Notater
Match 3,226 til 3,268 fra 12,311
| # | Notater | Knyttet til |
|---|---|---|
| 3226 | Hans Jørgensen Jepsen, gift, fader Jørgen Hansen Jepsen, Odden, død 15. October 1867 i Kjøbenhavn paa Reise fra (Skt.) Petersborg til Holland, 47 år gammel. | Jørgensen, Hans Jepsen (I7545)
|
| 3227 | Hans kone hed Marie eller Marine, men i øvrigt vides der ikke noget om hende. "Mester Morten" hørte til de betydeligste reformatorer, der var med ved religionsforhandlingerne under herredagen 1530 i København og ved mødet af evangeliske prædikanter, der gjorde udkast til kirkeordinansen 1537. Medens han nød stor anseelse hos kongen mødte han modstand i Ålborg. En af hans efterfølgere har vidnet om han, at "han sled sig slet op og blev ilde aftakket". Han har skrevet salmen: Det hellige kors, vor herre han bar" (nr. 172 i salmebogen) bygget på gamle katolske vers. Et enkelt bevaret træk viser ham som en forstandig og hæderlig mand, der med egen fare modsatte sig den afsindige heksejagt. | Hegelund, Morten Mortensen (I974)
|
| 3228 | Hans Mortensen, 1764-1825, fra senest 1793 natmand i Resen sogn (Vinde by) ved Skive. Gift senest 1793 med enken Karen Jensdatter, født ca. 1745/51 død 1837;hun havde tidligere været gift med en Rasmus, som hun havde fået 3 børn med ca. 1782-88. - Med Karen fik Hans døtrene Anne Marie og Karen 1793 og 1796 i Resen (Vinde). Da karen var 15-20 år ældre end Hans, knyttede han sig til andre kvinder. Således fik han i 1814 tvillingedøtrene Maren og Ane Kirstine, født på moderens gennemrejse i Hyllebjerg sogn Himmerland; deres moder var Gregers Hansen Natmands enke Abelone Hansdatter, der både før og efter fik børn med Peter Madsen Lind, .. Senere knyttede Hans Mortensen sig til sin fætters datterdatter Anne Elisabeth (Lisbeth) Jørgensdatter fra Outrup sogn ved Varde; sammen fik de 4 børn; Jens Diderich, født 1819 i Toustrup i Durup sogn, tvillingerne Maren og Jørgen født 1823 på Resen Mark, samt Maren født 1825 i Toustrup i Durup sogn. | Mortensen, Hans (I785)
|
| 3229 | Hans navn: 1779 - ved dåben: Friderich Beetsch. 1801 - folketællingen, Kastrup sogn: Friderich Conradsen. 1802 - trolovelsen med Kirsten Jensdatter: Fredrik Conradsen. 1802 - datteren Sidsels dåb: Frederik Contadtsen. 1805 - konen Kirstens død: Friderik Conradtsen. 1806 - trolovelsen i Præstø med Johanne Larsdatter: Frederich Konradsen Beetz. 1810 - datteren Elses dåb: Frederik Ench. 1813 - datteren Marens dåb: Friderich Betz ændret til Friderich Johansen. 1816 - sønnen Lars´ dåb: Fredrich Johansen Berz. 1821 - mandtalslisten for Everdrup sogn: Ingen i Strandhusene opført. 1825 - datteren Elses konfirmation: Friderik Beth. 1828 - datteren Marens konfirmation: Friderich Betz. 1830 - sønnen Lars´ konfirmation: Friderich Johansen (Fisker). 1834 - folketællingen: | Betz, Johan Friderich (I7292)
|
| 3230 | Hans ophav er ubekendt. Erhverver omkring år 1400 Kessler familiens Støberi, Haus zur Blauen Flasche auf der Hüll af Johannes Glockengiesser Weissenburger. Iflg Rosenhart'ernes familiekrønnike ejede han også "Das Glockengiesserhaus" foran den indre "Frauentor" i Nürnberg. Er gilt als Stamvater der 230 Jahre in Nürnberg nachweisbaren Rotgisserfamilie. Bruder des Sigfried. Über die Abkunft des Jacob Glockengießer ist nichts bekannt. Der Familienchronist schreibt einmal, auch er sei ein Sohn des Hermann (l.) gewesen, widerspricht sich dann aber und sagt, Jakob habe nicht zur Familie gehört und Glockengießer sei bei ihm nicht der Familienname, sondern nur die Berufsbezeichnung gewesen. Johannes (l.) Weißenburger hat etwa um 1400 diesem Jacob Glockengießer das Haus "zur blauen Flasche" in Nürnberg auf der Füll verkauft und bei seinem Tod 1407 besaß Jacob auch das Glockengießerhaus .vor dem inneren Frauentor zu Erbrecht. Er muß also ein recht vermögender und angesehener Mann gewesen sein. , Seine Witwe brachte dem Peter '(l.) den ganzen Besitz mit in die Ehe, dazu auch vier Kinder, zwei Sohne Ulrich und Johannes (Il.) und zwei Tochter Anna und Elisabeth. Bei einem fünften Kind Peter (Il.) konnte die Namensgleichheit dafür sprechen, daß es ein leiblieber Sohn des Peter (l.) gewesen ist. Dieser müsste aber dann aus einer früheren Ehe stammen. | Glockengiesser, Jacob (I2496)
|
| 3231 | Hans ophav kendes ikke. | Klyne, David Jensen (I5719)
|
| 3232 | Hans Pension var 600 Rdl. | Naschou Thomsen, Hans Jørgen (I662)
|
| 3233 | Hans Peter Clausen, des Häuerlings Claus Peter Clausen in Bau und der Juliana Christina, geb. Nielsen, ehel. Sohn. Gevattern: Jacob Hansen in Bau; Niels Nielsen in Collund; Metta Maria Hansen, daselbst. | Clausen, Hans Peter (I7560)
|
| 3234 | Hans pludselige død er omgærdet med nogen mystik. | Mecklenburg-Schwerin, Storhertug Frederik Frans III. af (I6466)
|
| 3235 | Hans Revstrups Consumtions-Betients Datter, Karen, 14 Uger gammel | Refstrup, Karen (I7628)
|
| 3236 | Hans Schütz war mit 100.000 Gulden Vermögen einer der drei reichsten Neubürger in Nürnberg. | Schütz, Hans (I10984)
|
| 3237 | Hans skifte findes i Aalborg bispearkiv. Heraf fremgår, at han havde 17 børn med sine tre hustruer. Boet var fallit. | Schandorph, Holger Sørensen (I5676)
|
| 3238 | Hans Tausen (1494 i Birkende ved Langeskov på Østfyn - 1561) var en dansk gejstlig. Fra johanniterklosteret i Antvorskov ved Slagelse, hvor han både studerede og underviste i teologi og læren om de sjældne jordarters metaller [Kilde mangler], tog Hans Tausen på studierejse til København, Tyskland og Holland. Han blev Johanittermunk i Antvorskov, og han blev i 1520 præsteviet i Rostock. Under et ophold i Wittenberg i 1523-24, sluttede Hans Tausen sig til Reformationen. Biskop i Ribe 1541-1561, og en del af hans hjem findes endnu i Ribe, Hans Tausens Hus, der ligger ved Domkirken. Huset er kun en del af den oprindelige bispegård, der strakte sig over et noget større areal. Hans Tausen er også kendt som "den danske Luther". | Tausen, Hans (I1540)
|
| 3239 | Hans vidne ved trolovelsen var faderen Peder Leed. Iflg. en sag i Rigsarkivet, købte Jens Pedsersen Leed sin faders gård for at undgå krigstjeneste. Fogeden var undervejs rundt i landet for at hverve unge mænd til soldatertjeneste. Tjenesten kunne vistnok vare indtil 7 år. Jens havde netop alderen til at blive udskreven, men hvis man var ejendomsbesidder kunne man ikke udskrives. I den situation måtte der handles hurtigt, Jens kom på den brune plag og i galop over Serup sø og på besøg hos pastor Vilse, og da Jens red fra præstegården havde han en lovformelig kontrakt på køb af sin fars gård. Som rygtet havde sagt indfandt fogeden sig inden længe med budskabet til Jens at han skulle ind som soldat. Jens protesterede med den begrundelse, at gårdejere ikke kunne udskrives. Fogeden var klar over at dette var lavet for at undgå indkaldelsen, der blev retssag om sagen, og derfor kender vi den fra Rigsarkivet. Det endte godt for Jens, idet han fik medhold i retten, og han kunne gifte sig med Anne! | Leed, Jens Pedersen (I674)
|
| 3240 | Hans wurde schon als 12-Jähriger mit der 9-jährigen anna Behaim verlobt, Vermählung mit 17/14 Jahren | Familie: Hanss I Tucher / Anna Behaim, von Schwartzbach (F3534)
|
| 3241 | Hans, forældre Hans Jepsen og Zidsel Jørgensen, tvilling til Anne. Faddere: Søren Fanningers hustru; Hans Nielsen Lauridsen; Jacob og Anne Jacobsens børn (?); Morten Andersen. | Hansen, Hans (I7581)
|
| 3242 | Hansted, Skanderborg amt. KB 1860-1874* opslag 8 nr. 3. | Stephansen, Anders Peder Svendsen (I6009)
|
| 3243 | Har fejlagtigt været henført som søn af Gregers Pedersen (Krognos)(Person [D i1968] men må med rettelsen i DAA 2006-08:777 anses for at være af usikker afstamning, jfr. ændring ved den hidtidige "fader", Gregers Pedersen, som har vist sig at være af slægten Hak (Egeside). Han hørte til en rig adelsslægt og ejede Vidskøvle og Snogeholm (da kaldet Hejreholm). Under Valdemar Atterdag blev han ridder og var ved kongens død blandt de mest fremtrædende mænd i Skåne. Han var blandt dem, der anbefalede jyderne at vælge Oluf til konge. I 1381 var han en af hovedmændene bag at slutte en særfred mellem Skåne og Sverige, hvad der næppe har været dronning Margrethes ønske. I fredstraktaten nævnes han umiddelbart efter Skånes gældkær, dvs. kronens højeste embedsmand, Tuve Galen. Året efter blev sidstnævnte imidlertid afsat, og dronningens tropper indtog hans borg Tustropsø. Skal være blevet snigmyrdet af Henrik Sankepil, der havde tjent ham og var blevet "adlet" af Dronning Margrethe og forlehnet med Helsingborg Slot; efter Nogle havde Dronningen selv anstiftet Drabet, efter Andre lod hun Morderen henrette; maaske skete Drabet 1382 ved Tustrupsøs Indtagelse. | Gregersen, Holger (I1970)
|
| 3244 | Har formodentlig boet i Rendsborg med sin 1. mand Heinrich B, Herbert og Erika er født der!. Ved FT 1921 anføres under "Bopæl den 1. Okt. 1818" Rendsburg. Flytter til Tønder og er 1925 boende i Horupsgade 58. Ægteskabet med N.W.Hansen. ophører omkring 1938. Hun dør efter nogen tids sygdom. | Siggelka, Amanda (I615)
|
| 3245 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Nulevende (I469)
|
| 3246 | Har to ægteskaber bag sig, iflg. folketælling 1801 | Pedersdatter, Anne (I776)
|
| 3247 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Nulevende (I1434)
|
| 3248 | Har været gift 3 gange | Pedersen, Rasmus (I547)
|
| 3249 | Harald Blåtand var gift med Tove, datter af den vendiske fyrste Mistivoj. En runesten, som Tove lod rejse til minde om sin moder, er den eneste kilde om hende. Runestenen i Sønder Vissing ca. 30 km nord for Jelling har teksten: "Tofa (Tove), Mistivojs datter, Harald den Godes, Gorms søns kone, lod gøre dette dødeminde efter sin moder." Det vides ikke, om Tove er moder til nogen af Haralds kendte børn. | Tove von Venden (I7660)
|
| 3250 | Harald Hårfager (Haraldr hárfagri) var søn af Halvdan Svarte (sorte), og var konge i Norge fra o. 871 til sin død o. 932, ca. 80 år ifølge sagnene. Måske var han en yngre bror til Erik den Yngre og Regnar Lodbrog. Han er efter traditionen den første konge som regerede over hele Norge, men selv om han vandt mange slag, fik han aldrig fuld kontrol over hele riget. Det mest kendte slag han vandt er slaget i Hafrsfjord, formentlig i år 872. Der underlagde han sig store dele af den sydlige del af landet. | Hårfager, Harald (I2092)
|
| 3251 | Harboøre KB 1904-1914 opslag 253: Druknede ved Gjellerodde i Limfjorden sammen med Niels Mattinus Pedersen fisker fra Skottesgaard i Harboøre 25 år gl. (Nils blev fundet i båden under 4 meter vand den 5. maj. | Tøt, Christian Sørensen Christensen (I7494)
|
| 3252 | Hardeknud (Knud 1. ) eller Hardegon var konge i dele af Danmark fra omkring 917 til omkring 948, forud for sønnen Gorm den Gamle som betragtes som Danmarks første officielle konge. | Hardeknud, Knud 1. (I5430)
|
| 3253 | Hardsyssel Aarbog 48. bind 1954: H.P. Hansen, Dejbjerg Rakkere Abelones førnævnte datter, Johanne Marie, var kun 40 år da hun blev konfirmeret; men det kan dog ikke tages som et bevis for, at hun var bedre end moderen med hensyn til sædeligheden, thi hun havde på den tid fået 13 børn uden at være gift, og efter at hun var blevet gift med P. Chr. Strudal, fik hun sit 14. barn, Kirsten Marie Pedersdatter, der senere spilled kæreste med Kjælle Casper; men så rejste hun til Australien sammen med en anden kjæltring. H. P. Hansen: Jyske skøjere og rakkere: Side 95: Medens Abelone løb kæltringløb, som man sagde, med Anders Christian, fik hun med ham en datter, der blev født under Abelones omstrejfen, i en lade i Snejbjerg i 1796 og døbt Johanne Marie Andersdatter. Johan Mari, som man senere kaldte hende, fulgte som barn og ung pige med sin mor. Men en dag kom hun, sammen med nogle andre kæltrine til Halgård i Tvis; der traf hun en karl Peder Chr. Christensen senere kaldt Pæ kresten Strudal, og da hun atter drog bort fulgte han med. Der var først i 1835 at hun blev konfirmeret, og da var hun frugtsommelig med sit trettende barn! Kort efter blev hun og Pæ Kresten kirkelig viet, idet beboerne betalte, hvad hun skyldte kommunen. I 1838 fik Johan Mari sit fjortende barn, der blev døbt Kirsten Marie Pedersdatter. Hun var en tid Kjælle Caspers kæreste. Side 97: Pæ Kresten døde i 1860, og så løb Johan Mari trods sine 64 år med en anden mand. Hun var en meget erfaren kvinde, der med held kunne læse over tandpine, sigen for vræj (forvridning) spå og udøve mang andre forborgne kunster. Man fortalte også, at der i et nabosogn var to piger, der var forelsket i samme karl, og da han tog en tredje i stedet, fik den ene piges moder Johan Mari til at hævne dette træk. Ægteparret fik tre sønner, der alle blev født med harskår, og det skulle Johan Mari havde lavet ved at gemme en harfod i ægtparrets seng. Sårn gik æ snak. H. P. Hansen - natmændsfolk og kjæltringer - bind 1 side 236: Johanne Marie Andersen var født af et omvandrende fruentimmer, Abelone i en lade i Agernem, faderen var Anders Chr. fra Dejbjerg og hun var døbt i Snejbjerg i august 1796. I 1936 oplyses, at Johanne Marie har vandret i ca. 20 år med Pæ Kr. STrudal, og er ukonfirmeret og ugift, men har avlet 12 børn med ham - hvoraf de 7 er døde. Den 23/3 1836 blev Johanne Marie konfirmert i Snejbjerg. Den 26/7 1836 født Johanne et dødfødt drengebarn, hvortil Pæ Kristen, der tjente i Tjørring blev udlagt som barnefader. parret blev gift i Snejbjerg den 6/1 1837. Brudgommen var da 60 år og bruden 40 år. Den 27/4 1838 blev deres fjortende og sidste barn , Kirsten Marie Pedersdatter født i Snejbjerg fattighus. Senere flyttede hun over til datteren Mette Abelone i Sahl, og der døde hun den 22/3 1883 89 år gammel. | Andersdatter, Johanne Marie (I943)
|
| 3254 | Hardsyssels Aarbog - 52. bind - 1958: Hans Ellekilde - Rønbjærg og Estvad Rakkere. Anders Abrahamsen (1810-79) var efter min ven P.K. Hofmansens oplysninger i sin ungdom indrulleret ved Slevsigske rytterregiments første eskadron, altså de Horsens hestfolk som nr. 42 i tiende 18. dec. 1832 til 26. marts 1841. Han får følgende vedtegning i eskadronens stambog: "Blondt hår - blå øjne - stærke skuldre. Opførsel og konduite god". Anders Abrahamsen har altså set ud som en rigtig jydsk bondekarl, ikke haft nogen som helst taterlød, som Lidegaard helst ville tro. Anders Abrahamsen blev den 29. amrts 1835 gift med Ane marie Pedersdatter, døbt i Albæk i Skjern sogn d. 8. april 1808. I dette ægteskab var der mange levedygtige og ofte stærke børn. Døtrene af Anders Abrahamsen og den unge Johanne Marie fra Sahl var efter Lidegaards udsagn ualmindeligt smukke, og flere af dem fik mærlige skæbner. En af dem blev således husfrue på en herregård i det sydlige Jylland (hvilken ??) og tilegnede sig med lethed og ynde den kultur og dannelse, der krævedes i disse kredse. Deres fader, Anders Abrahamsen, dør d. 31. jan. 1879, og Johanne Marie gifter sig et godt halvt års tid senere d. 15. august 1879 med den unge Hartvig Mads Kristiansen, født 1855 i N. Felding, så vidt vides ikke af rakkeræt. Abraham slægten fra Rønbjerg sogn Side 271: Anders Abrahamsen var født 1810 i Rønbjerg og døde 31. januar 1879 i Estvad by og sogn 69 år gl. Efter at have fået de 4 ældste af parrets 14 børn blev Anders gift første gang 29. marts 1835 i Estvad med Anne Marie Pedersdatter (Grønning), der var født 8. april 1808 i Albæk Møller i Skjern sogn og døde 14. december 1864 i Estvad by og sogn, 52 (retter 56) år gl. Hun som ved parrets 4 ældste børn fejlagtigt nævnes som Mette Marie pedersdatter, var datter af omløbende tigger Peter Jensen Grønning og hustru Anne (Mette) Kirstine Jørgensdatter. Efter Anne Maries død blev Anders Abrahamsen gift anden gang 14. juli 1865 i Estvad med Johanne Marie Christiansen, der var født 24. januar 1845 i Stokholm i Sahl sogn og døde efter 1909 i Holstebro (?). Hun var datter af fruentimmeret Mette Abelon Pedersdatter og glarmester Christian Peter Severin Jensen (Svin) af Ølby sogn. Anders´ anden kone, der var af natmandsslægt både på fædrene og mødrene side var søster til hans brodersøn "Stærke Hans" Jens Frederiksens kone. | Abrahamsen, Anders (I754)
|
| 3255 | Harring KB 1814-1839 opslag 34: | Larsen, Mariane (I8843)
|
| 3256 | Harring KB 1814-1839 opslag 9: Baaren af Hmd. Peder Howes Kone. Faddere: Gdm. Peder (?) Pige Else Godshesen og Gm. Jens Godshesen alle af Harring. | Nielsen, Graves (I8842)
|
| 3257 | Hartkorn 2 Fdk. 2 1/4 Album. | Gloggengichser, Jørn (I46)
|
| 3258 | Håsum sogns kirkebog 1813-1842 LAN C 216 - C2 Fødte. Qvindekiøn Aar og Lbnr. 1823 Fødelsdagen 1823, d. 3die Novbr. fød og døbt. Barnets Navn: Mette Kirstine Jørgensdatter. Forældrenes Navne, Stand Haandtering og Bopæl: Jørgen P. Grønning Ingeborg Jensdatter, Omløbere. Daabens Datum, Hjemme eller i Kirken: 1823, d. 9de. Novbr Daaben i Kirken confirmeret Faddernes Navne Stand og Opholdssted Søren Mølgaards Kone i Haasum bar Barnet. Håsum Sogns Menighed er Vidner. | Jørgensdatter, Mette Kirstine (I1066)
|
| 3259 | Hat anno 1482 an Ihrer Schwester Heinrich Voittin ein Brief geschrrieben. | Glockengiesser, Dorothea (I9131)
|
| 3260 | hat einen Bruder Martin Weickhmann in Gerlenhofen | Weickmann, Jaos (I2893)
|
| 3261 | Hat sein Toden Schild zu St. Catharinen. | Behaim, Ulrich von Schwartzbach (I11599)
|
| 3262 | Hatting KB 1851-1866 opslag 10 | Jørgensen, Rasmus (I8823)
|
| 3263 | Hatting KB 1851-1866 opslag 138: Forlovere: Indsidder Lars Gravesen og Peder Andersen af Nørhuse | Familie: Jørgen Rasmussen / Anne Nielsen (F3516)
|
| 3264 | Hatting KB 1851-1866 opslag 19 | Jørgensen, Niels (I8824)
|
| 3265 | Haus 82. Lit.A. Stifts Virtel | Geiger, Konrad (I2662)
|
| 3266 | Hausbesitzer | Familie: Anton Paul Niggl / Elisabeth Maria Magdalena Ragg (F1865)
|
| 3267 | Häuser 20-21 Lit. A. Stifts-Virtel | Gloggengiesser, Johann Ulrich (I2540)
|
| 3268 | Hausergade 36,matr.207,206B 2.Sal | Seydel, Rainoldine Marie (I599)
|