Notater
Match 9,547 til 9,589 fra 12,310
| # | Notater | Knyttet til |
|---|---|---|
| 9547 | ohne m?annliche Erben. | Rieter, Peter von Kornburg (I11755)
|
| 9548 | Olav 1. Tryggvason, d?d 1000, konge af Norge fra ca. 995. Fra 1100-t. regnede man Harald 1. H?arfager som det norske riges grundl?gger; en legitim konge m?atte derfor nedstamme fra ham. Det p?astod man f?lgelig, at Olav gjorde, men man havde ikke ringeste viden om hans ophav. Hans levned kendes f?rst fra 994, da han med Svend 1. Tvesk?g var p?a togt i England. Herfra vendte han med engelsk st?tte hjem til Norge og tog magten efter H?akon Jarl Sigurdsson. Med Tr?ndelag som magtbasis fik han kontrol med kystlandet, til dels gennem alliancer med andre h?vdinge. Man har tillagt ham en h?ardh?ndet indsats for at kristne Norge og for at organisere styrelsen af landet ved at udpege lendmen som sine lokale repr?sentanter. Grundlaget for denne vurdering er dog svagt, og hans p?ast?aede rolle i Islands overgang til kristendommen er ren myte. Norges ?ldste m?nter med kongenavn er dog sl?aet i hans tid som imitationer af samtidige engelske m?nter. Olav mistede livet i Slaget ved Svold, da Svend Tvesk?g genoprettede dansk herred?mme over Norge. | Tryggvason, Olav (I3896)
|
| 9549 | Ole Degn: "Livet i Ribe 1560-1700" udgivet 1970 | Familie F579
|
| 9550 | Ole Degn: Livet i Ribe 1560-1700, 83. J. Kinch: Ribe Bys historie og beskrivelse. | Laugesen, Jens (I1532)
|
| 9551 | Ole Worm (1588-1654). L?ge. Oldtidsforsker. F?dt 15.3.1588 i ?Arhus. S?n af borgmester Willum Worm og Inger Olsdatter. Gik i skole i ?Arhus. Uddannet ved gymnasiet i L?uneburg, Tyskland. Studerede filosofi, filologi, teologi, botanik og anatomi, sygebehandling og kirurgi. L?ge for bl.a. kongehuset. Opbyggede et stort museum, Museum Wormianum, i Danmark. D?d 30.8.1654 i K?benhavn?. Bedstefaderen Johan W., Raadmand i Aarhus, var tillige med flere Medlemmer af samme Familie kommen til Danmark fra Arnheim i Geldern, i det den var flygtet fra Holland under Religionsforf?lgelserne. Efter at W. havde frekventeret Aarhus Skole, blev han sendt til Gymnasiet i L?uneburg, og efter et Aars Ophold her rejste han til Emmerich i Geldern, hvor han havde paar?rende. Her fra rejste han hjem, men gav sig atter snart paa Rejse, drog efter Faderens Raad til Universitetet i Marburg og blev 1605 immatrikuleret her. Paa Grund af religi?se Stridigheder maatte han imidlertid snart flygte her fra sammen med andre studerende og Professorer af den augsburgske Konfession og begav sig til Giessen, der fra 1607 til Strasburg. Her begyndte han f?rst paa det medicinske Studium, hvilket han derpaa dyrkede videre i Basel under de ber?mte L?rere Plater, Bauhin og Zwinger. 1608 gik han videre til Universitetet i Padua, hvor han ivrig dyrkede klinisk Medicin ligesom ogsaa Kirurgien, og hvor han valgtes til Konsiliarius for den tyske Nation. 1609 gennemrejste han Italien og opholdt sig paa Tilbagevejen nogen Tid i Montpellier og Paris, hvor han begyndte at gj?re sig bem?rket som dygtig L?ge. Over Holland og med et l?ngere Ophold ved det nye Universitet i Leiden vendte han 1610 tilbage til Danmark og blev nu f?rst indskreven ved Kj?benhavns Universitet. Han imponerede ved sine dygtige og alsidige Kundskaber, men for ham selv var det endnu ikke nok, og 1611 gik han atter ud paa Studierejse og dyrkede i nogen Tid kemiske ?velser i Marburg. Efter Opfordring vilde han tage oktorgraden her, men da Universitetet opl?stes paa Grund af Pest, gik han til Basel og kreeredes her til medicinsk Doktor af Bauhin. Her fra rejste han til England, som han ikke tidligere havde bes?gt, blev her halvandet Aar og erhvervede sig betydelig Anseelse som praktiserende L?ge. 1613 kom han da endelig tilbage til Kj?benhavn og blev udn?vnt til Professor ved Universitetet. Han traadte ind i det filosofiske Fakultet i det laveste Professorat, som P?dagogicus, rykkede 1615 op som Professor i Gr?sk, blev 1621 Professor i Fysik og endelig 1624, da Caspar Bartholin gik over i det theologiske Fakultet, Professor i Medicin, i hvilken Stilling han virkede til sin D?d, 31. Avg. 1654. I denne lange Funktionstid modtog han de s?dvanlige ?resbevisninger og var 5 Gange valgt til Universitetets Rektor, sidste Gang i sit D?dsaar. Han var 3 Gange gift. 26. Nov. 1615 ?gtede han Dorothea Fincke (f. 1596), Datter af det medicinske Fakultets Senior, den indflydelsesrige Professor Thomas F. (V, 150). Efter hendes D?d (1629) ?gtede han 1630 Susanne Madsdatter, Datter af Biskop Mads Jensen, og da hun d?de af Pest (26. Avg. 1637), ?gtede han 21. April 1639 Magdalene Motzfeldt (f. 25. Jan. 1617 d. 24. Febr. 1691), Datter af den kj?benhavnske Vinhandler Peder M. og en S?ster til Griffenfelds Moder. Med disse Hustruer fik han en talrig B?rneflok, hvoraf flere S?nner og D?tre (ved ?gteskab) fik en fremskudt Plads i Samfundet. Hans lange Universitetsvirksomhed samlede sig altsaa hovedsagelig om Medicinen, og her fik han en ikke ringe Betydning som den kundskabsrige og samvittighedsfulde Docent, der alvorlig s?gte at bringe de medicinske Undervisningsfag op fra den rudiment?re og utilfredsstillende Tilstand, som hidtil paa dette Omraade havde hersket ved Universitetet. For den anatomiske Undervisning manglede alle Hj?lpemidler, men ved Livl?ge Henning Arnis?us' Bistand fik W. dog anskaffet et mandligt Skelet og blev saaledes i Stand til i det mindste at demonstrere Osteologien, ogsaa de smaa af ham selv paaviste Ben i Kraniet, som Th. Bartholin i de nye Udgaver af Faderens anatomiske L?rebog til hans ?re kaldte ?ossa Wormiana?, men som i ?vrigt for l?ngst vare opdagede af andre. Naar han stillede sig meget k?lig til Oprettelsen af det anatomiske Theater, var det paa ingen Maade af Mangel paa Interesse for Videnskabsfaget, men fordi det ikke, som han vilde, blev hans Hustrus unge S?sters?n og hans egen kj?re Plejes?n Thomas Bartholin, der skulde v?re dets Forstander, men den af Regeringsmyndighederne uden Universitetets Medvirkning indkaldte Simon Paulli (XII, 577), hvis hele Personlighed oven i Kj?bet var ham i h?j Grad imod. Paulli gik uden Skrupler ind paa, efter Paabudet i de nye ?Constitutiones?, at foredrage Anatomien og Kirurgien i Modersmaalet for de ul?rde Barberkirurger - noget som en fornem og selvf?lende Universitetsprofessor af Tidens typisk l?rde St?bning saaledes som W. absolut maatte finde at v?re ?medicorum ?re for n?r?. Saa vidt i Uhildethed kunde han ikke naa, om han end under sine vidtl?ftige Studieophold ved fremskredne fremmede Universiteter havde faaet sit Syn betydelig udvidet og saaledes ikke delte sine fleste l?rde Kollegers Ringeagt for Kirurgien, som han rned Iver havde lagt sig efter, og hvilken han endog betegnede som ?nobilissima medicin? pars?. Ogsaa i sin Virksomhed som L?ge viste han sig at indtage et fremskredent Standpunkt. Ikke blot synes han utr?ttelig at have staaet til Rede med Ydelsen af sin L?gehj?lp i de forskjellige Samfundskredse - for ?vrigt ikke mindst i de h?jeste fyrstelige - men ogsaa i de i hans Tid ret hyppige Pestepidemier i Kj?benhavn ses han at v?re bleven paa sin Post og at have ofret sig for de syges Behandling, i Mods?tning til de allerfleste af hans l?rde Kolleger, som efter gammel Skik flygtede bort fra det af Pest angrebne Sted og overlod de syge til Barberernes (Pestmestrenes) Behandling. Den heftige Feber, som voldte hans D?d, var sikkert nok ogsaa af pestagtig Natur og fremkaldt ved den herskende Epidemis Smitte. Han gav i saa Henseende sine medicinske Disciple det smukkeste Exempel til Efterf?lgelse, og han fors?mte heller ikke at opl?re dem til deres Kald ved Undervisning i selve Sygdomsl?ren, som flere af hans udgivne Disputationer og Exercitationer ligesom ogsaa hans s?rlige Skrift ?Institutiones medic?? ret udf?rlig omhandler. For Disciplenes Kjendskab til L?gemidler s?gte han at drage Omsorg ved at tage sig af den ?Hortus medicus?, som Kongen havde skj?nket Universitetet, men som henlaa i en ynkelig Forfatning. Efter at have overtaget den med Haven sammenknyttede Residens fik han den bragt nogenlunde paa Fode, selv om den paa ingen Maade kunde maale sig med, hvad han havde set ved udenlandske Universiteter. Den st?rke Ros, W. faar i sin akademiske Nekrolog for at have virket som Docent ?inimitabili industria?, kan saaledes siges ikke at v?re ufortjent, navnlig set i Forhold til, hvad der ellers udrettedes i det medicinske Fakultet i det 17. Aarhundredes f?rste Halvdel. Men hans Livs egentlige og mest fremtr?dende Hovedinteresse var dog aabenbart Forskningen i Tidens vidtstrakte polyhistoriske Forstand paa alle Iagttagelsens og Naturerkjendelsens Omraader og heller ikke uden Benyttelse af den l?rde Spekulations og Dialektiks skolastiske Vaaben. Utr?ttelig lige til sin D?d vedblev han at samle og udforske alt muligt, der fremb?d ham Problemer at l?se, lige fra den nordiske Hedenold og til hans egen Tid (om hans Oldtidsforskning se ndfr.); hans st?rste Stolthed og Tilfredsstillelse var det bestandig voxende Mus?um, han anlagde og altid fordybede sig i, og hvis uafbrudte frodige Tilv?xt lettedes ham ved de omfattende og gode Forbindelser, han havde erhvervet sig paa sine vidtl?ftige Ungdomsrejser, senere tillige ved den store Avtoritet, han kunde gl?de sig ved ogsaa i Udlandet. Hans Mus?um blev efterhaanden til Kj?benhavns st?rste Sev?rdighed, og fra alle Lande kom fremmede til for at se og beundre dets meget brogede Skatte, dets store Samling af alskens Vidunderligheder, men tillige af virkelig naturvidenskabeligt Materiale, saaledes navnlig fra Zoologiens Omraade. W. var sin Tids Barn og fordybede sig gj?rne i saadanne vidunderlige Problemer, der kunde give Spekulationen frit Raaderum (?lusus natur??), og han dv?lede med Forkj?rlighed ved det teleologiske Sp?rgsmaal Hvorfor frem for ved det n?gtern-empiriske Hvorledes, men en virkelig, om end ikke just banebrydende, Forskeraand var dog i ham vistnok i h?jere Grad end i de fleste af hans samtidige, saaledes hans Bartholinske F?ller. Vel har han ligesom disse travlt med spekulativ Udforskning af den fabelagtige Enhj?rnings Naturhistorie, men han tager dog ogsaa energisk fat paa virkelig Unders?gelse af Dyr, saaledes af den i ?vrigt ogsaa af et vist mirakul?st Skj?r omgivne norske Studsmus (Lemmingen), som efter den ?ldre Opfattelse antoges at opstaa af forraadnende Skyer. Han t?r vel paa ingen Maade ben?gte denne Hypothese, der har en Avtoritet som J. C. Scaliger til Hjemmelsmand, men da han finder vel udviklede Kj?nsorganer hos de ham tilsendte Exemplarer, er han dog n?rmest tilb?jelig til empirisk at slutte, at disse Mus forplante sig som andre h?jere Dyr, navnlig da hans Teleologi tilsiger ham, at Naturen har haft sin vise Hensigt med de tilstedev?rende Kj?nsorganer. Den interessante og for ham meget karakteristiske Afhandling, der udkom s?rskilt 1653, indlemmede han derpaa i sit store litter?re Hovedv?rk, sin udf?rlige Beskrivelse af Mus?ets Samlinger. W. var ikke saa letskrivende som hans Bartholinske Sl?gtninge; med hans Grundighed og Alvor var aabenbart forbunden en vis Tunghed. Det var kun smaa Kataloger over Samlingerne, vistnok blot til Brug for de mange flygtige bes?gende, han i levende Live fik udgivet. Det monumentale V?rk derover, som han stadig arbejdede paa, blev f?rst publiceret Aaret efter hans D?d af hans S?n Villum W., men fremtraadte da ogsaa som et imponerende Pragtv?rk i Folio med talrige vel udf?rte Afbild- ninger, udgivet hos Elzivir i Leiden: ?Historia rariorum Musei Wormiani?. Selve Samlingerne skj?nkede Arvingerne efter hans D?d til Kongen, og de kom saaledes til at udgj?re en fremragende Del af Kunstkammerets Indhold. Hans omfattende Brevvexling, der udgaves 1728 i to anseelige Bind af Gram og paa Rostgaards Bekostning (?O. Wormii et illustrium ac doctorum virorum ad eum epistol??), giver meget righoldige Bidrag til Bed?mmelse af Videnskabernes Stilling og Forhold i f?rste Halvdel af det 17. Aarhundrede. Da st?rste Delen af det endnu ikke f?rdigtrykte Oplag gik til Grunde ved Kj?benhavns Ildebrand, bes?rgede det danske Selskab 1751 en ny Udgave. Ingerslev, Danmarks L?ger og L?gev?sen I, 274 ff. Gosch, Danmarks zoologiske Litteratur II, i, S. 24 ff. ?sts Arkiv IX, 361 ff. Folkekalender for Danmark 1872. Dansk Folkel?sning IV, 250 ff. J. Petersen, Bartholinerne og Kredsen om dem S. i6ff. Jul. Petersen. - Ikke blot som L?ge og Naturforsker, men endnu mere som Oldgransker vandt Ole Worm et ber?mt Navn. Med sin livlige Aand og sine mangesidige Interesser havde han, som han selv udtaler, ved Siden af sine egentlige Studier fra Ungdommen af f?lt sig i h?j Grad tiltrukken af Nordens gamle Litteratur og F?drelandets Oldtidsminder, og fornemme Velynderes Opmuntringer tilskyndede ham til efterhaanden mere og mere at fordybe sig i disse ?mner. Da det var ham klart, at der hertil kr?vedes grundigt Kjendskab til det gamle nordiske Sprog, satte han sig i Forbindelse med de l?rdeste Isl?ndere paa den Tid, og han modtog fra dem mangfoldige Oplysninger af forskjellig Art. Blandt Danmarks Oldsager havde s?rlig Runemindesm?rkerne vakt hans Interesse, som yderligere ?gedes ved Bekjendtskabet med den svenske Oldforsker I. Th. Bures i flere Henseender banebrydende runologiske Arbejder. Allerede tidlig modnedes derfor hos W. den Plan at samle og udgive alle danske Runemindesm?rker, og hans Bestr?belser fandt kraftig St?tte baade hos Kongen og mange af Landets fornemste M?nd, f?rst og fremmest Videnskabernes h?jsindede Beskytter Kansler Chr. Friis til Kragerup. For at fremme W.s Arbejde udstedtes u. Avg. 1622 et kongl. Brev ?til Bisperne udi Danmark og Norge Antikviteter anr?rendes?, hvori det paalagdes dem hver i sit Stift at lade anstille Unders?gelse om alle Slags Oldsager, deriblandt Runemindesm?rkerne, og indsende Beretning derom. Disse Indberetninger indkom i L?bet af de n?rmest f?lgende Aar og dannede det f?rste Grundlag for W.s store Runev?rk. Endelig fik W. selv ved kongl. Brev af 17. Dec. 1625 Befaling til paa offentlig Bekostning at foretage en Rejse i Landet for at unders?ge Runemindesm?rkerne og lade dem afbilde. De uheldige Tidsforhold hindrede dog Udf?relsen af denne Plan. Men allerede det f?lgende Aar (1626) offentliggjorde W. sit f?rste runologiske Arbejde ?Fasti Danici?, hvori han udf?rlig behandlede en gammel paa Pergament skreven Runekalender, der var funden i et Bibliothek i Jylland, og som han havde faaet af Kansler Chr. Friis. W. har i sin Udgave gjengivet Kalenderen baade med Runer og latinske Bogstaver og med en l?rd Indledning om Kalenderv?senet i Almindelighed og det danske i S?rdeleshed. Skj?nt W. helt misforstod Kalenderens Sprog, som han ansaa for gammel Jysk, medens det i Virkeligheden er Gullandsk, er hans Gjengivelse saa omhyggelig, at den som oftest kan erstatte den tabte Original. Denne Afhandling vil derfor altid beholde stort V?rd. To Aar senere (1628) udkom W.s f?rste Fors?g paa at beskrive og tolke et dansk Runemindesrn?rke, nemlig den lille Afhandling ?Tulsh?i seu Monumentum Str?ense in Scania?. Gjenstanden for dette Skrift er det storartede Monument med de to anseelige Runestene, som endnu findes ved Landsbyen Str? i Onsj? Herred i Skaane. Efter otte Aars Forl?b fulgte 1636 Afhandlingen om den m?rkelige Runesten, som den Gang havde Plads i Borggaarden i Tryggev?lde, i Form af et Brev til den dav?rende Lensmand paa Tryggev?lde, Tyge Brahe (Astronomens Broders?n). Samme Aar som Afhandlingen om Tryggev?ldestenen saa ogsaa det store theoretiske V?rk om Runeskriften og den gamle nordiske Poesi (?Runer seu Danica Literatura antiqvissima?) Lyset, hvori W. meddelte alt hvad han i en lang Aarr?kke havde samlet om dette ?mne. Ved Siden heraf arbejdede han stadig paa det store V?rk, der skulde omfatte alle danske Runemindesm?rker, og som endelig udkom 1643 med Titelen ?Danicorum Monumentorum libri sex?. Heri optoges ogsaa de ?ldre Afhandlinger om Str?monumentet og Tryggev?ldestenen samt en Afhandling, som han havde udgivet 1641 om det ber?mte Guldhorn, der var fundet 1639 ved Landsbyen Gallehus ved M?gelt?nder, og hvis Figurer W. med megen Skarpsindighed havde tydet som en allegorisk Fremstilling af Menneskelivet med dets Dyder og Laster. Af W.s Hovedv?rk, der er almindelig kjendt under Navnet ?Monumenta Danica?, handler den f?rste Bog som en Slags Indledning om de forskjellige Arter af Mindesm?rker fra Oldtiden, s?rlig H?je og Stens?tninger, hvortil der knyttes Oplysninger om gamle Skikke (ved Begravelse, Rettergang, Kongevalg) med Beskrivelser af Lejre og D?ane virke. I de ?vrige fem B?ger beskrives og tolkes selve Runemindesm?rkerne, ordnede efter de forskjellige Landsdele. Ved Bed?mmelsen af dette V?rk maa vi stille os klart for ?je alle de Vanskeligheder, hvormed W. havde at k?mpe. Kun et forsvindende lille Antal Mindesm?rker havde han haft Lejlighed til personlig at unders?ge. For de allerflestes Vedkommende maatte han n?jes med de Gjengivelser af Indskrifterne, som han modtog fra sine mange forskjellige Medarbejdere, og som i de fleste Tilf?lde lod saare meget tilbage at ?nske. Derimod vidne hans Beskrivelser og Afbildninger af de Mindesm?rker, som han selv havde unders?gt, baade om hans Evne til at anstille disse Unders?gelser og om den Omhyggelighed, hvormed de bleve udf?rte. Meget vilde derfor sikkert have faaet en anden Form og et andet Udseende i ?Mon. Dan.?, hvis W. selv var bleven i Stand til at foretage den paat?nkte runologiske Rejse. Nu h?re vi ham ikke sj?lden klage over, at et Mindesm?rke er meddelt ham i saa forvansket Skikkelse, at han ikke har kunnet bringe noget paalideligt ud af Indskriften. Det er ogsaa en Kjendsgjerning, at han j?vnlig paa sine Tr?snit, uden at omtale det, vilkaarlig, men selvf?lgelig i god Tro, har rettet de modtagne Tegninger for at faa dem til at stemme med det Indhold, som Indskrifterne efter hans Mening kr?vede. Alt dette medf?rte naturligvis, at V?rkets v?sentligste Grundlag, Gjengivelsen af Indskrifterne, maatte blive i h?j Grad upaalidelige Og ikke blot som F?lge heraf, men endnu mere paa Grund af hele Tidsalderens Ukyndighed i det Sprog, hvori Indskrifterne vare affattede, indeholde Tolkningerne i mangfoldige Tilf?lde de st?rste Misforstaaelser og Urimeligheder. En anden Kilde til nogle af de mest i?jnefaldende Fejl var Forfatterens Tilb?jelighed til overalt, hvor det lod sig gj?re, at s?tte de Navne, som han mente at finde i Indskrifterne, men som ofte kun skyldtes urigtig L?sning eller Tolkning, i Forbindelse med kjendte historiske Personer eller Begivenheder. Alle de Mangler, der saaledes fra vor Tids Standpunkt n?dvendigvis maa kl?be ved det Wormske Runev?rk, kunne dog ikke sv?kke vor Beundring for den fremragende Videnskabsmand og overlegne Personlighed, som ikke blot fattede den dristige Tanke i et stort V?rk at samle alle F?drelandets ?ldste Sprogmindesm?rker, men ogsaa ved Siden af sine mange andre byrdefulde Hverv med aldrig svigtende Energi og med en Kj?rlighed til Opgaven, som formaaede at overvinde alle Hindringer, bragte den store Plan til Udf?relse. Vi skylde ham Tak, fordi han med Styrke henledede sin Samtids Opm?rksomhed paa Vigtigheden og Betydningen af disse Mindesm?rker og netop derved utvivlsomt har reddet en stor Del af dem fra Undergang. For enkelte senere forsvundne Mindesm?rker er ?Mon. Dan.? desuden vor eneste Kilde. At W. ogsaa efter Udgivelsen af sit runologiske Hovedv?rk bevarede Interessen for disse Studier, vise ikke blot de ?Addita- menta ad Monumenta Danica?, som han udgav 1650, men s?rlig hans Forslag til Kong Frederik III om at lade st?rste Delen af de i ?Mon. Dan,? beskrevne Runestene med Undtagelse af de norske og gullandske f?re til Kj?benhavn for at sikre dem mod ?del?ggelse. Da Kongen billigede Planen, udstedtes 9. Febr. 1652 et Brev til Lensm?ndene ?anlangende Monumenter og Stene med Runebogstaver paa at hidskikke?, hvori det paalagdes dem snarest muligt at sende de n?rmere opgivne Stene til Kj?benhavn. Heldigvis blev denne Befaling dog udf?rt i meget ringe Udstr?kning, i det kun 11 Runestene indsendtes, af hvilke de otte forsvandt under Ildebranden 1728. Paa Grund af Pesten 1654 og W.s D?d under denne blev hele Sagen stillet i Bero. I n?je Forbindelse med W.s Virksomhed paa Runologiens Omraade staar hans Interesse for den gamle danske og islandske Litteratur. Ved Gave fra en un?vnt Ven var han kommen i Besiddelse af det m?rkelige Runehaandskrift af Skaanske Lov, hvortil der af en yngre Haand ligeledes med Runer var f?jet to danske Konger?kker og en Bestemmelse om Gr?nseskjellet mellem Danmark og Sverige. Runehaandskriftet bestyrkede W. i den Mening,, at Runerne tidligere havde v?ret brugte i Norden ikke blot i Indskrifter paa Stene, men ogsaa som almindelig Bogskrift. For at bevise Rigtigheden af denne Antagelse udgav han de sidstn?vnte Stykker af Haandskriftet med Runer, latinsk Overs?ttelse og Anm?rkninger (?Regum Dani? series duplex et limitum inter Daniam et Sveciam descriptio?, 1642). Da nogle Blade i denne Del af Haandskriftet senere ere tabte, maa W.s Udgave ogsaa her for en Del erstatte Originalen. Sin Interesse for den islandske Litteratur lagde W. for Dagen ikke blot ved paa mange Maader at opmuntre Isl?nderne til at granske deres gamle Sprog og Litteratur, men ogsaa ved selv at udgive den norske Pr?st Peder Clausen Friis' Overs?ttelse af de norske Kongesagaer (?Snorre Sturles?ns Norske Kongers Chronica?, 1633) og den islandske Ordsamling, som Magnus Olafsson havde udarbejdet efter hans Opfordring (?Specimen lexici runici?, 1650), Efter Udgivelsen af ?Mon. Dan.? n?d W. i lange Tider en saadan Anseelse i Danmark som Runolog, at den ene Forfatter efter den anden aftrykte hans Tolkninger som Videnskabens sikre Resultater uden at ?ndre noget deri. P. Resen slutter sig i ?Atlas Danicus? i Regelen fuldt ud til W., hvem han i Anledning af en af hans mest fantastiske og urimelige Forklaringer (af Indskriften paa Vordingborgstenen) priser som de f?drelandske Oldsagers snildrige Tolker (?Antiqvitatum patriarum Oedipus ?), og E. Pontoppidan udelod i ?Marmora Danica? (1739 - 41) fors?tlig Runeindskrifterne af Hensyn til W. s V?rk, da det ikke kunde falde ham ind at ?skrive en Iliade efter denne Homer?. Midt i det 18. og i Begyndelsen af det 19. Aarhundrede slaa L. de Thurah og P. N. Skovgaard i deres Behandling af de bornholmske Runeindskrifter sig endnu fuldst?ndig til Ro med W. s Tolkninger. Selv om vor Tids sprogvidenskabelige Forskning vil stemple dem alle som forfejlede, maa Runologen dog endnu stadig raadsp?rge W. s antikvariske Skrifter, der med rette have skaffet deres Forfatter ?dersnavnet ?den danske Oldforsknings Fader?. Nord. Tidsskr. f. Oldkyndighed I, 283 ff. Ludv. F. A. Wimmer, Om Unders?gelsen og Tolkningen af vore Runemindesm?rker (Universitetets Indbydelsesskrift til Kongens F?dselsdag 1895). Samme, D?befonten i Aakirkeby Kirke S. 62 ff. Samme, De danske Runemindesm?rker I-IV. Ludv. Wimmer. Note: Catalog of the Scientific Community Worm, Ole Note: the creators of the Galileo Project and this catalogue cannot answer email on genealogical questions. 1. Dates Born: Aarhus, Denmark, 13 May 1588 Died: Copenhagen, 31 August 1654 Dateinfo: Dates Certain Lifespan: 66 2.His father, Mag Willum Worm, was the mayor of Aarhus. At this point it seems inconceivable to me that he could have been chosen for the office if he was not affluent. Worm's extended and incredibly peripatetic student career seems impossible without it ?Studier i Tyskland og Schweiz I 1605 p?abegyndte han et teologisk studium i Marburg, senere i Giessen, men efter et par ?ar valgte han medicin som sit hovedstudium. For?aret 1607 studerede han i Strassbourg, senere i Basel, hvor han studerede medicin under en l?ge, der ejede en betydelig samling af naturvidenskabelige pr?parater, delvis arvet fra den store samler Conrad Gesner (1516-65). Her i Basel stiftede Ole Worm ogs?a bekendtskab med den kemiske l?gekunst, jatrokemien, og fik et f?rste indblik i Theophrastus Paracelsus' (1490-1541) ideer, der var (at finde det grundstof, som helbredte alle sygdomme). Hos en botaniker l?rte Worm betydningen af systematisk planteindsamling og grunds?tningen om, at umiddelbar iagttagelse er grundlaget for videnskabelige fremskridt. Studier i Italien og hjemrejse Som mange andre af tidens l?ger afsluttede Worm sine studier i Padova fra efter?aret 1608 til for?aret 1609. Her sluttede han venskab med Caspar Bartholin (1585-1629). Han rejste derefter sydp?a til Napoli, hvor han bl.a. m?dte den ber?mte naturhistoriske samler Ferrante Imperato (1550-1615). Under sommerens ophold i Bologna ops?gte han den botaniske have, der var grundlagt af Ulisse Aldrovandi (1522-1605). Dennes v?rk, Historia Naturalis, benyttede Worm flittigt senere i livet. Ole Worm rejste siden til Frankrig, og p?a hjemrejsen gjorde han et kort ophold i Nederlandene, hvor han i Enkhuizen bes?gte den kendte samler Bernhard Paludanus (1550-1633). Sommeren 1610 var han tilbage i Danmark. Senere studier i udlandet Ole Worm praktiserede som l?ge men ?nskede at udvide sine kemiske kundskaber, s?a i for?aret 1611 drog han ud igen. Til Marburg og senere til Kassel, hvor han ved kurfyrst Moritz den l?rdes (1592-1627) hof for f?rste gang oplevede et videnskabeligt kunstkammermilj? med tilknyttede hofv?rksteder og kemisk laboratorium. I december var han i Basel, hvor han blev dr.med. Turen gik videre over Holland til England, hvor han arbejdede i en periode. Professor Worm I juli 1613 blev Worm kaldt hjem fra England og udn?vnt til professor i latin ved K?benhavns Universitet. Herefter boede Ole Worm i K?benhavn resten af sit liv. 1615 giftede han sig med en datter af den ledende medicinske professor, Thomas Fincke (1561-1656), og blev samtidig svoger til vennen, Caspar Bartholin. Worm blev siden professor i gr?sk, fysik og endelig 1624 fik han en l?restol i sit egentlige fag, medicin. Flere gange var Worm ogs?a Universitetets rektor, f?rste gang 1627 og sidste gang 1654. Forskning Ole Worm vandt sig nationalt ry som grundl?gger af dansk runeforskning. Blandt hans v?rker er Fasti Danici (om kalenderv?snet), Danicorum Monumentorum libri sex (en fuldst?ndig samling af alle da kendte danske, norske og gotlandske runeindskrifter) og bogen om det i 1639 fundne Guldhorn. Desuden udgav han en r?kke l?gevidenskabelige skrifter og blandt hans mange medicinske teser forekommer ogs?a emner hentet fra hans naturvidenskabelige samling, f.eks. om narhvalens st?dtand (enhj?rningshorn), den norske lemming og paradisfuglen. Museum Wormianum 1621 begyndte Ole Worms systematiske samlervirksomhed, da han overtog l?restolen i fysik og indf?rte demonstrativ genstandsundervisning ved Universitetet. Resten af livet opbyggede Worm den samling "Museum Wormianum", som blev publiceret 1655 efter hans d?d. Frederik III k?bte samlingen og den indgik derefter i Det kgl. Kunstkammer. Ole Worm var b?ade professor, forfatter og samler og virkede gennem de mange ?ar hele tiden som l?ge for alle samfundslag, fra kongehus til de fattigste befolkningsgrupper i K?benhavn. Under flere pestepidemier blev han i hovedstaden for at hj?lpe sine patienter. Han d?de under en s?adan epidemi i sommeren 1654 - dog af en bl?relidelse. | Worm, Ole (I1915)
|
| 9552 | Om ?rb?k sogns historie, Forfattet af Steffan Hahnemann fort?lles om Poul Laxmand og Biskop Jens Beldenak: Biskop Beldenak havde overtaget borgen herude (i Lysemosen ved ?rb?k) sammen med det meste af ?rb?k by fra rigshovmesteren Poul Laxmand, som i 1502 var faldet i un?ade hos kong Hans - og ikke blot det, men ogs?a var blevet knivstukket og kastet i kanalen ved H?ybro plads i K?benhavn og derved ynkeligt omkommet. Jens Beldenak, som havde s?a meget p?a samvittigheden, s?a man kunne tilt?nke ham det v?rste, har v?ret st?rkt mist?nkt for at st?a bag hele aff?ren - for selv at have opfundet de p?astande, som f?rte til anklagerne mod Poul Laxmand, og hvisket dem i kong Hans? f?lsomme ?re. Motivet skulle vel s?a v?re griskhed, en egenskab som givetvis ikke var Jens Beldenak fremmed, efter Poul Laxmands gods blandt andet p?a Fyn, herunder borgen og g?arde og huse i ?rb?k by. Poul Laxmand blev d?mt ved Rigsretten i 1502. Han var da allerede d?d og borte. Blandt meddomsm?ndene var Jens Beldenak. Man ser her, hvilke ret luftige beskyldninger som rettes mod Laxmand. Han d?mmes nu, efter sin d?d, til fortabelse af alt sit gods til kronen. I 1503 d?mmes han fredl?s p?a Sj?llands landsting. For kun landstingene kunne d?mme fredl?s. Dermed har kong Hans s?gt at r?ade bod - med tilbagevirkende kraft - p?a meddelagtighed eller i det mindste den medviden, han ganske sikkert har haft, om overfaldet og mordet et ?ar tidligere. Poul Laxmands gods var alts?a efter rigsretsdommen inddraget under kronen. Dermed ogs?a godset i ?rb?k by og borgen i Langemose. Han m?a have besiddet hele eller n?sten hele ?rb?k, bortset fra et par g?arde. Vi ved, at han ca. 1490 har byttet sig til tre g?arde i ?rb?k fra Sct Hans Kloster i Odensexiii. En del af g?ardene m?a han have giftet sig til med sin f?rste hustru, som hed Inger Munk Lange, for de b?rn, han havde med hende, h?vder senere (med god grund) retten til en del ?rb?k-g?arde som v?rende deres m?drene arv. Disse g?arde m?atte derfor st?a uden for den retslige beslagl?ggelse, som kun kunne vedr?re Poul Laxmands eget gods. N?rmere herom nedenfor. Vi ved ogs?a, at Poul Laxmand besad den n?r ?rb?k og borgen beliggende vandm?lle "Aas m?lle". Disse oplysninger er de ?ldste skriftlige kilder, vi har om ?rb?k by. Vi f?ar alts?a et ganske smalt lys kastet ind over slutningen af 1400-tallet. | Laxmand, Poul (I6768)
|
| 9553 | Om Vorning Forsmlingshus fortælles denne historie om Anna Axelsen og hendes søn: Forsamlingshuset var rammen om bryllupper, sølvbryllupper, begravelser, dilettantforestillinger, høstfester, julefester, ungdomsbal og børnedanseskole. Og skulle man have musik, var det altid far og hans orkester, der spillede. Til bryllupper og sølvbryllupper med spisning og dans bagefter skulle man have en kogekone og her var der to muligheder, enten Anna Axelsen eller Lisbeth. Sidstnævnte var vores gode ven og nabo. Far og mor var lidt betænkelige med hensyn til de to kogekoners renlighed, især hvad angik Anna Axelsen, bl.a. fordi hendes søn Axel, som gik under navnet Rødtot på grund af hans røde, strittende hår, engang oppe fra et træ havde tisset mig ned i hovedet. Jeg sad lige så fredeligt i sandkassen en søndag med en stor skotskternet taftsløjfe i håret, da Rødtot oppe fra træet råbte: Nu pesser a på dig. Og det gjorde han, med en raslende lyd da strålen ramte taftsløjfen. Kilde:http://www.landsbyhistorier.dk/by/vorning.php | Bentsen, Ane Maria (I7)
|
| 9554 | Om Vorning Forsmlingshus fortælles denne historie om Anna Axelsen og hendes søn: Forsamlingshuset var rammen om bryllupper, sølvbryllupper, begravelser, dilettantforestillinger, høstfester, julefester, ungdomsbal og børnedanseskole. Og skulle man have musik, var det altid far og hans orkester, der spillede. Til bryllupper og sølvbryllupper med spisning og dans bagefter skulle man have en kogekone og her var der to muligheder, enten Anna Axelsen eller Lisbeth. Sidstnævnte var vores gode ven og nabo. Far og mor var lidt betænkelige med hensyn til de to kogekoners renlighed, især hvad angik Anna Axelsen, bl.a. fordi hendes søn Axel, som gik under navnet Rødtot på grund af hans røde, strittende hår, engang oppe fra et træ havde tisset mig ned i hovedet. Jeg sad lige så fredeligt i sandkassen en søndag med en stor skotskternet taftsløjfe i håret, da Rødtot oppe fra træet råbte: Nu pesser a på dig. Og det gjorde han, med en raslende lyd da strålen ramte taftsløjfen. Kilde:http://www.landsbyhistorier.dk/by/vorning.php | Axelsen, AXEL Børge (I9)
|
| 9555 | Omk 1857 - Kirsten Olsen Omk 1859 - Niels Olsen Omk 1861 - Ane Marie Olsen Omk 1863 - Sidse Olsen Omk 1865 - Karen Marie Olsen Omk 1867 - Stine Olsen Omk 1869 - Johanne Christiane Olsen Omk 1872 - Marie Olsen Omk 1874 - Peder Olsen | Familie F2974
|
| 9556 | omk.januar md. | Ki?r, Mads Christensen (I3735)
|
| 9557 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Nulevende (I1057)
|
| 9558 | omkring 1981 bosat i Elizabeth East, South Australia | Callow, Rodny (I1067)
|
| 9559 | Omtales 04 Dec 1467 at v?re nylig d?d. | Bj?rn, Jachim Bj?rnsen (I6762)
|
| 9560 | Omtales 25.10.1673 i Nibe Tingbog | F?rch, Karen Michelsdatter (I4122)
|
| 9561 | Omtales 25.10.1673 i Nibe Tingbog. | Aarestrup, S?ren Pedersen (I4140)
|
| 9562 | omtales i ?Diplomatarium Viborgense? som s?nn til Offvens og Christen. | Hegelund, S?ren Christensen (I1526)
|
| 9563 | Omtalt 1372-1417 | Glockengiesser, Konrad (I3601)
|
| 9564 | Omtalt 1404-34 | Glockengiesser, Klaus (I3599)
|
| 9565 | Omtalt 25.10.1673 i Nibe tingbog. | F?rch, Anne Michelsdatter (I4120)
|
| 9566 | Omtalt i forb.med Glasmaleri i St.Sebald Kirche N?urnberg. | Glockengiesser, Katharina (I3743)
|
| 9567 | Omtalt i Nyerups og Chr. Lit. Leksikon og Erslevs Forf. Leks. og Suclum | Schi?th, Jens Riddermann (I2296)
|
| 9568 | Omtalt i Snorres Kongesagaer, og Olav den helliges saga, afsntt 69 | Eiriksson, Sigurd (I3894)
|
| 9569 | one month old. | von Tiedemann, NN. (I6505)
|
| 9570 | Opf?rt i "Das Reichssteuerregister der Reichsstadt N?urnberg - Stadth?alfte St. Lorenz, Hintersassen auf dem Land" (http://www.ellipsis.cx/~liana/names/german/raw/nurnberg1497raw.html) | Kessler, Glockengiesser Peter I (I2441)
|
| 9571 | Opf?rt som Sophia Bedtzar, 22 ?ar gammel. | Betz, Sophia Conradsdatter (I7293)
|
| 9572 | opgivet destination: John Vendesen, Coin i Iowa. | Crafack, Karoline Katrine (I1932)
|
| 9573 | Ophold hos Lorens Frederiksen, M?lbu Oksenvad (Oplysninger ved FT 1930) | Klippert, Anne Johanne (I10756)
|
| 9574 | Opl. fra KB ved Torbens d?ab. | Familie F89
|
| 9575 | Oplysning fra Gravsten | Jensen, Niels Peder (I6038)
|
| 9576 | Oplysninger fra FT 1945 er kun en formodning | Paulsen, Niels Christensen (I1740)
|
| 9577 | Oplysninger om registerbladet Udfyldelsesdato: 1-11-1908 Personer Hovedperson Agnes Marie Tullin, 21-10-1884, K?benhavn, d?d 21-3-1923 Stillinger: Syerske Direktrice Adresser 1-11-1908: Thorupsgade 14, Mellembygningen, 1. | Tullin, Agnes Marie (I13898)
|
| 9578 | Oplysninger om registerbladet Udfyldelsesdato: 1-11-1908 Personer Hovedperson Kaj Tullin, 27-3-1884, K?benhavn Stillinger: Bogholder ?gtef?lle Olga Thora Dagmar Tullin, 28-10-1885, K?benhavn Adresser 1-11-1908: Fredensgade 6, 3. 1-5-1909: Bjelkes All?e 44, stuen 1-11-1911: Odensegade 6, 2. 1-11-1912: Haraldsgade 1, 3. | Familie F5297
|
| 9579 | Oplysninger om registerbladet Udfyldelsesdato: 1-5-1892 Personer Hovedperson August Vilhelm Tullin, 2-10-1850, K?benhavn, d?d 30-1-1909 Stillinger: Fabriksmester ?gtef?lle Adelaide Sigfrida Tullin, 7-10-1852, K?benhavn, d?d 6-9-1908 Barn Kai Tullin, 27-3-1884 Adresser 1-5-1892: Fredensgade 6, 3. 30-1-1909: Bjelkes All?e 41, stuen | Familie F5298
|
| 9580 | Oplysninger om registerbladet: Station 7 (Østerbro) Rulle 0026 Registerblad 154 (Unikt id:2244698) Udfyldelsesdato: 1-11-1917 Personer Hovedperson Frida Larsen , 16-12-1888 , Kallundborg Stillinger: Tegnerske Adresser 1-11-1917: Fra Frejasgade 8 til Rosenvængets Allé 27 B , 2. | Larsen, Frida Frederikke Henriette (I1627)
|
| 9581 | Oplysninger om registerbladet: Station 8 (Ydre Nørrebro og Brønshøj-Husum) Rulle 0018 Registerblad 3277 Udfyldelsesdato: 1-5-1916 Personer Hovedperson Frederikke Henriette Larsen , 16-12-1888 , Kallundborg Adresser 1-5-1916: Fra Kallundborg til Frejasgade 8 , stuen | Larsen, Frida Frederikke Henriette (I1627)
|
| 9582 | oprettede i 1725 den f?rste Skole i Fjends H. i Lund, i 1739 en i ?rum. | de Lassen, Marie (I9474)
|
| 9583 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Nulevende (I400)
|
| 9584 | Optaget i Sadelmagerlauet 1836, betaler tidepenge senest 1868. Var oldermand for sadelmagerlauet 1848 hvor Stolemagerne var d?mt til at betale 478 Rdlr. i Erstatning samt 100 rdl Rdlr. i Sagsomkostninger og 5 Rdlr. i B?de til Justitskassen. De stakkels Stolemagere af betalte Erstatningen med 40 Rdlr. aarlig, og Lauget maatte tr?lle i mange Aar, f?r det fik G?lden og Omkostningerne betalt, og blev omtrent helt ruineret ved denne Dom. Under Stridighederne mellem disse to Laug gik det saa haardt til, at Sadelmager Hauschildt voldelig bem?gtigede sig Stolemagernes Laugsprotokoller, og Lauget maatte henvende sig til Magistraten for igen at f?a deres B?ger udleveret igen. Kilde: Villads Christensen: K?benhavn i Kristian den Ottendes og Frederik den Syvendes tid 1840-1857. - Kapitel IV s.281. Ved folket?llingerne i 1885 og 1890 bor han Store Kongensgade 42 sammen med sit plejebarn Anna Nicoline Foldgaard som er f?dt 2. nov. 1873 i K?benhavn. Politiets registerblade finder hende f?rst i Adelgade 33 og 1895 flytter hun til Bredgade 10,3. | Hauschild, Marcus (I793)
|
| 9585 | optr?der f?rste Gang i Historien, da han sammen med sine Br?dre fik Knud Lavards Lig f?rt fra Haraldsted til det anseligere ringsted og rejste Sj?ll?nderne til H?vn for Fosterbroderens Drab (1131). I den efterf?lgende Borgerkrig stod han paa Erik Emunes Side, og han var ogsaa blandt Erik Lams mest betroede M?nd, dern?st tro Tilh?nger af Svend Grade, der gjorde ham til H?vedsmand i det nybef?stede Roskilde. Ved en vis Sune s?gte Svends Medbejler Knud Magnussen at lokke Roskilde Borgere til Frafald, men ved List fik E. S. Sune i sin Magt, og Planen blev afv?rget (1148). Senere lykkedes det dog Knud at overrumple Roskilde; E. S. undkom i rette Tid, men kunde ikke hindre, at Knud dern?st h?rgede og br?ndte hans Gaard. I F?lge Saxo havde E. S. saa stor Indflydelse paa Svend, at denne i Krig som i Fred, i offentlige som private Forhold altid rettede sig efter hans Raad, og Efterretningen om hans D?d (1151) overv?ldede den unge Konge, saa at han afbr?d et Krigstog mod Knud; rimeligvis havde Svends Sk?bne ogsaa formet sig lykkeligere, om han fremdeles havde haft den erfarne Raadgiver ved sin Side. Sammen med sine Br?dre Toke og Asser Rig grundlagde E. S. Sor? Kloster. E. S. var f?rst gift med Gyda, dern?st med Ragnhild, sammen med hvem han opf?rte en Tr?kirke ved deres Gaard i Bjernede. Deres S?n Sune byggede i dens Sted den smukke Rundkirke af Sten, men mindede i en Indskrift om For?ldrenes fromme Gjerning. Ragnhild overlevede E. S. over 10 Aar og skj?nkede Sor? Kloster Sacerbro M?lle; de jordedes Side om Side i Klosterkirken. Kort efter Ragnhild d?de E. S.s ?ldste S?n, Toke, efter at have givet Halvdelen af sin Hovedlod til Sor?. En anden af E. S.s S?nner, Fin, d?de ved samme Tid. En tredje S?n, Peder, levede meget l?nger. Ber?mtest af S?nnerne er dog Sune, Fader til de 7 Sunes?nner. (Saxo) | Galen, Ebbe Skjalmsen (I2076)
|
| 9586 | Ordentlicher Stamm Herr aller nachlebenden Herren und Frauen. - die linie sind anno 1709 ausgestorben | Schl?usselfelder, Ritter Heinrich I. von Bamberg (I11647)
|
| 9587 | Ordentlicher Stamm Herr aller nachstehender Herren und Frauen dieses bl?uhenden edles Hauses, lebte anno 1200. | Ebner, Fritz von Escenbach (I11683)
|
| 9588 | Ordrup KB 1892-1901 opslag 300: Faddere ved d?aben var Enkefru Louise Charlotte Gloggengiesser Marstalgade 4, K?benhavn , Frk. Anna Schi?t Kirkevej 10, Ordrup, Snedkermester Frederik Schi?th Kirkevej Ordrup. T?mrer Laurits Guldager, Henriettevej Ordrup. | Schi?th, Helma (I120)
|
| 9589 | Ordrup KB 1892-1901 opslag 33 | Schi?th, Carl Nicolaj Clemmen (I638)
|