Notater
Match 2,065 til 2,107 fra 12,310
| # | Notater | Knyttet til |
|---|---|---|
| 2065 | Er hat auch eingehende genealogische Forschungen betrieben und wurde der Chronist der Familie. Bitter hat er sich dar?uber beklagt, das er bei seinen Vettern, vor allem bei Johannes (III.) wenig Verst?andnis daf?ur gefunden hat und dar?uber, da? diese sieb zum Teil nicht mit ihm um den Adel bem?uhen und keine Aufwendungen daf?ur machen wollten. So hat er diesen nur f?ur sich und f?ur seinen Bruder Conrad (IV.) erhalten. Kaiser Ferdinand III. verlieh ihn den Br?udern am 15. 11. 1650 mit dem Pr?adikat "von Glockenhofen", nach dem Landgut "Glockenhof" bei N?urnberg, das sich seit etwa 150 Jahren im Besitz der Familie befand. Bei dieser Gelegenheit hat das Wappen anscheinend eine weitere Verbesserung erfahren, einen Herzschild mit einer goldenen Glocke auf blauem Grund und auf dem Helm an Stelle des Bundes eine goldene Helmkrone. Der Sitz hei? urspr?unglich oberer Galgenhof. Wegen des "abscheuliche Namens" suchte Christoph (Il.) Glockengie?er 1592 beim N?urnberger Rat darum nach, das er das Gut in Glockenhof umbenennen d?urfe. Trotz eines abschl?agigen Entscheids des Rates setzte sich die neue Benennung auf die Dauer doch durch (F. Schnelb?ogl in: Mitt. der Altnbger. Landschaft, 6. Jg./1 957, S. 59). Christoph (IV.) hat sich offenbar sehr um Verbindung und Zusammenhalt der Familienglieder bem?uht. Er hat auch seinen entfernten Vetter Johannes Glockengie?er in Lindan besucht und schreibt, da? es bei diesem von Kindern gewimmelt habe, das also f?ur das Bl?uhen und gedeihen der Familie Glockengie?er die besten Aussichten best?unden. F?ur die Ulm-Lindauer Linie ist das auch richtig gewesen, sie hat mindestens bis zum ersten Weltkrieg weiterbestanden. Die N?urnberger aber sind schon in der dritten Generation nach dem Chronisten ausgestorben. | Rosenhardt Glockengiesser, Christoph IV von Glockenhofen (I2432)
|
| 2066 | Er hinterliess seine Biographie als Brief an Hieronymus Wolf, leiter des St. Anne-Gymnasium und Onkel von Ursula Strauss. Johann Schenck liess 1580 diesen Brief drucken. | Schenck, Matthias (I11083)
|
| 2067 | Er kaufte um 1350 fl. den Landsittz Galgehof, welcher 50 Morgen Feld und 13 Tagwerk Wiesen umfasste. | Glockengiesser, Hans II (I2459)
|
| 2068 | er kaufte, von Johannes Kessler, genant Wissenburger. das haus am Graben vor dem Frauentor. - Glockengiesserhaus, sp?ater Haus am Glockenstuhl | Glockengiesser, Jacob (I2496)
|
| 2069 | Er med i f?rste verdenskrig og falder ved Sainte Marie ?a Py. Af 12.541 faldne hviler 7.541 i enkeltgrave, hvoraf 25 er uden navn. De ?vrige hviler i en f?llesgrav med 5000 ofre hvoraf kun 357 er bekendt med navn. Han er p?af?rt i mindelunden i ?Arhus og p?a mindetavle i Kristkirken i T?nder. (Da 1. verdenskrig br?d ud i 1914, var S?nderjylland en del af Tyskland, og gr?nsen gik lige syd for Kolding. Det bet?d, at alle unge m?nd, uanset om de var dansksindede eller tysksindede s?nderjyder, kom i tysk krigstjeneste "for en sag der ikke var deres". En del dansksindede s?nderjyder deserterede til Danmark, men det store flertal loyalt i krigen p?a tysk side. De fleste nordslesvigere kom til at k?mpe p?a Vestfronten i Flandern i Belgien og i Nord-Frankrig. 1. verdenskrig blev hurtigt en stillingskrig, og det bet?d at fronten l?a fast gennem hele krigen, hvad der var med til g?re krigens oplevelser s?rligt grufulde. De fleste ville derfor gerne glemme krigens oplevelser.) | Hansen, Wilhelm (I164)
|
| 2070 | Er muligvis den samme som Johann Glockengiesser I950 | Rosenhardt Glockengiesser, Johannes V von Glockenhofen (I4832)
|
| 2071 | Er starb in Verhafft alss die Bayrischen mit Ihm etliche Christliche weggef?urt haben. | Remmermann, Andreas (I9238)
|
| 2072 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Nulevende (I2860)
|
| 2073 | Er verkaufte den Sitz am 15. Januar 1768 an Friedrich Karl Scheurl von Defersdorf. | F?ornberger, Joseph Ignatius (I11133)
|
| 2074 | Er w?unschte unter dem Grabstein seines Vaters in der St. Lorenz kirche begraben zu werden. | Rosenhardt Glockengiesser, Christoph III (I2463)
|
| 2075 | Er war weniger bedeutend als sein Bruder, Ulrich, um 1430 besch?aftigte er nur einen Gehilen. (Han var mindre vigtig end sin bror, Ulrich, omkring 1430 besk?ftigede han kun en assistent.) | Glockengiesser, Johannes II. (I2439)
|
| 2076 | Er wieder aufbaute 1582 das im Zweiten Markgrafenkrig zerst?orte Haus und 1597 an Andreas Imhof verkaufte. | F?ornberger, Augustin (I11061)
|
| 2077 | Er wurde achter Ratsherr und Losunder der Handwerker. | Beheim, Hans (I7421)
|
| 2078 | Er wurde kurf?urstlich bayerischer Hofkammerrat zu Amberg. | F?ornberger, Andreas Zacharias (I11119)
|
| 2079 | Er wurde schliesslich Bezirksungelter, Aufschl?ager und Archigrammateus in Oberrviechtach-Murach. | F?ornberger, Johan Zacharias (I11116)
|
| 2080 | Erbauer der ersten deutschen Papierm?uhle. Etwa 1390-1407 schrieb er das "P?uchel vom meim geslecht und von abentewr" | Stromer, Ulman (I11858)
|
| 2081 | erhielt er den B?urgerrecht zu N?urnberg | Glockengiesser, Jacob (I2496)
|
| 2082 | Erhielte vom Pabst Leone X. nebst seinem Weib, Eltern, Kindern, und Geschwistern, samt denem, die von ihm berstammen, auch deren M?annern und Weiben, die Freiheit, von einem Orden in den andern ?uberzugebem, Erlassung der Urfeden, vollkomene Losszeblung der S?unden, das Recht einem beweglichen Altar zu f?uhren, Messe zu halten, in einer solchen Zeit,da es von der Kirche untersaget werden kan, Befreyung von allen Gel?ubden, dieselben alleine ausgenommen, welche dem Heiligen Petro und Paulo in der Stadt Rom, dem heiligen Jacob von Compostell, und wegen Haltung der Keussheit gelobet worden. endlich auch in der Fasten und zu andern Zeiten da es ferboten zu werden pfleget, Fleisch zu essen | Ebner, Hieronymus von Eschenbach (I9230)
|
| 2083 | Erik Bj?ornsson was one of the sons of Bj?orn Ironside, and according to Hervarar saga he succeeded his father on the Swedish throne. The saga states that he ruled for a short time, and was succeeded by his nephew Erik Refilsson. Both Erik Bj?ornsson's sons, Anund Uppsale and Bj?orn at Haugi, were to be kings of Sweden. Erik III Uppsale av Muns?o?atten var en son till Bj?orn J?arnsida. Erik tillh?orde ?attens huvudgren. Vid Ansgars andra bes?ok ?ar 852 f?oreslogs att Erik III skulle upptas bland gudarna ist?allet f?or den nye guden. | Ragnarsson, Bj?rn "Jernside" (I2054)
|
| 2084 | Erik blev konge p?a et afg?rende og s?rdeles vanskeligt tidspunkt. Hans fars fyrre?arige regering havde skabt et ?sters?rige, som trods politiske udsving var en m?gtig og respekteret magt i nord, og Erik havde endda i 1240 v?ret foresl?aet af paven som ny kejser over Det Hellige Tysk-romerske Rige. P?a sin fars r?ad takkede han nej, antagelig for at st?a friere til at overtage den danske trone. Halvanden uge senere ?ndrede den verdenspolitiske situation sig afg?rende, da en mongolsk h?r fuldst?ndig knuste de kristne riddere ved Liegnitz i Polen f?a hundrede kilometer fra danske besiddelser. Danske styrker blev mobiliseret, is?r fra Estland, og deltog bl.a. i Slaget p?a Isen ved Peipuss?en i Estland i 1242. Eriks bror Abel, der var hertug af S?nderjylland, udnyttede situationen og rejste opr?r og tog senere kongenavn, og i de f?lgende par ?ar blev han fulgt af store dele af den danske kirke med den magtfulde Slesvigbiskop i spidsen. Direkte provokerende m?a det have virket p?a Erik, da et rigskirkem?de med ?rkebispen selv i 1245 i Odense vedtog, at ethvert overgreb p?a en biskop medf?rte ?jeblikkelig bandlysning, ogs?a hvis forbryderen var selveste kongen. Til geng?ld blev Roskildebispen anklaget for forr?deri af Erik og m?atte g?a i eksil. Krigsf?relsen var dyr, og Erik Plovpenning fors?gte at rejse penge ved at f?a del i de kirkelige indt?gter mod at love at tage p?a et korstog, som aldrig blev til noget, ved nye skatter, som gav ham tilnavnet plovpenning, og ved krigsf?relse og plyndring. Endelig s?a det ud til, at Erik fik overtaget over Abel i for?aret 1250, men under selve forhandlingerne om Abels overgivelse blev Erik myrdet og kastet i Slien af Abels betroede m?nd. I f?rste omgang blev Erik begravet i Slesvig, men i 1258 blev hans jordiske rester f?rt til Ringsted og skrinlagt der af hans bror Christoffer, der aktivt st?ttede den spirende helgenkult for Erik, ogs?a i sin kamp mod Abels efterkommeres arvekrav p?a tronen. Christoffer var dog samtidig i strid med kirken, og forhandlingerne med paven om en officiel helgenk?aring af Erik blev f?rt af Christoffers dronning, Margrete Sambiria, men uden resultat. I l?bet af 1200- og 1300-t. opstod en r?kke gilder med Erik som skytshelgen, og dyrkelsen af ham ser ud til at have v?ret rimelig udbredt. | Danmark, Konge Erik.IV Plovpenning af (I2000)
|
| 2085 | Erik Ottesen var ud af den jyske adelssl?gt Rosenkrantz, men familienavnet "Rosenkrantz" anvendte sl?gten f?rst efter hans d?d. Allerede i en ret ung alder fik han ret h?je embeder, m?aske ikke mindst p?a grund af faderens anseelse i Danmark. I 1449 n?vnes Erik Ottesen f?rste gang. Det er i forbindelse med en r?kke gunstbevisninger han modtog fra Paven. Ved den lejlighed omtales han som ridder. I 1452 er han medlem af rigsr?adet og tilmed lensmand p?a adskillelige len, herunder Skanderborg Slot. Og i 1456, antagelig knap 30 ?ar gammel, blev han rigets fornemste verdslige embedsmand, da han afl?ste Niels Eriksen Gyldenstjerne som rigshofmester. Han skulle beholde denne post helt frem til 1481, hvor han antagelig faldt ved kong Hans' tronbestigelse. | Rosenkrantz, Erik Ottesen (I1931)
|
| 2086 | Erika Charlotte Work kom efter sin folkeskoleeksamen i Holbøl på Nordborg Slots Efterskole og Gråsten Husholdningsskole, men var ellers beskæftiget som husassistent i Esbjerg og i hjemmet. I 1942 begyndte hun på jordmoderskolen ved Rigshospitalet i København, og bestod eksamen i 1945. Fra 1945 - 1953 var hun ansat på sygehuset i Odense, dog afbrudt af 1 års ophold i Finland i 1949 - 1950, og derefter arbejdede hun i England i ½ år i 1953 - 1954. Efter sit ophold i England blev hun husbestyrinde hos Christian Kasper Myrup, og efter giftermålet blev hun hjemmegående husmor. Fra 1965 - 1971 havde hun sin egen klinik som jordemoder i Sædding v. Esbjerg, og derefter var hun i 1½ år på Østerklev under mødrehjælpen. Hun startede derefter på Sct. Joseph Hospitalet i Esbjerg, og har siden nov. 1979 været jordemoder på sygehuset i Varde. | Jeppesen, Anna Margrethe (I1392)
|
| 2087 | Erlev B?rnehjem forbindes af mange med forstander C. M. Jensen. Han var indremission?r og havde f?r oprettelsen af Erlev B?rnehjem v?ret sygeplejer p?a Haderslev Amts Sygehus i Storegade fra 1896 til 1899. P?a Sygehuset traf han sin hustru diakonisse Elise Cathrine Hansen. I 1911 s?gte de stillingen som forstanderpar p?a Nordslesvigsk Asylforenings kommende b?rnehjem. | Klippert, Johanne Martine (I10754)
|
| 2088 | Ernestine Niggl wurde von Gugg von Guggenthal adoptiert. Er war Polizeioffizier | Von Guggenthal, Ernestine Marianne Niggl-Gugg (I4570)
|
| 2089 | Erritsø KB 1925-1949 opslag 16: Faddere: Enkefru Kirstine Søndergaard, Seest Sogn. Ugift Dorthea Søndergaard Seest. Gartner Olav Knudsen Ludvigs, Erritsø | Olsen, Hans Jacob (I13)
|
| 2090 | erster Losunger und einflu?reichstes Mitglied des Rathes in N?urnberg w?ahrend der Reformationszeit, geb. 5. Jan. 1477, gest. 26. Aug. 1532 in N?urnberg, stammte aus einem der ?altesten adelichen Geschlechter der Reichsstadt, dem der ?Ebener?, ?Ebnarii?, ?Ebneri?, und war der Sohn des Rathsherrn und Septemvirs Matth?aus E. und der Margarethe Sch?urstab. Um sich f?ur den Dienst in seiner Vaterstadt vorzubereiten studirte er in Ingolstadt unter Leitung des Juristen Sixtus Tucher die Rechte, machte eine Reise nach Frankreich und begab sich dann an den Hof des Kaisers Maximilian. In der Begleitung desselben war er auf dem Reichstag zu Augsburg, ging mit ihm nach N?ordlingen und wohnte, nachdem er mit seinem Bruder Anton ganz in den kaiserlichen Hofdienst ?ubergetreten war, 1500 der Huldigung des Kaisers zu N?urnberg bei. Nachdem er so Land und Leute kennen gelernt und Erfahrungen f?ur seine sp?atere politische Th?atigkeit gesammelt hatte, nahm er seine Entlassung aus kaiserlichem Dienst und kehrte nach N?urnberg zur?uck. Hier verheirathete er sich 1501 oder 1502 mit Helena F?urer und begann die Th?atigkeit f?ur seine Vaterstadt 1502 als Genannter des gr?o?eren Rathes, wurde ein Jahr darauf Rathsherr und 1515 zum vordersten Losunger erw?ahlt. ? An der Spitze eines so bedeutenden Gemeinwesens stehend, wie das der bl?uhenden Reichsstadt damals war, ausgestattet mit klarem und besonnenem Geiste, fielen ihm w?ahrend seiner Amtsf?uhrung nicht nur eine Reihe der bedeutendsten staatlichen Aufgaben sondern auch entscheidende Mitwirkungen an den damaligen geistigen Bewegungen zu, die ganz Deutschland durchdrangen. Schon Leo X. hatte den Einflu?, welchen er auf die religi?ose Richtung seiner Vaterstadt aus?ubte, erkannt und ihn in Anbetracht seiner Fr?ommigkeit und seiner Stellung als Pfleger der Kirche U. L. Frauen und des Klosters Engelthal durch eine Bulle vom 22. Aug. 1517, die ihm und seiner Familie viele Auszeichnungen und Verg?unstigungen gew?ahrte, f?ur die Sache des r?omischen Stuhles zu gewinnen gesucht. Aber E., durch Christoph Scheurl f?ur Luther gewonnen, entschied sich in der Folge f?ur die Reformation und wurde in N?urnberg neben L. Spengler und Baumg?artner ihr energischster und treuester Bef?orderer. Auf den Wunsch Scheurl?s, der ihn in seinen Briefen als mel et deliciae vel certe margarita populi Nurnbergensis preist, dedicirte ihm [593] Luther unter dem 15. August 1518 seine Auslegung des 110. Psalms. Als dieser auf seiner R?uckkehr von Augsburg im October 1518 kurze Zeit in N?urnberg verweilte, scharten sich um ihn alle seine Freunde, unter ihnen vor allen E. ?totus quantus Martinianus?. Ebner?s Th?atigkeit f?ur die Ausbreitung des Evangeliums in N?urnberg ist im einzelnen nicht ?uberall mit Sicherheit festzustellen; das aber l?a?t sich leicht erkennen, da? er f?ur die Umgestaltung der kirchlichen Verh?altnisse seiner Vaterstadt, wie sie sich 1525 vollzog, am einflu?reichsten und entschiedensten gewirkt hat. Unter dem 26. April d. J. berief er als B?urgermeister mit seinem Collegen Christoph Tetzel, um der neuen Ordnung eine St?utze zu geben, Wenzeslaus Link als Prediger von Altenburg nach N?urnberg und richtete gegen Ende des Jahres in Gemeinschaft mit dem Rathsherrn Casp. N?utzel an den Kurf?ursten von Sachsen und die ?ubrigen betheiligten F?ursten ein Schreiben, in dem er sie aufforderte, mit bef?ahigten Personen und Predigern auf den zuk?unftigen Reichstag nach Speyer zu kommen, um die Sache des Evangeliums zu vertreten. Ueberhaupt war er es, der gegen?uber der Zaghaftigkeit vieler Reichsst?ande jetzt und noch sp?ater dem energischen Festhalten an dem Erreichten trotz der Drohungen des Kaisers und der Gegner amtlich und privatim das Wort redete. So wirkte er, wenn er auch nicht pers?onlich an dem Reichstage von Augsburg 1530 Theil nahm, von N?urnberg aus eifrigst f?ur furchtloses Eintreten f?ur das Bekenntni?, das er von Melanchthon und seinen Begleitern durch allzugro?e Nachgiebigkeit gef?ahrdet sah. Nicht geringer waren die Verdienste, die er sich um N?urnberg durch seine kr?aftige Unterst?utzung der Errichtung des Gymnasiums 1526 und durch eine Reihe von Negociationen beim schw?abischen Bunde und beim Bischof von Bamberg in politischen und religi?osen Angelegenheiten erwarb. Camerarius nennt ihn mit Recht eine bedeutende Pers?onlichkeit voll W?urde, die aus dem Bewu?tsein eines h?oheren Strebens, der redlichsten Gesinnung und unbestechlicher Gerechtigkeit hervorging, und Laz. Spengler klagte schmerzlich bewegt bei seinem Tode, da? dadurch sein Vaterland ein schwerer Verlust betroffen habe, ?denn ich kann nit sehen, wie wir dieses ehrbaren tapferen Mannes Statt so geringlich widerum ersetzen werden?. Beide sowol als Luther, Wenz. Link, Christoph Scheurl, Staupitz, Eoban Hesse und, wie oben gezeigt, Luther dedicirten ihm zur Verehrung Schriften. ? Eine 1524 gepr?agte M?unze ?uberliefert uns sein Bildni?. Vgl. Will, N?urnberger Gelehrten-Lexikon und N?urnbergische M?unzbelustigungen II, 289 ff. ? L. Spengler, von Pressel. ? v. Soden, Beitr. zur Gesch. d. Reform. ? v. Boyneburg-Lengsfeld in Ersch und Gruber?s. Art. Ebner. ? v. Soden und Knaake, Chr. Scheurl?s Briefbuch. ? Die Chroniken der fr?ankischen St?adte. N?urnberg. V. Bd. S. 800 ff. ? P. v. Volckamer, Histor. geneal. heraldisches Handbuch der vormaligen Reichsstadt N?urnberg. 6. Fortsetzung 1869. s. v. Ebner. Brecher. [http://de.wikisource.org/wiki/ADB:Ebner,_Hieronymus] | Ebner, Hieronymus von Eschenbach (I9230)
|
| 2091 | erwarb das B?urgerrecht der Stadt Wismar, wof?ur er 2 Taler zahlte. | Velthusen, Johann Georg (J?urgen) (I7932)
|
| 2092 | Erwirbt von Hans Ehinger von Balzheim 1583 das (heute sogen.) Kiechelhaus in der Taubengasse, das von seinem Sohn Daniel um 1600 im Stil der Sp?atrenaissance umgebaut wurde. Dieses ist heute integriert in das st?adtische Museum von Ulm | Kiechel, Matth?aus (I4366)
|
| 2093 | Erworben von den Schw?agern des Ulrich Glockengiesser. | Glockengiesser, Conrad I. der ?altere (I2437)
|
| 2094 | Es ist anzunehmen dass er mit seinem Vater bereits vor dessen Tod zusammenarbeitete | Glockengiesser, Hans II (I2459)
|
| 2095 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Nulevende (I382)
|
| 2096 | Esbjerg, Vor Frelser KB 1937-1945 opslag 101 | Familie F714
|
| 2097 | Eskilstrup KB 1892-1924* opslag 125 nr. 12. Enke Henriette Judithe Ludvigsen, f?dt Holm, 26 Aar Eskilstrup, opgiver Ungkarl Ola Olsson den gang i Harbo?re som Barnefader. Moderen selv bar Barnet. Pigen Oline Olsen, Husmand Jens peder Olsen, Ungkarl Niels Peder Jensen, alle af Eskilstrup. Anm.: Moderen opholdt sig Timaanedersdagen f?r Barnets F?dsel i Harbo?re. | Holm, Olga Oline Kristine (I1732)
|
| 2098 | Eskilstrup KB 1892-1924* opslag 125 nr. 12. | Familie F2448
|
| 2099 | Estrid skulle f?rst have v?ret gift med Robert, s?n af Richard af Normandiet, men ?gteskabsplanerne blev ?ndret, og hun blev i stedet gift med Ulf Jarl, en af halvbroderen Knud 2. den Stores betroede m?nd, med hvem hun fik s?nnerne Svend 2. Estridsen og Asbj?rn. Da Knud den Store i 1026 lod hendes mand dr?be, fik hun som erstatning omfattende jordbesiddelser i Sk?ane og p?a Sj?llland. Hun sk?nkede jordegods til kirken i Roskilde, den senere Roskilde Domkirke, og lod ca. 1030 tr?kirken ombygge til en fr?adstenskirke, formodentlig den f?rste stenkirke i Danmark. I nogle kilder n?vnes hun med titel af dronning, om end hun ikke var gift med en konge; titlen afspejler antagelig hendes magtfulde position. | Svendsdatter, Estrid "Margrethe" (I2036)
|
| 2100 | Estvad KB 1857-1873 opslag 100 No. 5. | Familie F267
|
| 2101 | Estvad KB 1857-1873 opslag 61, No. 18. | Andersen, Ane Mette (I494)
|
| 2102 | Et fæstebrev fra Tandrup lyder: 506 fol 331 Niels Sørensen Wie, Hassing. Indkommen med Fri pas udg af Sr Casten Samsøe dat 10 Juli 1772. Fæster det sted som Niels Andersen formedelst Armod og fattigdom er fragaaet. Hk 2 td 2 fc 1 alb. Siden ieg ey selw kand læse eller skriwe Naun, hawer ieg wendlig ombedet Welfornemme Christen Randrup af Grurup og Michel Ladefoged paa Tandrup samme med mig til witterlighed wilde underskriwe. Sign. 24 Marts 1773. | Wie, Niels Sørensen (I166)
|
| 2103 | Et par ?ar efter blev han fritaget for at betale skat til kongen og byen i 5 ?ar formedelst hans til S?es erlidne store Skade, men han overvandt sine tr?ngsler; han havde jo en kapitalst?rk svigermor i ryggen, og det styrkede sikkert kreditv?rdigheden. Med ?arene blev han en velhavende mand, der som andre k?bm?nd satte penge i byens jord og ejendomme. Anparter i skuden "Fortuna" gjorde ham berettiget til medlemsskab af Aarhuus Skipperlaug. 1706 v?ltede ulykkerne ned over ham i form af skibsforlis og ildebrand, og han m?atte standse sine betalinger. N?rrejyllands landsting og ?Arhus r?adstue indkaldte kreditorer og debitorer til at give m?de i ?Arhus d.6. juni 1707. Uheldig-vis var han overformynder, og det alarmerede selvsagt nogle formyndere, der havde b?rnepenge i klemme. I slutningen af 1707 s?gte han Frederik IV om moratorium i 3 ?ar og fik det bevilget, dog skulle han betale sine veksler. Da det n?ppe har v?ret behageligt at bo i byen, hvor han ustand?seligt kunne l?be p?a sine kreditorer, opsagde han sit borgerskab den 16. januar 1709, fordi han "ville fl?tte paa Landet". | Jacobsen, Jens (I9988)
|
| 2104 | Et plejebarn iflg. Folketælling | Sørensdatter, Maren (I50)
|
| 2105 | Eutin Heiraten, 1633-1867, Fol: 197, opslag 110 | Familie F723
|
| 2106 | Evangelisch-lutherische Gemeinden Mecklenburg-Schwerin Beidendorf 1876 - 1918 Opslag 186 | Cravack, Ernst Joachim Friedrich (I2385)
|
| 2107 | Evangelisch-lutherische Gemeinden Mecklenburg-Schwerin Schwerin Dom 1884 - 1911 opslag 251 | Cravack, Frieda Louise Sophie Doris (I2400)
|
