Notater
Match 3,269 til 3,311 fra 12,310
| # | Notater | Knyttet til |
|---|---|---|
| 3269 | Han m?a formodes at have v?ret discipel p?a Kathedralskolen. Han blev indskrevet ved K?benhavns Universitet og n?vnes i Kommunitetsmatriklen 1602. Han studerede i Marburg 1605, tog sin magistergrad i Giessen i 1608 og fortsatte sine studier i Rostock, indtil han omsider vendte hjem for at blive rektor ved Kathedralskolen i Viborg. I denne egenskab er han dokumenteret 1610. Han fik et slags testimonium i biskop Peder Willadsens optegnelser om Viborg skole, hvor det i overs?ttelse til dansk fra latinen hed: "Med ikke bedre held greb magister Buni Nielsen fra Aarhus vor skoles ror, en mand af god familie, af pletfri vandel, men han var ikke f?dt til skolen, og da han straks blev led ved skolearbejdet, udrettede han intet mindev?rdigt. Inden to ?ar tiltr?adte han, der var mere egnet til pr?dikener end for pogeskolen, et kald i Randers, og endelig afl?ste han sin hos ?arhusianerne meget velanskrevne fader som pr?st ved Vor Frue Kirke." Det sidste var jo ikke helt rigtigt, men sandt var det, at Buni blev sognepr?st ved Dronningborg Slotskirke (Gr?abr?drekirken) i Randers. Han begyndte vist som kapellan "cum spe successionis" (med h?ab om efterf?lgelse) hos den aldrende sognepr?st Jacob Jensen Aalborg, og da denne kort efter d?de, overtog han embedet i 1612 tillige med enken Maren Th?gersdatter. Vielsen kan tidsf?stes til f?r 21/9 1612, thi da skrev rigsr?ad Eske Brock i sin dagbog: "... lod jeg ki?ffe en Td. ?ll hos Maren, Mester Bondis, for 6 Rigsdaler." Maren var datter af sognepr?sten ved Skt. Mortens kirke i Randers Th?ger Lassen (1531-1608) og Giertrud Pedersdatter (ca. 1547-85). Da dette v?rdige par og deres forf?dre er udf?rligt behandlet andetsteds, ligesom i?vrigt Jacob Jensen, undlades n?rmere omtale af dem her. Maren Th?gersdatter bragte 5 b?rn med ind i det nye ?gteskab, men med hr. Buni fik hun kun s?nnen Jacob, som er udgangspunktet for hele denne unders?gelse. Da Buni Nielsen havde v?ret pastor i Randers i 10 ?ar, fik han bes?g af en tjekkisk rejsende, Andreas Jascky, i hvis stambog han skrev: "3/1 1622 Bud?us Nikolaj pastor ad arcem Randrusi?." Den 24. april 1622 var Maren Th?gersdatter d?d, thi da holdtes der et "endeligt og venlig regnskabs forklaring i Mester Buni hans hus og stue" mellem ham og de fem b?rn om deres f?drene arv og med de seks b?rn om den m?drene arv. De fem b?rn havde allerede ved Jacob Jensens d?d f?aet udlagt dennes g?ard, hvor hr. Buni siden havde boet tilleje og nu fik lov til at blive boende i til p?asken 1623. Det kom ham derfor n?ppe ubelejligt, at han dette ?ar fik kaldet ved ?arhus Vor Frue, der var blevet ledigt ved Laurits Nielsen Bordings d?d. Det har nok gl?det hans gamle far at f?a s?nnen til byen, men gl?den blev kun kort, for Niels Willadsen d?de jo allerede ?aret efter. Han havde da i over 30 ?ar boet i en gammel g?ard i en sidegade til Adelgaden. Den var nu meget forfalden, og efterf?lgeren, Paaske Jensen, mente, at Buni Nielsen som arving skulle bekoste en istands?ttelse. Hr. Buni mente p?a sin side, at det m?atte v?re sognefolkenes ansvar, men de ville ikke betale. Sagen blev indbragt for Kongen, og i et par ?ar f?g det med skrivelser, erkl?ringer og missiver, indtil Chr. IV i april 1627 befalede, at Niels Willadsens arvinger skulle opbygge residensen, s?a de fremtidige pr?ster ved Domkirken kunne bo i den. Buni Nielsen, der n?ppe har fundet denne afg?relse s?rlig rimelig, rejste til K?benhavn for at tale sin sag, hvis endelige udfald ikke kendes. Den synes at vise den uklarhed, der i ?ldre tid herskede om ejendomsretten til pr?steg?ardene. I et af brevene fra 1627 omtaler Buni Nielsen "min fattige Hustrue og B?rn". Han var alts?a blevet gift igen, og det var ogs?a denne gang med kaldets pr?steenke, Laurits Bordings efterleverske Maren Nielsdatter. Sad familien i sm?a k?ar p?a det tidspunkt, blev det n?ppe bedre de n?ste par ?ar, hvor Jylland oversv?mmedes af Tredive?arskrigens vilde landskn?gte, og ?arhus h?rgedes af de kejserlige tyske tropper. Men da de var vel ude i 1629, og da Maren Nielsdatters far, den rige k?bmand, overformynder og r?admand Niels Christensen Skriver, d?de samme ?ar, lysnede det for familien. Buni Nielsen kunne overtage sin afd?de svigerfars bindingsv?rksg?ard p?a hj?rnet af Adelgaden og Immervad. Det var en i 1597 opf?rt anselig g?ard i tre stokv?rk og med tre l?nger. Den kaldtes senere Borgmesterg?arden og stod helt til 1909, da den blev revet ned og genopf?rt p?a Landsudstillingen. Herfra flyttedes den til Botanisk Have, hvor den nu er kernen i "Den gamle By". Den er selvf?lgelig blevet ?ndret en del i tidens l?b, men endnu kan man se storstuen, omtrent som den var i Buni Nielsens tid. Hr. Buni var tillige kannik ved Domkirken og virkede i denne egenskab som Universitetets prokurator i Domkapitlet. I november 1625 var han som s?adan i K?benhavn til et m?de i en vanskelig sag om n?ades?aret efter en afd?d kannik. I 1634 kom han selv i vanskeligheder. Den 12. august holdt han en pr?diken, hvori han udsk?ldte og forbandede nogle unavngivne personer, der havde kritiseret Kapitlets pengeadministration. Biskoppen indberettede sagen til Chr. IV med vidnesbyrd fra flere medlemmer af menigheden. Da Kongen fandt, at hr. Buni havde handlet "af personligt Had og Avind mere end af retsindig, kristelig Ivrighed", blev det p?alagt ham at tilbagekalde "sin ubesindige Sk?lden" fra pr?dikestolen og at lyse Guds velsignelse over dem, han havde sigtet til. Desuden skulle han betale 200 rigsdaler til de fattige. I tiden 1631-37 var han censor ved biskoppens eksaminationer af vordende pr?ster. I 1637 solgte han en ?de ejendom ved Studsgades port, kaldet "Rolpes Eje", og samme ?ar afstod han sin kones anpart i en g?ard p?a Vestergade "mod en Visse Summa penge" til M. Wulff Baltzersen, som Niels Skriver havde pantsat den til. To ?ar senere d?de han. If?lge Hertel blev han begravet i Domkirken, men det er ikke rigtigt. Han gravsattes i sin egen kirke. Der er ikke bevaret oplysninger om nogen gravsten over ham, men if?lge Vor Frue kirkes regnskabsbog blev en s?nnedatter i 1683 nedsat i "Sl: M. Bondis begraffelse". Efterf?lgeren, Christen Nielsen Bonde (Bondesen eller Bundtz), havde lovet at gifte sig med hans efterleverske Maren Nielsdatter, men sprang fra mod at love en erstatning p?a 600 rigsdaler, som han imidlertid ikke betalte. I Dansk Biografisk Leksikon og andetsteds h?vdes det, at denne Christen Nielsen Bundtz var s?n af Niels Christensen Skriver, men det kan umuligt v?re rigtigt. Vi skal ikke g?re os kloge p?a hr. Christens herkomst, men blot p?apege, at han ikke havde kunnet love Maren Nielsdatter ?gteskab og erstatning for brudt ?gteskabsl?fte, hvis han havde v?ret hendes bror. Ti ?ar efter Buni Nielsens d?d solgte hans arvinger, enken Maren Nielsdatter, deres f?lles barn Maren Bondesdatter gift med Jens Jacobsen i Stadg?ard, og Jacob Bunis?n, 2/3 af den store g?ard i Immervad. Sk?det af 20. oktober 1649, bekr?ftet p?a Aarhuus byting 2. november s. ?a., findes endnu i "Den gamle By"s arkiv p?a K?bstadsmuseet. Maren Nielsdatter, der sikkert med en vis skadefryd fulgte sagen om Christen Bundtz's p?ast?aede utugt med sin svigermor, biskop Morten Madsens hustru, n?aede ogs?a at opleve hans endelige frikendelse og oprejsning i 1649, inden hun blev begravet 16. oktober 1651 i Vor Frue kirke, mens alle Domkirkens klokker ringede for hende. Kilde: Villads Villadsen og Helle Villadsens artikel om Jacob Bunisen i Personalhistorisk Tidsskrift 1991:1 | Nielsen, Buni (I5704)
|
| 3270 | Han mistede sin prinsetitel, da han i 1934 giftede sig med den ikke-kongelige tysker Erica Patzek. Han antog den svenske kongesl?gts navn Bernadotte som efternavn. | Familie F1873
|
| 3271 | han modtog sandsynligvis hans grad i artes liberales der.. | Glockengiesser, Johannes (I2784)
|
| 3272 | Han opk?bte ejendomme i Fiskb?k sogn omkring 1800. Al denne jord, som han opk?bte blev samlet under navnet R?nningg?ard, som stadig findes i Fiskb?k i dag. Navnet stammede fra godsforvalterens kones familie. Da de ingen b?rn havde, boede hendes broders?n Niels R?nning hos dem. Han overtog senere onklens g?ard. | Kop, Bendix Villadsen (I5656)
|
| 3273 | Han optr?der ikke i Vester Egede's Elevlister: http://xn--mrkeberg-54a.dk/Lokalhistorie/Landsbyen%20Vester%20Egede/Dokumenter%20om%20Vester%20Egede/Uddrag%20af%20dagjournal%201851_1878.pdf | Schi?t, Jens Peter Riddermand (I2276)
|
| 3274 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Nulevende (I3639)
|
| 3275 | Han overtog ved skøde 8 januar 1831 V. Skibelundgård matr. nr. 10 Skodborghus og matr. nr. 30 Askov af 1 td. 1 skp. 1fk. og 6/7 alb. fra moderen. | Lucassen, Christen (I21)
|
| 3276 | Han rejste i 1812 til Maribo. Johann Georg var husmand og bødker i Rolykke, Købelev sogn. Iflg. mundtlig overlevering i denne gren af familien, rejste han hjemmefra efter uoverensstemmelse i en arvesag. Det samme gjorde en yngre bror ( her kan der kun være tale om Jacob) og den mundtlige overlevering vil vide, " at han drog til Hollands Ostindien". | Bitsch, Johann Georg Pedersen (I638)
|
| 3277 | Han skrev Den bibelske Skabelseshistorie (forkortet bearbejdelse af Johann Heinrich Kurtz' Bibel und Astronomie, 1857), Dyret af Havet, Dyret af Jorden og Dyrets Billeder, vejledende Forklaring af Johs. Aabenbaring (1866). | Kn?ckenborg, Georg Severin (I13202)
|
| 3278 | Han Testamenterer hans hus i St. Poul til Mr. Thomsen og 5.000 US dollar til hans Housekeeper Mrs. Post. ?vrige obligationer, Aktier og kontanter til levende nev?er og niecer i Danmark. | M?ller, Jens S?ren Jensen (I7675)
|
| 3279 | Han tilh?rte fyrstehuset Schleswig-Holstein-Sonderburg-Gl?ucksburg. Prins Carl var s?nn av kong Frederik VIII av Danmark og prinsesse Lovisa av Sverige, bror av Christian X av Danmark, og s?nnes?nn av Christian IX av Danmark. Han skiftet navn til Haakon da han ble valgt til Norges konge etter unionsoppl?sningen. Carl ble dermed konge i Norge f?r faren og den eldre broren ble konger i Danmark. | VII, Konge Haakon af Norge (I7380)
|
| 3280 | Han var ansat ved Gr?nlandske Handel. Under hvalfangst fik han beskadiget rygraden og kom til Danmark. | Rosenstand, Peder Vallenberg (I1854)
|
| 3281 | Han var ældste søn af kunstdrejer Johan Georg Schwartz. Han oplærtes i faderens virksomhed, men var allerede 1837 på en udenlandsrejse til både Paris og London, og efter i 1846 at have gjort mesterstykke og løst borgerskab blev han i 1847 medinteressent i faderens forretning, der nu fik navnet J.G. Schwartz & Søn. Hvad der tidlig lagde beslag på hans opmærksomhed, var oprettelsen af en håndværkerskole. 1839 startede han diskussioner herom i Industriforeningen, og da denne i 1841 fik en sådan skole i gang, skete det isæ på grund af Schwartz' foranledning. Fra dette år blev han et virksomt medlem i Industriforeningens bestyrelse, 1847-49 var han fx med i komiteen, der holdt søndagsmøder for unge håndværkere. 1857-61 var han foreningens formand og virkede bl.a. for at lade kunsten få indflydelse på håndværkernes arbejder. Foreningen udgav med dette mål for øje en række tegninger. Når han derefter trådte tilbage fra Industriforeningen, var det, fordi han havde fået andre opgaver, og hans kun svage helbred ikke kunne lade ham røgte alt. 1859-65 var han medlem af Københavns Borgerrepræsentation og lagde her et stort arbejde i gennemførelsen af Indkomstskatteloven (1861). Han var også medlem af bestyrelsen for det såkaldte Kunstflidslotteri (1860), der var etableret til fordel for Frederiksborg Slots genopførelse. Lotteriet lagde stærkt beslag på hans kræfter, og samtidig forberedte og startede han sammen med arkitekt Vilhelm Klein «den nye Haandværkerskole» (1868) og samme år blev han indvalgt i bestyrelsen for Arbejdernes Byggeforening. Efter hvad her er meddelt, kan det forstås, at han i sin forretning gik en noget anden vej, end faderen havde gjort. Han lagde vægt på, at kunsten fik så stor indflydelse som muligt; han arbejdede i så henseende navnlig sammen med billedhugger C.C. Peters. Da H.C. Ørsteds Legat i Industriforeningen første gang skulle uddeles (1863), blev det tildelt den, der i Schwartz' etablissement havde udskåret den elfenbensvifte, som var en af landets brudegaver til prinsesse Alexandra. Særlig berømte er de drejede og udskårne elfenbensrosetter og søjlekapitæler i bedestolen på Frederiksborg Slot. De nævnte, som flere andre arbejder, var udført af kunstdrejer Griessing, der kom til København som tyrolersanger omkring 1850 og hos Schwartz fik anvendelse for sin glimrende faglige dygtighed. I Kunstindustrimuseet opbevares flere prøver på etablissementets kunstdrejervirksomhed. 1862 blev han Ridder af Dannebrog og 1872 blev der som tak for, hvad Schwartz havde udrettet for dansk håndværk og industri, overgivet ham et legat, der bar hans navn. Han skænkede det til den nye Haandværkerskole. 11. december 1874 afgik han ved døden og blev begravet på Assistens Kirkegård. 23. februar 1847 havde han ægtet Thora Louise Kuhl (16. februar 1816 - 8. marts 1875), datter af revisor og kaptajn ved Livjægerkorpset C.I. Kuhl. J.A. Schwartz Gade i Kartoffelrækkerne i København er opkaldt efter ham. Han er portrætteret af August Schiøtt 1870. Træsnit 1875 af H.P. Hansen. | Schwartz, Johan Adam (I1815)
|
| 3282 | Han var borgmester i Randers og "en velhavendes mand". Han blev stamfader til sl?gterne Benzon, Hofman, Lasson, Poulson og Rosen?rn m.fl. | Lassen, Peder (I5710)
|
| 3283 | Han var da 34 ?ar, ugift og blind. | Kop, Jens Zeuthen (I5653)
|
| 3284 | Han var den ?lste af de tre drenge, der efter faderens d?d 1793 blev optaget p?a Det Kongelige Weisenhuus i K?benhavn, en institution, der uddannede drenge b?ade i boglig viden og i forskellige h?andv?rk. Det l?a p?a det tidspunkt p?a Nytorv, men ?delagdes ved den store ildebrand 1795. Weisenhusets Bogtrykkeri blev flyttet til Studiestr?de 112 og 113, og her blev Johan udl?rt som ?bogtrykkersvend? 1807, samme ?ar som engl?nderne foretog et ?del?ggende bombardement af byen. 1811 rejste han til Christiania (Oslo), hvor han i mange ?ar arbejdede som typograf. Han giftede sig 27/11 1812 med Birtha Marie Andersen, f. i H?kkedalen, Norge 14/8 1790, d. 16/7 1853 i K?benhavn. Omkring 1817 flyttede familien til K?benhavn, hvor han fik besk?ftigelse hos bogtrykker Seidelin. Han mistede b?ade sin hustru Birtha og datteren Hansine ved den store koleraepedemi, der h?rgede K?benhavn 1853. | Gornitzka, Johan Andreas (I5784)
|
| 3285 | Han var den f?rste konge i ?stfranken, fra 843. Fra 870 var han ogs?a konge i Lothringen. Han var tredje s?n af Ludvig den Fromme og dennes f?rste gemalinde Irmengard. I 817 fik han Bayern og de ?stlige omr?ader, men blev vred, da hans omr?ader blev reducerede ved delingene i 829, 832 og 839. Efter faderens d?d allierede han sig med sin bror Karl den Skaldede mod Lothar den f?rste. I slaget ved Fontenay i 841 slog de Lothar og tvang ham til forliget i Verdun i 843. Ved forliget fik Ludvig landet p?a h?jre side af Rhinen, med undtagelse af Frisland. P?a venstre bred fik han de tre bisped?mmer Mainz, Worms og Speyer. Efter Lothar den anden d?d overtog han 22. januar 870 den ?stlige del af Lothringen ved delingsoverenskomsten i Meerssen. Ved samme lejlighed fik han tilkendt K?oln og Trier. Han og hans gemalinde Hemma efterlod sig tre s?nner og tre d?tre. Af de tre s?nner lod han i 865 Kaloman overtage styret over Bayern, mens Karl den Tyske og Ludvig den Unge fik Franken og Sachsen. Ludvig den Tyske anses for at v?re det tyske riges grundl?gger. Navnet Tyskland blev dog almindeligt f?rst over 100 ?ar efter hans d?d, og Ludvig fik f?rst tilnavnet den Tyske mange ?ar efter, at han var d?d. Han regnes for at have v?ret en st?rk hersker, st?ttet af kirken. Ludvig den Tyske blev bisat i klosteret Lorisch. | Tyske, Ludvig Den (I3418)
|
| 3286 | Han var enkemand, mens han var pr?st i Gunderup. Hans Pension var 600 Rdl. Wiberg noterer at han var rig! | Naschou Thomsen, Hans J?rgen (I662)
|
| 3287 | Han var formodentlig f?dt i Viborg, hvor hans bror Peder Lassen blev borgmester. | Lassen, Th?ger (I5669)
|
| 3288 | Han var født Büdingen ved Hanau, hvor faderen var fragtmand og landbruger. Allerede i sin hjemstavn sat i drejerlære kom han 1805 til sin farbroder i København, kunstdrejer Johan Adam Schwartz, hos hvem han blev udlært, hvorefter han alt i 1808 fik borgerskab som kunstdrejer i København og i 1812, for at undgå militærtjenesten i sit hjem, blev udnævnt til hofkunstdrejer. Ved farbroderens død i 1835 overtog han hans virksomhed, som han en tid væsentligt havde styret, og fik samme år prædikat af det Kirurgiske Akademis kunstdrejer ligesom bevilling som fiskebensfabrikant. Hans etablissement, som han navnlig udviklede i fabrikmæssig tilvirkning af fx paraplyer og kamme, blev det største i sin retning her hjemme, hvad han fra 1840 viste bl.a. paa de her stedfindende udstillinger. 1847 optog han sin søn Johan Adam Schwartz som medinteressent. Han var en af Industriforeningens stiftere (1838), var særlig virksom ved dens forevisninger og stod 1845-47 som formand for den. Han var forstander for den tysk-reformerte Kirke i København fra 1838 til sin død, 20. august 1864. | Schwartz, Johan Georg (I1813)
|
| 3289 | Han var kasserer ved Lottokontoret i K?benhavn, revisor ved Gr?nlandsk Handel og senere justitsr?ad. I 1790'erne boede familien Nr. K?bmagergade No 13. Ved FT 1801 boede han matr nr 20 i Vester kvarter (Frederiksborggade 38) i K?benhavn med ko n e og 7 b?rn. Hans navn blev ofte stavet Niss. Han d?de 84 ?ar gl p?a adressen Halmtorvet No 69. B?rnene ses ikke at v?re i d?bt i Frue eller Helliggeist. | Rosenstand, Niels Jacob (I677)
|
| 3290 | Han var kendt som en stor kriger og h?rmand. Allerede som 12-?arig drog han p?a togt med fem langskibe. Erik fik overdraget kongemagten fra sin far, da Harald blev 80 ?ar. Erik dr?bte tidligt flere af sine br?dre, bl.a. Bj?rn Farmann, men blev selv fordrevet af sin yngre bror H?akon den gode (Adalstensfostre), da denne kom hjem fra England. De norske h?vdinger var da tr?tte af Eriks plyndren og h?rgen, s?a de sluttede sig til H?akon. I England fik Erik Northumberland i len af Kong Adalsten. Han bosatte sig d?er med sin familie i Jorvik (nu York). Herfra blev han fordrevet i 941 af Edmund, Kong Adalstens bror, efter at han havde fortsat sin fremf?rd og foretaget flere plyndringstogter i Irland og Bretagne. Han faldt i et slag i Stainmoor mod Kong Eadred i 954. | Blod?kse, Erik Konge (I2084)
|
| 3291 | Han var lensmand p?a Mors 1473. Tjeles ?ldste bygning, sydfl?jen, er opf?rt af Laurids Mogens L?venbalk omkring 1480. Til det sengotiske stenhus i r?de munkesten f?jedes ?stfl?jen omkring 1500. Han arvede Tjele efter sin mor, i hvis andet ?gteskab med Mogens Jensen L?venbalk, sl?gten L?venbalk kom til Tjele. Laurids Mogensen L?venbalk, til Tjele, som han arvede efter sin halvbroder Christian Eskildsen. L.M. n?vnes 1462. Havde 1473 og 1486 Mors i forlening. L.M. lejede 1482 gods af Mariager Kloster. N?vnes 1485 blandt Bo H?g's stamfr?nder. L.M. deltog 1487 i hyldningen i Lund. L.M. lejede 1488 gods for livstid af Herman Flemming. Levede 1. august 1500, da han n?vnes som medudsteder af et vidne af Viborg landsting. Han d?de 1500. Gift med 1) f?r 1472 Anne Joakimsdatter Flemming, som d?de ca. 1488. Hun blev begravet sammen med sin ?gtef?lle L.M., der dog f?rst d?de 1500. Begravet i Mariager Kirke, hvor L.M. havde bygget et kapel. Anne Joakimsdatter Flemming skal dog efter andre angivelser v?re begravet i Viborg. Hun var gift tidligere, f?r 1458 med Anders Ebbesen Galt, som d?de f?r 1466. L.M. var gift anden gang med 2) Karen Pedersdatter Bille, som levede 1511. Hun blev begravet i Viborg Domkirke. Karen Pedersdatter Bille var s?ster til hr. biskop Ove Bille i Aarhus. L.M.'s b?rn var vist alle af andet ?gteskab. Af b?rn var bl.a. hr. Mogens Lauridssen (L?venbalk) til Tjele, kendt fra sin udsending til Skotland, hvorfra han hjemf?rte Genete (Janet) Jacobedatter Graigengelt, "Den skotske Kvinde p?a Tjele" (H.F.Ewald). Genete var af Montrose's stamme en sidegren til "Clans Gr?mes" (Grahams). Kendt fra "The Montrose's? bl.a. James Graham, der 1644 udn?vntes til "Marquis". Han var senere den engelske konges general i Skotland. Endvidere havde L.M. en datter Maren Lauridsdatter, der blev gift med Erik Pedersen Skram (Skram stammer fra Tyskland, Slesien) til Hastrup. Desuden har der eksisteret en s?n af L.M., der hed Jens. | L?venbalk, Laurids Mogensen (I1938)
|
| 3292 | Han var opkaldt efter moderens f?rste mand, sognepr?st Jacob Jensen Aalborg. Efter moderens d?d forpligtede hans far sig i 1622 til at yde Jacob ?rlig og n?dt?rftig underhold-ning, kost, kl?der, skolegang og al anden hans forn?denhed, indtil han blev 16 ?ar gammel. Til geng?ld skulle han ikke svare s?nnen renter af m?drenearven: 400 rigsdaler og en opgjort seng s?a god som 50 slettedaler. Da Buni Nielsen ?aret efter fik kald ved Vor Frue kirke i ?Arhus, holdt han sit l?fte og mere til. Jacob kom p?a Kathedralskolen, studerede i 1636 i Hamburg og blev den 25. nov. s. ?a. Immatri-kuleret ved K?benhavns Universitet. Tre ?ar senere kunne Ole Worm den 1. december 1639 give ham f?lgende testimonium: ?Jacobus Bud?i Arhusiensis blev immatrikuleret i nov.1636. Han har theologisk Attestats og anbefales til Testimonium publicum.? Med dette bevis rejste Jacob tilbage til ?Arhus, hvor han blev h?rer ved sin gamle skole. I 1643 d?de sognepr?sten til Skivholme og Skovby sogne Jens Jacobsen Randers. Det var midt under Torstenssonkrigen, og Jylland l?a under svenskernes ?ag. Lensmanden p?a Skander?borg, der havde kaldsretten, var flygtet, og bispen i ?arhus var heller ikke p?a plads. Og da "dee danne Mend Herritz Pr?sterne haver end Huer noch i sit egitt Att bestille, saa Att dee iche lenge uden stoer besuering och fare kan oss betiene, s?a fandt de arme sognefolk ingen anden udvej end at bede superintendenten over Viborg stift om at ordinere dem en retsindig sognepr?st og arbejder udi Herrens ving?ard. De hidkaldte den H?derlige och Vell?rde Vnge Mand Jacob Bunis?n, locat udi Aarhuus Domskoele" til at pr?dike for sig den 17.marts 1644. Man kan spekulere over, hvordan de havde f?aet ?je p?a ham som kandidat. Da Skivholme kun ligger 15 km fra ?Arhus, har de m?aske kendt ham som l?bedegn derfra eller som skolekammerat til s?nnen i pr?steg?arden, ovenn?vnte Peder Christensen. Hvorom alting er, s?a befalte hans gaver og l?rdom dem vel, og tre af b?nderne underskrev sammen med herredsprovsten Niels Thomsen og Jacob Bunis?n d.19.marts 1644, under et m?de i Sjelle kirke, en supplik til super-intendenten i Viborg om at f?a ham til pr?st. Hr. Jacob afskrev senere ans?gningen, under betegnelsen kaldsbrev, i Framlev herredsbog. | Bunis?n, Jacob (I5705)
|
| 3293 | Han var rekrut i lejren p?a Lammef?lled, snart efter gik han som menig i 1. regiment til Gottorp og Dannevirke. Den kejtede rekrut var blevet en pligtopfyldende, begejstret kriger og en trofast kammerat. Han k?mpede heltemodig ved Overs?, men da han standhaftig ikke ville vige, blev han dr?bt ved et skud gjennem ?jet. En mindesten over ham er rejst i Borchs Kollegiums have. | Paludan-M?uller, Jens (I10239)
|
| 3294 | Han var s?nn til Torolv Skjalg p?a Sola, og han tilh?rer dermed en av de mektigste ?ttene p?a S?r-Vestlandet i tidlig vikingtid. Erling Skjalgsson var den mektigste lendermann i Norge p?a slutten av 900-tallet og begynnelsen av 1000-tallet, og mye av makten og innflytelsen hadde han f?att gjennom svogeren kong Olav Tryggvasson (konge i Norge 995-1000). Olav Tryggvasson hadde gitt Erling sin s?ster til ekte, og han tilb?d ham ogs?a jarlenavn, men Erling avslo det. I stedet for jarlenavn fikk Erling Skjalgsson hele den s?rvestlige delen av Norge i len; et omr?ade som strakte seg fra Sogn i nord til Lindesnes i s?r. Erling Skjalgsson var ikke delaktig under salget ved Svolder i ?ar 1000 da Olav Tryggvasson falt, men det tok flere ?ar f?r Erling inngikk forlik med de nye herskerne i Norge, jarlene Eirik og Svein Haakons?nner, som satt med kongemakten i Norge frem til 1016. Erling Skjalgsson hersket og levde som en konge p?a Solag?arden, og for ?a synliggj?re sin makt og posisjon hadde han alltid 90 frie menn rundt seg, men n?ar jarlene Eirik og Svein bes?kte Sola ble Solakongens vaktstyrke ?kt til 200 mann. Olav Haraldsson samlet sammen mannskap og skip i Oslofjorden og drog s?rvestover langs kysten mot Agder, men kongen fikk sv?rt lite st?tte av befolkningen i dette omr?adet. Kongen og h?rf?lget rundet Lindesnes og etter et lengre opphold i Lyngdalsdistriktet fortsatt de nordvestover mot J?ren hvor de fikk h?re at Erling Skjalgsson var i ferd med ?a kalle sammen en h?rstyrke til ?a sl?ass mot dem. Olav Haraldsson forlot J?ren og seilte videre nordover, men noen skipslengder lenger bak og klar til ?a angripe fulgte Erling og hans overlegne fl?ate. Erlings eget skip var sv?rt hurtigseilende og halte fort inn p?a kongens fl?ate. Kongen hadde merket at fienden n?rmet seg og han gav da mannskapet ordre om at de langsomt skulle senke seilene p?a skipene. Man?veren ble ogs?a lagt merke til av Erling Skjalgsson som mistolket situasjonen i det han oppfattet det slik at kongens fl?ate fjernet seg mer og mer fra dem. Erling ville ikke g?a glipp av dette oppgj?ret med Olav og han satte derfor til alle seilene, og snart var hans skip langt foran resten av f?lget. Olav hadde klart ?a komme seg i skjul ved et nes p?a ?ya Bokn, og han lot seilene falle og skipene ble lagt i angrepsposisjon. Da Erlings skip var kommet n?r nok gav kongen ordre til angrep; et angrep som kom helt overrumplende p?a Erlings mannskap. Erlings soldater forsvarte seg tappert, men motstanden ble for hard og en etter en ble de hugget ned av kongens soldater. Til sist stod Erling alene igjen i l?ftingen med hjelm, spyd og skjold. Han ble angrepet far alle kanter, men der hvor han stod var det umulig for angriperne ?a komme ham n?r nok med spydene. Erling hugg av spydspissene, og i ettertid var det ingen som kunne huske at noen enkelt mann hadde klart ?a verge seg s?a lenge mot s?a mange angripere. Kong Olav ropte da til Erling: ?Du vender ansiktet til i dag, Erling?. ?Ja, herre, bryst mot bryst skal ?rnene rives, svarte Erling?. Da spurte kongen om han ville overgi seg og slutte seg til ham. Erling svarte ja p?a dette og la fra seg hjelm og skjold og gikk kongen i m?te. Kong Olav stakk kanten av ?ksen i kinnet p?a Erling og sa: ?Merkes b?r drottens sviker?. I det samme sprang en av Olav menn, som var en fiende av Erling, frem og kl?yvde Erlings hode med ?ksen sin. Da utbr?d kong Olav: ?Der hugg du Norge ut av min h?and?. Resten av Erlings fl?ate var kommet til, men det utviklet seg ikke til noe slag siden disse n?a var uten h?vding, og de lot kong Olav og hans h?rmenn reise videre, men liket av Erling Skjalgsson tok de med seg tilbake til Sola. Det ble stor oppstandelse da de kom hjem til Solag?arden, og straks Erlings s?nner fikk f?re om drapet p?a faren samlet de samme en st?rre h?rstyrke og satte etter kong Olav. Kongen hadde for liten h?rstyrke til ?a ta kampen opp mot Erlingss?nnene, og han fant det derfor best ?a komme i sikkerhet utefor Norge. Kong Olav forlot derfor sitt skip, og sammen med noen soldater som ikke ville forlate ham kom de seg over til Sverige og derfra videre til Gardarike (Russland), hvor flyktningene fra Norge ble godt mottatt av kong Jaroslav. Herse var en h?ovdingatitel, som anv?andes till i mitten av 1000-talet i Norge. I Harald 'H?arfagers saga' omtalas att han satte en jarl i fylkena och under jarlen uts?ags 4 hersar. Titeln kan ha haft hedniska relig?osa grunder. (K?alla: Kulturhistorisk leksikon for nordisk mellomalder, gm Arnfinn Kjelland, Norge) Lendman (lenderman) var en person, som hade f?att land av kungen och ?ar ett yngre namn ?an herse. Under kung Magnus Eriksson blir sysselmenn kallad lendmenn, och de stod i rang n?armast efter hertig och jarl. Efter ?ar 1277 brukas i st?allet baron. (K?alla: Kulturhistorisk leksikon for nordisk mellomalder, gm Arnfinn Kjelland, Norge) Olav Tryggvasson tar sin nya religion p?a stort allvar och s?atter energiskt i g?ang med att inf?ora kristendomen i den ena norska bygden efter den andra. God hj?alp har han av en h?ovding p?a v?astlandet, Erling Skalgsson p?a Sola. (K?alla: Alf Henriksson) Den siste stormannen, 'rygekongen' Erling Skjalgsson, som hade makt fr?an S?orvestlandet till Sognefjorden, f?orlikade sig med Olav 'den helige'. Han st?allde stora krav p?a honom, men m?aste ge sig och godta Olavs krav p?a alla punkter. Han blir aldrig n?agon v?an av Olav 'den helige'. (K?alla: Boken 'Olav, viking och helgon', Morten Myklebust 1997) Erling sviker Olav 'den helige' och blir kung Knuts man. Han m?oter Olav i en strid i Boknefjorden och blir besegrad. Som f?ange blir han f?orst rispad i kinden med en yxspets av Olav med orden 'Merkes skal han, drottensvikeren' och sedan strax m?ordad av Aslak 'Fitjaskalle'. Asbj?orn 'Selsbane' Sigurdsson ?ar nev?o till Erling; allts?a systerson, eftersom Asbj?orns moder heter Sigrid. (K?alla: Boken 'Olav, viking och helgon', Morten Myklebust 1997) Den m?aktige h?ovdingen Erling Skjalgsson fick en g?ang en fr?aga av kung Olav 'den helige' varf?or han inte bem?otte dessa kungens f?orvaltare med respekt. Erling ska d?a ha svarat: 'jag ska villigt erk?anna att var och en av v?ar sl?akt l?ange har f?ors?okt att vara f?ormer ?an de andra. Jag ska ?aven erk?anna att jag med gl?adje b?ojer nacken f?or dig, kung Olav, men inf?or S?al-Tore som ?ar tr?alf?odd p?a b?ada sidor tycker jag det k?anns h?art, ?aven om han nu ?ar din f?orvaltare, eller inf?or andra av samma ursprung, ?aven om du givit dem ditt hedersbevis'. (K?alla: Sp?ar av kungens m?an sid 145, Maja Hagerman) Erling Skjalgson. Ble drept av sin tremenning Aslak Fitjaskalle, ca. 975-1028, 'Rygekongen', herse og lendmann p?a Sola, J?ren. G.m. Olav Tryggvasons s?ster Astrid. St?ttet Svein jarl mot Olav Haraldsson. Sluttet seg til kong Knut i England 1025 og fulgte denne til Norge. Drept av Olav Haraldssons menn. H?vding og Lendmann. F?dt ca. 975. D?d 21.12.1028. Erling var en mektig herse over landet fra Sognefjord til Lindesnes og var den gjeveste av alle lendermenn i Norge. Han f?rte et stort hus med mange menn i sin tjeneste, s?avel hjemme som i h?rferd. (K?alla: Kjell H?yer, Norge) P?a Hordaland var det mange gjeve stormenn, som var kommet av Horda-K?ares ?tt. Han hadde hatt fire s?nner; den ene var Torleiv Spake, den andre Ogmund, far til Torolv Skjalg som var far til Erling p?a Sola; den tredje var Tord, far til Klypp herse, som drepte Sigurd Sleva Gunnhildsson; den fjerde var Olmod, far til Askjel, far til Aslak Fitjaskalle. Det var den st?rste og gjeveste ?tten p?a Hordaland. Fra Snorre Sturlasson: Olav den helliges saga, avsnitt 22: Det har alltid v?rt sagt at Erling var den gjeveste av alle de lendmennene som har v?rt i Norge. Dette er barna til Erling og Astrid: Aslak, Skjalg, Sigurd, Lodin, Tore og Ragnhild som var gift med Torberg Arnesson. Han var med kong Olav Trygvesson p?a toget til Vendland. I begynnelsen kjempet han mot Olav Haraldsson, men etter slaget ved Nesjar kom det til forsoning, hvorved Erling m?atte gi avkall p?a endel av sine len. Det ble senere brudd mellom ham og kongen. Erling reiste da til kong Knud i England. Da han kom hjem, pr?vde han ?a overraske kongen da denne skulle fare fra Viken til Trondheim. Men Erling var uheldig og ble selv overrasket. I en trefning ved Tunge?yene ble Erling overvunnet og m?atte overgi seg. Kongen h?ante ham, og han ble drept av sin frende og fiende Aslak Fitjaskalle. Dette ble senere skjebnesvangert for kongen. (K?alla: Heimskringla, Olov Tryggvessons saga) | Sola, Erling Thorolfson p (I2138)
|
| 3295 | Han var stridig og havde mange sager. Han blev frad?mt provsteembedet formedelst en sag, som han havde afsagt. Var en god kemiker og velfortvaren i lov og ret. Vidtl?ftig. | Schandorph, Holger S?rensen (I5676)
|
| 3296 | Handelen best?ar af kolonivarer fra Vestindien og t?mmer. Senere er han ogs?a ejendomsm?gler. - Omrkring 1807 er han god for over en million rigsdaler i v?rdier, og er blandt de 90 rigeste m?nd i riget. | Behrend, Joachim Israel (I7854)
|
| 3297 | Handelsmann in Ulm, Verfasser eines der ?altesten Weltreisebeschreibungen (urschriftlich in der Stadtbibiothek, gedruckt in den Ver?offentlichungen des Literarischen Vereins Stuttgart) | Kiechel, Samuel (I4365)
|
| 3298 | Hans (I.) blieb beim v?aterlichen Handwerk. Er heiratete Agnes Dirming. Die Chronik berichtet, da? er 1493 eine gro?e Glocke verkauft habe. Je eine Glocke 'von 1506 in Wei?enstadt/Ofr. und von 1511 in Tirschenreuth (fr?uher in der Sr-Klara-Kirche zu N?urnberg) durften aus seiner Werkst?atte stammen. 1521 testierte Hans (l.). zu Gunsten seiner Frau und seiner beiden S?ohne: "Hans, so Glocken gegossen, und Nicolaus, der zu Leipzig und Ingolstadt studiert und Fendrich geworden." | Glockengiesser, Hans I (I2455)
|
| 3299 | Hans (ll.), "so Glocken gegossen", hat 1540 "die gro?e Hallerin" f?ur den Eichst?atter Dom geliefert. Auch andere Glocken seiner Gie?erei sind noch bekannt. Er war mit einer Barbara Gr?atz verehelicht, die 1540 starb. Im gleichen Jahr heiratete er in zweiter Ehe Ursula, geb. Ungelter, die Witwe seines Vetters Christoph (I.) Glockengie?er. Stadtk?ammerers zu Regensburg. | Glockengiesser, Hans II (I2459)
|
| 3300 | Hans bo vurderedes efter hans d?d til 16000 rigsdaler. S?lvt?j, guldk?der og malerier med flere kostbarheder h?rte til hans indbo. Det var i disse tider ikke us?dvanligt for de velhavende k?bm?nd at give deres s?nner en uddannelse i udlandet. Ved hans d?d i 1695 opholdt s?aledes hans ?ldste s?n S?ren sig i Amsterdam, og den n?st?ldste Rasmus var i Christianssand i Norge. Hvorn?ar han blev borger i ?Arhus vides ikke. Hans kone var datter af en velhavende k?bmand, og det har m?aske hjulpet ham p?a vej. 423 Jens Rasmussen Laasby, borgmester i ?Arhus. 2.8.1699, fol.450B. E: Maren Jensdatter Vinter. LV: bror Hans Jensen Vinter, r?admand. B: 1) S?ren Jensen Laasby i Amsterdam i Holland 2) Rasmus Jensen Laasby i Kristiansand i Norge 3) Jens Jensen L?asby i ?Arhus 4) Peder Jensen L?asby 5) Anne Jensdatter Vinter g.m. Erik Christensen, k?bmand i Kalundborg 6) Mette Jensdatter Laasby g.m. Peder Nielsen Mollerup, forpagter af Vestervig 7) Anne Jensdatter Laasby 8) Ingeborg Jensdatter Laasby 9) Karen Jensdatter Laasby 10) Gertrud Jensdatter Laasby 11) Kirsten Jensdatter Laasby. FM: Jens Jacobsen Skivholme, k?bmand i ?Arhus. | Laasbye, Jens Rasmussen (I12506)
|
| 3301 | Hans Christensen boede - mere eller mindre fast - fra senest 1714 til sin død 1761 i Højet (Høved), Høfued eller Høyed) i Ryde sogn. Hans var født 1692 i Rønbjerg by og sogn, hvorom kirkebogen meddeler: 21. august havde Christen Nielsen, embedsmand i Rønbjerg, et drengebarn i Rønbjerg Kikre, som han selv frembar og kaldet til dåbet Hans; faddere ingen, uden de i kirken hosværende sognefolk. Hans Natmand døde 1761 i Ryde sogn, begravet 8. marts 68 år gl. Han blev gift - vist senest 1711, men konens navn og herkomst kendes ikke. Da mindst fire af Hans´ børn (Jens, Christen, Christian og Morten) lod døtre døbe Ingeborg, hed Hans´ kone vel således. Hans Christensen der dels nævnes som natmand og dels med betegnelsen embedsmand, men ofte som Mester Hans, boede altså fra senest 1714 i eller ved Højet i Ryde sogn, men lod desuagtet flere af børnene døbe hjemme i Rønbjerg kirke. | Christensen, Hans (I795)
|
| 3302 | Hans Christensens kone (Ingeborg?) , der ifølge dødsalderen var født ca. 1687 kunne tænkes at have været en natmandsdatter fra Mors, idet der blandt fadderne til sønnen Christen i 1714 nævnes en Christen Stephansen af Mollerup fra Mors og Apelone Rasmusdatter sst. ; dette par ville være oplagte emner som forældre til Hans Christensens kone, idet deres datter Apollone Hansdatter i såfald ville være opkaldt efter mormoderen. Kirkebogen for Mollerup begynder desværre først i1730erne, men vedrørende natmandsfamilien gives der gode oplysninger i et par skøder fra 1741 og 46. - Ifølge disse oplysninger var Christen Stephansen og Apollone Rasmusdatter ganske rigtigt gift med hinanden, og hun var født ca. 1662 og døde 1748 i Randrophus i Vestervig sogn i Thy, 86 år gl.; hun døde hos datteren Ingeborg Christensdatter, født ca. 1708, død 1761, gift første gang 1736 i Mollerup med Jens Andersen (Gyrichsen) og gift anden gang med 1748/50 med Niels Jensen, ligeledes natmand i Vestervig. Af de nævnte skøder fremgår det, at Christen Stephansen og Apollone Rasmusdatter foruden datteren Ingeborg i Thy af børn kun havde sønnen Stephan, Anders og Christen, der alle må have været ældre end Ingeborg, født ca. 1708. Efter dette kan Hans Christensens kone, der som sagt må antages at have heddet Ingeborg, ikke have været datter af nævnte natmand på Mors; men nævnte fadderskab 1714 samt navnene Apollone og Ingeborg tyder afgjort på en nær slægtsforbindelse. Hun Hans Natmands hustru - døde 1760i Ryde sogn, begravet 28. december 73 år gl. | Ingeborg (I796)
|
| 3303 | Hans Ebdrup skrev 1981 (http://www.nordsider.dk/100_aar/historie/hans_ebdrup.htm) Jeg er f?dt i min morfars hus p?a Gammel Aalborgvej eller "Aalborghulen". Huset er nu nr. 12 p?a Hegedalsvej, men i min d?absattest st?ar, at f?destedet er H?rby, Aalborg Amt! Hvad der ligger nord for fjorden, ?aen og Vesterfjord blev dengang kaldt Hostruphuse eller blot "Husene" eller mindre elskv?rdigt "Det sorte sogn", og det h?rte under ?ls-H?rby-D?strup kommune Aalborg amt, medens Hobro kommune l?a i Randers amt. Den nuv?rende Hobro Nordre Skole, der hed Hostruphuse Skole, var alts?a en (k?bstadordnet) landsbyskole, der l?a i H?rby, selv om den l?a, hvor den altid havde ligget siden 1906. F?r den tid havde den til huse i "Solbakken", men det er en anden historie. (Skolen burde have beholdt det gamle navn. En "Nordre Skole" er der s?a mange byer, der har. "Hostruphuse Skole" ville have v?ret noget enest?aende.) Da jeg skulle begynde at g?a i skole i 1916, var vi flyttet op i "Ny Hostrup" eller "Slukefter", som det ogs?a kaldtes efter et gammelt str?at?kt hus, der havde v?ret den sidste kro i Hobroomr?adet p?a vej til Aalborg. Mine for?ldre fik en lejlighed p?a 1.sal i det hus, der ligger p?a hj?rnet af Hegedalsvej oq Teglv?rksvej, hvor mine bedstefor?ldre havde k?bt nr. 6, og her kom jeg til at bo. Min far var indkaldt til "Sikringsstyrken". (Det var jo midt i f?rste verdenskrig.) Min mor var sidst i april nedkommet med dreng nr. fire, s?a der var ikke nogen af familien, der havde tid til at f?lge den f?rstef?dte i skole den f?rste gang, vistnok den 1. maj. Jeg husker tydeligt, at en stor pige med en lang fletning og en stor sl?jfe, der sad helt oppe i nakken, fulgte mig. Hun var datter af husv?rten og hed Abelone Jensen. Hun blev senere en kendt dame i Hobro under navnet Lone Sondrup. Med Lone i h?anden, medbringende den bl?a vaccinationsattest og den f?r omtalte d?absattest, gav jeg mig min sk?bne i vold og gik den lange vej til skolen, som jeg vistnok s?a for f?rste gang. Vi m?a v?re kommet i et frikvarter, for en del st?rre b?rn for rundt og lavede et v?ldigt spektakel, andre samledes om de nye "rekrutter", der efterh?anden troppede op, de fleste ledsaget af voksne eller st?rre s?skende. Jeg tror nok, jeg t?nkte: Det her g?ar aldrig godt! Det var da godt, jeg havde Lone at holde mig til. Vi gik lidt rundt i den store gang, indtil en "gammel" mand stak hovedet ud fra et klassev?relse og sagde: "Det er her, du skal v?re." - Ingen af os kunne vide, hvilken sandhed der l?a i den s?tning. 50 ?ar skulle der sammenlagt g?a, inden jeg "slap ud" igen. Den "gamle" var skolens overl?rer (f?rstel?rer) Karl S. Svanum. Han skrev noget ned i en stor bog, (den ligger foran mig i dette ?jeblik!) og da han havde kigget en gang til i attesterne, sagde han, at jeg skulle g?a i 1.b. Det blev Fr?ken Ida, der blev min klassel?rer, d.v.s. vi havde hende til alle fag: Religion, dansk, skrivning og regning. Skolen havde p?a dette tidspunkt fire l?rerinder (alle forskolel?rerinder), hvoraf de tre hed Christensen. Thaoline, der for det meste blev kaldt "den gamle frk. Christensen", s?strene Ida og Sofie, der s?avel i omtale som tiltale blev kaldt Fr?ken Ida og Fr?ken Sofie. Den fjerde hed Fr?ken Pedersen. Hendes fornavn var Olga, men det tror jeg ikke, vi kendte. Nu om stunder er hun nok den, der? huskes bedst, takket v?re et mindelegat, som hendes familie indstiftede efter hendes d?d, og som hvert ?ar til jul gives til en pige og en dreng fra 4. klasse, som det sidste halve ?ar har vist god opf?rsel! Vi brugte alts?a fornavne til de to, men altid med Fr?ken foran og aldrig "du". Jeg husker en episode fra nogle ?ar senere (i 4. klasse): En dreng havde tjent p?a landet om sommeren (det var ret almindeligt dengang), og da han kom tilbage til klassen til november, sagde han "do" til Fr?ken Thaoline. Denne bommert var i sig selv en skandale, men har nok ikke alene v?ret ?arsag til, at han skulle have sm?k af linealen! Stor og st?rk, som han var, tog han imidlertid linealen fra hende, s?a den afstraffelse blev ikke til noget. At vi efter den tid s?a p?a ham med den dybeste respekt, siger sig selv. Det har moret mig, da jeg mange ?ar efter fik adgang til skolens gamle indskrivningsprotokol, at konstatere, at Svanum med egen h?and som anm?rkning til listen med nye elever til f?rsteklasserne har noteret: "Ved Delingen d. 1/5 16 fik Frk. Ida Christensen Sinkeklassen. N?ste Aar skal Frk. Pedersen have den. Karl S. Svanum." Hvilket grundlag han har haft for en sortering af den art, ved jeg ikke. Det var jo l?nge f?r skolemodenhedspr?vernes tid! Det er for ?vrigt det eneste sted i protokollen, denne diskriminerende betegnelse er blevet brugt om en klasse, s?a mon ikke han har opdaget, at der var noget, han havde misforst?aet. Nu ved I det, gamle klassekammerater (Aksel, Arne, Christian, Kaj, Richard og m?aske flere): 1.b, 1916 var skolens sinkeklasse, alts?a efter Svanums mening! Selv mente vi da vist, at vi var mindst lige s?a kloge som a-erne. Mon vi ikke alle holdt meget af Fr?ken Ida? Hun kunne ganske vist blive frygtelig hidsig, og s?a "faldt der br?nde ned", men vi kunne gerne se, n?ar det "trak op". S?a blev hun r?d i hovedet lige fra det h?jt opsatte h?ar og langt ned p?a halsen, og s?a kunne man godt v?re lidt nerv?s for at komme op og vise, hvad man havde skrevet eller regnet p?a den lille tavle, som vi alle var udstyret med. Tavlen var af skifer; man skrev p?a den med en griffel, ogs?a af skifer. N?ar griflen var blevet slidt, skulle den spidses, og det foregik gerne i frikvarteret. Der var n?sten altid nogen, der stod og sleb grifler p?a gymnastiksalens sokkel. Det bedste jeg vidste var, n?ar Fr?ken Ida fortalte bibelhistorie. Vi var jo ikke s?a forv?nt med underholdning dengang. Senere da vi havde l?rt at l?se og fik "for" i Nicolaj Nielsens Bibelhistorie, var det ikke n?r s?a morsomt. Navnlig var de n?sten daglige salmevers, som skulle l?res udenad, en plage. ogs?a "danske vers", som vi skrev op i en lille notesbog, skulle l?res. Vi kunne efterh?anden alenlange digte som Christian Winthers "En Ven" og Zacharias Nielsens "Et m?de" n?sten b?ade forfra og bagfra. Der er sikkert blevet udgydt mange t?arer i de sm?a inden de mange vers sad fast. Og jeg mener da ogs?a at kunne huske, at et par af kammeraterne aldrig fik dem l?rt. Som n?vn skrev vi til at begynde med p?a tavle. Senere fik vi besked p?a at k?be et skriveh?fte med dobbelte linjer, hvori vi ?vede os med blyant, idet l?rerinden skrev for p?a den store tavle; og hvis det ikke var nok, i hver enkelts skrivebog. Skolen brugte ?Overintendant J?rgensens Skrivesystem?, hvortil der kunne f?as h?fter med trykt forskrift. Rigtig sv?rt blev det f?rst, da vi kom til "Sk?nskrift" med bl?k. Til disse timer skulle ordensduksene dele bl?khuse ud. Pennen skulle v?re en s?akaldt elastikpen; den var af st?al., men s?a bl?d, at den gav efter, n?ar man skulle lave nedstreger med "tryk" d.v.s. de skulle v?re tykkest p?a midten. Desv?rre var pennen slem til at. stritte imod p?a de tynde opstreger, og s?a blev resultatet ikke s?a godt.. Det blev i hvert fald ikke sk?nskrift. Navnlig de store bogstaver var sv?re, og dem brugte man mange af dengang. L?seundervisningen begyndte naturligvis med stavning, og det var efter ABC-en: Myrebogen. ( m y - my - r e - re - my-re - b o bo ? bo ? nyrebo - g e n - gen -myrebogen.) Efter ABC-en havde vi Myrebogen 1, 2 o.s.v. til brug op igennem klasserne. De fandtes som klasses?t, der blev delt ud i dansktimerne. Vi skulle selv anskaffe "B?rnenes L?sebog. Til Brug i Hjem og Skole". Den var i seks dele: I, II o.s.v. samt en meget let, der hed 0 (nul). Det var lidt flovt, hvis man fik besked p?a at anskaffe den. S?a vidt jeg husker overtog Svanum danskundervisningen, da vi kom i femte klasse. (Som forskolel?rerinde m?atte Fr?ken Ida kun undervise til og med fjerde klasse, undtagen i h?andarbejde og pigegymnastik.) Svanums undervisning i skriftlig dansk bestod for en del i afskrivning som forberedelse til diktat. Desuden havde vi masser af sprogl?re og s?tningsanalyse. Det sidste havde vist kun et form?al: Rigtig kommatering. De mange timer med afskrivning kunne v?re dr?bende, men hjalp selvf?lgelig b?ade p?a stavef?rdighed og skrift. Og s?a havde afskrivningstimerne den fordel for l?reren, at han kunne forlade klassen i l?ngere tid. Der opstod aldrig st?rre tumulter af den grund. Respekten for overl?reren var s?a grundf?stet, at vi ikke turde drive den af eller lave ret meget "sk?g", mens han var v?k. Fra de st?rre klasser mindes jeg med st?rre gl?de Svanums gennemgang af den danske litteratur, d.v.s. klassikerne, s?asom Holberg, Oehlenschl?ager, H.C. Andersen, Hostrup, Blicher o.s.v. At han var en dygtig l?rer, hersker der ingen tvivl om, men til litteratur var han fremragende. ( I dag kan jeg godt se, at det var en mangel, at vi ikke h?rte et ord om dette ?arhundredes digtere. Johs. V. Jensen havde trods alt sl?aet sit navn fast allerede 1906.) Kl? h?rte til dagens orden gennem hele min skoletid. Det gjaldt alle l?rerne, mandlige som kvindelige, at de slog for et godt ord. Kunne man ikke sin lektie, fik man kl?. Kom man til at st?de an mod skolens orden eller det, som vedkommende ans?a for at v?re skolens orden, vankede der lussinger eller i det mindste sm?k over fingrene med linealen, n?ar det var en l?rerinde, man havde "forn?rmet". Den eneste lovlige afstraffelse, foruden eftersidning, var slag i enden med "et lidet ris" (spanskr?ret) eller et tov (!), som synderen selv m?atte hente, hvorefter "eksekutionen" foregik i klassens p?asyn. Det var kun de groveste forbrydelser, der blev honoreret p?a den m?ade. Eftersidning (svedetimer) blev ogs?a brugt, men de indebar jo den ulempe, at l?reren selv skulle blive tilbage efter skoletid. Hos visse l?rere kunne man k?be sig fri for "svedere" ved at bede om et par lussinger i stedet for! Overl?reren f?rte an. Straks efter morgensang og morgenb?n gik han ud og tog imod de stakler, der var kommet for sent til opstilling. p?a rad og r?kke i g?arden inden morgensangen p?a den store gang. Det normale var en lussing, inden vi blev sendt ind i klassen. Enkelte kunne v?re s?a heldige at n?jes med en kraftig formaning. Onde tunger ville p?ast?a, at strafudm?alingen stod i omvendt forhold til for?ldrenes hartkorn (hvor rige, de var). Selv har jeg aldrig f?aet af, hverken spanskr?r eller tov. M?aske har jeg trods alt v?ret nogenlunde skikkelig eller snarere heldig. Men lussinger har jeg f?aet mange af. De f?rste fik jeg i f?rste klasse, fordi jeg ?abenbart alt for overstr?mmende viste min gl?de over, at Fr?ken Ida var kommet i skole igen efter en l?ngere sygdomsperiode. Jeg fik ved den lejlighed p?a en h?andfast m?ade l?rt, at bifaldsytringer ikke h?rte til god orden. De sidste fik jeg som 15-?arig, da jeg gik i IV real. Engelskl?reren (med ?genavnet Jacob) blev aldeles rasende og overfaldt mig, da jeg stilf?rdigt spurgte ham, om han ikke tog fejl i en overs?ttelse til engelsk. (Han havde for resten s?adan nogen bl?de h?nder!) Nogle dage senere fors?gte min to ?ar ?ldre klassekammerat, S?ren, sig med en lignende foresp?rgsel. (Mig t?r han i hvert fald ikke sl?a!) Men, hvadbehager? S?ren indkasserede ?jeblikkelig den samme betaling, som var blevet mig til del. Og han fandt sig i det, selv om han kunne have bukket begge ender sammen p?a "Jacob". Var det da ikke en trist skolegang, vi havde? - For mit vedkommende kan jeg svare: Bestemt nej! Episoder som de omtalte tror jeg ikke afskr?kkede ret mange. Vi tog det som et krydderi p?a tilv?relsen og betragtede det som en sport at pr?ve, hvor langt vi kunne g?a. Den strenge disciplin og det meget hjemmearbejde, foruden en ih?rdig indsats i timerne af de fleste l?rere, medf?rte, at vi l?rte meget, og det var - i hvert fald dengang - skolens form?al. Eksempel p?a hjemmearbejde: I sidste realklasse havde vi naturligvis en masse mundtlige lektier. Desuden skulle vi hver uge aflevere et s?t regneopgaver, to s?t matematikopgaver, en dansk stil og en engelsk version, alt indf?rt med bl?k. Et enormt slid, ogs?a for l?rerne, idet alt blev tilbageleveret prompte i rettet stand med kommentarer og karakterer. Efter at jeg havde forladt skolen med pr?limin?reksamen 1925 og derefter i 26-27 gik til forberedelse samme sted, kom jeg allerede i 1930 efter l?rereksamen tilbage som vikar. Svanum havde taget eksamen samme sted (Sk?arup) i 1881 med karakteren: Meget duelig. De fleste af mine l?rere var der endnu. Et par nye var kommet til. (Skolens elevtal var p?a fem ?ar steget fra 336 til 360) Overl?rer Svanum havde taget sin afsked og var blevet afl?st af overl?rer (senere skoleinspekt?r) Weirs?e-Jensen. Frk. Ida var der endnu indtil september 1931, og sk?bnen ville, at det blev mig, der overtog hendes klasser. Hvad ang?ar min tid som l?rer p?a skolen (1930-1970) vil jeg stort set lade uomtalt ved denne lejlighed. Dog er der et sp?rgsm?al, som sikkert melder sig hos l?seren: Har du aldrig som l?rer sl?aet en elev? - Svaret er med skam at melde: Jo, det har jeg. (Jeg havde jo aldrig set andet.) Det h?ndte nogle gange, is?r i begyndelsen, men ogs?a et par gange senere, at jeg i retf?rdig harme greb til det middel, der var n?rmest ved h?anden! Man havde fortalt mig, at Weiers?e ved sin tiltr?den p?a sin forsigtige m?ade havde "tilr?adet" kollegerne at undg?a legemlig straf, og jeg ved, at det var ham en personlig sorg, da han engang s?a sig n?dsaget til at bryde sine egne principper. Kl? var nu fra h?jeste sted helt forbudt, men alts?a ikke helt afskaffet! At Weiers?es regime havde betydet et systemskifte, derom vidner et vers i en sang, som de afg?aende elever skrev til ?arsafslutningen i 1943: "Weiers? giver sj?ldent Kl?. Alting glider s?a gelinde, aldrig har har han ondt i Sinde. Weiers? styrer uden Kl?." Dette er nogle spredte tr?k fra min lange tid p?a Hostruphuse Skole (navnlig fra "min bette ti'"). Meget mere kunne v?re taget med. Noget skulle m?aske have v?ret udeladt. Nu bliver det ikke anderledes. Dimiteredes fra Sk?arup Seminarium 1930, begyndte samme ?ar som vikar ved Hobro kommunale Skolev?sen, udn?vt til viceskoleinspekt?r 1944, og fra 1962 til 1970 skoleinspekt?r ved Hobro nordre Skole. | Ebdrup, Hans Kristian (I1003)
|
| 3304 | Hans forlover ved brylluppet var Niels Mouritsen Hvid i Glæde. | Mouritsen, Peder Christian (I388)
|
| 3305 | Hans Hansen Raml?se funderede en Skole ved Hvidbjerg K | Raml?se, Hans Hansen (I14363)
|
| 3306 | Hans hustru var enke og bragte en mindre formue med ind i ?gteskabet, men statsbankerotten 1813 bet?d, at parret mistede det meste af opsparingen. Blicher var i 1827 overbevist om, at hans hustru var ham utro, og utroskab er derfor et ofte anvendt tema i hans noveller fra dette tidspunkt. I 1828 var han separeret fra sin hustru i et halvt ?ar, men ?gteskabet blev genoptaget. Det understreges i en biografi, at beskyldningerne mod hustruen var uberettigede. | Familie F4107
|
| 3307 | Hans J?rgensen Jepsen, gift, fader J?rgen Hansen Jepsen, Odden, d?d 15. October 1867 i Kj?benhavn paa Reise fra (Skt.) Petersborg til Holland, 47 ?ar gammel. | J?rgensen, Hans Jepsen (I7545)
|
| 3308 | Hans Jepsen J?orgensen, ehel. Sohn des Fabrikarbeiters Jeppe Hansen J?orgensen und der Johanne Maria Dorothea, geb. Clausen in Niehaus, 36 Jahr, 5tes Kind (1+). Gevattern: Johann Weiss aus Bau; Jacob Jacobsen, Niehaus; Ehefrau Margarethe Clausen, Kupferm?uhle. | J?rgensen, Hans Jepsen (I7537)
|
| 3309 | Hans Jepsens barn Anne Catrine af m?slinger, 1 ?ar gammel. | Hansdatter, Anne Catrine (I7580)
|
| 3310 | Hans Jepsens barn, 14 dage. | Jepsen, Jeppe Hansen (I7570)
|
| 3311 | Hans Jepsens barn, Karen, 40 uger. | Hansdatter, Karen (I7575)
|