Notater
Match 11,224 til 11,266 fra 12,310
| # | Notater | Knyttet til |
|---|---|---|
| 11224 | Tidligere var det en akademisk grad mellem baccalaureusgraden og doktorgraden i teologi, medicin og jura og gav bl.a. licentiaten ret til at forel?se ved K?benhavns Universitet. Den blev afskaffet i medicin i 1854, i jura i 1872 og i teologi i 1917. | Glockengiesser, Johannes (I2784)
|
| 11225 | Tiedemann trat am 25. M?arz 1898 als Fahnenjunker der Preu?ischen Armee bei und wurde dort dem Grenadier-Regiment ?K?onig Friedrich Wilhelm IV.? (1. Pommersches) Nr. 2 zugeteilt, wo er bis Dezember 1905 verblieb. Anschlie?end wechselte er am 19. Dezember 1905 zum 6. Westpreu?ischen Infanterie-Regiment Nr. 149 ?uber. Zum 1. Oktober 1912 wechselte er als Adjutant im Range eines Oberleutnants zum Bezirkskommando von Schneidem?uhl ?uber. Anschlie?end kehrte er zu seinem Stammregiment zur?uck, wo er in den Stab des I. Bataillons eingesetzt wurde. Im August 1914 erfolgte Tiedemanns Abkommandierung zum Reserve-Infanterie-Regiment 34, mit dem er im Zuge des Ersten Weltkriegs 1915/16 an der Ostfront im Verbande der 4. Division teilnahm. Ende 1916 wurde das Regiment an die Westfront verlegt. Hier fungierte Tiedemann bis November 1917 als Kompanief?uhrer. Im Anschluss hieran, war er f?ur kurze Zeit als Adjutant beim Stabe der 80. Reserve-Division eingesetzt, kehrte jedoch schon im M?arz 1918 zum Reserve-Infanterie-Regiment 34, wo er bis Kriegsende als Regimentsf?uhrer fungierte. Nach der Demobilisierung seines Regiments, wurde Tiedemann 1919 zu seinem alten Westpreu?ischen Infanterie-Regiment Nr. 149 zur?uckversetzt und 1920 in die Reichswehr als Hauptmann ?ubernommen. Dort wurde er 1920 als Kompaniechef dem 4. (Preu?ischen) Infanterie-Regiment zugeteilt. Von dort, wechselte Tiedemann am 1. April 1922 in den Divisionsstab der 2. Division nach Stettin ?uber, wo er bis Juli 1925 verblieb. Im August 1925 stieg er dann zum Kommandeur des II. Bataillons des 17. Infanterie-Regiments auf, dessen Posten er anschlie?end bis Februar 1929 innehielt. Anschlie?end wechselte er in den Regimentsstab des 9. (Preu?ischen) Infanterie-Regiments ?uber, wechselte jedoch von dort aus schon wenige Monate sp?ater, im Oktober des gleiches Jahres, als Kommandeur des Wachregiments der Kommandantur von Berlin ?uber. Dort verblieb Tiedemann bis Ende Januar 1932. Zum 31. Januar 1932 wurde er unter gleichzeitiger Verleihung des Charakters eines Generalmajors aus dem aktiven Wehrdienst entlassen. Seine Reaktivierung erfolgte jedoch schon f?unf Monate sp?ater zum 1. Juli 1932. Hier fungierte er zun?achst als Zivilist im Stab des Infanterie-F?uhrers II in Schwerin. Am 1. Oktober 1933 wurde Tiedemann f?ur den aktiven Milit?ardienst reaktiviert, wo er bis April 1936 als Kommandeur des Wehrbezirks von Labes fungierte. Anschlie?end war Landwehrkommandant von Stargard. Im Zuge der allgemeinen Mobilmachung im August 1939, wurde Tiedemann zum Kommandeur der 207. Infanterie-Division ernannt, mit der er anschlie?end im Polenfeldzug bis nach Gdingen vorstie?. Nach Beendigung des Blitzkrieges gegen Polen verblieb die Division bis Dezember 1939 dort als Besatzungsmacht. Hier wurde Tiedemann am 1. November 1939 zum Generalleutnant bef?ordert. Anschlie?end wurde seine Division zur Grenzsicherung nach Westfalen verlegt, wo sie am Sitzkrieg beteiligt war. Mit Beginn des Westfeldzugs marschierte die Division unter Tiedemann ?uber Holland bis kurz vor Paris. Nach Beendigung des Feldzuges, wurde die Division nach Deutschland zur?uckverlegt und im August 1940 aufgeteilt und ?beurlaubt?. Im Zuge des bevorstehenden Balkanfeldzuges, wurde die Division unter Tiedemann, nunmehr als 207. Sicherungs-Division neu etabliert und war ab Juni 1941 am Ostfeldzug beteiligt. Dort war sie im Rahmen der Heeresgruppe Nord vorwiegend mit Sicherungsaufgaben im R?uckw?artigen Heeresgebiet beauftragt, aber auch an den Abwehrk?ampfen gegen ins R?uckw?artige Heeresgebiet durchgebrochene feindliche Verb?ande im Winter 1941/42. Vom 11. Oktober bis 11. November 1941 war Tiedemann in Vertretung Befehlshaber des R?uckw?artigen Heeresgebietes Nord, da der Befehlshaber Franz von Roques kurzzeitig ein Frontkommando hatte. Am 1. Januar 1943 wurde Tiedemann wie einige andere ?altere Offiziere vom Divisionskommandeur an aufw?arts an der Ostfront in die F?uhrerreserve versetzt und ?ubergab Kommando der 207. Sicherungs-Division an Generalleutnant Erich Hofmann. Im Rahmen der Aktion ?Winterfestigkeit? versetzte das Heerespersonalamt damals diejenigen Generale, ?die den hohen Anforderungen des russischen Winters voraussichtlich nicht mehr gewachsen? seien, in die F?uhrerreserve. Tiedemann bekam kein neues Kommando mehr. Am 30. April 1943 wurde Tiedemann aus dem aktiven Wehrdienst verabschiedet. | von Tiedemann, Carl Gerhard Rudolf (I6512)
|
| 11226 | Tilknytning til for?ldre bygger kun p?a match med folket?lling 1845. | Knudsen, Mathias (I12705)
|
| 11227 | Tilknytning til for?ldrene bygger udelukkende p?a folket?llingen 1801. Madme. Maria Nielsen bar ham, og Jomfru Mette Cathrine M?ller, holdt ham, forvalter Peter God(?), Christian Petersen, M?ller og Kield Olesen (?)handler vare faddere. | Petersen, Johan Georg Wilhelm (I794)
|
| 11228 | tillige Canonicus og Provst i N. Lyng Herred | Hvass, Morten (I1908)
|
| 11229 | tillige Canonicus og Provst i N. Lyng Herred, af Viborg Domkirke. | L?venbalk, Peder Pedersen (I1923)
|
| 11230 | Tillige l?rer for nogle af Kongens og Kirstine Munks b?rn | Madsen, Morten (I5683)
|
| 11231 | Tilnavnet betyder ?den altid gode?. Erik st?ttede sin bror Knud under opr?ret imod ham i 1086, men gik bagefter i eksil i Sverige, mens hans bror Oluf 1. Hunger regerede. Erik blev tidlig kendt for sine omvendelsestogter mod venderne i ?sters?en. Da han blev konge, arbejdede han for helgenk?aringen af sin bror Knud 4. den Hellige, hvad der lykkedes i ?ar 1100, og for oprettelsen af et ?rkes?de for Norden uafh?ngigt af Hamburg-Bremen, hvilket skete med oprettelsen af ?rkes?det i Lund i 1103/04. Samtidig drog Erik p?a korstog mod Jerusalem sammen med dronning Bodil og en st?rre h?r og med finansiel st?tte fra den tyske kejser. Erik d?de undervejs p?a Cypern efter at have f?aet en str?alende modtagelse af kejseren i Konstantinopel, hvor han bl.a. modtog relikvier af den hellige Nikolaus, som han sendte hjem til sin f?dselskirke i Slangerup. | Danmark, Kong Erik.I Ejegod af (I2014)
|
| 11232 | Tilnavnet betyder bl?a tand eller bl?a teint, alts?a solbr?ndt. Harald har formodentlig hersket over et rige omkring Jelling, hvorfra han erobrede resten af Danmark, bl.a. ved at opf?re fire eller fem Trelleborge, i N?rrejylland, p?a Fyn og Sj?lland og m?aske i Sk?ane. Med undtagelse af den sidste er de alle dateret 979-981, samtidig med en ny bef?stning af Dannevirke og en kolossal bro over Ravninge Enge til hurtigt at kunne f?re tropper frem. Trelleborgene var milit?re, men ogs?a symbolske manifestationer af den nye tro, idet de i deres grundplan gengav tidens billede af b?ade det jordiske og himmelske Jerusalem. Ca. 965 lod Harald sig omvende til kristendommen. Den tyske historikeskriver Widukind skriver, hvordan Harald lod sig overbevise om kristendommens sandhed af Poppo, der bar gl?dende jern. Som et monument over den vellykkede missionskrig rejste Harald i 980?erne den store Jellingsten og proklamerede, at han havde vundet sig al Danmark og Norge og gjort danerne kristne. Mere sigende er stenens billedprogram, den sejrende Kristus p?a den ene side og den sejrende l?ve af Juda p?a den anden, som vinder over den gamle drage, hvormed Harald fik sin kongev?rdighed knyttet an til middelalderens idealkonge David. Haralds missionsiver var stor; han overf?rte s?aledes sin far fra hans hedenske gravh?j i Jelling til den nyopf?rte kirke, alts?a n?rmest en d?ab efter d?den. I midten af 980?erne gjorde s?nnen Svend 1. Tvesk?g opr?r mod Harald, der m?atte flygte til Wolin og d?de af sine s?ar der. Han blev f?rt tilbage og begravet i Roskilde, hvor han en tid blev opfattet som helgen og martyr og gjorde mirakler; en decideret helgendyrkelse blev det dog aldrig til. | Gorms?n Bl?atand, Konge Harald 1. af Danmark (I2042)
|
| 11233 | Tilnavnet betyder m?aske klippet skind, antagelig med betydningen den, der kan finde p?a at klippe f?aret en ekstra gang for at f?a penge ud af det. Eriks mor regerede p?a hans vegne, mens han var mindre?arig, men under sv?re vilk?ar. ?rkebiskop Jakob Erlandsen var i landflygtighed og st?ttede kong Abels s?n Erik, hertug af S?nderjylland, der vandt et slag mod Margrethe ved Lohede i 1261, og mor og s?n m?atte g?a i fangenskab. Erik blev l?sladt ca.1264 og var nu klar til at overtage regeringen, men hans mor fortsatte med at have meget stor indflydelse de f?lgende ?artier. Erik Klipping var omringet af fjender. I S?nderjylland var hertug Erik og hans s?n Valdemar fortsat en trussel under hele hans regering. I N?rrejylland havde den norske konge store besiddelser med centrum i Horsens og Midtjylland, som han havde arvet gennem sin hustru, Ingeborg, datter af Erik 4. Plovpenning. Hendes s?ster var gift med Valdemar Birgersen af Sverige, der dermed fik store omr?ader i Sk?ane, og i 1260 giftede kong Abels enke sig med Birger Jarl af Sverige. Erik Klippings indt?gter var st?rkt besk?aret i forhold til hans forg?ngeres. Storm?ndene tvang Erik til at udstede en h?andf?stning i 1282, hvor han bl.a. m?atte love at indkalde danehof hvert ?ar, s?a storm?ndenes synspunkter kunne blive h?rt, og hans skatteudskrivning skulle begr?nses. Erik m?atte ofte st?tte sig p?a tyske lejesoldater, en effektiv, men dyr l?sning. Desuden allierede han sig med de rige hansebyer, is?r L?ubeck, og i 1283 tilsluttede han sig et fredsforbund mellem nordtyske fyrster og hansest?derne, der i princippet ogs?a skulle st?tte ham i tilf?lde af krig. ?konomien fors?gte han at rette op ved at tilegne sig indt?gter fra kirken og is?r ?rkes?det. Retssagen i Rom med den landflygtige ?rkebiskop Jakob Erlandsen fortsatte til 1274; konge og ?rkebiskop udsonedes, og Jakob vendte hjemad, men d?de pludselig p?a R?ugen Sankt Cecilie nat 1286 blev Erik dr?bt "i sin seng af sine egne, dem han elskede allermest, med 56 stiks?ar," s?aledes som den samtidige Ryd?arbog beretter. Mordet, der alts?a skyldtes en sammensv?rgelse, skete i den ensomt beliggende Finderup Lade, og Eriks d?de legeme blev f?rt til Viborg og begravet der. Moderne unders?gelser af skelettet har vist, at han blev grundigt maltrakteret. N?ste sommer blev en r?kke af rigets m?gtigste m?nd d?mt for mordet, bl.a. marsken Stig Andersen Hvide. Inden retssagen var de klogeligt flygtet til Norge, hvor de blev vel modtaget. Siden begyndelsen af 1900-t. har de fleste danske historikere ment, at de d?mte ikke havde noget motiv til drabet og var ofre for et justitsmord. Samtiden har sikkert kendt mulige motiver langt bedre, end vi g?r i dag, og i samtiden protesterede kun de d?mte og deres n?re familie. Det er p?a ingen m?ade umuligt, at marsk Stig og de ?vrige faktisk stod bag mordet, men de n?rmere detaljer er tabt. Kong Erik var glad for smukke kvinder, men at han skulle have forf?rt Marsk Stigs hustru, er en meget senere tradition. | Klipping, Konge Erik V til danmark (I1977)
|
| 11234 | Tilnavnets betydning er uafklaret. Den 12-?arige Erik blev konge, da hans far brutalt blev myrdet i Finderup Lade, og de f?rste ?ar fungerede faderens arge modstander hertug Valdemar af S?nderjylland som rigsforstander i samarbejde med fyrst Wizlav af R?ugen og enkedronning Agnes. De fredl?se, der var blevet d?mt for mordet p?a Erik Klipping, angreb og plyndrede flere byer. I 1306 erobrede Erik Menved Hjelm, hvor Marsk Stig havde sl?aet sig ned, men da var marsken for l?ngst d?d. Krigen med Norge endte i f?rste omgang med Hindsgavlfreden i 1295, som ogs?a tillod de fredl?se, der stadig var i live, at vende tilbage til Danmark, dog m?atte de aldrig opholde sig p?a samme ? som kongen. I 1289 valgte pr?sterne i Lund Jens Grand, som var af kongemordernes sl?gt, til ?rkebiskop. Han m?atte derfor afl?gge en h?ard ed p?a altid at v?re loyal over for kongen, men han drog herefter til Rom og opgav sit embede, som paven derefter valgte ham til igen. Jens Grand var dermed fri for sit l?fte. 9.4.1294 lod Erik Menved sin bror Christoffer f?ngsle Jens Grand. En pavelig trussel om korstog mod Erik Menved blev ignoreret. Halvandet ?ar senere lykkedes det Jens Grand at flygte til Rom, og en langvarig retssag tog sin begyndelse. Jens Grand havde offentligt forkyndt, at han var ligeglad, om den s?nderjyske hertug, en j?de, en muslim, en hedning eller fanden selv sad p?a Danmarks trone, n?ar bare det ikke var Erik Menved eller hans bror. En f?rste pavelig dom id?mte Erik Menved til at udrede store erstatninger, men dommen blev ikke f?rt ud i livet. En ny retssag var ved at g?a i h?arknude, da Erik Menved ca. 1300 sendte et direkte trusselbrev til paven og n?gtede nogensinde at lade ?rkebispen komme ind i sit rige igen. Erstatningen faldt n?sten bort, og Jens Grand blev forflyttet til Riga. I ?sters?en indledte Erik Menved en m?alrettet handels- og ekspansionspolitik. Riga havde underlagt sig ham i 1298 for at f?a hj?lp mod Den Tyske Orden, Novgorod fik han handelstraktater med fra ca. 1300, og i 1307 blev han byherre for L?ubeck. I 1301 fik Erik bekr?ftet kejser Frederik 2.s Gyldne Bulle fra 1214, der afgav al land nord for Ejderen til den danske konge. Det ?konomiske grundlag for den v?ldige ekspansion var skat og l?an. I 1312 og igen i 1313 udbr?d der bondeopr?r p?a Sj?lland og i Jylland pga. skatterne; kun med stort besv?r blev det sl?aet ned. Straffen var massehenrettelser, hoveri til opf?relse af tvangsborge som Kal? og dertil nye ekstraskatter, bl.a. "guldkornet", en sk?ppe rug af hver mark guld, ejendommene var vurderet til. Erik Menved optog ogs?a l?an i stadig st?rre m?alestok mod pant i jord, eller han afl?nnede lejetropsf?rere med jord. Holstenske grever var blandt kongens st?rste kreditorer. Erik Menved var uden arvinger, da han d?de. Han blev, hvad han har kunnet forudse, og hvad der m?a have pint ham, efterfulgt af sin bror og argeste modstander, Christoffer. | Menved Konge af Danmark (I1979)
|
| 11235 | Tinglysninger: 06-01-1962 udstedt forpagningskontrakt til Chr. Mikkelsen for en periode fra 01-03-1961 til 01-03-1968 med varierende afgift. Den bliver forlænget til 01-03-1971 mod en årlig afgift på kr 14.000 23-03-1962 bliver der tinglyst følgende klausul: Pligt for Grethe Crafack til ikke at kræve samejeforholdet ophævet inden Anna Crafacks fyldte 21. år. - 23-09-1962 udstedt arveudlægsskøde til Anna Skifter Crafack og Grethe Dorthea Crafack, der nu ejer ejendommen i fællesskab, værdien er sat til kr. 130.245 26-09-1969 Udlæg fra tømremester Th. Rothman, Brørup i Gretha Crafacks andel 1/4 af ejendommen kr.21.851,47, aflyst 28-11-1973 31-10-1969 Udpantning for Brørup kommune i Grethe Crafacks andel 1/4 ejendommen kr 4.028,97 aflyst 03-09-1974 29-20-1973 Ejerpantebrv til Anna S. Crafack, bevægelig rente, meddelt til Holsted Sparekasse i Anna Crafacks andel 3/4 af ejendommen kr 60.000.- | Hansen, Grethe Dorthea (I338)
|
| 11236 | Tinglysninger: 08-02-1936 pantebrev til Statskassen kr.2020 aflyst 08-01-1951 07-07-1936 får Theodor Carl skøde på ejendommen 07-07-1936 Pantebrev til Jenny M. Crafack kr. 6000.- 4% rente, afdragsfrit 02-01-1939 Obligationslån, vest og sydjyske kreditforening, 5% kr. 23.500,- aflyst 13-06-1978 31-03-1949 Pantebrev til Brørup sparekasse på kr.6000.- årlig afdrag kr 600.- 20-12-1956 Lånet bliver forhøjet med kr. 500.- og aflyst 10-11.1967 | Crafack, Theodor Carl (I334)
|
| 11237 | Tinglysninger: 10-11-1916 Dok. Overfor statsbanerne i anl. af till. til en privat overkørsel. 01-09-1922 Obligationslån, vest og sydjyske kreditforening 4½ % kr. 6000.- aflyst 22-01-1973 28-05-1935 Dok. Ang. en drænledning til nordre banegrøft. Vejen - Brørup, anlægsstation. | Skifter, Ane Kirstine Gjermine Christensdatter (I328)
|
| 11238 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Nulevende (I1953)
|
| 11239 | Tirsdag bis?ttes tidligere borgmester i den gamle Stevns Kommune, Arne Ebdrup, der er afg?aet ved d?den den 10. januar, efter lang tids sygdom, i en alder af 83 ?ar. Bis?ttelsen finder sted fra Store Heddinge Kirke tirsdag den 15. januar klokken 13:00. http://stevns.netavis.nu/ | Ebdrup, Arne (I329)
|
| 11240 | Tirstrup KB 1873-1891 opslag 36 | M?ller, Laurs Jensen (I7677)
|
| 11241 | Tirstrup KB 1873-1891 opslag 51. Frembaaren af Hans Jensens Kone C?cilie Jensen af Langballegaarden og (?) af Tyende Edvard Larsen. s.S. [samme Sted] F?rn?vnte Gaardmand Hans Jensen, s. S. Tyende Niels S?rensen M?ller, s. S. samt Barnets Fader. | M?ller, Edvard Jensen (I7665)
|
| 11242 | Tirstrup KB 1873-1891 opslag 61. | M?ller, Kristian Niels Jensen (I7674)
|
| 11243 | Tirstrup KB 1892-1902 opslag 11. | M?ller, Jens S?ren Jensen (I7675)
|
| 11244 | Tjele KB 1724-1758 DF opslag 30 | Jensdatter, Anna (I276)
|
| 11245 | Tjele KB 1724-1758 DF opslag 31 | Jensdatter, Lene (I277)
|
| 11246 | Tjele KB 1724-1758 DF opslag 33 | Jensen, Christen (I279)
|
| 11247 | Tjele KB 1824-1758 DF oplag 50 Fol. 36: Jens Christensen i Staarup i sit Aldes 44 Aar | Flarup, Jens Christensen (I271)
|
| 11248 | Tjener som svend hos stadsmusikant Andreas Berg i K?benhavn, og bliver hans svigers?n. Fra 1670 skulle alle dansk-norske stadsmusikanter have kongelig konfirmation p?a deres ans?ttelse. Det kan derfor siges meget pr?cist, hvor mange af dem, der virkede i mere end et embede. Langt det almindeligste er, at musikanten bliver ved sit embede i hele sin tid. I kongeriget Danmark er der i perioden 1670-1800 kun fem ud af de 250 kongeligt privilegerede stadsmusikanter, der flytter fra et stadsmusikantembede til et andet, og yderligere er der kun en, der opn?ar at blive privilegeret til tre embeder efter hinanden (Bartholom?us Philip Schreiber, f?dt i Sachsen, der avancerede fra Ribe over Roskilde til K?benhavn, hvor han d?de i 1792). B.P.Schreiber har embede i Ribe 1752 - 1760, hvor han flyttes til Roskilde. Her spiller han frem til 1780, hvorefter han flytter til K?benhavn og besidder embedet frem til 1792. Da Krarup d?de i 1770 solgte hans ?efterleverske? Anna Cathrine Schreiber "Hamborg Herberg" til stads- og amtsmusicus Philip Bartholom?us Schreiber, som var kommet til Roskilde i 1760 og af amtmanden var beskikket til at v?re "instrumentist (musiker) udi Roskilde by s?avelsom Roskilde amt og skal v?re forpligtet med musik for billig betaling opvarte godtfolk i byen og amtet, som til bryllupper, barsler og andre v?rtskaber, der m?atte forlange hans tjeneste". Schreiber havde eneret p?a at optr?de som musiker, naturligvis bist?aet af nogle svende. Fra byen fik han et ?arligt honorar mod at levere musikken ved officielle lejligheder. Ligesom sin forg?nger var han vognmester og ansvarlig for postfolkene, herunder instruktion i den rette brug af posthornet, hvortil han i hvert fald har v?ret kvalificeret. I 1780 fik Schreiber stillingen som stadsinstrumentist i K?benhavn. Han solgte ?Hamborg Herberg? (Skomagergade 15)for 4.650 rigsdaler til Ole Andersen Zimmer. En god standsm?ssig begravelse kostede 1770 i Roskilde ikke mindre end 70 rdl. Schriber havde haft forg?ngeren boende hos sig, og da Christian M?ller d?de, bes?rgede Schriber begravelsen af kollegaen som tillige var enkemand. Afd?de havde bedt om en "god" begravelse, oplyste Schriber i skifteretten, og det indbefattede bl.a. ringning med "alle" kirke- og r?adhusklokker, ?abning af den store kirkeport, sang af latinerkoret, bagv?rk, 22 flasker vin, fire pund sukker og to pund kaffeb?nner. | Schreiber, Bartholom?us Philip (I4016)
|
| 11249 | Tjenestekarl p?a Kiddalsgaarden. | Christensen, Niels Peter (I129)
|
| 11250 | Tjenestepige hos g?ardejer Christen Christensen, Stokkedal, Humlum. | Severinsen, Karen Marie (I8683)
|
| 11251 | Tjenestepige hos Hans Rasmussen og hustru | Klippert, Anne Johanne (I10756)
|
| 11252 | Tjenestepige hos J?rgen Juhl og hustru, Hoptrup | Klippert, Anne Johanne (I10756)
|
| 11253 | Tjente over fem ?ar i St. Gallen. | G?uthler, Ursula (I2529)
|
| 11254 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Nulevende (I484)
|
| 11255 | Tobaks-spinder, (jf. Spinder.) haandv?rker, der snor, spinder de t?rrede og pressede tobaksblade sammen til en tyk snor, et tov ell. behandler raatobakken; ogs.: person, der ejer og driver et tobaksspinderi ell. en tobaksfabrik. (Ordbog over det danske sprog) | M?ller, Erik Helge (I7862)
|
| 11256 | Tobia havde i 8 ?ar v?ret hans husholderske, og skulle v?re IJB. f?rste virkelige forelskelse. | Familie F3398
|
| 11257 | Tochter des Amtmann Bayer | Bayer, Anna (I4487)
|
| 11258 | Tochter des Herzogs Liutfried | Liutfried, Ava (I5522)
|
| 11259 | Tochter eines Maurers aus Oberviechtach. | Bihler, Maria Magdalena (I11134)
|
| 11260 | Tod: Anton Niggl B?ackermeister, 30 Dezember 1842, 41 Jahre alt, starb an Lungenentz?undung. | Niggl, Anton Paul (I4566)
|
| 11261 | Tod: 22.4.1801 Jacob Stockhammer lanio et hospes ob 67 annis: morbo diuturno exhaustus, et oibs provisus. Jacob Stockhammer, Fleischhauer und Gastwirt, 67 Jahre alt, starb durch eine lanwierige Krankheit ersch?opft, mit den Sterbesakramenten versehen. | Stockhammer, Jacob (I1418)
|
| 11262 | Tod: ist gestorben Agnes Gloggengie?er, des Stephan Gloggengie?er zu Millen Tochter Totenbuch Matrei am Brenner 1615 - 1678 Seite 198 Aufnahme 109 | Gloggengiesser, Agnes (I13838)
|
| 11263 | Todbjerg KB, Randers amt, 1865-1884 Fol: 125 | Jensen, S?rine (I14499)
|
| 11264 | Todbjerg KB, Randers amt, 1865-1884 Fol: 43 | Jensen, Anton Marius (I14497)
|
| 11265 | Todbjerg KB, Randers amt, 1865-1884 Fol: 63 | Jensen, Martinus (I14498)
|
| 11266 | Todbjerg KB, Randers amt, 1885-1892 Fol: 21-22 | Jensen, Johannes (I14460)
|