Notater
Match 11,654 til 11,696 fra 12,310
| # | Notater | Knyttet til |
|---|---|---|
| 11654 | var 1330 Ridder og beseglede Hertug Valdemars og Greve Gerts Privilegier for Kannikerne i Ribe, skulde 1331 v?re Voldgiftsmand i Tr?tten mellem Hertug Valdemar og Greve Gert om Langeland m. m., fik 1332 pavelig Tilladelse til selv at maatte v?lge en Skriftefader til at give ham Absolution i hans D?dsstund | Sappi, Abel Valdemarsen (I3919)
|
| 11655 | Var 1381 H?vedsmand paa Salt?, beseglede 1387 Skaaningernes Hyldingsbrev, var 1388 Medlem af Guds Legems Lav i Laalands S?nder Herred, var 1390 Ridder og kj?bte da Gods i Gr?shave af Lasse mus, beseglede 1395 Forliget paa Lindholm, 1397 Kroningsattesten i Kalar, s. A. til Vitterlighed med Oluf Tygesen Lunge og f?rte da ?rnen og Bjelkerne | Falster, Otte Jensen Markmand af (I6755)
|
| 11656 | Var 1454 af sin Fr?nde Bisp Jens forlenet med Kj?rstrup, havde endnu 1469, ja maaske 1475 Kj?rstrup. | Munk-Lange, Holger (I6766)
|
| 11657 | Var 1674 hjemme hos moderen i Nibe og tiltaltes da for vold (gadeuorden), iflg Nibe Tingbog 1674. | F?rch, S?ren Michelsen (I4116)
|
| 11658 | Var den den sidste person i sin sl?gt og derfor arvedeatter efter faderen, bragte grevskabet Sayn-Hachenburg til sin mand | von Kirchberg, Gr?afin Louise Isabel Alexandrina Augusta zu Sayn-Hachenburg (I2723)
|
| 11659 | Var eine verm?ogender Mann. | Hiltbrand, Hans (I11990)
|
| 11660 | Var ejer af Myrup senest fra giftermålet i 1844. I 1892 var han aftægtsmand på Myrup. | Vabesgaard, Christen Jensen (I405)
|
| 11661 | var en dansk kirurg. Han var overkirurg på Almindelig Hospital 1843–1863, klinisk lærer og frugtbar forfatter i Ugeskrift for Læger og Hospitalsmeddelelser og satte i sin virksomhed dybe spor i den kirurgiske udvikling i Danmark. Larsen var søn af købmand Hans Larsen og Cecilie Borch f. Clausen. Dimitteret 1822 fra Odense Katedralskole studerede han kirurgi og tog 1828 kirurgisk eksamen ved Kirurgisk Akademi med udmærkelse efter allerede fra 1826 at have fungeret som kirurgisk kandidat ved Almindelig Hospital under Rasmus Samuel Thal. I de unge, fremskridtsivrige lægeselskab «Filiatriens» stiftelse 1829 tog han virksom del og var derefter en af selskabets solide støtter. Samme år fik han det hædrende mandat at være «docerende Kandidat» ved Akademiet, 1836 fik han en fuldt officiel lærerstilling derved ved sin udnævnelse til reservekirurg, i det han samtidig blev reservekirurg ved Frederiks Hospital, hvor han under Gundelach Møllers auspicier således fuldendte sin kirurgiske uddannelse. Studierejser til udlandet foretog han ikke, det var ham nok hjemme at studere fremmede kirurgers værker. Med benyttelse heraf, men navnlig på grundlag af sine egne voksende erfaringer nåede han hurtig til bestemte standpunkter over for foreliggende kirurgiske spørgsmål. Den selvstændighed i opfattelsen, der bestandig prægede ham som kirurg, gjorde ham i særlig grad til en repræsentant for en national dansk kirurgi, da han ved Thals afgang i 1843 erholdt en ledende stilling i sit fag som overkirurg på Almindeligt Hospital, som klinisk lærer og tillige som fragtbar forfatter. Det var på det rette tidspunkt, netop da han havde nået sin videnskabelige modenhed og i alle henseender stod fuldt rustet, at han opnåede denne fremskudte stilling, og han satte i sin følgende virksomhed dybe spor i vor kirurgiske udvikling. Med ham holdt den fuldt videnskabelige kirurgi sit indtog i fattigvæsenets hospital; Thai havde med hele sin dygtighed og operative virtuositet dog nærmest kun repræsenteret den mere håndværksmæssige. Den nye, af Larsen indledede æra åbenbarede sig hurtig i de udmærkede kliniske foredrag, han regelmæssig holdt og offentliggjorde i Ugeskrift for Læger. Talrige større afhandlinger, alle uden overflødig lærdom, men meget instruktive ved deres afgjort praktiske tendens og deres sikre hold i egne selvstændige erfaringer, fremkom ligeledes fra hans hånd i tidsskrifterne, og navnlig var han, da 1848 Hospitalsmeddelelser begyndte at udkomme, udgivne af hospitalernes overlæger, en af de flittigste og mest skattede bidragydere dertil. Også i operativ henseende betegnede hans ansættelse et yderligere væsentligt fremskridt. Ikke blot konstruerede han flere nye instrumenter, der bære hans navn og have vundet almindelig indgang i den operative kirurgi, men hans aldrig svigtende sikkerhed i optræden, hans store tekniske færdighed og praktiske snarrådighed i forbindelse med den mest anspændte omhu gav ham hurtig ry som en operatør af allerførste rang. Ganske særlig kom disse egenskaber til syne i de vanskelige, såkaldte plastiske operationer, med hensyn til hvilke han vel havde modtaget Impulser fra den berømte berlinerkirurg Johann Friedrich Dieffenbach, men dog også her med bevarelse af sit selvstændige standpunkt. Det samme gælder om en anden vigtig og ligefrem livreddende operation, som indførtes af ham nærmest efter franske Impulser, men endnu på et tidspunkt, hvor den ingensteds havde vundet borgerret. Det var trakeotomien ved strubehoste, og medens denne operation efter at have vundet indgang i udlandet oftest kun gav mindre gode resultater, havde Larsen i en overordentlig grad held med sig, ligesom overhovedet de for operative indgreb skæbnesvangre sårsygdomme, der stadig hærgede udenlandske hospitaler og også det danske Frederiks Hospital, aldrig vandt synderlig indpas i hans afdeling. Den mest banebrydende opfindelse på kirurgiens område i Larsens tid, anvendelsen af æter og kloroform som bedøvende middel under operationer, optoges af ham øjeblikkelig efter fremkomsten i udlandet – hvad der ikke alene udtrykte hans fremskridtsiver, men også hans altid lige levende humane følelse og varme deltagelse for sine patienter. Ved siden af hans omfattende hospitalsvirksomhed lagde konsultationspraksis og et stort huslægeklientel mellem høje og lave i bestandig højere grad beslag på hans tid og arbejdskraft. Med den yderste samvittighedsfuldhed varetog han al sin gerning, altid var han optagen, og aldrig undte han sig ferie. Skønt efter sin videnskabelige udvikling kun kirurg, var han også ved medicinske sygdomme en meget søgt hjælper, og hans tillidvækkende personlige egenskaber, hans milde værdighed, humane finfølelse, praktiske blik og urokkelige sikkerhed i al handlen ved sygesengen gjorde ham til en særdeles skattet huslæge. At den videnskabelige side i hans gerning efterhånden måtte lide under en sådan umådelig optagethed, er en selvfølge. Med ophøret af «Hospitalsmeddelelser» ophører i det væsentlige hans kirurgiske forfatterskab, og han var i den følgende tid næppe i stand til som hidtil at følge årvågent med i sit fags hele fortsatte udvikling. Det var derfor sikkert også vel betænkt, at han ved nedlæggelsen af den kirurgiske afdeling på Almindelig Hospital og overflyttelsen til det nye Kommunehospital, skønt endnu i besiddelse af væsentlig usvækket arbejdskraft, trådte tilbage fra sin hospitalsstilling (1863), i hvilken anledning han, der 1837 havde fået titlen af regimentskirurg, 1847 professortitlen, udnævntes til etatsråd. Ved Lunds Universitets jubelfest i 1868 erholdt han diplomet som æresdoktor i anerkendelse af de store klinisk-kirurgiske fortjenester, han havde indlagt sig, og som i øvrigt også vare komne talrige hospiterende lundensiske studerende til gode. Efter fratrædelsen fra hospitalet kunne han ofre alle sine kræfter på sin konsultations- og huslægepraksis, og den varetog han endnu i en lang årrække med uformindsket nidkærhed, og uden at alderens mærker trådte kendelig frem i hans hele optræden og ydre personlighed. Sin hele ranke, imponerende holdning bevarede han fuldt endnu efter sit fyldte 80. år. Endelig begyndte dog alderen at gøre sin ret gjældende, og efter længere tids svageligheds- og affældighedstilfælde døde han 17. november 1890. | Larsen, Etatsråd Søren Eskildsen (I1285)
|
| 11662 | var en hersker over det Frankiske rige fra 768 til sin d?d i 814. Tilnavnet "den Store" fik han i sin levetid. Efter faderens d?d i 768 delte han kongemagten med sin bror Karloman, men da han d?de i 771 blev Karl enehersker. Tidligt slog han ind p?a en stormagtskurs og knuste i 774 langobarderriget og blev herre over store dele af Italien. I 777-78 foretog han et kun delvis vellykket felttog mod araberne i Spanien, et felttog der har inspireret til heltedigtet Rolandskvadet. 773-804 besejrede han Sakserne, Friserne og de vendiske Abodritter i blodige krige i ?stholsten. Han blev den 25. december 800 kronet som Romersk Kejser i Rom af pave Leo 3. Han var nu ligev?rdig med den ?stromerske kejser i Konstantinopel. Han var den f?rste "germanske" fyrste, der antog den romerske kejsertitel og skabte det vesteurop?iske kejserbegreb, der dominerede storpolitikken helt frem til 1918. Ved hans d?d omfattede det Frankiske rige en stor del af det gamle vestromerske rige med nordgr?nse ved Elben og en fremskudt borg ved Itzehoe i Holsten opf?rt i 809. Han opn?aede aldrig at samle alle dele af det gamle rige, for angelsakserne og vikingerne sad h?ardt p?a England, og maurerne havde erobret Spanien n?sten op til Pyren?erne. Indenrigspolitisk s?gte Karl at styrke statsmagten, men opgav aldrig ideen om landet som et arverige, der kunne opdeles efter forgodtbefindende. Han tog sig ivrigt af undervisning og oprettede skoler for b?rn af b?ade storm?nd og lavere placerede embedsm?nds, ligesom han samlede en kreds af l?rde ved sit hof, bl.a. engl?nderen Alkuin. Han er blevet kaldt "Europas fader", eftersom han af det smuldrende, h?rgede romerrige skabte grundlaget for det moderne Europa bl.a. ved en begyndende statsdannelse af Frankrig og Tyskland - to magter, der i h?j grad har formet Europas og verdens historie. Han blev helgenk?aret i 1165, og hans d?dsdag den 28. januar b?rer hans navn: "Karls Dag." Han blev fulgt af s?nnen Ludvig den Fromme Yderligere p?a http://www.katolsk.no/biografi/karlstor.htm | Store, Romersk Kejser Karl Den den Store (I3432)
|
| 11663 | Var en tid formand for Fars? Brugsforening, medlem af menighedsr?adet, sad i tilsynsr?adet for Fars? og Omegns Sparekasse og var medlem af bestyrelsen for Landboforeningen. | Bach, Gregers Peter Christensen (I1324)
|
| 11664 | var endnu i dette embede 1618 | Jensen, Anders Krag. (I9749)
|
| 11665 | var i 1888 tysk kejser og konge af Preussen i 99 dage. Han var d?dssyg af strubekr?ft allerede da han kom p?a tronen og d?de derfor tidligt og blev efterfulgt af s?nnen Wilhelm 2. | Kaiser und K?onig Friedrich III von Preu?en (I11524)
|
| 11666 | Var med i "Die Gesellschaft Zum S?unfzen war eine Patriziergesellschaft in Lindau, die erstmals 1358 urkundlich erw?ahnt wurde. Wie andere Patriziergesellschaften auch, diente sie nur vordergr?undig der Geselligkeit, w?ahrend die eigentliche Intention war, politischen und wirtschaftlichen Einfluss auszubauen und zu festigen. Die ?alteste erhaltene Satzung stammt von 1430. Wie die r?aumliche Nachbarschaft im Bodenseegebiet nahelegt, gab es Querverbindungen zu anderen lokalen Patriziergesellschaften, namentlich zu Zum Esel in Ravensburg, zu Zur Katz in Konstanz und zu Zum goldenen L?owen in Memmingen. Nicht ohne Grund l?asst sich heute noch feststellen, dass die Satzungen der Gesellschaften in Ravensburg, Memmingen, Lindau und Konstanz streckenweise wortgleich sind. Politische Bedeutung: Durch die Verfassungs?anderungen von 1551?1553 beabsichtigte Karl V. in allen Reichst?adten die Zunftherrschaft, m?oglichst die Z?unfte selbst, zu zerschlagen und die Macht dem Patriziat in die Hand zu geben. S?unfzengenossen waren zu Freundschaft und Vertrauen untereinander und vor allem zu Gerhorsam gegen?uber Kaiser und Reich verpflichtet. Die S?unfzengesellschaft z?ahlt 1540?1830 insgesamt 251 m?annliche Mitglieder. Davon hatten fast die H?alfte einen Ratssitz inne. Weitere 18 waren in Stadt?amtern, z.B. Ratskonsulenten, Stadtschreiber, Stadtphysikus, Stadtammann, t?atig. Die Herren, die kein Amt trugen, waren entweder ledig oder sie hatten ihren Wohnsitz au?erhalb Lindaus, z.B. ?auf dem Land?. S?oldneroffiziere waren ebenfalls viel ausw?arts und wurden nie in die R?ate gewahlt. St?andische Vorrechte: Patrizier galten als dem landgesessenen Adel ebenb?urtig und wie andere Patriziergesellschaften, war der S?unfzen eine geschlossene Gesellschaft die den Charakter einer Sippenverbundenen Geburtsaristokratie hatte. Nur Lindauer B?urger konnten Mitglied des S?unfzen werden und niemand konnte aus eigenem Willen beitreten. Au?enstehende wurden, wenn ?uberhaupt, durch Kooptation der vorhandenen Mitglieder aufgenommen. Allerdings war das ?Erweibern? des S?unfzen ausdr?ucklich erlaubt. Wenn die Tochter eines S?unfzen Genossen sich mit Willen ihrer Eltern verm?ahlte, so wurde der Ehemann aufgenommen, ?der gleich der S?unfzen sonnst nit f?ahig w?are? gegen zwei Gulden, bzw. wie ein j?ungerer Sohn. Am bezeichnendsten f?ur das St?andesgef?uhl sind nach wie vor die Titel und W?urden der S?unfzenherren. Die Gesellschaft selbst nannte sich im 16. und 17. Jahrhundert ?eerliche? oder ?ehrbare? Gesellschaft, gegen 1700 hin dann aber ?adelige? und sogar ?Hoch-Adliche? Gesellschaft. Gegen 1600 kommt der Titel ?Junker? f?ur die geadelten Mitglieder auf. Bei akademisch gebildeten Adligen tritt aber der Grad ?Doktor? oder ?Licentiat? an die Stelle von Junker. Viele Patrizierfamilien lie?en sich vom Kaiser die Adelsqualit?at durch kaiserliche Adels- oder Wappenbriefe best?atigen, die h?aufig mit Wappenbesserungen verbunden waren. Andere Familien f?ugten, um zu demonstrieren, dass sie sich adelig f?uhlten, ihrem urspr?unglichen Familiennamen einen Zusatz mit ?von? und den Namen zugekaufter Landsitze an. Obwohl die Verleihung des Adels durch den Kaiser den Eintritt in den S?unfzen erleichtern mochte war er aber nicht Voraussetzung hierf?ur. Die Mitgliedschaft hob von sich selbst in eine h?ohere Schicht und deshalb w?unschten auch S?unfzenherren eine Best?atigung als Ausweis, wenn sie in andere St?adte verreisten. Das Tagebuch von Rudolf von Curtabatt l?asst erkennen, dass man nicht nur in den aristokratisch regierten Kantonen Z?urich und Bern, sondern auch am Hof des Ludwig XIV., die Patrizier Lindaus als hoff?ahige Kavalliere ansah und behandelte. S?unfzen Geschlechte 1540-1830: Andreae; Barbarossa; Bensperg; Betz; Bon?oll; Burgauer; Butler v. Solhil; Cramer; v. Curtabatt; Deller (Teller); v. Eberz; Eckolt (Eggolt); Ehinger v. Baltzheim; Faber; Falck; Fels; Frantz; Frey; Funk v. Senftenau; Furtenbach; Gering; Gloggengiesser; Gullmann; Habisreutinger; Halder v. Mollenberg; Heider v. Gitzenweiler; Haintzel v. Degelstein; Hensler; H?unlin; v. Kirchen; Koch; Kr?ol v. Luxburg; Kurtz v. Senftenau; Langensee; Mayrhoffer v. freien Thurn; Mennlishoven; Merklin; Miller (M?uller); v. Neideck; Neukomm; Pappus v. Tratzberg; v. Pfister; Polan (Bolan); Porzelius; Rader; Rangus; Rehm; Rhaw (Rau); Ringelsd?orffer; v. R?otenberg; Scheidlin; Schmid; Schmidt; Seutter v. L?otzen; Thoman v. Hagelstein; Varnb?uhler; Wachter; Weller; Weltz. | Gloggengiesser, Johannes (I1768)
|
| 11667 | var norsk konge fra 1204-1217. Han var s?n af Sverre Sigurdssons s?ster Cecilia og h?jadelsmanden B?ard Guttormsson af Reins?tten. Inge blev valgt til konge af birkebeinerne i 1204. Han havde s?de i Trondheim og havde ogs?a herred?mmet over store dele af vestkysten. Han k?mpede mod baglerne frem til 1208, da han indgik forlig med baglerkongen Filippus Simonsson, som fik styret over Viken. Forliget fandt sted p?a Kvits?y i Rogaland og blev kendt som ?Kvits?forliget?. Konflikterne mellem baglere og birkebeinerne sluttede, da b?ade Inge og Filippus d?de i 1217. Efterf?lgeren, H?akon 4. H?akonsson, blev anerkendt af b?ade baglere og birkebeinere. Inge er gravlagt i Nidarosdomen i Trondheim. | Baardsson, Inge.II (I2030)
|
| 11668 | Var snedkermester og lavede m?bler. Under f?rste Verdenskrig flyttede familien til Sverige. P?a det tidspunkt havde de 5 b?rn, her startede han en fabrik,der producerede toilets?der. Omkring 1915-16 gik han fallit og m?atte flytte til Danmark igen.Her startede han en ligkiste/begravelsesforretning i Gentofte. | Schi?th, Georg Frederik (I116)
|
| 11669 | Var sognepr?st ved Sortebr?dre Kirke, men blev siden mest kendt som lokalhistoriker. Hans far var k?bmand Erich Nielsen Holl?nder. Christen gik p?a byens l?rde skole, han blev student og siden uddannet pr?st. Fra 1670 pr?st ved Sortebr?dre Kirke og indtil sin d?d. Han var fra 1699 tillige provst for Fjends Herred. Han var gift med Anna Ostenfeld, en datter af den tidligere sognepr?st ved Sortebr?dre Kirke, Jens Ostenfeld. Christen Erichs?ns store k?rlighed til sin f?deby udm?ntede sig i godg?renhed imod kirkerne. To store messingstager i Dommerby Kirke b?rer hans navn samt ?arstallet 1710. Til sin egen kirke for?rede han flere stykker jord, ligesom han ydede store bidrag til t?arn og spir til Sortebr?dre Kirke. Men ikke mindst var han interesseret i byens historie, og udarbejdede gennem adskillige ?ar et manuskript p?a grundlag af dokumenter. Christen Erichs?n udl?ante manuskriptet til sin s?n, rektor Jens Ostenfeld, som overlod det til Chr. Lassen Tychonius som var pr?st i Skive, og st?rkt interesseret i historie. Desv?rre opstod en brand i Skive den 10. juli 1715, og manuskriptet gik op i r?g. Kun et mindre uddrag, som Christen Erichs?n havde udarbejdet i 1709, var i behold. Ved den store brand i Viborg i 1726 blev en stak kopierede breve hevet ned i en br?nd, for aldrig siden at dukke op igen. S?aledes var kun uddraget p?a 42 sider tilbage, og disse sider blev udgivet i 1727 under titlen Viborg Byes Beskrivelse. Det originale manuskript befinder sig p?a Det Kongelige Bibliotek. Bogen blev optrykt i 1925 med forord af Jeppe Aakj?r, og med fornyet udgivelse i 1984. Bogens oplysninger om byens forsvundne kirker har v?ret en hj?lp for ark?ologer, men ogs?a oplysninger om de eksisterende kirker har v?ret v?rdifulde. En vej i Viborg fik i 1930'erne navnet Chr. Eriksensvej, dette medf?rte s?a mange protester, at de kommunale myndigheder b?jede sig og gav vejen navnet Christen Erichs?ns Vej. | Frisenberg, Christen Erichsen (I1935)
|
| 11670 | Var umyndig 1362, da hans Farfader og Hr. Claus Limbek traf Overenskomsten om hans ?gteskab med sidstn?vntes Datter | Hvide, Jens Offesen (I6758)
|
| 11671 | Var ved kop- og kv?gskat 1683 sammen med Anders Christensen fester i Nibe by under Oxholm gods og betalte 6 Mk. Ve eller d kop- og ildstedsskat, Nibe by 1692 st?ar han anf?rt s?adan: "Har hverken heste eller K?er eller h?andv?rk; Bernt Dues Gods: S?ren F?rch og hustru." | F?rch, S?ren Nielsen (I4085)
|
| 11672 | Var ved sin d?d s?a forg?ldet at boet var ude af stand til at d?kke kreditorernes krav. | F?rch, Anders (I3787)
|
| 11673 | Varm religi?s valgte han teologien til studium og tog teologisk embedseksamen 1862. Han havde i ?vrigt mange interesser, s?rlig for digtekunst og landets fortidsminder, og der var st?rk g?ring i hans sind. Da Universitetet 1862 udsatte en prisopgave om Gullands historie, greb han lejligheden til at pr?ve sine evner og vandt ?aret efter prisen. Hans fader udgav 1865 hans efterladte arbejde: Gullands Forhold til Danmark og Sverige i det 14., 15. og 16. Aarhundrede, ledsaget af en biografi. | Paludan-M?uller, Jens (I10239)
|
| 11674 | Varnæs KB 1763-1841 opslag 182. | Schmidt, Mette Kirstine (I1728)
|
| 11675 | Varnæs KB 1763-1841 opslag 195. | Schmidt, Andreas Hansen (I1743)
|
| 11676 | Varnæs KB 1763-1841 opslag 678. | Familie F625
|
| 11677 | Varpelev KB 1892-1913 opslag 11. no 3. | Skov, Alf Erik Keld (I125)
|
| 11678 | Vater Georg Gloggengie?er Mutter Margarete Praunegger Pate Christian Ortner Taufbuch Matrei am Brenner 1591-1604 Seite 110 Aufnahme 116 | Gloggengiesser, Georg (I13833)
|
| 11679 | Vater Georg Gloggengie?er Mutter Margarete Praunegger Pate: Martin Schrenckh Taufbuch Matrei am Brenner 1591-1604 Seite 77 Aufnahme 81 | Gloggengiesser, Johannes (I13834)
|
| 11680 | Vater Georg Gloggengie?er Mutter Margarethe Praunegger Pate Christian Ortner Taufbuch Matrei am Brenner 1605-1609 Seite 35 Aufnahme 37 | Gloggengiesser, Christoph (I13835)
|
| 11681 | Vater Stefan Gloggengie?er Mutter Elisabetha Peer Patin Anna Gan?lin, Ehefrau des Christoph Krapf Taufbuch Matrei am Brenner 1629-1654 Seite 269 Aufnahme 150 | Gloggengie?er, Margaretha (I13840)
|
| 11682 | Vater Stephan Gloggengie?er Mutter Elisabeth Peer Pate Christian Krapf Taufbuch Matrei am Brenner 1629-1654 Seite 374 Aufnahme 202 | Gloggengiesser, Paul (I1394)
|
| 11683 | Vater Stephan Gloggengie?er Mutter Elisabeth Peer Pate Christian Krapf Taufbuch Matrei am Brenner 1629-1654 Seite 441 Aufnahme 238 | Gloggengiesser, Bartholom?aus (I13841)
|
| 11684 | Vater Stephan Gloggengie?er Mutter Elisabeth Peer Patin Anna G?ansler Taufbauch Matrei am Brenner 1629-1654 Seite 261 Aufnahme 75 | Gloggengiesser, Anna (I13836)
|
| 11685 | Vater Stephan Gloggengie?er Mutter Elisabetha Per Patin war Anna B?asse, Ehefrau des Gastwirts Kropp in Markt Taufbuch Matrei am Brenner 1629-1654 Seite 318 Aufnahme 176 | Gloggengiesser, Gertraud (I13842)
|
| 11686 | Vater Stephan Gloggengie?er Mutter: Elisabetha Peer Patin war Anna Klauswei?, Christian Rapps Ehefrau Taufbuch Matrei am Brenner 1629-1654 Seite 352 Aufnahme 88 | Gloggengiesser, Maria (I13837)
|
| 11687 | Vater: Albrecht Friedrich Baldinger, Rats?alterer | von Baldinger, Anna Regina (I3051)
|
| 11688 | Vater: Georg Gloggengie?er Mutter Margarete, des Christoph Brauneckers Tochter Pate war Martin Schrenckh Taufbuch Matrei am Brenner 1591-1604 Seite 32 Aufnahme 35 | Gloggengiesser, Georg (I13831)
|
| 11689 | Vater: Stephan Gloggengie?er Mutter: Elisabeth Peer Patin Anna R?amsl Taufbuch Matrei am Brenner 1629-1654 Seite 372 Aufnahme 98 | Gloggengiesser, Agnes (I13838)
|
| 11690 | Væggerløse KB 1839-1867 opslag 30: Faddere: Marie Rasmussen f. Byskou. Bodil Hansen, Stouby. Rasmus Hansen, Væggerløse. Ole (?). | Olsen, Rasmus Peder (I206)
|
| 11691 | Væggerløse KB 1868-1890 opslag 15 Faddere: Julie Olsen, Pige i Grænge. Hans Olsen, Ungkarl i Guldborg. Rasmus Pedersen, Parcelist i Stouby. | Olsen, Ole Christian (I214)
|
| 11692 | Væggerløse KB 1868-1890 opslag 64_ Faddere: Karen Hansdatter, Parcelist Rasmus Pedersens Kone i Stauby. Ane Kirstine Petersen, Pige i Væggerløse. Anders Rasmussen, Ungkarl fra Ørslev. | Olsen, Sidsel Christine (I211)
|
| 11693 | Væggerløse KB 1868-1890 opslag 72: Faddere: Ane Kirstine Pedersen, Gaarddatter i Væggerløse. Hans Olsen, Ungkarl i Væggerløse. Rasmus Pedersen i Væggerløse. | Olsen, Karen Marie (I213)
|
| 11694 | Væggerløse Sogn, Maribo - 1892-1903 - Opslag 71 | Madsen, Ivan Christian (I227)
|
| 11695 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Nulevende (I2093)
|
| 11696 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Nulevende (I2094)
|