Notater
Match 10,493 til 10,535 fra 12,310
| # | Notater | Knyttet til |
|---|---|---|
| 10493 | Sebber KB 1813-1827 opslag 48 | Michelsdatter, Else Marie (I12451)
|
| 10494 | Sebber KB 1826-1851 opslag 211: Aft?gtsmand Michel Vilsteds kone af Barner - 48 Aar | Mortensdatter, Ane Kirstine (I12446)
|
| 10495 | Sebber kirkebog, opslag 84: | Familie F4872
|
| 10496 | Section C Row #36 south - north | Struve, John J. (I911)
|
| 10497 | Seem KB 1892-1903 opslag 20 | Frausing, Oskar (I553)
|
| 10498 | Seem KB.1875-1891 opslag 82. Forlovere: Christen H. Winther af Tiset; Bertel Iversen Winther [der skal nok have stået Meyer] af Spandetgaard. | Familie F187
|
| 10499 | Seest KB 1926-1935 opslag 124. | Familie F193
|
| 10500 | sein Epitaph befindet sich in der Johanniskirche | Tetzel, Johann Engelhard (I11563)
|
| 10501 | Sein Ged?achtnisepitaph befindet sich auf Grab Nr. 1087 | Beheim, Andreas der ?Altere (I7408)
|
| 10502 | Sein Monument in der Leipziger Thomaskirche trug die Aufschrift: - Anno 1667 d 15 Maii obiit Egregus artium et Mediciae D Johannes Forhenberg de Nurenberg, hic seputtus, cuius anima R.I.P.A.- | F?ornberger, Hans (I11030)
|
| 10503 | Sein Vater floh mit ihm und seinem Bruder Heinrich nach der Beendigung und Niederschlagung des Aueraufstandes nach Augsburg, wo alle drei B?urgerrecht erwarben (er 1343 oder 1348). Nach Paul von Stetten soll der Ritter Peter Portner in Augsburg Konrad Beckmair ermordet haben und deshalb mit seinem Vater verbannt worden sein. Peter Portner ist 1374-1378 B?urger in M?unchen und kehrt sp?ater nach Regensburg zur?uck, wo er 1397-1399 Ratsherr ist. | Portner, Peter I. (I3217)
|
| 10504 | Sein Verm?ogen betrug 4.000 Gulden. | Schwarz, Wolfgang (I11160)
|
| 10505 | Seine Witwe erbte 1740 die Hofmark und verkaufte sie 1750 wieder an die F?rnberger. | F?ornberger, Franz Johann Gustav Joseph (I11137)
|
| 10506 | Seit 3? Jahren in Diensten des Hauses. | Gloggengiesser, Anna Dorothea (I2588)
|
| 10507 | Sejlstrup KB 1717-1783 DF.ny opslag 104 Fol.159 | Brychmann, Giertrud (I12661)
|
| 10508 | Sekondl?jtnant Niels Andersen F?rch, f?dt 1841 i ?Alborg, blev 1863 udn?vnt til sekondl?jtnant i Infanteriets Krigsreserve og ansattes ved 3. Bataillon. I 1864 rykkede han ud med 3. Regiment. Han k?mpede ved Mysunde og tog del i Dybb?ls forsvar. Den 29. juni faldt han under kampen i K?r sammen med premierl?jtnant Drastrup. Hans grav kendes ikke. | F?rch, Niels Andersen (I9401)
|
| 10509 | Selv om familien fik mindst 12 b?rn, er p?afaldende mange af dem tidligt d?de. | Familie F3117
|
| 10510 | Senere ekspedient i Magasin p?a Kgs. Nytorv i K?benhavn | Jensen, J?rgen (I7142)
|
| 10511 | senest som afdelingssygeplejerske på kvindekirurgisk afdeling. | Sandberg, Agnete (I16)
|
| 10512 | Seniorsergent Frank Larsen, tillidsrepr?sentant ved Flyvev?abnets F?rings- og Operationsst?tteskole, har skrevet f?lgende mindeord om Niels Egholm: Med chefsergent Niels Egholms alt for tidlige d?d, er ikke alene hans familie, men ogs?a flyvev?abnet blevet en hel del fattigere. Niels var en kontroversiel person med venner og bekendte vidt forgrenet ud i hele forsvaret. Niels kom ind i min verden tilbage i begyndelsen af 1990, hvor han p?a dav?rende tidspunkt var ansat som seniorsergent og v?abenmester p?a Flyvev?abnets Hundeskole. Allerede p?a det tidspunkt var Niels en kendt, og meget respekteret medarbejder, med sit vidt forgrenede uformelle netv?rk. Niels var p?a mange m?ader manden der, om i nogen forstod begrebet nyt?nkning, og derfor var han I en af de personer, som i h?j I grad kom til at s?tte sit pr?g p?a Flyvev?abnets Operationsst?tteskole, der blev i oprettet i 1993. Inden skolens oprettelse var Niels med i arbejdsgruppen, og han var p?a alle m?ader "skafferen" der med sit netv?rk var med til at s?tte en milep?l i flyvev?abnets historie ved oprettelse af den mest moderne skole i forsvaret p?a dav?rende tidspunkt. Niels fik selv jobbet som koordinations-befalingsmand ved skolen, hvor han om nogen fik knyttet gode kontakter til alle myndigheder, og ogs?a samlet tr?adene for den nyoprettede skole. Niels var manden der i stor udstr?kning hyllede princippet "det er nemmere at f?a tilgivelse o.s.v.", og p?a den m?ade var han med til at bringe flyvev?abnet ind i sin nye tidsalder, og p?a mange omr?ader skabe stor respekt om det udf?rte arbejde, og de ind imellem kontroversielle l?sningsmuligheder. Med indf?relse af graden chefsergent i flyvev?abnet var Niels en af de f?rste, der blev udn?vnt til denne grad, som han bar med det helt rigtige format. Niels var indbegrebet af en chefsergent med stor udstr?aling, respekt og i s?rdeleshed en mand med hjertet p?a rette sted. I sin tid som chefsergent n?aede Niels to gange af 6 m?aneders varighed at v?re udsendt i det tidligere Jugoslavien. Den tid satte ogs?a sit pr?g p?a Niels, og det var helt tydelig, at der havde v?ret b?ade gode og d?arlige oplevelser p?a de ture. Ved den sidste skolesammenl?gning, hvor flyvev?ab-nets sergentskole blev flyttet til Karup, og blev en del af den skole, der kom til at hedde Flyvev?abnets F?rings- og Operationsst?tteskole, var Niels igen et af de centrale omdrejningspunkter. Her blev Niels leder af skolens st?tteelement, og dermed ogs?a kontakt- og velf?rdsbefalingsmand med ansvaret for hundredvis af erhvervspraktikanter, som alle satte stor pris p?a ham. Ogs?a her var der indvarslet nye tider, og Niels var i stor udstr?kning som en far for de skoleb?rn der valgte erhvervspraktik i flyvev?abnet. Niels var ogs?a ankermanden ved indf?relse af flexjob i forsvaret, hvilket understreger p?astanden om, at han havde hjertet p?a rette sted. Han udviste stor forst?aelse, og respekt for de svageste i samfundet, og netop derfor var han med til indf?relsen af flexjob i forsvaret, og det er ogs?a min overbevisning, at netop det menneskesyn var en af grundene til hans to omtalte udsendelser til det tidligere Jugoslavien. Niels n?aede i den sidste del af sit sygdomsforl?b at skifte enhed, og var dermed ansat i den nyoprettede enhed Combat Support Wing, hvor han ogs?a n?d stor respekt. Det er sv?rt at sige farvel, og vi vil altid savne de kvikke bem?rkninger og glimtet i ?jet, som var s?a kendetegnende for Niels. Vore tanker g?ar til de efterladte i denne sv?re stund. ?ret v?re Niels Egholms minde. | Egholm, Niels (I1005)
|
| 10513 | Sepember eller oktober. | Bunis?n, Jacob (I5705)
|
| 10514 | Sepember. | Steinhauer, Anna (I12050)
|
| 10515 | Sepper KB 1826-1851 opslag 216 Mikkel Christensen Vildsted - Aft?gtsmand i Barner - 81 Aar | Bro, Michel Christensen (I12444)
|
| 10516 | Sevel KB 1892-1897 opslag 28: | Christensen, Agnete (I721)
|
| 10517 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Nulevende (I730)
|
| 10518 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Nulevende (I669)
|
| 10519 | Ship Name: Bremen, Shipping line: Nordd. Lloyd, Bremen Travel Class: II. Klasse Occupation: Pflanzer | Sterkel, Julius (I13975)
|
| 10520 | Ship Name: Castilla | Sterkel, Julius (I13975)
|
| 10521 | Sibylla was widowed in 1947 when Gustaf Adolf died in an airplane crash at the Copenhagen Airport in Denmark. Their son, Carl Gustaf, became second-in-line to the throne at the age of one year, and later Crown Prince at the age of four. After her late husband's stepmother Queen Louise died in 1965, Sibylla became the senior Royal Princess of Sweden, acting in a supporting role for her father-in-law, King Gustaf VI Adolf. Sibylla died of cancer before her son ascended to the throne. Sibylla always had a difficult time in Sweden. She never adjusted to Swedish culture and was under pressure to produce a male heir after the births of four daughters. She was disliked by some Swedes for her German background and her father's support of the | von Saxe-Coburg-Gotha, Prinsesse Sibylla (I2737)
|
| 10522 | side 348b. 263.ANNE CATRINE ANDERSDATTER død 1762 i Fredsø i Lødderup sogn (skifte 21.juli). E:Anders Dahlgaard A1:broderen Christen Andersen i Vester Assels. A2:søsteren Leene Andersdatter g.m.Anders Jepsen i Hjerk sogn. A3:søsteren Maren Andersdatter er rejst til Holland. A4:søsteren Else Andersdatter enke efter Jens Christensen i Sillerslev i Øster Assels sogn. A5:søsteren Mette Andersdatter g.m.rytteren Thomas Christensen opholder sig i Kolding. | Andersdatter, Anne Cathrine (I2235)
|
| 10523 | Side 397 | Rosenhardt Glockengiesser, Paulus von Glockenhofen (I2520)
|
| 10524 | Siden 1621 var Schwerin residensby i hertugd?mmet Mecklenburg. http://www.myheritage.dk/research/collection-1/myheritage-family-slaegtstraeer?itemId=167577701-2-5203&action=showRecord http://www.geni.com/people/Behrend-Jochim/6000000004958662486 | Behrend, Joachim Israel (I7854)
|
| 10525 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Nulevende (I12152)
|
| 10526 | Sidsel figurerer i indtil flere retsprotokoller: Underretsdom 27 august 1818 (Alder 19) QR Lysgård-Hids herreders politiret Retsmøde 22 juli 1830 (Alder 31) Hellum-Hindsted herreders politiret Retsmøde 1 september 1830 (Alder 31) Hellum-Hindsted herreders politiret Retsmøde 6 september 1830 (Alder 31) Hellum-Hindsted herreders politiret Underretsdom 6 september 1830 (Alder 31) Hellum-Hindsted herreders politiret Underretsdom 9 marts 1832 (Alder 32) QR Rinds-Gislum herreders politiret Afsoning 20 maj 1832 (Alder 33) Viborg tugthus Løsladelse 21 maj 1833 (Alder 34) Viborg tugthus Retsmøde8 november 1833 (Alder 34) Fjends-Nørlyng herreders politiret Retsmøde 11 november 1833 (Alder 34) Fjends-Nørlyng herreders politiret Retsmøde 24 december 1833 (Alder 34) Fjends-Nørlyng herreders ekstraret Retsmøde 28 december 1833 (Alder 34) Fjends-Nørlyng herreders ekstraret Underretsdom 28 december 1833 (Alder 34) Fjends-Nørlyng herreders ekstraret Afsoning 4 januar 1834 (Alder 34) Viborg tugthus Løsladelse 4 januar 1836 (Alder 36) Viborg tugthus Underretsdom 25 oktober 1844 (Alder 45) QR års-Slet herreders og Løgstør købstads politiret Dom approberet 5 november 1844 (Alder 45) QA ålborg stiftamt Afsoning 19 november 1844 (Alder 45) Viborg tugthus Løsladelse 20 november 1848 (Alder 49) Viborg tugthus | Jørgensdatter, Sidsel (I1091)
|
| 10527 | Sidsel J?rgensdatter, enke efter afd?de skipper Hans Jepsen ved Odden, 78 ?ar. | Od, Zidsel J?rgensdatter (I7567)
|
| 10528 | sidst i juli | Olsen, Hans Jacob (I13)
|
| 10529 | Sie hatte die Ehre, dass Kayser Carolus IV. wegen ihrer weit und breit ber?uchtigten Fr?ommigkeit, zu ihr kame und einen and?achtigen Seegen von ihr begehrte. | Eber, Christina von Escenbach (I12130)
|
| 10530 | Sie hinterlasse Sein Ehegatten un ein Schwester. Sachsen, Anhalt, Anhalt-Bernburg, Anhalt-Dessau og Anhalt-K?othen, Tyskland, lutherske d?ab, ?gteskaber og begravelser, 1760-1890 til Ferdinandine Eyraud Magdeburg 1818-1846 | Glockengiesser, Fernandine (I14743)
|
| 10531 | Sie kauft als Witwe um/nach 1497 f?ur 200 fl. ein weiteres Gut in Nassenhausen | Gerst, Anna (I2892)
|
| 10532 | Sie Muss eine anziehende und tatkr?aftige Pers?onligkeit gevesen sein - ihre Tatkraft spiegelt sich in ihren selbst?andigen, gesh?aftlichen Handlungen wider, sie verkaufte Messing, sie erwarb sogar selbst ein Hammerwerk. | Beheim, Anna (I11982)
|
| 10533 | Sie starb vor ihrer Hochzeiot as Braut, da sie mit Herrn Peter Voiten verlobt war. | Schl?usselfelder, Ursula von Kirchen Sittenbach (I11560)
|
| 10534 | Sie wird am 1. Juni 1785 als Patin f?ur ein Weberkind als verheiratete Riedl genant. | Riedl, NN. (I11144)
|
| 10535 | Sigrid Storr?ade (islandsk: Sigr?i?r st?orr?a?a) var en nordisk dronning, hvis historiske eksistens, der hersker stor usikkerhed om. I f?lge Olav Tryggvasons saga levede hun fra ca. 967 til ca. 1014, og var datter af Skoglar-Toste, en svensk stormand. Hun blev f?rst gift med Erik Sejrs?l og fik med ham den senere konge Olof Sk?otkonung. Senere i 994 blev hun gift med danskekongen Svend Tvesk?g, med hvem hun fik fem d?tre, heriblandt Estrid Svendsdatter, Svend Estridsens mor og Knud den Stores halvs?ster. Hun skal endvidere have indebr?ndt Harald Grenske, far til Olav den hellige, og have v?ret trolovet med Olav Tryggvason. Deraf stammer hendes noget neds?ttende tilnavn. Det fort?lles ogs?a, at Sigrid n?gtede at lade sig d?be, men var ??hedensk som en hund??. Da Olav Tryggvason havde h?anet hende, startede hun den krig, der f?rte til hans d?d i slaget ved Svold. Hun er en karakt?er, der optr?der i adskillige sagaer og historiske kr?niker, men det er ogs?a usikkert hvorvidt hun var en reel historisk person, eller om er en fiktiv figur, der bygger p?a forskellige kvinders liv. Hun er blevet identificeret under flere navne; fx Swietoslawa, Saum-Aesa og Gunnhilda Ud fra kildematerialet er det vanskeligt at afd?kke autenticiteten af sagaernes beretninger.[1] Det er fx blevet foresl?aet, at det var en slavisk prinsesse, som var mor til Olaf Sk?otkonung, og som senere giftede sig med Svend Tvesk?g. Om hun er identisk med Sigrid Storr?ade kan imidlertid ikke bevises. Skoglar-Toste knyttes blandt andet til Axvalla Hus i Sverige, det kan meget vel have v?ret hans hjem engang. | Storr?ade, Sigrid (I2038)
|