Notater
Match 3,226 til 3,268 fra 12,310
| # | Notater | Knyttet til |
|---|---|---|
| 3226 | Hammershøj/Kvorning KB 1758-1813 opslag 330.: Grd. Mand Knud Pedersen i Qvorning, døde d. 14 af Brystsvaghed 67 Aar | Pedersen, Knud (I30)
|
| 3227 | Hammershøj/Kvorning KB 1758-1813 opslag 340.: 3. Juli Grdmd Jens Laursens Hustr. Anne Oles Datr. død d. 28. Jun af (??) (??) Barsel? 39Aar. | Olesdatter, Anne (I29)
|
| 3228 | Hammershøj/Kvorning KB 1758-1813 opslag 350 | Familie F87
|
| 3229 | Hammershøj/Kvorning KB 1758-1813 opslag 378: Unge Karl Niels Jensen af Hvolbæch og Pigen Maren Hans Datter af Qvorning. Forlovere: Anders Leuring og (?) (?) af Qvorning. | Familie F67
|
| 3230 | Hammershøj/Kvorning KB 1758-1813 opslag 385.: Enke Manden Knud Pedersen af Qvorning og Pigen Anne Olesdatter af Worning. Forlovere: Anders Bødker og Las Madsen | Familie F11
|
| 3231 | Hammershøj/Kvorning KB 1758-1813 opslag 386: Unge Karl Jens Laursen fra Stubberup og Enke Kone Anne Oles Datter af Qvorning. Forlovere: Anders Bødker og Christen Pedersen? i Qvorning. | Familie F10
|
| 3232 | Hammershøj/Kvorning KB 1758-1813 opslag 395: Enke Mand Jens Laursen af Qvorning og Pigen Birthe Axels Dtr. af Holm. Forlovere: Anders Bødker og Niels Jensen af Worning. | Familie F9
|
| 3233 | Hammershøj/Kvorning KB 1758-1813 opslag 61: d. 20. Septembr: Jens Flarups barn Karen Baarn af Peder (?) Datter, Dorethe. Faddere: Rasmus Pedersen, Mads Lassen, Jens Flarup og Peder Nielssen Hustru af Qvorning. | Flarup, Karen Jensdatter (I260)
|
| 3234 | Hammershøj/Vorning KB 1702-1752 opslag 153: Trolo? i Hol? 1 gl? Jens Jensen Floes Trolo? med Peder Jensen Simonsens Enke Dored Peder Datter i Holby? [Teksten er ret ulæselig] | Familie F46
|
| 3235 | Hammershøj/Vorning KB 1702-1757 + opslag 251 øverst. | Pedersdatter, Dorthe (I127)
|
| 3236 | Hammershøj/Vorning KB 1702-1757 opslag 217: d. 19 maj Jens Floes b: Jens baarnt af Jens Christensens Hust: Mandfad: Jørgen (?) m.fl | Jensen, Jens (I81)
|
| 3237 | Hammershøj/Vorning KB 1702-1757 opslag 230: d 27. dec: Jens Jensens barn i Holm Døbt Margrethe og baarnt af Winge Møllers? Hustru. | Jensdatter, Margrethe (I82)
|
| 3238 | Hammershøj/Vorning KB 1702-1757 opslag 251 øverst. April 16. Jens Jensens Hustru i Holme gl. 52 Aar. | Pedersdatter, Dorthe (I127)
|
| 3239 | Hammershøj/Vorning KB 1758-1813 opslag 102: 1788 Worning Jan. d. 26. - Axel Jensen og Hustru Ovidia Sophia Christensdatter af Holme, Deres Barn, som var født og Hjemmedøbt d. 12. decbr. S. St. Kaldt Jacob, baarnt af Winge Møllers kone. - Fadderne: Hans Jørgensen og Axel Jensen af Holme, Christen Wistesen af Worning og Henrich Christiansens Kone Margrethe Jens Datter af Hammershøj. | Axelsen, Jacob (I55)
|
| 3240 | Hammershøj/Vorning KB 1758-1813 opslag 109: | Christensdatter, Maren (I54)
|
| 3241 | Hammershøj/Vorning KB 1758-1813 opslag 315: Axel Jensen i Holme, druknede i Aaen om Eftermiddagen d. 14. 40 Aar | Jensen, Axel (I46)
|
| 3242 | Hammershøj/Vorning KB 1758-1813 opslag 369: Unge Karl Peder Sørensen af Worning og Enke Kone Ovidia Sophia Christens Datter af Holme. Forloverne: Hans Jørgensen af Holme og Anders Sørensen af Worning. | Familie F18
|
| 3243 | Hammershøj/Vorning KB 1758-1813 opslag 89: Worning d.20 [Juni] Axel-Jensens og Ovidia Christens Datters Barn som var Hjemmedøbt d.: 24. Maji og Kaldt Mariane Baarnt af Johan Jensens Hustru i Winge Karen. Faddere; Rasmus Pedersen, Hans Jørgensen og Christian Christensen af Holme, og Maren Chrisensdatter fra Lindum (?) | Axelsdatter, Mariane (I48)
|
| 3244 | Hammershøj/Vorning, Sønderlyng, Viborg KB 1702 - 1757 opslag 222: d. 14. sept. Jens Flos barn i Hol: Axel, som Maren Sørensdatter bar. Mandfad: Jens nielsen, Morten Michelsen, Peder Hansen Qwindfad: Maren Pedersdat: Rasmus Sørensens Hust: | Jensen, Axel (I46)
|
| 3245 | Han ?ndrede senere C'et i sit fornavn til det mere folkelige K. | S?rensen, Carl Johan Stegger (I12512)
|
| 3246 | Han afhænder gården omkring 1890 til sin yngste broder Theodor og flytter til Skodborg , der ligger syd for Kongeåen og er tysk område. | Cravach, Johann Heinrich Friederich (I20)
|
| 3247 | Han bestr?bte sig for at forbedre skolens finanser og bygninger, men dette lykkedes kun til dels. Hans administration er blevet st?rkt kritiseret, og det viste sig ogs?a at han ikke kunne afgive sine regnskaber, og hans g?ld til skolen opgjordes til sidst til ca. 4.500 rdl. | Foss, Laurids (I2292)
|
| 3248 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Nulevende (I2834)
|
| 3249 | Han ble i 934 drept av den maktsyke halvbroren Eirik Blod?ks Haraldsson som faren hadde utnevnt til overkonge i Norge. Olav Geirstadalv var s?nn av Harald H?arfagre i dennes ekteskap med Svanhild ?ysteinsdatter, som var datter av ?ystein jarl. Olav Geirstadalv hadde hels?sknene Bj?rn Farmand og Ragnar Rykkel Haralds?nner, og han var sammen med fire av sine hel- og halvbr?dre, blant dem ogs?a Bj?rn Farmand, underkonge i Vingulmark, Romerike, Vestfold og Telemark. Olav Geirstadalv overtok riket i Vestfold etter Bj?rn Farmands d?d, og Olav ville hevne drapet p?a helbroren, men det var ikke s?a enkelt ettersom faren, kong Harald, st?ttet morderen Eirik Blod?ks. Dermed fikk Eirik den n?dvendige st?tten for ?a nedkjempe de av sine halvs?sken som ikke ville akseptere hans makt som overkonge. Olav hadde tatt h?and om Bj?rns s?nn Gudr?d, og denne vokse opp sammen med hans egen s?nn Tryggve slik at disse var ?a regne som fosterbr?dre. Begge ungguttene hadde gode evner og stort p?agangsmot. Da innbyggerne i Viken (Osloomr?adet) fikk underretning om at hordalendingene hadde tatt kong Eirik til overkonge, tok de kong Olav Geirstadalv til konge i Viken, og han godtok deres valg. Dette var ikke i samsvar med kong Haralds avgj?relse om hvem som skulle v?re overkonge, og dermed ble kongevalget i Viken heller ikke akseptert av kong Eirik Blod?ks som ?aret etter farens d?d rustet ut en st?rre h?rstyrke og drog mot ?stlandet. Det kom til et st?rre slag mellom halvbr?drene i T?nsberg, hvor kong Eirik seiret og kong Olav falt. | Geirstadalv, Olav Haralds?n (I2133)
|
| 3250 | Han blev f?dt i K?benhavn som s?n af Otto Sommer Monrad og Charlotte Frederikke f?dt Riis, men fik sin opdragelse hos sin mors tante og dennes mand Rasmus Kornerup, der var k?bmand i en landsby ved Pr?st?. Ditlev Monrads far var f?dt i Trondheim og tog senere arbejde der som jurist, men m?atte fratr?de p?a grund af sindssygdom, s?akaldt melankoli. Ditlev Monrads to s?stre, Lene Sophie og Hanna Ottilie, var som unge indlagt ved Frederiks hospital, sandsynligvis for sindslidelse. Ditlev Monrad var n?styngst af de seks b?rn, hvoraf tre d?de som sm?a, og har fortalt om sin fortvivlelse, da hans mor m?atte opl?se hjemmet. Hun flyttede til sin s?ster i Holsten, mens den otte?arige s?n fik et godt hjem i Pr?st?, hvor han gerne ville have overtaget familiens k?bmandsforretning. Hans talent gav imidlertid mulighed for at g?a i latinskole i Vordingborg, efter at pr?sten havde samlet penge ind i menigheden til hans skolegang. Atten ?ar gammel fik han et sammenbrud, muligvis i forbindelse med sin mors d?d, der varede i flere m?aneder og blev kaldt "alvorlig nervefeber". Han kom sig dog og begyndte ved universitetet. I 1836 (13. juli) blev han cand. theol. fra K?benhavns Universitet med udm?rkelse. Bagefter s?gte han ingen pr?stestilling, men studerede orientalske fag og rejste rundt i Europa. F?a m?aneder efter Frederik 6s d?d i 1839 begyndte han udgivelsen af en serie pamfletter med titlen Flyvende politiske Blade. Han var i disse udgivelser fortaler for et konstitutionelt monarki p?a en meget direkte m?ade som den dav?rende danske offentlighed slet ikke var vant til, og de var med til at samle en politisk opposition i Danmark op til forfatnings?ndringen i 1849. De Flyvende politiske Blade bliver betegnet som v?rende "det t?tteste, danske liberale kom p?a et modstykke til det 8 ?ar yngre Manifest der kommunistischen Partei (Det Kommunistiske Manifest) af Marx og Engels", udgivelsen af dem resulterede ogs?a i at Monrad blev id?mt en b?de og 1 ?ars censur efter Trykkefrihedsforordningen af 1799.[1] I 1840 ?gtede han den meget velst?aende Emilie Nathalia L?utthans, datter af Johan Heinrich L?utthans. I 1840 blev Monrad politisk redakt?r af F?drelandet, og fra 1843 redigerede han Selskabet for Trykkefrihedens rette Brugs medlemsblad Dansk Folkeblad. Som folkevalgt sad Monrad i K?benhavns Borgerrepr?sentation i 1842-1848. Han sad i Folketinget i 1850-1853, 1853-1865 og 1882-1886. I 1846-1871 var Monrad sognepr?st i flere omgange, bl.a. i Vester Ulslev p?a Lolland fra 1846 til 1849, mens han arbejdede med udformningen af Grundloven. Desuden var han biskop for Lolland-Falster fra 1849 til 1854, men blev afsat efter initiativ fra den konservative statsminister ?rsted, en politisk modstander. Baggrunden var Monrads stadig indsendte petitioner med kritik af regeringen. P?a dette tidspunkt skal Monrad have v?ret opstemt og uforudsigelig med stadig skiftende meninger. Han blev s?a tildelt en ledende stilling som skoledirekt?r. I 1855 blev han departementschef i Kultusministeriet. I forbindelse med forfatningskampen kommenterede D.G. Monrad i 1879 de store sociale skel mellem bondebefolkningen og landbefolkningen s?aledes: "Tag en fattig k?bstadsh?andv?rker, er han end nok s?a uvidende, kan han end ikke skrive to ord af modersm?alet uden i det mindste at beg?a to fejl, s?a har han dog en levende f?lelse af, at han er et ganske andet oph?jet v?sen end en velhavende oplyst selvejerbonde". Under den 2. Slesvigske Krig var Monrad konseilspr?sident 31.december 1863 ? 11. juli 1864, efter at Statsminister C.C. Hall , som var tilh?nger af en l?sning med indr?mmelser til tyskerne, havde s?gt sin afsked. Monrad havde udtalt, at han selv foretrak krig frem for, at det Tyske Forbund skulle gribe ind i dansk suver?nitet. Den 16. januar 1864, stillede Preussen og ?strig Danmark et ultimatum om, at novemberforfatningen skulle oph?ves og danske tropper r?mme Slesvig inden for 48 timer. P?a Statsr?adsm?det den 19. januar lykkedes det Monrad at opn?a tilslutning - og kongens samtykke- til en uds?ttelse af den officielle danske reaktion p?a kravet, som efter forhandling i ministeriet skulle udmunde i en resolution. Da Danmark s?aledes reelt havde ignoreret kravet, som i ?vrigt var umuligt at gennemf?re i praksis, gik preussiske og ?strigske tropper -uden samtykke af forbundsdagen i Frankfurt- den 1. februar 1864 ind i Slesvig. Herefter var der ?abnet for den tyske invasion i Slesvig, som begyndte 31. januar 1864. Monrad beordrede, at Dannevirke ikke m?atte opgives, f?r tredjedelen af den danske styrke var tabt. Da Dannevirke alligevel m?atte evakueres, bad han om at alle m?atte k?mpe, til K?benhavn var faldet. P?a statsr?adsm?det den 26. februar st?ttede Monrad krigsminister Carl Lundbyes krav om at afs?tte den ?verstkommanderende, general de Meza. Kongen, Christian 9., argumenterede kraftigt for at beholde generalen p?a posten, men da Lundbye satte sin stilling p?a spil og Monrad bakkede sin minister op, b?jede kongen sig for kravet. [7] Mens de danske tropper forskansede sig ved Dybb?l og p?a Als, blev Slesvig og Jylland besat af tyske tropper. F?a dage senere erkl?rede den nye ?verstkommanderende, at han heller ikke kunne holde Dybb?l. Monrad beordrede nu, at Dybb?l skulle holdes. 18. april 1864 stormede pr?jsiske tropper skanserne. Totalt omkom ca. 3000 danske soldater i krigen, og over 3.500 blev taget til fange. Der er dog store forskelle mellem de officielle preussiske og tilsvarende danske tal. Forskere har forklaret disse uoverensstemmelser med, at begge parter underdrev deres egne tab og overdrev fjendens. I forbindelse med markeringen af 150-?aret for slaget ved Dybb?l blev de danske tab her opf?rt som 1669 d?de og s?arede samt 3131 fanger og desert?rer.[8] Krigen blev afl?st af v?abenhvile. Monrad lod sig ikke anf?gte af dette nederlag. Han ville nu etablere en nordisk union, og skrev til den svenske konge om at arrangere et kongeligt gifterm?al, som skulle forene de to lande. Kongen vidste ikke, om brevet var skrevet i sp?g eller alvor. Under London-konferencen blev der f?rst foresl?aet en deling af Slesvig, siden en voldgiftsret til l?sning af det slesvigske sp?rgsm?al. Monrad afslog f?rst, men kom i vildrede og overlod den endelige afg?relse til kongen, som afslog kompromisforslagene. Krigen br?d derfor ud igen 25.juni 1864. Als blev erobret af preusserne. Monrad forlangte nu, at krigen skulle forts?tte, indtil den n?aede K?benhavns gader, hvor man kunne k?mpe mand mod mand.Han blev afsat som statsminister af kongen 8. juli. Monrad gr?d og skreg: "Kongen har forr?adt mig!" Indenrigsministeren m?atte tage sig af ham og erkl?rede, at Monrad var fra forstanden. Freden blev indg?aet 1. august 1864. Fredsaftalen blev ratificeret af Danmark 9.november 1864. Monrad holdt da sin "galskabstale" om at man skulle have k?mpet til sidste mand og ikke underskrevet Danmarks d?dsdom. | Monrad, konseilspr?sident, biskob Ditlev Gothard (I14429)
|
| 3251 | Han blev f?dt i Ribe hvor hans far, Lauge Steffensen var r?admand (d. 1554); moderen Mette skal efter sigende have v?ret en borgmesterdatter fra Varde. Efter at have g?aet i Ribe skole tog Hans Laugesen til K?benhavn, hvor han studerede under dr. Niels Hemmingsen. Ved en lejlighed har han her holdt en i h?andskrift endnu bevaret latinsk tale om sin f?deby. I 1552 rejste han til Wittenberg,hvor han blev immatrikuleret den 29. april. I disse ?ar blev han en stor beundrer af Melanchton. Efter at have taget magistergraden d?er rejste han hjem i 1555 og blev straks efter sin hjemkomst til Ribe lektor ved domkirken og pr?st i Vester Vedsted, senere tillige kannik. 17. oktober 1557 giftede han sig med Dorothea, datter af biskop Hans Tausen i Ribe. Selv blev han i 1569 biskop p?a samme sted, selvom han havde fors?gt at undg?a valget, da han ikke vurderede sine egne evner h?jt. Han skulle eftersigende have v?ret en vennes?l og retsindig mand; men hans bispevirksomhed har ikke efterladt sig betydelige spor. I 1588 betegnes han af en fremmed der kom til Ribe som En from gammel mand. Han d?de 16. august 1594. Hans hustru levede frem til 1601. 2 af deres af 3 b?rn var d?de f?r faderen, dog ikke datteren Mette, der var gift med historikeren Anders S?rensen Vedel. Gravsten i Ribe domkirke: M. Johannis Lagonis, Episcopi Salig M. Hans Laugesen fordom l?semester i den hellige scrift her i Riber domkirke XIV ?ar, siden canick samme steds, og biscop over Riber stift XXV ?ar, hensof udi Herren her udi sin f?deby den XVI augusti, ?ar MDXCIV, udi hans alders LXV ?ar. Hans hustru Dorothe S.M. Hans Tausens fordom biscop her i Ribe hans datter. Med hvilcken hand lefde i egteskaf XXXVIII ?ar. D?de i hendis alders LXIII ?ar, den XV. dag Aprillis, ?ar MDCI. Deres sj?le hviler hos Gud. Legomerne under denne sten. | Laugesen, Hans (I1530)
|
| 3252 | Han blev født om aftenen kl 21. i Reichenbach/Odenwald Fadder: Johann Peter Bitsch (1706) faderens endnu ugifte bror i Reichenbach. Johann Peter Bitsch ( også kaldet Pietsch eller Biss ), bosatte sig ved ankomsten til heden i Frederikshøj (Grønhøj) Johan Peter Bitsch trolovede (forlovede) sig med Eva Jung i st. Michaeli kirke i Fredericia. Kolonnen forsatte til Alheden, og her fik Johan Peter Bitsch tildelt sin Hedelod nr. 19 ( den nuværende Grønhøj kro ). Således bredte Bitschslægten og navnet Bitsch sig Verden over!! Når andre fæstebønder gav op - overtog Johan peter Bitsch - deres fæstebreve og med disse i hånden - havde han lovlig brugsret over deres agerjord og lyngheder. Eva og Johan Peter Bitsch havde fæstebreve på følgende gårde: Nr. 19 (8) Grønhøj fra 1760 til 1786 (Det nuværende Grønhøj Kro) Nr. 18 Grønhøj fra 1776 til 1801, da den overtoges af søn nr. 6 (Thomas Bitsch) ved hans giftemål med strømperbinderske Anna Maria Pedersdatter, Nr. 17 (7) Grønhøj fra 1765 til 1801 Nr. 11 (2) Grønhøj fra 1765 til 1801 Nr. 13 (4) Grønhøj fra 1765 til 1774 overtoges af Johannes Jung junior Nr. 23 Grønhøj fra 1765 til 1780 overtoges af Johannes Berthel (nu ruin) Nr. 24 (16) Grønhøj fra ? til 1793 overdraget til søn nr.1 Johannes Bitsch, som flyttede den til Benslehøj. Denne var i slægtens eje indtil 1988 og i næsten 200 år. | Bitsch, Johann Peter (I603)
|
| 3253 | Han blev student i Aalborg 1702. Han fik attestats 1706. 1712-16 var han kapellan i Nibe. 23/5 1716 fik han kgl. konfirmation p?a et ham 9/4 af fru Mariane Grove til K?as meddelt kaldsbrev som pr?st til R?dding-Kreiberg efter afg. Hr. Hans Pedersen Lund. (Jyske Reg. 25.43). I 1744 fik han til medhj?lper sin s?n P. Rosenstand Haverslev. Niels Haverslev virkede her til 1745 | Haverslev, Niels Jakob Lauritsen (I710)
|
| 3254 | Han boede fra senest 1883 i Lild Klit ved Vestre Strand hvor han var strandfoged, et hverv der (med tilhørende ejendom) gik i arv til hans søn Svenning Christian Vabesgaard (Myrup). | Vabesgaard, Niels Christian (I402)
|
| 3255 | Han d?de 28. november 1634 i Aalborg og blev begravet i Frue, Aalborg. Hans skifte blev afholdt (12/3) 21/4 1635. Her n?vnes 4 d?tre, som alle m?a v?re af f?rste ?gteskab. | Klyne, David Jensen (I5719)
|
| 3256 | Han d?de inden han kunne overtage kaldet! | Heyerdahl, Niels Halvorsen Roth Blix (I9297)
|
| 3257 | Han dimitteredes fra Roskilde Skole 1837 og tog theologisk Embedsexamen 1845. Efter at have været Institutbestyrer, personel Kapellan og Hjælpepræst forskjellige Steder blev han 1854 konstitueret som Præst for de danske Soldater i Holsten med Bolig i Rensborg. 1865 blev han Hjælpepræst i Nørre Næraa og s. A. Sognepræst til Hasle og Rutsker paa Bornholm, hvor han døde 20. Nov. 1873. H. har udgivet «Efterretninger om gejstlige Embeder i Danmark, deres Indtægter og Byrder» m. m. (1857-64), «Gejstlig statistisk Kalender» (1854) samt nogle Digte og Prædikener. En Samling af Saadanne, der udkom efter hans Død, viser, at han har været en bibelfast og veltalende Mand, men ogsaa, at den Lethed, hvormed hans Tale flød, har fristet ham til at bruge flere Ord, end Tankerne krævede eller kunde fylde. Erslew, Forf. Lex. Elvius, Danmarks Præstehist. 1869-84 S. 180 f. | Hertz, Herman Michael Theodor (I1254)
|
| 3258 | Han efterlod sig 974 lod s?lv | Wandel, Hans Pedersen (I10178)
|
| 3259 | Han er formodentlig opkaldt efter Major Andreas Glud som var gift med Cecilia Bjerre, en s?ster til S?ren F?rchs f?rste kone. | Glud, Andreas (I4041)
|
| 3260 | Han fik et slags testimonium i biskop Peder Willadsens optegnelser om Viborg skole, hvor det i overs?ttelse til dansk fra latinen hed: ?Med ikke bedre held greb magister Buni Nielsen fra ?Arhus vor skoles ror, en mand af god fami?lie, af pletfri vandel, men han var ikke f?dt til skolen, og da han straks blev led ved skole-arbejdet, udrettede han intet mindev?rdigt. [Fra Personalhistorisk Tidsskrift 1991:1] | Nielsen, Buni (I5704)
|
| 3261 | Han fik Kancelliets bevilling til ?gteskab (Sj?llandske Registre)(PT 1915). Wiberg angiver 1675 som vielses?ar. | Familie F2307
|
| 3262 | Han gravsattes i sin egen kirke. Der er ikke bevaret oplysninger om nogen gravsten over ham, men if?lge Vor Frue kirkes regnskabsbog blev en s?nnedatter i 1683 nedsat i "Sl: M. Bondis begraffelse". | Nielsen, Buni (I5704)
|
| 3263 | Han h?rte til den adelige sl?gt Kaas og kom i Viborg Skole, hvor han gik i ni ?ar. I 1549 tog han til K?benhavn, hvor han blev optaget i huset hos den ber?mte teolog Niels Hemmingsen. P?a en l?ngere udlandsrejse gjorde han i Wittenberg bekendtskab med den l?rde Philipp Melanchthon. Igen hjemme i K?benhavn i 1560 kom Niels Kaas til kancelliet, hvor han med sine solide kundskaber gjorde god fyldest, og i 1573 udn?vntes han til kansler. Han fik stor indflydelse p?a kulturlivet, som det formede sig i kirke og skole, og K?benhavns Universitet og dets videnskabsm?nd st?ttede han. Udenrigspolitisk arbejdede han for et fredeligt forhold til Sverige. Da Frederik 2. d?de i 1588, blev Niels Kaas leder af formynderregeringen. P?a sit d?dsleje i 1594 kaldte han den unge kong Christian 4. til sig for at give ham gode r?ad om regeringens f?relse. Is?r indsk?rpede han vigtigheden for Danmark af at have en st?rk fl?ade. | Kaas, Niels (I1951)
|
| 3264 | Han k?bte Klode m?lle i Kragelund sogn omkring 1787. P?a samme tidspunkt giftede han sig med Anne Lucie Ibsen. 30/3 1787 ans?gte han om koloniforvaltningstjenesten p?a Alheden. Af ans?gningen fremg?ar at han ejede Klode m?lle: "Jeg har i 3 ?ar tjent koloniforvalter Kiergaard og siden i 7 ?ar amtsmand Hansen i Ringk?bing, f?rst som kontorskriver, sidst som fuldm?gtig. Har lagt mig efter jura. Jeg bor nu midt i kolonidistriktet". (RK. Embedsans?gninger). 28/4 1787 fik han kgl. bevilling p?a at drive v?rtshus i m?llen for rejsende under s?dvanlige vilk?ar og ?arlig afgift 6 rd. (Jyske stifters kontor). Her boede han med sin hustru ved FT 1787. I 1791 havde han solgt m?llen og var flyttet til Ringk?bing, hvor han fortsatte tjenesten som amtsfuldm?gtig (FT 1801). 17/7 1805 blev han konstitueret herredsskriver i Ulfborg-Hind herreder. 11/9 1810 blev han beskikket til postmester i Holstebro med 60 rd. gage. Han var da fhv. fuldm?gtig ved Ringk?bing amts kontor. (Danske kancelli). | Mehl, Villads (I5659)
|
| 3265 | Han k?mpede ved Mysunde og tog del i Dybb?ls forsvar. Den 29. juni faldt han under kampen i K?r sammen med premierl?jtnant Drastrup. Hans grav kendes ikke. kilde: http://1864.dk/arkivet/?projekt_id=4833&str=ZsOmcmNo | F?rch, Niels Andersen (I9401)
|
| 3266 | Han kommer imidlertid p?a kant med loven (muligvis pga hans involveres i modstanden mod j?deforf?lgelserne og opt?jerne i KBH.) og bliver f?ngslet. Frederik sad stadig i arrest da faderen d?de. | Behrend, Friederich (I8415)
|
| 3267 | Han købte Diernæs af sin far i 1786, og det vides han havde 4 børn i sit første ægteskab. | Nielsen, Laurids (I1414)
|
| 3268 | Han l?rte apotekerkunsten i Thorn ved den polske gr?nse 1629-33. Han rejste meget omkring i Nordeuropa incl Danmark, inden han blev rejseapoteker for Chr IV i 1637. I 1639 fik han lov til at oprette et apotek i Aalborg. Her blev han r?admand 1647 og borgmester 1661-65. Han overdrog apoteket til en svigers?n i 1665. Han ejede den s?akaldte Tolderg?ard p?a Gammeltorv. I 1682 flyttede han fra Aalborg til sin g?ard Kragelund, og her d?de han i 1686. 3 ?gteskaber. (Kilde: Tauber). | Calow, Daniel (I957)
|