Notater
Match 1,764 til 1,806 fra 12,310
| # | Notater | Knyttet til |
|---|---|---|
| 1764 | Dekanat Ulm > Ulm (Taufregister) > Taufregister 1561-1614 Band 15 bild 45 | Glockengiesser, Christina (I15612)
|
| 1765 | Dekanat Ulm > Ulm (Taufregister) > Taufregister 1561-1614 Band 15 bild 45 | Glockengiesser, Joannes (I4745)
|
| 1766 | Dekanat Ulm > Ulm (Taufregister) > Taufregister 1561-1614 Band 15 bild 45 | Glockengiesser, Cornelius (I4746)
|
| 1767 | Dekanat Ulm > Ulm (Taufregister) > Taufregister 1561-1614 Band 15 bild 45 | Glockengiesser, Christina (I4747)
|
| 1768 | Dekanat Ulm > Ulm (Taufregister) > Taufregister 1561-1614 Band 15 bild 45 | Glockengiesser, Joannes (I4744)
|
| 1769 | Dekanat Ulm > Ulm (Taufregister) > Taufregister 1561-1614 Band 15 bild 45 | Glockengiesser, Johann Christoph (I4743)
|
| 1770 | Dekanat Ulm > Ulm (Taufregister) > Taufregister 1561-1614 Band 15 bild 45 | Glockengiesser, Johannes (I4507)
|
| 1771 | Dekanat Ulm > Ulm (Taufregister) > Taufregister 1561-1614 Band 15 bild 46 | Glockengiesser, Gabriel (I15611)
|
| 1772 | Dekanat Ulm > Ulm (Taufregister) > Taufregister 1614-1666 Band 23 bild 31 | Glockengiesser, Johann Wolfgang (I1766)
|
| 1773 | Dekanat Ulm > Ulm (Taufregister) > Taufregister 1614-1666 Band 23 bild 31 | Glockengiesser, Mattheus (I4713)
|
| 1774 | Dekanat Ulm > Ulm (Taufregister) > Taufregister 1614-1666 Band 23 bild 32 | Glockengiesser, Hans Christoff (I4715)
|
| 1775 | Dekanat Ulm > Ulm (Taufregister) > Taufregister 1614-1666 Band 23 bild 32 | Glockengiesser, Margaretha (I4714)
|
| 1776 | Dekanat Ulm > Ulm (Taufregister) > Taufregister 1614-1666 Band 23 bild 32 | Glockengiesser, Johannes (I4712)
|
| 1777 | Dekanat Ulm > Ulm (Taufregister) > Taufregister 1614-1666 Band 23 bild 32 | Glockengiesser, Barbara (I4711)
|
| 1778 | Dekanat Ulm > Ulm (Taufregister) > Taufregister 1614-1666 Band 23 bild 32 | Glockengiesser, Veit (I4710)
|
| 1779 | Dekanat Ulm > Ulm (Taufregister) > Taufregister 1614-1666 Band 23 bild 32 | Glockengiesser, Anna Catharina (I4709)
|
| 1780 | Dekanat Ulm > Ulm (Taufregister) > Taufregister 1614-1666 Band 23 bild 32 | Gloggengiesser, Ursula (I4700)
|
| 1781 | Dekanat Ulm > Ulm (Taufregister) > Taufregister 1614-1666 Band 23 bild 32 | Gloggengiesser, Anna Ursula (I4697)
|
| 1782 | Dekanat Ulm > Ulm (Taufregister) > Taufregister 1614-1666 Band 23 bild 32 | Gloggengiesser, Regina (I4696)
|
| 1783 | Dekanat Ulm > Ulm (Taufregister) > Taufregister 1614-1666 Band 23 bild 32 | Glockengiesser, Anna Magdalena (I4510)
|
| 1784 | Dekanat Ulm > Ulm (Totenregister und Konfirmandenregister) > Totenregister 1561-1803 Band 102 bild 238 | Glockengiesser, Anna Magdalena (I5920)
|
| 1785 | Den 12.aug. 1634 holdt han en pr?diken, hvori han udsk?ldte og forbandede nogle unavngivne personer, der havde kritiseret Kapitlets pengeadministration. Biskoppen indberettede sagen til Chr. IV med vidnesbyrd fra flere medlemmer af menigheden. Da Kongen fandt, at hr. Buni havde handlet "af personligt Had og Avind mere end af retsindig, kristelig Ivrighed", blev det p?alagt ham at tilbagekalde"sin ubesindige Sk?lden fra pr?dike-stolen og at lyse Guds velsignelse over dem, han havde sigtet til. Desuden skulle han betale 200 rigsdaler til de fattige. | Nielsen, Buni (I5704)
|
| 1786 | den 17. januar (1805) d?de Christian Burmands (!) enke Inger, 71 ?ar gammel, begraves p?a mandag. | Andersdatter, Inger (I7654)
|
| 1787 | Den 24.april 1622 var Maren Th?gersdatter d?d, thi da holdtes der et ?endeligt og venlig regnskabs forklaring i Mester Buni hans hus og stue? mellem ham og de 5 b?rn om deres f?drene arv og med de seks b?rn om den m?drene arv. De 5 b?rn havde allerede ved Jacob Jensens d?d f?aet udlagt dennes g?ard, hvor hr. Buni siden havde boet tilleje og nu fik lov til at blive boende i til p?asken 1623. Det kom ham derfor n?ppe ubelejligt, at han dette ?ar fik kaldet ved ?Arhus Vor Frue, der var blevet ledigt ved Laurits Nielsen Bordings d?d. | T?gersdatter, Maren (I5702)
|
| 1788 | den 25 februar eller 25. april. | Clausen, Poul (I10273)
|
| 1789 | den 27. febr. eller 29. sept. | Familie F3879
|
| 1790 | Den 3. marts 1812 var der atter skifte, hvor enken fremlagde et sk?de p?a ejendommen fra Chr. Christensen, Holme, af 12. december 1811, men sk?det var formedelst mandens d?d ikke tingl?st, hvad hun lod skifteforvalteren g?re. Sk?det findes fol. 333 i skifteprotokollen og lyder s?aledes: "Sk?de. Jeg Christen Christensen i Holm tilstaar herved at have solgt og afh?ndet og herved sk?der til Jesper Pedersen i Fars? et mig tilh?rende Hus i Fars? By af Hartkom 5 Skp. 2 Alb. med paastaaende Bygninger og dertil. h?rende Ejendom i Mark og Eng, Hede og Kj?r, alt saaledes som bem. Hus ved Udskiftningen er bleven tillagt, og da Jesper Pedersen i Dag har betalt mig den accorderede K?besum 350 Rigsdaler D.C., saa kender jeg for mig og Arvinger ingen ydermere Lod eller Del at have til ommeldte Hus og Ejendom men forpligter mig og Arvinger at hjemle og frelse Jesper Pedersen og Arvinger bem. Hus og Hartk. med dertil h?rende som et uigenkaldeligt Kj?b fri for hver Mands Tiltale. Til Bekr?ftelse under min Haand og Segl. Holm, d. 12. December 1811. Chresten Christensen." Der oplystes videre ved skiftet, at Jesper Pedersen havde udstedt pante obligation p?a 350 rigsdaler til s?lgeren med f?rste prioritet i ejendommen. | Pedersen, Jesper (I63)
|
| 1791 | Den 6. august 1804 står at læse i kirkebogen i Thorshavn på Færøerne: Den 6'te Aug. Indfandt jeg mig efter Begiering af Doktor Schenell Med mine Medhjælpere Sysselmand Christiansen og Thomas Kellenæs for at modtage af hans Datter Bernhardine Schneel Barnefaderens Navn til det af hende fødte Pige Barn d.1 aug.: og udlagde bemeldte Jomfru Schnell en Søefarende ved navn Petersen, som var ugift. og tre dage efter skriver præsten: D. 9. Aug. døbt ovenstående omtalte Uægte P.(ige) B.(arn) kaldet Frederikke Henriette. Forældrene ovenstående Styrmand Petersen og Bernhardine Cathrine Schneel : Faddere: Madam Hansen og Anna Sophia Kellenæs, hr Johan Se næste side første spalte Heinrich Egholm, John Saxen, Niels Winther. Ovenstaaende udsagn af Jomfru Schnell fra Thorshavn for Præsten og os, som heri findes anført, bekræftes af os som hans medhavende Mænd. J. Christiansen Thomas Kielnæs. Optegnelsen i kirkebogen, om barnets far som "Styrmand Petersen" er så tilpas anonym, at der kan sås tvivl om rigtigheden, man hører aldrig mere om den "Søfarende" Han glider ud af Bernhardines tilværelse, som et skib under bekvemmmelighedsflag, der lægger fra kaj, for aldrig at vende tilbage. I det lille og forholdsvis isolerede samfund har sagen sandsynligvis været genstand for en livlig diskussion og interessen samler sig om en af Thorshavns agtværdige borgere. Her får vi hjælp af en vis C.P.Nielsen som har efterladt et håndskreven værk "Færdernes verdslige Stat" som i dag findes på Rigsarkivet. Værket afslører at Søren Egtved, konstituret handelsforvalter, som den rette fader. Egtved var gift 1796 med Christiane som ulykkeligvis bidrog med 3 dødfødte børn og måske er det medvirkende årsag til at hun dør allerede 1805. Man kunne forestille sig at den ensomme ægmand nu efter hustruens død indgik ægteskab med Bernhardine og derved legitimerede sin datter. Det sker ikke, året efter hustruens død flytter Søren Egtved til København, og Bernhardine bliver på færøerne. Det er muligt at han adopterer Frederikke, som C.F. Nielsen påstår, men det er ikke dokumenteret. Frederikke bliver på Færøerne til efter moderens død 1830, iflg C.F.Nielsen vilket ikke kan passe da Bernhardine figurerer i Folketællingerne 1840 i København og 1845 og 1850 i Kerteminde samboende med Henriette og hendes mand. Desuden er Bernhardine regstreret som død i Kertemindes kirkebog 17.05.1853. - Mere præcis ved man at Frederikke rejser fra Færøerne 30 okt. 1831 med briggen "Aurora". En sejltur som ved skæbnens ugunst skulle komme til at vare 4 måneder, denne historie kan læses i bogen "Eitt sindur um V.U. Hammershaimb" "Ferin til Noregs 1631-31.". Iflg. historien skulle Henriette ved ankomsten til Danmark flytte ind hos faderen Søren Egtved i Birkerød, som ved sin død 9. juli 1841 efterlader hende hele sin formue. | Schnell, Frederikke Henriette (I510)
|
| 1792 | den 9. maj 1800, f?dt 1. maj, Niels Nielsen Regitz og Maren Jesdatter, en datter, Karen. Faddere: Hans Jensens hustru, Johanne; Anker Pedersen; Mathis Hansen; Zidsel Pedersdatter Wind; Maren Nielsdatter ... | Nielsdatter, Karen (I7596)
|
| 1793 | Den britiske prinsesse blev af sin far opdraget til politisk liberale holdninger og efter forlovelsen omhyggeligt forberedt til rollen som preussisk prinsesse. Victoria var i lighed med sin mand, Frederik, af den opfattelse, at Preussen og sidenhen det Tyske Kejserrige burde udvikles til et konstitutionelt monarki efter britisk m?nster. Hendes politiske holdning kombineret med hendes britiske afstamning isolerede hende gennem mange ?ar ved det preussiske hof. Blandt hendes politiske modstandere var her Otto von Bismarck. Efter mange ?ars venten fik Victoria og Frederik kun f?a ugers mulighed for at ?ve indflydelse p?a tysk politik, idet Frederik d?de af strubekr?ft blot 99 dage efter sin tronbestigelse. S?nnen, Vilhelm, der efterfulgte sin far, tiltr?adte en tydeligt mere konservativ politik end sine for?ldre. Victoria tilbragte sine sidste ?ar langt fra det preussiske hof i Kronberg im Taunus. | Louisa, Princess Victoria Adelaide Mary Louisa VICTORIA Adelaide Mary of Great Britain and Ireland (I11260)
|
| 1794 | Den hellige Arnulf (Arnold; lat: Arnolphus, Arnulphus, Arnoldus; fr: Arnoul) ble f?dt den 13. august 582 (andre kilder sier rundt 570) i Lay-Saint-Christophe ved Nancy i Frankrike. Han kom fra en ?stfrankisk adelsfamilie. P?a skolen utmerket han seg gjennom sine evner og sin gode oppf?rsel. I henhold til tidens skikk ble han sendt til hoffet til frankerkongen Theodebert II av Austrasia (596-612), den ?stlige delen av frankerriket (dagens ?st-Frankrike og Vest-Tyskland). Der fikk han en innf?ring i de ulike delene av statsstyret. Under veiledning av hushovmesteren (major domus) Gundulf ble han snart s?a dyktig at han ble satt p?a den ordin?re listen over kongelige tjenestemenn og blant de f?rste av kongens ministre. Han ble domesticus og consiliarius regis og utmerket seg b?ade som milit?r kommandant og i den sivile administrasjonen, og p?a et tidspunkt var seks ulike provinser underlagt ham. Han giftet seg med adelskvinnen Doda, og de fikk to s?nner, Klodulf, en fremtidig biskop av Metz, og Ansegisel (Ansegilius, Ansegis, Angisilus) (ca 610-ca 679). Noen nevner en s?nn ved navn Martin, men dette regnes som tvilsomt. Etter noen ?ar bestemte Arnulf seg for ?a trekke seg tilbake til klosteret i L?erins p?a den lille ?ya Saint-Honorat utenfor Cannes i S?r-Frankrike sammen med sin venn, den hellige Romarik (Romarich). Etter at hans hustru Doda var g?att i kloster i Trier, lot han seg i 612 vie til prest og var p?a vei til L?erins da han i 614 ble utnevnt til biskop av Metz i Lorraine etter at presteskapet og folket hadde bedt om det. Noen kilder sier at han ble biskop rundt ?ar 610 (eller i 616). Han ble bispeviet og skj?ttet sitt embete med from nidkj?rhet, selv om han fremdeles deltok i offisielle statsaff?rene som r?adgiver for kong Klotar II (613-28), som han hadde hjulpet p?a Austrasias trone, og han var l?rer for hans s?nn, kong Dagobert I (628-39). Austrasias kong Sigebert (561-75) hadde i 567 giftet seg med den vakre Brynhilda, datter av visigoternes konge Athanagild. Hans bror, kong Kilperik av Neustria (561-84), som omtrent tilsvarer det moderne Normandie, tok s?steren Galsvinta til ekte. Kilperik hadde forst?tt sin elskerinne Fredegunda, men hun klarte ?a fange ham inn i sitt garn p?a ny, og innen kort tid ble Galsvinta myrdet i sin seng. Brynhildas hevnlyst f?rte til krig mellom br?drene. Sigebert vant, men Fredegunda lot en snikmorder drepe ham med en forgiftet dolk. Det lyktes Brynhilda ?a flykte til sin mindre?arige s?nn, Austrasias blivende konge Kildebert II (575-96). I hans navn hersket hun siden, i en stadig kamp mot et konspirerende aristokrati. Med glede mottok hun i 597 budskapet om Fredegundas d?d. Men Brynhilda selv gikk en fryktelig skjebne i m?te. Aristokratiet avskydde henne som den fremmede og maktsyke kvinnen hun var, og hun ble tvunget til ?a flykte til Burgund, der Fredegundas s?nn Klotar II beseiret og fengslet henne. Alle hennes etterkommere ble drept, og i tre dager gjennomgikk den 80-?arige damen en utspekulert tortur. Til slutt ble hun bundet med den ene h?anden og den ene foten til halen p?a en vill hest, for s?a ?a bli knust av hestehovene n?ar dyret galopperte av sted. Dette skjedde i 613. Arnulf og den salige hushovmesteren (major domus) Pipin den Eldre av Landen hjalp kong Klotar II av Neustria med ?a styrte dronning Brynhilda, og han ble dermed konge over hele frankerriket, selv om han i Edictum Chlotharii m?atte anerkjenne den austrasiske adelens maktposisjon. Da Klotar i 623 utnevnte sin femten?arige s?nn Dagobert I til underkonge i Austrasia, utnevnte han Arnulf og Pipin til henholdsvis verge og hushovmester (kanslere) for ?a styre Austrasia. Arnulf ble en n?r venn med Pipin og hans salige hustru Itta av Nivelles, og hans s?nn Ansegisel giftet seg med den hellige Begga, datter av Pipin og Itta. Pipin og Arnulf regnes dermed som stamfedrene til det karolingiske dynastiet, for Ansegisel og Begga ble foreldre til Pipin av Herstal (frankisk hushovmester 687-714), og hans uekte s?nn var Karl Martell (716-41), som igjen ble far til Pipin den Lille (741-68; konge fra 751) og bestefar til den salige keiser Karl den Store (768-814; keiser fra 800). Arnulf ble stamfar til karolingerne, ogs?a kalt arnulfingerne etter ham, men hans eget opphav er b?ade usikkert og uten dokumentasjon. Noen har hevdet at Arnulfs far var en Arnoldus (ca 535-600) og at hans mor var Ada av Schwaben. Denne Arnoldus hevdes noen ganger ?a v?re s?nn av senator Ausbert av Moselle og den hellige Bertha av Kent (ca 565-612), datter av kong Karibert av Paris (561-67), men Bertha var gift med den hellige kong Ethelbert av Kent (560-616). Andre har hevdet at Arnulfs mor var prinsesse Bertha av Paris (539-640). Andre som hevder ?a sitere frankiske legender, mener at Arnulf var s?nn av den hellige Bodegisel av Aquitania og hans hellige hustru Oda. Imidlertid regnes Arnulfs angivelige herkomst fra slekten til senator Ansbert, samt at han ble tilskrivet Bodegisel som far, Oda som mor og Doda som hustru, som en del av den tendensi?se karolingergenealogien og dens avledninger og utmalinger, og den regnes som ubrukelig for rekonstruksjonen av de historiske forhold. Arnulfs nedstamming fra en ?Mellobaude? p?a 300-tallet kan ha v?rt en genealogisk fantasi for ?a smigre karolingerne. Ingen av disse navnene attesteres av n?r samtidige kilder: Mellobaude (320-76) ? Richemir (350-84) g.m. Ascyla (d. 352) ? Theodemir Magnus av Toxandria (370-414) g.m. Valentina Justina (d. 414) ? Klodvig den ripuariske (398-448) g.m. Hildegund av K?oln (399-450) ? Kildebert av K?oln (430-83) g.m. Amalberga (435-78) ? Sigebert den lamme (d. 509) ? Kloderik av K?oln (477-509) ? Munderik (500-32) g.m. Arthenia (500) ? Bodegisel I g.m. Palatina ? Bodegisel II (d. 588) g.m. Oda av Schwaben ? Arnulf (582?640) g.m. Doda (586-612).2 I 624 hjalp de to kanslerne til med ?a sl?a ned et oppr?r fra en Krodoald, og i 525/26 meglet Arnulf frem en forsoning mellom Dagobert og hans far Klotar II. Dagobert etterfulgte faren i 628 og ble enekonge over frankernes rike, som i tiden etter Klodvig mer og mer hadde delt seg i tre mindre riker: Austrasia, Neustria og Burgund. Dynastiet kalles merovingerne etter en viss Merovius (Merowech), som skal ha deltatt i slaget mot hunerne p?a De katalauniske marker. Etter Dagoberts d?d i 639 gikk det raskt tilbake med dynastiet, til karolingerne overtok i 751. Vi har f?a informasjoner om Arnulfs aktiviteter som biskop bortsett fra at han deltok ved to konsiler, i Clichy i 626 og i Reims i 627. Han gjorde flere fors?k p?a ?a trekke seg tilbake fra bispeembetet, men f?rst i 629 kunne han g?a av, etter at han og Pipin hadde mistet det meste av sin innflytelse da Dagobert flyttet til Neustria for ?a styre hele riket derfra. Arnulf kunne da trekke seg tilbake til fjellene i fjellkjeden Vogesene (Les Vosges) i bisped?mmet Strasbourg i Alsace. Her hadde hans venn Romarik p?abegynt den monastiske kommuniteten i Habundum ved elven Mosel som senere ble kalt Remiremont (Romarici Mons) etter ham. Arnulf slo seg ned like i n?rheten og levde der resten av livet som eneboer. Han levde et liv i avholdenhet med b?nn og faste, helbredet syke og fordrev onde ?ander. Arnulf d?de den 18. juli 640 (16. august 641?) i Remiremont og ble gravlagt der. Ved hans grav skal det ha skjedd mange undre. Hans etterf?lger som biskop av Metz, Abbo, overf?rte i 642 Arnulfs relikvier til Metz, hvor de ble bisatt i Apostelkirken, som senere fikk navnet Saint-Arnoul. I dag befinner de seg i domkirken i Metz. Hans tredje etterf?lger som biskop av Metz ble s?nnen Klodulf (ca 660-ca 697). Arnulfs biografi (Vita Sancti Arnulfi) ble skrevet like etter hans d?d, og hans liturgiske kult begynte p?a slutten av 700-tallet. Hans minnedag er d?dsdagen 18. juli; noen kilder sier 16. august (19. august). Hans navn st?ar i Martyrologium Romanum. Arnulfs attributt er en rive, og han er skytshelgen for ?lbryggere og blir ofte blandet sammen med den hellige Arnulf av Soissons, en annen bryggerhelgen. Saint Arnold Brewing Company i Houston i Texas har sitt navn etter ham. Han blir ogs?a ofte fremstilt med en fisk og en ring. Det skyldes denne lille legenden: Arnulf skal ha kastet bisperingen sin i elven Mosel og erkl?rte at han ikke regnet sine synder for tilgitt f?r han fikk ringen tilbake. Og den kom snart tilbake ? i magen p?a en fisk han skulle til ?a spise. (http://www.katolsk.no/biografi/ametz.htm) Efterkommere af Biskob Arnulf af Metz: http://www.forumaero.aerogenealogy.dk/forum/efterkommere%20af%20biskop%20arnulf%20af%20metz.pdf | Metz, Arnulf Af (I3498)
|
| 1795 | Den hellige Begga (Begge, B?ege) ble f?dt p?a begynnelsen av 600-tallet i Landen i Belgia. Hennes foreldre var den salige hushovmesteren (major domus) Pipin av Landen og hans salige hustru Itta av Nivelles. Begge ble ?ret for sine hellige liv, og Beggas yngre s?ster Gjertrud av Nivelles regnes ogs?a med blant helgenene. Deres br?dre var den senere hushovmesteren (major domus) Grimoald og den hellige Bavo av Gent. S?strene fikk en from religi?s oppdragelse, og en bror av moren var den hellige biskop Modoald av Trier. Pipin av Landen var den f?rste av de karolingiske hushovmestrene. Det ble han i 622 under kong Dagobert I (628-39), etter at han hadde v?rt leder for den frankisk-austrasiske adelen i opposisjon mot den beryktede dronning Brynhilda. Da han d?de, trakk hans enke Itta seg tilbake til det belgiske klosteret Nivelles. Begga giftet seg med Ansegisel (Ansegilius, Ansegis, Ans?egise, Angisilus), som var s?nn av den hellige biskop Arnulf av Metz og hushovmester for kong Sigebert III (d. 656) og Kilderik (d. 675), og de ble foreldre til Martin av Laon og hushovmesteren Pipin II av Herstal. Pipin II giftet seg med den hellige Plectrudis, men forst?tte sin rettmessige gemalinne og levde i syndig samliv sammen med hennes s?ster, sin vakre svigerinne Alpais, og sammen fikk de s?nnen Karl Martell (716-41). Han ble igjen far til Pipin den Lille (741-68; konge fra 751) og bestefar til den salige keiser Karl den Store (768-814; keiser fra 800). Begga er dermed stammor for karolingerne. I 691 d?de Ansegisel mens han var p?a jakt. Enken Begga bestemte seg for ?a dra p?a pilegrimsreise til Roma. Da hun vendte tilbake, fulgte hun eksemplet fra sin mor og grunnla et kloster i Andenne ved elven Meuse i Brabant (Andenne-sur-Meuse). Hun grunnla klosteret i p?a et sted hun skal ha blitt vist av fugler i en dr?m. Dette ble klosteret Notre-Dame og hun ledet det som abbedisse, og nonner fra s?steren Gjertruds kloster sluttet seg til henne der. S?strene levde etter de hellige Benedikts og Kolumbans regler. Det ble senere et kloster for kanonisser, og Lateran-kannikene regner henne som medlem av sin orden. Rundt hovedkirken i klosteret grunnla hun seks kapeller for ?a tilsvare de syv ber?mte valfartskirkene i Roma, og derfor ble stedet ogs?a kalt sept-?eglises eller ad septem ecclesias. Begga d?de den 17. desember 694 (695?) i Andenne. Den legendariske biografien legger hennes d?d til 709 under en valfart til Roma under pave Hadrian I, som i virkeligheten ble valgt i 772. Hennes minnedag er 17. desember. Hennes navn st?ar i Martyrologium Romanum. Begga grunnla ikke legs?sterskapet beginere (b?eguines) i Belgia, selv om de ?rer henne som sin skytshelgen. Beginene ble grunnlagt fem hundre ?ar senere, og misforst?aelsen skyldes navnelikheten. Begrepet beguinae oppsto rundt 1200, og var opprinnelig et bebreidende uttrykk brukt av albigenserne. Hennes biografi, Vita sanctae Beggae, ble skrevet p?a 1100-tallet og inneholder elementer fra biografien om s?steren Gjertrud fra 700-tallet, klassiske reminisenser og fantastiske oppdiktede episoder. (http://www.katolsk.no/biografi/begga.htm) | de L`Andenne, Begga (I3493)
|
| 1796 | Den i Sydhessen og i Danmark i dag vidtforgrenede familie Bitsch har sit udspring i Schweiz Ifølge nu afdøde lokalhistoriker Rudolf Kunz i Seeheim/Bergstasse kunne der kun være tale om Schiers, Kanton Graubünden i Prättigau nord for Chur, eftersom der, ifølge hans oplysninger fra Statsarkivet i Graubünden omkring Bitsch-familien drejer sig om Bitsch/Pitschi, en udpræget Prättigauer slægt. Senere fandt han ud af, at det skulle være Tschierv. også i Graubünden, der ligger i hjørnet ved Italien. Disse modstridende oplysninger er selvfølgelig forvirrende, og det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at afgøre hvad der er det rigtige, Men i Schiers boede der i 1650 en "Christian Pitschi/Pitsch Bitschslægtens navn ræffes allerede omkring år: 1294, en mand ved navn Peter Bitsch boede i Würtenberg, i 1460 - boede en mand Johan Bitsch i Elsass/Lotringen, 12 km, fra den tyske grænse, om ham og hans slægtninge en historie med forbindelse til Wallis i Schweiz, i 1463 boede en mand, Hans Bitsch i byen Bretten ved Karlsruhe og dennes familie og efterkommere, findes stadig på disse egne. Schweiz blev efter 30-årskrigen i 1648 udskilt fra Tyskland, derfor udvandrede de to brødre, Johan Matthias Bitsch og Christian Bitsch til Orten Odenwald i sydtyskland. De giftede sig til hver sin "Grose Bauerhof" Johan Matthias til Bitschhof i Breitenwiesen og Christian Bitsch overtog ved sit giftemål Jacob Zefuss,s gård i Raidelbach, herfra førtes Bitschnavnet til Alheden | Pitschi, Christian (I611)
|
| 1797 | Den Kgl. F?dselsstiftelse, K?benhavn KB 1803-1813 opslag 162: Dreng nr.16 - under Nummer 33. | Henze, Peter (I9630)
|
| 1798 | Den laveste akademiske grad, baccalaureatet, der erhvervedes ved offentligt forsvar af en disputats; (graden blev oph?vet ved Forordn. 11/51775.) | Rosenstand, Morten T?gersen (I5685)
|
| 1799 | Den unge kong Knud var en k?mpeh?j mand, over to meter. Kilderne roser ham for fromhed og kyskhed, men nogen egentlig herskernatur var han n?ppe. I hans f?rste regerings?ar er det m?ndene fra faderens dage, f?rst og fremmest Absalon der f?rer an, og i sin senere kongetid tr?der han i skygge for sin yngre broder, den sejrrige Valdemar. Men lykkelig var hans regering. Hvad faderen i mange ?ar havde m?attet k?mpe for, ja hvad han end ikke havde vovet at str?be efter, det faldt s?nnen n?sten utrolig let. Da kejser Barbarossa forlangte Lensed af ham, svarede Absalon p?a Knuds vegne et bestemt nej: "Kong Knud er lige s?a fri en herre som kejser Frederik Barbarossa, og har lige s?a god adkomst til Danmarks rige som han til det romerske". Kejseren, hvis magt var fuldt optaget p?a andre kanter, m?atte finde sig i dette afslag, men fik ved gaver og l?fter, Pommerns hertug Bugislav til at angribe den danske vasal Jaromar af Rygen. S?a snart Jaromar fik nys om at Bugislav samlede sin fl?ade mod ham, sendte han ilbud til Absalon, der i en fart fik Sj?llands og sm?a?ernes ledingsskibe ud. Anden pinsedag 1184, som Bugislavs store fl?ade roede frem i sundet mellem Rygen og fastlandet i t?t t?age, faldt Absalon uventet over dem. Og s?a snart venderne s?a de danske bannere og h?rte de danske krigssange, grebes de af skr?k og flygtede n?sten uden kamp, dels gennem den sn?vre sund, dels til lands gennem k?r og skove. En m?ngde druknede eller nedhuggedes, og de danske krigere fik et um?adeligt stort udbytte til deling. Budskabet om denne afg?rende sejr n?aede vidt om. Kejseren modtog det i Mainz, ja det n?aede helt til Miklag?ard (Konstantinopel), og da kong Knud lod en af deltagerne fort?lle om det p?a Viborg Ting, opgav jyderne deres indgroede uvilje mod vendertogterne, og gik villig ind p?a at udruste fl?aden til et nyt togt samme ?ar. Og i 1185 drog danskerne p?a ny mod Bugislav og indesluttede ham i Kammin. Den slagne venderfyrste, som ingen hj?lp kunne vente fra kejseren, m?atte da overgive sig og stille gidsler for sin troskab. Han gik med kone og b?rn frem for kong Knud, kastede sig for hans f?dder og overgav sig til hans n?ade, hvorp?a Knud, r?rt over hans ulykke, rejste ham op. I samme ?jeblik udbr?d et m?gtigt tordenvejr. Det bet?d slavernes undergang, sagde danerne. N?ste ?ar kom Bugislav til Roskilde og bar sv?rdet for kongen som hans mand. I obotriterlandet r?adede endnu to vendiske fyrster, Niklot og Borvin. Men ikke l?nge efter (1187) blev de fanget af de danske lensm?nd Jaromar og Bugislav, og kom kun fri mod at sv?rge lensed til kong Knud. Han kaldte sig nu danernes og slavernes konge, og fra den tid har de danske konger i deres titel beholdt ordene "De danskers og venders konge", (Danske konger anvendte denne titel til 1972). Danmark kunne nu med rette betragte sig som en af ?sters?ens f?rende stormagter. Danmarks gr?nse l?b nu ved Elben. | Danmark, Knud.IV af (I2308)
|
| 1800 | Den unge prins, der i en alder af seksogtredive ?ar skulle l?fte den tunge arv efter sin fader, havde under sin regering i Aquitanien lagt virkelig v?rdifulde egenskaber for dagen, men m?aske m?a man tilskrive faderens vejledning en del af ?ren. Forresten havde han ikke kunnet undg?a at vise sin veghed og sin svage karakter. I Aquitanien ejede han fire store godser, som h?rte ind under kronen og omtales i kapitularierne. Han tilbragte tiden skiftevis p?a dem alle fire, og fandt der alt, hvad han havde brug for i sin husholdning, s?aledes at han ikke beh?vede at plage folket ved at g?re sin g?steret g?ldende. "Og sk?nt hans m?nd kun modvilligt fandt sig i denne tingenes orden," skriver astronomen, "s?a ville prinsen, der t?nkte p?a de fattige folk, som skulle betale skatten, og deres grusomhed, der skulle inddrive den, hellere skaffe sine m?nd det forn?dne fra sine godser end p?al?gge sine unders?atter lidelser." Da Ludvig den 27. Februar 814 holdt sit indtog p?a slottet i Aachen, s?gte han straks at bringe orden tilveje. "Alle de kvinder, der opfyldte kamre og sale, jog han bort med undtagelse af dem, der var n?dvendige i husholdningen" (Astronomen). Han opfordrede sine s?stre til at overtage ledelsen af deres Abbedier og ville s?tte deres elskere p?a porten. Da de gjorde modstand, blev en af dem dr?bt, mens en anden fik ?jnene stukket ud. For fremtiden levedes der ved hoffet som i et kloster. "Kejser Ludvig", hedder det hos Thegan, "var af middelh?jde, havde store str?alende ?jne, et ?abent ansigt og en lang, lige n?se. Hans bryst var kraftigt, hans skuldre brede. Han havde mange armkr?fter og h?andterede bue og kastespyd med en beh?ndighed, der overgik alle andres." Kraftigt bygget som han var, var han dog smidig og utr?ttelig. Men i dette legeme, der synes som skabt til kamp og krig, boede der en ynkelig og frygtsom sj?l, der helt gik op i sin tro. Samtiden kaldte ham Ludvig den Fromme (le Pieux), historikerne derimod plejer at kalde ham Ludvig den Skikkelige, den Godmodige (le D?ebonnaire). I timevis kunne han ligge n?segrus p?a kirkens flisegulv og gr?dende fremmumle b?nner. helst ville han v?re blevet munk som sin grandonkel Karloman, mens hans fader havde sat sig imod det. Karloman blev dog ved med at v?re hans ideal, og klosterlivet var sikkert hans rette kald. Han var langt mere egnet for munkens liv i fred og lydighed end til at st?a i spidsen for et uroligt rige. Ligesom sin fader gik han til dagligbrug yderst tarveligt kl?dt, men udfoldede stor pragt ved h?jtidelige lejligheder. Da optr?adte han i broderet skjorte og benkl?der med gyldne frynser, akselsk?rg af guld og guldindvirkede st?vler og kappe; p?a hovedet bar han en krone, der funklede af kostbare stene, og ved siden et sv?rd med gyldent f?ste. "Han lo aldrig," skriver Thegan. "Ingen hae nogensinde set hans t?nder, end ikke ved de store folkefester, n?ar g?glere og klovner drog forbi hans bord ledsaget af musikanter, der sang og spillede. Og folket, der p?avirkedes af kongens alvorlige mine, lo ogs?a kun behersket. Overalt p?a sin vej uddelte han almisser, tog imod syge og s?rgede for, at de blev plejet." Ludvig var bel?st og kunne latin, ja endog gr?sk, men var naturligvis s?rlig bevandret i den hellige skrift. Benedikt fra Aniane havde v?ret hans l?rer og blev altid ved med at v?re hans ven. Hans yndlings forn?jelse var jagt, "navnlig i August, hvor hjortene er fedest, og indtil vildsvinenes tid" (Thegan). Hos Kr?nikeskriverne h?rer vi ogs?a, at han holdt meget af at fiske. Som alle svage og viljel?se naturer lod han sig beherske af sine omgivelser, sine r?adgivere og gamle l?rere, ofte ganske ubetydelige personer. Ogs?a hans anden hustru, Judith af Bayern, fik stor indflydelse p?a ham. "Han overlod alt for meget til sine r?adgivere," skriver Thegan, "og heri var hans iver efter at l?se og synge salmer skyld." Men havde han blot haft vilje og energi, havde alverdens salmer ikke kunnet b?je ham. De f?rste blandt hans r?adgivere var hans faders ber?mte ministre, Abbed Adalhard og Wala. Einhard trak sig derimod tilbage til sit kloster. Karl den Stores datters?n, den ovenfor omtalte historieskriver Nithard, tilskriver Adelhard en um?adelig indflydelse. "Kejseren elskede ham s?a h?jt," skriver han, "at han gjorde alt, hvad Adelhard ville. Denne, der kun interesserede sig lidt for statssager, bestr?bte sig for at behage alle. Han overtalte kongen til at uddele statsgodserne, s?aledes at det blev til fordel for ham (Adelhard), og p?a den m?ade styrtede han riget i ford?rvelse." | Fromme, Ludwig I. Den (I3408)
|
| 1801 | Denne Funktion forestod han med Flid og Troskab i 2 aar og fik derved Tilladelse til at oprette et Apothek i Aalborg. | Calow, Daniel (I957)
|
| 1802 | Departure Liverpool, England Arrive at Port of New York on the Lusitania 15 March 1912 (New York, Passenger Lists, 1820-1957) | Kristensen, Kristen Jepsen (I1643)
|
| 1803 | Der ?alteste Sohn Christophs (II.), er hie? auch wieder Christoph (III.) Rosenhardt genannt Glockengie?er, ergriff den Beruf des Vaters und f?uhrte dessen Gi?erei offenbar in der gleichen Weise und im selben Umfang wie dieser weiter. Auch von ihm sind zahlreiche Glocken nachweisbar. | Rosenhardt Glockengiesser, Christoph III (I2463)
|
| 1804 | Der 1843 in Westpreu?en geborene Heinrich von Tiedemann entstammte einer alten preu?ischen Offiziersfamilie und nahm als Infanterieoffizier an den Kriegen von 1866 und 1870/71 teil. 1872 heiratete er die Tochter des wohlhabenden Berliner Kaufmanns von Hardt. 1881, als Hauptmann, nahm er seinen Abschied, teils wegen der bei der Armee begrenzten Aufstiegsaussichten, teils weil es ihn in die Landwirtschaft zog. Zun?achst arbeitete er in der Firma seines Schwiegervaters mit, dann erwarb er das bei Posen gelegene Rittergut Jeziorki (etwa "kleine Seen") bei Posen und benannte es ihn "Seeheim" um. Einige Jahre sp?ater mehrte er seinen Besitz um zwei weitere G?uter. Von Tiedemann, der einer der gr?o?ten Landbesitzer in der Provinz Posen war, galt als ?uberaus sachkundiger Landwirt. (http://www.deutsche-und-polen.de/personen/person_jsp/key=heinrich+von_tiedemann-seeheim.html). | von Tiedemann, Heinrich Ludwig Ferdinand (I6528)
|
| 1805 | der Arbeiter Claus Petersen Clausen, fr?uher Brottr?ager in Bau, jetzt in Niehaus, war ein ehel. Sohn des 1/4 Hufners Peter Clausen in Weibeck und der Metta Dorothea, geb. Haamann. Anno 1842, den 6. April, war er verheiratet mit der nachlebenden Juliane (vulgo Jane) Christine, geb. Nielsen, aus welcher Ehe folgende Kinder leben: 1). Johanna Maria Dorothea, verheiratete J?urgensen, Arbeiterfrau in Niehaus, 3 Kinder. 2). Hans Peter, Fabrikarbeiter an der Kupferm?uhle, 3 Kinder. Der verstorbene erkrankte vor ca. 4 Jahren, war Bettliegend in fast der ganzen Zeit und ... oder schwachsinnig zugleich. Er war geboren in Schaafhaus den 20. August 1795 und starb an Altersschw?ache, 83 Jahre alt. | Clausen, Claus Petersen (I7557)
|
| 1806 | Der blev skiftet 11/12 1693 efter ham. Her n?vnes hustruen Johanne Lauridsdatter Hemmer og b?rnene Elsebeth (8), Maren (7), Peder (5), Hans (3) og Karen (9 uger). De fik alle deres farbror Laurids Hansen, pr?st i Bejstrup som lavv?rge. (Aalborg skifteprotokoller 1587-1705, film M9186A-nr. 36). Hans enke og b?rn fragik arv og g?ld i hans d?dsbo! | Hansen, Jacob (I5679)
|