ndig hengiven, derom er der ikke mindste tvivl. Mellem hans n?rmeste var man derimod ikke s?a sikker p?a, at dette ?gteskab ubetinget kunne anses for et held for ham. Det bidrog vel forel?big til at skaffe ham ro til stor og sammenh?ngende produktion, det gjorde hurtig ende p?a verdensbarnet i ham, p?a ungdommens sommerfuglesv?rmerier og indviede ham helt til det kontemplative og producerende liv, hvortil jo ogs?a hans egen natur stundede (i sygdommen havde han ogs?a mistet sit smukke, kr?llede h?ar og gik fra nu af med en lille paryk). Nu var ?Betragtningstimen? sl?aet for alvor. For s?a vidt skylder litteraturen dette ?gteskab meget, s?a l?nge som den baggrund af ungdom og umiddelbar ber?ring med livet, som en digter dog aldrig kan undv?re, stod frisk, i alt fald for erindringen. Men ?gteskabet har sikkert ogs?a bidraget til at g?re digteren gammel f?r tiden ved den uovervindelige skinsyge, hvormed han afholdtes fra mere omfattende ber?ring med verden, ganske s?rlig, men ikke alene, n?ar der var ungdommelig elskv?rdighed med i spillet. De k?benhavnske landliggere p?a Fredensborg, hvor ogs?a Paludan-M?uller og hans hustru i senere ?ar l?a p?a landet, havde meget at fort?lle om, hvor bekymret fruen var for, at hendes mand skulle indlade sig i samtale med bekendte, som de m?dte p?a deres spadsereture; og hun vidste fra sin side ogs?a nok, hvor let han i en samtale ? endog en ganske ubetydelig og tilf?ldig ? kunne blive fyr og flamme. Han blev lidt vel meget muret inde. Og den livsluft, som det forundtes ham i dette ?gteskab at ind?ande, blev vel mere ?terisk, end det rigtig egner sig for k?d og blod. I deres hjem kunne diskussionerne ved aftenteen om, hvorvidt det var tilr?adeligt at spise en lille tvebak endnu, tr?kke temmelig l?nge ud. | Familie F4032
|
| 6655 | I et hus ved siden af k?bmandsg?arden havde Niels Udsen sin krambod, og en frugthave i Guldsmedgade blev benyttet som oplagsplads for byggematerialer. I samme gade ejede han en bod, der var lejet ud til en guldsmed. | Familie F3978
|
| 6656 | I et skiftet efter hans d?d n?vnes enken, og b?rnene, Peder Bertelsen 30 ?ar Jens Bertelsen 17 ?ar Anne gift i Strandby sogn Mette, 26 ?Ar og hjemme Karen 20 ?ar hans br?dre Morten Pedersen, Fredbjerg, og Chresten Pedersen, Hyllebjerg, er indsat som formynder for b?rnene. Der var 6 heste, 4 k?er, 7 ungn?d (ungkreatur), 20 f?ar. G?ardens hartkorn 3 tdr. 6 skp. 1?alb. Enken ?nskede at s?nnen Peder Bertelsen skulle have g?arden i f?ste. | Pedersen, Bertel (I73)
|
| 6657 | I f?lge en overl?rer Kinch, skulle ?gidius v?re lig med Gillesen. P?a hans gravsten omtales ?gteskabet med Marine Laugesdatter ikke, derimod hos Hegelund. Rektor i Ribe 11/5-1561 til 1565, lict. th 10/11-1569 til 1580. Pr?st i Vester Vested 11/1-1569, ved Katrine kirken i Ribe 28/5 1580 og kannik i Ribe 21/2-1587 til 15/1-1596. Magister. | ?gidiussen, Laurits (I738)
|
| 6658 | I folet?lling 1787 betegnes hus som plejebarn. | Johansdatter, Kirsten (I12448)
|
| 6659 | I folket?llingen anf?res efter besk?ftigelse: "Sygdom" | Severinsen, Severin Johan (I9188)
|
| 6660 | I folkt?llingen 1906 st?ar f?dselsdatoen som 14.11.1899 | Andreasen, Kristine Marie (I7994)
|
| 6661 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Familie F1880
|
| 6662 | I forbindelse med hans boopgørelse fra Manitoba, Winnipeg, Canada omtales at han "declaredthat he was going to his brother, Kristian Olsen, who lived in Winnipeg" Hvem denne "bror" er ikke afklaret, eller der måske er misforstået noget ? - se person [ BNi - i363] | Olsen, Kristen (I370)
|
| 6663 | I Georg J?urgensens artikel n?vnes, at der skulle have v?ret ti b?rn i alt, hvoraf i al fald to drenge d?de som sm?a. | Kroymann, Peter Hinrichsen (I3646)
|
| 6664 | i hans 59. ?ar | Seydel, Johannes (I604)
|
| 6665 | I Historia Norwegiae skildres Gunhild derimod som dansk, en datter af Gorm den Gamle og Thyra Dannebod, og dermed s?ster af Harald Bl?atand. Denne version virker mest trov?rdig, fordi den forklarer, hvorfor Gunhild og Erik kaldte en af s?nnerne Gorm, der var et sj?ldent navn med tilknytning til Jelling-?tten; og hvorfor Bl?atand senere st?ttede Eriks krigstogter, s?a Eriks s?n Harald Gr?afeld genvandt magten i Norge, hvad der var med til at genoprette et dansk overherred?mme i dele af det sydlige Norge. Gunhild beskrives i sagaerne som den k?nneste af kvinder, men lille af skikkelse. Samtidig f?ar hun skylden for at have ansporet Erik og senere sin s?n Harald Gr?afeld til de grusomheder, de begik. Id?een om ondskabsfulde kvinder, der f?rer m?nd p?a afveje, g?ar imidlertid tilbage til Bibelens Adam og Eva, og var standardfigurer i middelalderens litteratur p?a den tid, da sagaerne blev nedskrevet. Historien om, at Gunhild havde l?rt trolddom nordp?a, ligner p?afaldende p?a historien om H?arfagers ene kone, samepigen Snefrid, der troldbandt sin kongelige ?gtemage, s?a han tabte sin d?mmekraft og autoritet helt. Det er en type litter?r gentagelse, der er typisk for sagaerne, og tr?kker deres v?rdi som historiske kilder ned. Parret fik en r?kke b?rn, men listerne er ikke samstemmende. Orkn?ingesagaen fort?ller om datteren Ragnhild, opkaldt efter sin farmor, der fik et liges?a grimt ry som sin mor. S?nnernes navne er Harald Gr?afeld, Gamle, Guttorm, Erling, Ragnfr?d og Sigurd. Der n?vnes ogs?a Gorm [Guttorm?], Halvdan, Gudr?d, ?yvind, Sigvard [Sigurd?] og Gunr?d [Gudr?d?]. Nogle af navnene genkendes fra lister over Eriks halvbr?dre, s?a her kan man have forvekslet Eriks s?nner med hans br?dre. | Gormsdatter, Gunhild (I2083)
|