Notater
Match 11,525 til 11,567 fra 12,310
| # | Notater | Knyttet til |
|---|---|---|
| 11525 | Ulm (Eheregister) > Eheregister 1631-1666 Band 72 Fol 154 bild 160 | Familie F5601
|
| 11526 | Ulm (Taufregister) > Taufregister 1604-1614 Band 13 bild 156 | Kaib, Jeremias (I4881)
|
| 11527 | Ulm (Taufregister) > Taufregister 1614-1666 Band 24 bild 265 (Der Vorname kann falsch sein). | Renz, Beathe (I15697)
|
| 11528 | Ulm (Taufregister) > Taufregister 1614-1666 Band 24 bild 265 | Renz, Samuel (I15696)
|
| 11529 | Ulm (Taufregister) > Taufregister 1614-1666 Band 24 bild 265 | Renz, Anna (I15695)
|
| 11530 | Ulm (Taufregister) > Taufregister 1614-1666 Band 24 bild 265 | Renz, Johann Jacob (I15694)
|
| 11531 | Ulm (Taufregister) > Taufregister 1614-1666 Band 24 bild 265 | Renz, Georg (I15693)
|
| 11532 | Ulm (Taufregister) > Taufregister 1614-1666 Band 24 bild 265 | Renz, Catharina (I15692)
|
| 11533 | Ulm (Taufregister) > Taufregister 1614-1666 Band 24 bild 265 | Renz, Ursula (I15691)
|
| 11534 | Ulm (Taufregister) > Taufregister 1614-1666 Band 24 bild 265 | Renz, Anna Maria (I15690)
|
| 11535 | Ulm (Taufregister) > Taufregister 1614-1666 Band 24 bild 265 | Renz, Anna Magdalena (I15689)
|
| 11536 | Ulm (Taufregister) > Taufregister 1614-1666 Band 24 bild 265 | Renz, Abel (I15680)
|
| 11537 | Ulm (Taufregister) > Taufregister 1614-1666 Band 24 bild 265 | Familie F6068
|
| 11538 | Ulm Taufen 1702-1728 bild 176 | Erasmus, Maria Magdalena (I14527)
|
| 11539 | Ulm Taufen 1702-1728 bild 484 | Erasmus, Johann Georg (I14528)
|
| 11540 | Ulm Taufen 1836-1845 S:469 | Supper, Anna Maria (I13956)
|
| 11541 | Ulmer Oberamtmann in Leipheim, Stubersheim und Langenau. | von Besserer, Marx Philipp (I3056)
|
| 11542 | Ulrich, geboren um 1395, war ein weithin bekannter und angesehener Meister. Es steht fest, dass er schon um 1420 dem Landgrafen von Leuchtenberg eine B?uchse geliefert hat, dass ihm 1430 die Stadt Regensburg Kanonen in Auftrag gab, gab er 1432 -f?ur den Bischof von W?urzburg arbeitete und das er bis 1434 vielfach auch f?ur Kaiser Sigismund t?atig gewesen ist. Eine Anzahl Glocken seiner Werkst?atte ist ebenfalls nachweisbar. Ulrich war zweimal verheiratet und hatte zwei Kinder Lorenz und Agnes, ?uber deren Schicksal nichts weiter bekannt ist. | Glockengiesser, Ulrich (I2450)
|
| 11543 | Ulstrup KB 1813-1840 opslag 6 | Pan, Anders Jensen (I12452)
|
| 11544 | Ulstrup KB 1908-1918 opslag 218: Gift Kvinde i Gaarup, Ulstrup Sogn, Aars Herred (hos Gaardejer Aagaard Svenstrup [s?n], f?dt 23. August 1849 i Vindbl?s Sogn. Datter af Gaardejer Rasmus (??) og Hustru Maren af Vindbl?s. Hun var gift med Gaardejer Niels Peter Petersen Svendstrup af Spentrup, men ?gtefolkene levede adskilte. Sidste f?lles Bop?l: Pedersborg ved L?gst?r. L?gst?r KB 1913-1919 opslag 190. | Rasmussen, Karen Marie (I8596)
|
| 11545 | Ulstrup, Himmestrup, Viskum og Skjerngård skifteprotokol 1715-1740: 186. Morten Christensen i Hvidding 14/1-1744 F. 42b Enke: Bodil Christensdatter Børn af hans tidl. ægteskab med Maren Nielsdatter: • Dorthe Mortensdatter g.m. Michel Pedersen i Vorning. • Maren Mortensdatter g.m. Jens Nielsen Rugkræmmer i Hammershøj. • Christen Mortensen • Niels Mortensen Børn af sidste ægteskab: • Christen Mortensen - 44 år g.m. Kirsten Pedersdatter. Har gården i fæste. • Anders Mortensen - 34 år • Laurids Mortensen - 30 år • Peder Mortensen - 25 år Oplysninger: - Christen og Niels Mortensen var begge døde før dette skifte. De havde tidl. givet afkald på arv, da faderen havde udbetalt dem penge. Begge boede i Hvidding. Afkaldskvittering af 6/5-1743. - Enken fremviste et skøde af 24/4-1683 Af Anders Madsen i Sdr. (Becks) Hau- gaard. - Et skøde af 23/3-1706 af Peder Nielsen i Hvidding. - Skiftebrev efter Maren Nielsdatter 1/5-1697. - Børnene af 1. ægteskab: Deres morbror: Peder Nielsen Vestergaard i Hvidding. - Deres svoger: Jens Andersen Skiøtt i Hvidding. | Christensen, Morten (I94)
|
| 11546 | Ulstrup, Himmestrup, Viskum og Skjerngård skifteprotokol 1715-1740: 540. Afkaldskvittering. 26/5-1782 F. 146a Henrik Christiansen i Hammershøj på sin hustru Margrethe Jensdatters vegne. Hun frasiger sig arv efter sin mor Bodil Axelsdatter, som boede hos vor svoger Søren Pedersen i Hvidding. | Jensdatter, Margrethe (I82)
|
| 11547 | Ulstrup, Himmestrup, Viskum og Skjerngård skifteprotokol 1715-1740: 661. Anders Mortensen i Hvidding 10/11-1788 F. 330a Aftægtsmand, boede hos Anders Jensen. Arvinger: • Bror: Christen Mortensen i Hvidding. Død og efterladt: > Morten Christensen i Hvidding. > Bodil Christensdatter g.m. Christen Smed i Hvidding. Død og efterladt: » Søren Christensen – ½ år, hjemme hos faderen. > Dorthe Christensdatter g.m. Jens Pedersen i Hammershøj. Død og efterladt: » Christen Jensen – 15 år, hjemme hos faderen. » Maren Jensdatter – 10 år, hjemme hos faderen. • Halvsøster: Dorthe Mortensdatter g.m. Michel Pedersen i Hvidding. Død og ef-terladt: > Peder Michelsen i Vorning. Død og efterladt: » Michel Pedersen, i Gammelby på Tjele gods. » Jens Pedersen – 38 år, tjener i Foulum. » Mette Pedersdatter g.m. Anders Mouritsen i Vorning. » Dorthe Pedersdatter g.m. Oluf Nielsen Skovfoged i Lindum. > Morten Michelsen, her i Hvidding. > Christen Michelsen, her i Hvidding. • Halvsøster: Maren Mortensdatter g.m. Axel Jensen i Hammershøj. Begge døde og efterladt: > Maren Axelsdatter i Hammershøj. Død og efterladt: » Thomas Jensen i Hammershøj. » Axel Jensen i Hammershøj. > Kirsten Axelsdatter g.m. Niels Krog i Hammershøj. > Bodil Axelsdatter g.m. Jens Floes i Holm. Død og efterladt: » Axel Jensen i Holm. » Dorthe Jensdatter g.m. Søren Pedersen i Hvidding. » Margrethe Jensdatter g.m. Henrik Christiansen i Hammershøj. > Giertrud Axelsdatter i Holm. | Mortensdatter, Maren (I93)
|
| 11548 | Um 1. Uhr Gebohren | Glockengiesser, Sabina Catharina (I15605)
|
| 11549 | Um 1220 ein fr?ankischer Edler mit einem Ansitz beim Kloster Theres. | Derrer, Friedrich I. von der Untern B?urg (I12069)
|
| 11550 | um 2 uhr nachmittags. Landeskirchliches Archiv Stuttgart > Dekanat Ulm > H?orvelsingen > Mischbuch 1679-1771 Band 2 bild 30 Fol. 74 | Glockengiesser, Wolfgang Theophilus (I3213)
|
| 11551 | Um 2. Uhr Mittags Getauft. Landeskirchliches Archiv Stuttgart > Dekanat Ulm > H?orvelsingen > Mischbuch 1679-1771 Band 2 bild 26 Fol. 67 | Glockengiesser, Felicitas (I15606)
|
| 11552 | Um 20 uhr ordentlich Getauft. Landeskirchliches Archiv Stuttgart > Dekanat Ulm > H?orvelsingen > Mischbuch 1679-1771 Band 2 bild 24 Fol. 63 | Glockengiesser, Elisabetha (I15604)
|
| 11553 | Um 3 Uhr Gebohren. | Glockengiesser, Felicitas (I15606)
|
| 11554 | Um 4 uhr Getauft. Landeskirchliches Archiv Stuttgart > Dekanat Ulm > H?orvelsingen > Mischbuch 1679-1771 Band 2 bild 26 Fol. 66 | Glockengiesser, Sabina Catharina (I15605)
|
| 11555 | Um 5 uhr abends Getauft. Landeskirchliches Archiv Stuttgart > Dekanat Ulm > H?orvelsingen > Mischbuch 1679-1771 Band 2 bild 28 Fol. 70 | Glockengiesser, Johanna Jacobina (I15607)
|
| 11556 | un blev sindsyg, og der blev f?rt proces mod en jomfru Christence Kruchow i nabohuset.... se note..* Christence Kruckow* For?ldre: godsejer Axel Nielsen K. (?ca.1558) og Anne Mogensdatter Bielke. Den 26. juni 1621 blev jomfru Christence Axeldatter Kruchow henrettet for troldom, og halshugget i K?benhavn. Sagen er unik i den forstand, at hun er den eneste adelige person i Danmark, der er blevet d?mt for denne forbrydelse. Jomfru Christence tilbragte formentlig sin barndom p?a den f?drene ?Arslevg?ard ved Nyborg og kom som ung i huset hos ?gteparret Berte Friis og Eiler Brockenhuus p?a det sydfynske Nakkeb?lle. Her opholdt hun sig ogs?a efter fru Bertes d?d i 1582. To ?ar senere giftede Brockenhuus sig med den 20-?arige Anne Bille, og Jomfru Christence forlod Nakkeb?lle, pr?cis hvorn?ar vides ikke. I l?bet af de f?lgende ?ar bragte Bille 15 b?rn til verden, som alle enten var d?df?dte eller d?de som sp?de. Det gav i 1596 anledning til en trolddomssag mod to af g?ardens tjenestekvinder, der m?atte lide d?den p?a b?alet. Under forh?rene angav de Christence som bagmand for trolddomskunsterne, der skulle v?re ud?vet i forbindelse med brylluppet i 1584 for at volde Bille skade.Jomfru Christence bed fra sig i et langt skriftligt indl?g, som hendes broder og lavv?rge Jens K. fremlagde i 1597 p?a Salling herredsting. Sagen udviklede sig i l?bet af det f?lgende ?ar til en injuriesag, og der blev ikke rejst trolddomsanklage mod Jomfru Christence. P?a dette tidspunkt opholdt hun sig hos sin anden broder Eiler Krochow., der ejede Bellinge p?a Falster. Senest i 1607, da denne solgte g?arden, flyttede hun til ?Alborg. Her stiftede hun i 1615 sammen med en s?ster et legat p?a 200 daler til fattige studenter ved byens latinskole. Et par ?ar senere var ?Alborg i bogstavelig forstand en sydende heksekedel. Det havde ulmet l?nge. Allerede i 1612 blev der f?rt hekseprocesser i byen, og i 1618 udbr?d en sand hekseepidemi, der allerede havde h?rget store dele af Jylland. Den tog fart, da Jomfru Christence`s nabokone blev ramt af vanvid. Hun var gift med pr?sten ved Vor Frue Kirke, der mente, at hustruen var offer for trolddomskunster og fik rejst sag mod flere kvinder, som de d?mte i hekseprocesserne i 1612 dengang havde angivet. Nogle af dem tilstod nu at v?re medlemmer af en ?hekserode?, der ogs?a talte Jomfru Christence. Under sagens videre forl?b udlagde kvinderne Jomfru Christence som den dygtigste af dem og som den, der havde taget det meste af den lykke til sig, som heksene i f?llesskab havde frataget deres ofre. I 1620 greb Christian 4. ind og gav ordre til i hemmelighed at skaffe bevismateriale til om forn?dent at rejse trolddomssag mod Jomfru Christence. Materialet indkom en m?aned senere og omfattede syv forhold, herunder foreteelserne p?a Nakkeb?lle 25 ?ar tidligere. Kongen beordrede Jomfru Christence arresteret og overlod samtidig den lokale lensmand at p?agribe og f?re proces mod de ?vrige medlemmer af hekseroden. Fire af dem endte p?a b?alet. Sagen mod Jomfru Christence skulle imidlertid p?a grund af hendes adelige byrd f?res for rigets h?jeste domstol herredagen, som bestod af kongen og rigsr?adet. Forberedelsen tog tid, imens sad Jomfru Christence interneret p?a Dueholm Kloster. I maj 1621 blev hun overf?rt til Kbh.s Slot. P?a herredagen undlod hun m?rkv?rdigvis at forsvare sig mod anklagerne og hensk?d i stedet sin sag til kongens og rigsr?adets n?ade. Dommen faldt i begyndelsen af juni og l?d p?a, at Jomfru Christence ?b?r haffue forbrutt hindis adelige stand och dignitet og straffes paa hindis liff?. Hun undgik dog b?alet; henrettelsen den 26. juni foregik med sv?rd. Datoen, der har v?ret omtvistet, fremg?ar af et bilag til Kbh.s lensregnskab 1621 om betaling for overv?agning af hende p?a Kbh.s Slot. Kort forinden havde hun testamenteret 1.000 daler til fattige studenter. Da processens omkostninger skulle afholdes af den d?mte, var dog kun halvdelen af bel?bet tilbage i 1623, da Legatum Decollat? Virginis endelig blev oprettet. Historikerne har stort set ment, at Jomfru Christence var et uskyldigt offer for sin tids heksehysteri, men at hun dog selv havde haft tilb?jelighed til at s?ge tvivlsomt selskab. Det er samtidig den almindelige opfattelse, at hun var st?rkt jaloux p?a Anne Bille. Retshistorikerne har koncentreret sig om juraen i sagerne imod hende og mener, at hun efter tidens lov, ret og retsbevidsthed blev behandlet og d?mt retf?rdigt. En enkelt l?ge Hans Kaarsberg vurderer Jomfru Christence til at v?re en st?rk personlighed, der n?ppe selv har haft respekt for heksekunster, men som de andre kvinder i deres panik kappedes om at sv?rte s?a sort som muligt. Han h?vder som en regel, at s?adan vil reaktionen v?re, n?ar et komplot af "malefikante" kvinder bliver sags?gt. Afst?ar man fra en psykologisk forklaring, bliver der kun tilbage at pege p?a Jomfru Christence`s lavadelige status og beskedne ?konomi som udslagsgivende for herredagsdommen. Hun havde ingen sl?gtninge eller beskyttere blandt rigsr?adets medlemmer, der alle tilh?rte den h?jadelige og velhavende elite. Kruckowsl?gten var uden s?rlige midler og i f?rd med at udd?; broderen Eiler Kruchow. var dens sidste mand. Jomfru Christence stod til at tabe - Ingen r?rte en finger. Hun m?a have vidst det, da hun opgav at forsvare sig og som sin sidste chance hensk?d sagen til dommernes n?ade. - Den udblev............. (http://www.hekseri.dk/index.html) | Nielsdatter, Elisabeth (I5720)
|
| 11557 | unbeerbt. | F?urer, Peter (I11708)
|
| 11558 | und Leibarzt der Pfalzgr?afin Dorothea, Herzogin von Bayern-Neumarkt. | Ayrer, Melchior (I11062)
|
| 11559 | und stiftete im Predigerkloster f?ur sich, seiner Frau sowie die Kinder Conrad und Anna einen Jahrtag. | Familie F925
|
| 11560 | und trat in pf?alzische Dienste | F?ornberger, Johan Zacharias (I11116)
|
| 11561 | Under de forskellige borgerkrige, bondeopstanden og krige mod Rusland og ?strig-Ungarn, der fandt sted i Polen 1725-72, og som endte med Polens deling, blev hele landet s?a forarmet, at selv landadlen led n?d. S?aledes m?atte ogs?a den unge adelsmand Johann Andreas flygte fra sit hjem, sansynligvis i det sydlige Polen, Galicien, som blev annekteret af ?strig-Ungarn. Der ligger en lille by lidt nordvest for Krakow, der hedder "Gornicza", den kan muligvis have v?ret hans hjemstavn. ?ldre optegnelser fort?ller at han n?aede ?sters?kysten ved byen Danzig og derfra fik skibslejlighed til K?benhavn. Ankommet til K?benhavn lod han sig den 4. februar 1770 hverve til Kronprinsens Regiment for 8 ?ar. Regimentet var blevet oprettet til Kronprins Fredrik , som p?a dav?rende tidspunkt var 2 ?ar. Johann Gornitzka blev musket?er i 3die Compagni, og fornyede senere sin kontrakt. Efter 14 ?ars tjeneste den 11. februar 1784 s?gte og fik han regimentets tilladelse til at gifte sig. Det var dengang sj?ldent at en s?adan tilladelse blev givet under tjenestetiden. Var han eller hun et s?rligt tilf?lde? M?aske var det hendes forbindelser til hoffet. Allerede samme ?ar som de blev gift blev deres f?rst s?n Johan Andreas f?dt og d?bt i Garnisionskirken. De n?aede at f?a ialt 6 s?nner, f?r han d?de. Af 8. Compagni's "Afgangsprotokol" fremg?ar det, at musket?er Johann Andreas Gornitzka "fra Ungarn" d. 7. maj 1793 er d?d af en lungesygdom, alder 55 ?ar. | Gornitzka, Johann Andreas (I5786)
|
| 11562 | under et Besog hos sin Svigerson Skudehandler Axel Rosenkrantz Segelcke. | Ifversen, Carl Johannes (I10481)
|
| 11563 | Under merovingerne blev Frankerriget genstand for mange arvedelinger. Et af arvelodderne hed Austrasien, og det omfattede dele af det nuv?rende, ?stlige Frankrig, det vestlige Tyskland og det sydlige af Belgien og Nederlandene. | konge P?epin III den Lille af Franken (I3465)
|
| 11564 | under Tjele Gods | Flarup, Jens Christensen (I271)
|
| 11565 | Under Tjele gods | Overgaard, Christen Jensen (I272)
|
| 11566 | under transport til Sankt Georg Hospital | H?ubner, Marie Jeanette (I11313)
|
| 11567 | undet i Bullock Family Tree p?a http://trees.ancestry.de. som ogs?a angiver en nulevende datter | Glockengiesser, Margarete Sophia (I2452)
|